L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 187 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Ny opholdsord-

ning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). Lovforslaget blev fremsat den 5.

maj 2020 og har været sendt i høring i perioden fra den 24. februar 2020 til den

23. marts 2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti NU, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblio-

teksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Erhverv, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Forfat-

terforening, Dansk Landbrug, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Advokater, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Dan-

mark, DI

–

Dansk Industri, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations-

og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC Dansk Flygtningehjælp, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation - FH, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Foreningen FISKEN, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Naalak-

kersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Hånd-

værksrådet, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv

Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-

gelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre

(LOKK), Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for

fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA

–

Forbundet af It-

professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

7. maj 2020

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Maria Nyvang Nielsen

Sags nr.

2019-11099

Side

1/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Ra-

cisme, Trafikselskabet Movia, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-

live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget bemærkninger fra Dansk

Arbejdsgiverforening, DRC Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Udlændingerets-

advokater og Rådet for Etniske Minoriteter.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Institut for Menneskerettigheder, KL (Kommunernes Landsforening), Kristelig

Fagbevægelse, Udlændingenævnet og Ældresagen, der har oplyst ikke at have

bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget. Advokatrådet (Advokat-

samfundet) har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer samt bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, herunder

betragtninger om flygtninges forhold og beskyttelsesbehov, indgår ikke i hørings-

notatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

vurderer, at den foreslåede ordning kun i meget

begrænset omfang kan mindske danske virksomheders mangel på kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft. Ordningen har imidlertid den væsentlige værdi, at den

understøtter den igangværende beskæftigelsesindsats over for herboende flygt-

ninge m.v., og øger flygtninges m.v. incitament til beskæftigelse, ligesom den un-

derbygger indsatsen hos virksomheder, der bruger ressourcer på at inddrage og

opkvalificere flygtninge m.v. på arbejdspladsen. DA finder, at en grænse på 24

måneders beskæftigelse virker hensigtsmæssig.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC)

finder det positivt, at det foreslås at indføre en

ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for personer, der

har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse, herunder

flygtninge og familiesammenførte. Det

er DRC’s

erfaring, at langt de fleste flygt-

ninge og familiesammenførte har et stort ønske om at arbejde og blive selvforsør-

gende. Den nye ordning vil bidrage til den stærke motivation for at blive integre-

ret på det danske arbejdsmarked, hvilket ligeledes er positivt for erhvervslivets

Side

2/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft. DRC finder det endvidere

positivt, at et igu-forløb eller dele af et igu-forløb, hvor man er overgået til ansæt-

telse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i samme virksomhed, kan indgå i

opgørelsen af den 2-årige periode. Ligeledes finder DRC det positivt, at der er

mulighed for jobskifte inden for samme branche ved tilsvarende eller bedre løn-

og ansættelsesvilkår.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

finder overordnet set den fore-

slåede arbejdsmarkedstilknytningsordning særdeles positiv. Det findes menings-

fyldt at give flygtninge i beskæftigelse mulighed for at fortsætte deres tilværelse i

Danmark

–

både ud fra den konkrete flygtning og dennes families behov og ud fra

erhvervslivets interesser. FAU påpeger, at man godt er klar over, at regeringen

mener, at der primært er tale om et hensyn til arbejdsgivernes adgang til arbejds-

kraft. Derimod finder FAU, at der primært er tale om et hensyn til de flygtninge,

der har fået opholds- og arbejdstilladelse i Danmark pga. behovet for beskyttelse.

Uanset om der måtte opstå en situation, hvor forholdene i hjemlandet er forbed-

ret, så der ikke længere er behov for beskyttelse mod forfølgelse, så finder FAU, at

der fortsat er et basalt medmenneskeligt aspekt i forhold til flygtninges og deres

familiers mulighed for at skabe sig en tilværelse i Danmark. FAU finder således, at

det giver god mening, at de flygtninge, der kommer i arbejde og bliver selvforsør-

gende, kan forvente at fortsætte deres (og deres børns) liv her i landet.

