Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 til L 187 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15 til L 187:
Er ministeren villig til at ændre definition af at arbejde på fuldtid, så reglerne føl-
ger de regler, der gælder for eksempelvis beløbsordningen, hvor en fuldtidsar-
bejdsuge sættes til 30 timer eller mere, så man herigennem giver mulighed for, at
flere kvinder kan få adgang til den nye opholdsholdning, i det mange kvinder har
en kortere arbejdsuge end 37 timer?
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, vil det være en grundlæggende betingelse for at
få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter arbejdsmarkedstilknyt-
ningsordningen, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og an-
sættelsesvilkår.
Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår indebærer som udgangspunkt en fuldtidsan-
sættelse (37 timer om ugen). Der kan dog være stillinger inden for visse brancher,
hvor en ansættelse på mindre end 37 timer om ugen i visse situationer også må
anses for at være en fuldtidsansættelse. Det gælder f.eks. inden for sundhedsom-
rådet. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regi-
onale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår
er sædvanlige.
Det generelle krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er sædvanligt
inden for det enkelte arbejdsområde, er gældende for de fleste erhvervsordnin-
ger, og kravet går mange år tilbage, ligesom det også var en del af den tidligere
arbejdsmarkedstilknytningsregel, der blev ophævet i 2018.
29. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 8564
1269451
Side
1/2