FAU

påpeger, at det efter gældende rets nuværende erhvervsordninger ses, at

arbejdstilladelse primært udstedes til højtkvalificerede arbejdstagere. Den fore-

slåede ordning vil omfatte enhver arbejdstager, og herved udvides adgangen til

opholdsgrundlag på baggrund af arbejde. FAU finder det positivt at fastholde akti-

ve arbejdstagere uanset at disse ikke anses som særlig højt kvalificerede. FAU

henviser til det ovenfor anførte om de særlige forhold, der gør sig gældende for

flygtninge, der kommet til Danmark for at opnå beskyttelse. Ser man overordnet

på verdens konflikter, der fører til flygtningestrømme, så er disse konflikter des-

værre ofte meget langvarige, og i langt de fleste tilfælde bliver det desværre aldrig

sikkert for flygtninge at vende hjem i deres egen levetid. Derfor mener FAU, at der

er behov for mere permanente løsninger, og flygtninge har behov for integration

og opmuntring til at blive ydende medborgere i det nye land. FAU påpeger, at

ed det såkaldte ”paradig eskifte” desværre op år det odsatte –

at flygt-

ninge (der alligevel aldrig får mulighed for at vende hjem) bliver frataget motivati-

onen for at læse det danske sprog og blive selvforsørgende. FAU finder på den

baggrund 2-års reglen vigtig og påpeger i den forbindelse, at den foreslåede ord-

ning derfor også skal omfatte familien. Der skal kunne meddeles opholdstilladelse

til medfølgende familie, fordi der hermed gives en faktisk og reel mulighed for at

kunne fortsætte sit ophold i Danmark i forbindelse med vellykket integration. Hvis

flygtningens medfølgende familie ikke ligeledes blev tillagt adgang til ophold, ville

den foreslåede arbejdsmarkedstilknytningsordning i mange tilfælde være uden

relevans for den enkelte udlænding, som herved i værste fald ville berøves retten

til familieliv i strid med Danmarks internationale forpligtelser. FAU finder således

kravet om, at udlændinge og dennes medfølgende familie skal være selvforsør-

gende, nødvendigt, dels ud fra generelle samfundsmæssige betragtninger, dels

etop he sy et til at ”selvforsørgelse ” skal virke so e

otivatio sfaktor for

den enkelte flygtning, i forhold til integration og beskæftigelse. FAU imødekom-

Side

3/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

mer således dette krav. FAU påpeger, at det fremgår af ministeriets overvejelser,

at en opholds- og arbejdstilladelse efter den nye arbejdsmarkedstilknytningsord-

ning kun vil kunne give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejds-

tilladelsen er stedfæstet. FAU er enig heri, idet det anerkendes, at bestemmelsen

også har et element af at tilvejebringe den nødvendige arbejdskraft. Arbejdsgive-

ren har typisk stået for oplæring/omskoling m.v. og har derfor en interesse i at

fastholde den gode og stabile arbejdskraft, udover de to (eller flere) år, som den

pågældende flygtning allerede har været anset. På det punkt er FAU enig med

regeringen, for så vidt angår lovens hensyntagen til arbejdsgiverne.

Rådet for Etniske Minoriteter (REM)

er meget positivt stemt for forslaget om at

indføre en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning for udlændinge, herunder flygt-

ninge, familiesammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået

inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige opholdsgrundlaf, men som har

været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år i det samme ansættelsesforhold

eller inden for samme branche. REM ser også meget positivt på, at personer, der

får opholdstilladelse efter den nye arbejdsmarkedstilknytningsordning eller efter

den foreslåede regel om opholdstilladelse i forbindelse med jobskifte inden for

samme branche ved uforskyldt ledighed, automatisk får et jobsøgningsophold på

op til tre måneder med henblik på at søge nyt arbejde i Danmark. REM bemærker,

at lovforslaget kan karakteriseres som værende et træk i den modsatte retning i

forhold til lovforslaget L 140, som af Dansk Folkeparti og medierne blev kaldt

”pa-

radig eskiftet”, so

lev fre sat af de tidligere VLAK-regering

i januar 2019,

der bl.a. understregede, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninges op-

holdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8 skulle være midlerti-

dig, og at de under alle omstændigheder skulle vende hjem, når de ikke længere

havde et beskyttelsesbehov, uanset hvor godt de var blevet integreret i Danmark,

medmindre det var i strid med Danmarks Internationale forpligtelser. REM finder,

at det såkaldte paradigmeskifte har potentiale til at påvirke integrationen nega-

tivt, idet opholdets midlertidige karakter potentielt kan virke demotiverende for

flygtninge og deres familiemedlemmer i forhold til at integrere sig i det danske

samfund. Det kræver i forvejen en ihærdig indsats gennem flere år. Det gælder

både i forhold til at lære det danske sprog, den danske kultur at kende samt at

søge og finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det vil for langt de fleste

flygtninge og familiesammenførte være en lang rejse at nå det mål. REM er derfor

meget positive i forhold til, at regeringen med lovforslaget går i den modsatte

retning i forhold til at skabe gode betingelser for integrationen, så flygtninge og

familiesammenførte m.fl. ved, at det er meningsfuldt at lægge kræfter i deres

egen integration og fremtid i Danmark, herunder ved at lære det danske sprog og

komme i beskæftigelse. REM bemærker, at det danske samfund investerer mange

ressourcer i de udlændinge, der kommer til Danmark, herunder flygtninge, deres

familier og udenlandsk arbejdskraft i form af tilbud om danskuddannelse og be-

skæftigelsesrettede tilbud, som led i programmer efter integrationsloven. Efter

REM’s opfattelse er det derfor i et sa fu dsøko o isk perspektiv også e god

udnyttelse af de investerede ressourcer, at man giver de udlændinge en ekstra

chance for et fortsat ophold i Danmark, når de har gjort en indsats for deres egen

integration og tilmed har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er endvi-

dere til stor gavn for det danske erhvervsliv, at man med arbejdsmarkedstilknyt-

ningsordningen kan fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Side

4/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om lovforslaget.

3. Opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning

3.1. Betydningen af barsel for betingelsen om uafbrudt og ustøttet ansættelse

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

påpeger, at det følger af ministe-

riets overvejelser, at ændringer af ansættelsens karakter ikke skal have betydning

for den foreslåede ordning. Ansættelsen skal imidlertid som udgangspunkt være

uafbrudt. Dette krav finder FAU ikke betænkeligt, da det må være en forudsæt-

ning for den foreslåede ordning, at arbejdstageren faktisk er i beskæftigelse hos

den pågældende arbejdsgiver. FAU mener dog, at der særligt i forbindelse med

barsel kan opstå fortolkningsproblemer. FAU ønsker derfor præciseret, at barsel

”tæller ed” i de to år – heru der at eskæftigelse ikke er ”af rudt” pga. afhol-

delse af barselsorlov. FAU påpeger endvidere, at ministeriet anfører, at ansættel-

sen skal være ustøttet. FAU mener hertil, at det igen bør understreges, at barsels-

dagpenge ikke bør

ses so ”støttet” eskæftigelse e ør tælle ed so o

det var lønindkomst. FAU påpeger desuden, at der ikke umiddelbart ses at være

gjort overvejelser om betydning af afholdelse af barsel, hvilket FAU håber på kan

komme med i Folketingets behandling af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændinge med

en stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse på lige fod med andre borgere har ret

til gå på barsel, når de er i et ansættelsesforhold. Fortsætter ansættelsesforholdet

under barselsorloven, får det ikke opholdsretlige konsekvenser for udlændingen.

En udlænding på barselsorlov kan også få sin opholds- og arbejdstilladelse forlæn-

get, såfremt det dokumenteres, at ansættelsesforholdet fortsat består.

Barsel betragtes ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.

Udlændinge med en stedfæstet opholds- og arbejdstilladelse må under deres bar-

sel gerne modtage barselsdagpenge. Derimod er deres opholdstilladelse betinget

af, at de ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Barselsdagpe ge betragtes i de

se.

e sa

e hæ g ikke so

”støttet” beskæftigel-

3.2. Sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår mv.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

fremhæver, at det fremgår, at Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI) vil foretage en konkret og indivi-

duel vurdering af, om der i forbindelse med jobskifte er tale om beskæftigelse

inden for samme branche, og om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er tilsva-

rende eller bedre. Med henblik på at sikre en så entydig og forudsigelig vurde-

ringspraksis som muligt, opfordrer DA til, at styrelsen også i forbindelse med den

Side

5/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

oprindelige ansøgning selv vurderer, om løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige

frem for at kunne anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget

fremgår, at det, som det i øvrigt gælder for erhvervsordningerne, er en grundlæg-

gende betingelse for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at den

pågældendes arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det frem-

går endvidere, at SIRI kan anmode de regionale arbejdsmarkedsråd om en udtalel-

se om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Heri ligger, at SIRI som

hovedregel selv foretager en vurdering af om løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-

lige, men at der ved tvivl er mulighed for at høre de regionale arbejdsmarkedsråd.

Dette udgangspunkt vil gælde både for ansøgninger om opholdstilladelse på bag-

grund af arbejdsmarkedstilknytning og ansøgninger om opholdstilladelse i forbin-

delse med jobskifte inden for samme branche.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har ingen indvendinger imod, at der

stilles krav til, at ansættelsen foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Der

kan dog opstå fortolkningsproblemer i forhold til deltidsansættelser, ansættelser

på akkord m.v., hvorfor der kan være behov for en nærmere præcisering under

udvalgsarbejdet i Folketinget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er en betingel-

se for at få opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af beskæftigelse i Danmark,

at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold. Det betyder bl.a.,

at der

–

bortset fra i forhold til beløbsordningen

–

som udgangspunkt skal være

tale om fuldtidsbeskæftigelse (normalt 37 timer om ugen). Der kan dog være stil-

linger inden for visse brancher, hvor en ansættelse på mindre end 37 timer i visse

situationer også må anses for at være en fuldtidsstilling.

Lønnen skal også være sædvanlig efter danske forhold. Lønnen skal derfor som

udgangspunkt svare til, hvad en person i en tilsvarende stilling får. Det betyder, at

lønnen skal være garanteret. Såfremt SIRI, som er den ansvarlige myndighed for

behandling af de konkrete sager, er i tvivl om løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-

lige, kan de bede de regionale arbejdsmarkedsråd vurdere forholdene. Dette ud-

gangspunkt vil gælde både for ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af

arbejdsmarkedstilknytning og ansøgninger om opholdstilladelse i forbindelse med

jobskifte inden for samme branche.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

foreslår, at personer med beskæftigelse under

37 timer om ugen skal kunne optjene ret til ordningen, hvis de fortsat har en væ-

sentlig arbejdstid. En betydelig andel af flygtninge m.v. arbejder i dag i job på un-

der 37 timer ugentligt, og en række relevante job har en ansættelse på mindre

end 37 timer ugentligt, jf. også lovforslagets bemærkninger. Dette gælder særligt

kvindelige flygtninge m.v. Med henblik på at understøtte det politiske ønske om

en øget beskæftigelse af flygtningekvinder, vil DA opfordre til, at man ikke svæk-

ker incitamentet til at søge arbejde under 37 timer ugentligt

–

uanset at der na-

turligvis bør være et vist minimumskrav af ugentlige timer. Man kan bl.a. lade sig

inspirere af definitionen af fuldtidsarbejde i ATP, der svarer til 117 timer om må-

neden eller 27 timer ugentligt, eller beskæftigelseskravet for permanent ophold

Side

6/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

ved ordinært fuldtidsarbejde, der svarer til 30 timer om ugen eller 120 timer om

måneden. På denne måde vil der gælde ens regler for beskæftigelseskrav på hele

udlændingeområdet. Personer med flere ansættelsesaftaler, hvis samlede ugent-

lige arbejdstid overstiger kravet om fuldtidsarbejde, bør ligeledes kunne opnå ret

til den foreslåede ordning.

DRC Dansk Flygtningehjælp

foreslår, at udgangspunktet om fuldtidsansættelse på

37 timer om ugen sænkes til 30 timer om ugen for alle brancher, så flere såvel

flygtninge som arbejdsgivere kan få glæde af denne nye ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det er en grund-

læggende betingelse og det almindelige udgangspunkt for at få opholds- og ar-

bejdstilladelse med henblik på beskæftigelse, at udlændingen er tilbudt en stilling i

Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Sædvanlige ansættelsesvilkår

fortolkes i praksis bl.a. som et krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre andet er

sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde. For erhvervsordningen, beløbs-

ordningen, er der fastsat særlige betingelser, herunder at beskæftigelsen kan være

ned til 30 timer om ugen. Det generelle krav om fuldtidsbeskæftigelse, medmindre

andet er sædvanligt inden for det enkelte arbejdsområde, går mange år tilbage og

er stadfæstet af Udlændingenævnet, der er klagemyndighed for Styrelsen for In-

ternational Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse. Regeringen

har ikke fundet anledning til at fravige det sædvanlige udgangspunkt om fuldtids-

beskæftigelse ved den foreslåede erhvervsordning.

3.3. Ustøttet beskæftigelse

Dansk Arbejdsgiverforening

foreslår for så vidt angår optjening til ordningen, at

elevers praktikforløb på virksomheder i forbindelse med en erhvervsuddannelse,

herunder som voksenlærlinge omfattet af ordningen med løntilskud efter lov om

aktiv beskæftigelsesindsats, tæller med som beskæftigelse. Alternativt vil det ska-

be en situation, hvor det ift. sikring af opholdstilladelse vil være mere fordelagtigt

for flygtninge m.v. at arbejde ufaglært end at indgå i en uddannelsesaftale med

henblik på at blive faglært. På den måde vil man ligestille arbejde som grundlag

for opfyldelse af 24 måneders kravet, også når det foregår som led i et uddannel-

sesforløb.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den ny arbejds-

markedstilknytningsordning er en erhvervsordning, som henvender sig til udlæn-

dinge, herunder flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til ar-

bejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige op-

holdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum 2 år. Det

er uden betydning, om karakteren af ansættelsen ændrer sig. Der skal dog være

tale om uafbrudt og ustøttet ansættelse hos samme arbejdsgiver i minimum 2 år.

Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ansættelse uden offentlig støtte til udbetalin-

gen af løn kan dermed godt indgå i opgørelsen af 2 års kravet, forudsat at udlæn-

Side

7/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

dingen på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse er ansat i

virksomheden på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Et praktiskforløb på en

virksomhed i forbindelse med en erhvervsuddannelse, hvor udlændingen efter

forløbet er overgået til ansættelse på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår i sam-

me virksomhed vil kunne indgå i opgørelsen af den toårige periode i det omfang,

at praktikforløbet har haft karakter af ansættelse uden offentlig støtte til udbeta-

lingen af løn. Dette vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.2.1.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

bemærker, at ministeriet ses at

have overvejet, om støttet ansættelse kan indgå i opgørelsen af 2 års-kravet, for-

udsat at udlændingen på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om opholdstil-

ladelse efter den foreslåede ordning er ansat i virksomheden på sædvanlige løn-

og ansættelsesvilkår. FAU finder det positivt, hvis det er korrekt forstået, at ek-

sempelvis igu-forløb kan medregnes i støttet ansættelse ved opgørelsen af 2-års

kravet, idet man herved imødekommer udlændinges reelle tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og den motivationsfremmende faktor for integration. Det bør

navnlig ikke være en begrænsning for den pågældende flygtning, at vedkommen-

de blev ansat i forbindelse med et igu-forløb, som ministeriet ligeledes nævner

som eksempel. FAU hilsen derfor denne opgørelsesmetode velkommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget

fremgår, at ansættelse uden offentlig støtte til udbetalingen af løn godt kan indgå

i opgørelsen af 2 års kravet, forudsat at udlændingen på tidspunktet for indgivelse

af ansøgning om opholdstilladelse er ansat i virksomheden på sædvanlige løn- og

ansættelsesvilkår. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at et eksempel kan være

et igu-forløb (integrationsgrunduddannelsen) eller dele af et igu-forløb, hvor ud-

lændingen efter forløbet er overgået til ansættelse på sædvanlige løn- og ansæt-

telsesvilkår i samme virksomhed. I disse tilfælde vil igu-forløbet kunne indgå i op-

gørelsen af den toårige periode.

3.4. Selvstændig erhvervsvirksomhed

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC)

undrer sig over, at udøvelsen af selvstændig

erhvervsvirksomhed ikke skal tælle med og danne grundlag for opholdstilladelse

efter den nye ordning. DRC påpeger, at vi som samfund er optaget af, at flere

flygtninge og familiesammenførte o.a. skal i beskæftigelse hurtigst muligt, og her

skelnes normalt ikke mellem lønmodtagere og selvstændige. DRC vil derfor fore-

slå, at selvstændig erhvervsvirksomhed også skal kunne danne grundlag for op-

holdstilladelse efter denne ordning. I den sammenhæng kan der så stilles krav om

en vis omsætning i virksomheden i de forudgående regnskabsår. DRC påpeger

endvidere, at der lader til at være en uoverensstemmelse i formuleringerne i af-

snit 2.2.1. i forhold til, hvorvidt selvstændig erhvervsvirksomhed kan danne grund-

lag for opholdstilladelse efter ordningen.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser gerne, at også selvstændig beskæfti-

gelse i to år bliver omfattet af ordningen. Idet flygtninge ofte møder en række

Side

8/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

barrierer på arbejdsmarkedet (sprog, diskrimination m.v.), kan det for mange væ-

re nødvendigt at blive selverhvervende for at blive selvforsørgende. Også dette

bør give adgang til, at der i forbindelse med inddragelse af flygtningestatus gives

mulighed for at søge ophold efter 2-års reglen.

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.1, at selvstændig erhvervsvirksomhed ikke

kan danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede arbejdsmarkedstil-

knytningsordning. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med lovforsla-

get er at imødekomme erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk

arbejdskraft, og at lovforslaget afspejler dette formål. Når en udlænding udøver

selvstændig erhvervsvirksomhed, er der ikke en arbejdsgiver at tage hensyn til,

hvorfor der med lovforslaget lægges op til, at selvstændig erhvervsvirksomhed ikke

skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

4. Jobsøgningsophold og mulighed for jobskifte inden for samme branche

4.1. Længde på jobsøgningsopholdet

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

vurderer, at det bidrager til en uhensigtsmæssig

kompleksitet, at der gælder forskellige grænser for jobsøgningsophold for de en-

kelte ordninger. Derfor vil DA forslå, at der i den nye opholdsordning på baggrund

af arbejdsmarkedstilknytning også fastsættes en periode for jobsøgningsophold

på 6 måneder ved uforskyldt ledighed, som der er gældende i de eksisterende

erhvervsordninger.

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC)

finder det positivt, at der automatisk meddeles

et jobsøgningsophold på 3 måneder fra ansættelsens ophør, hvis den pågældende

bliver uforskyldt ledig. DRC finder dog, at perioden på 3 måneder til at finde et nyt

arbejde er kort og kan være bekymrede for, at ansatte vil leve under et stort pres

og frygt for at miste deres arbejde, så de i værste fald vil acceptere urimelige ar-

bejdsvilkår for at fastholde deres ansættelse, da de ellers risikerer at miste deres

opholdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at udlændinge med

opholdstilladelse efter visse af de gældende erhvervsordninger kan søge et job-

søgningsophold på op til 6 måneder ved uforskyldt ledighed. Det gælder for er-

hvervsordningerne positivlisten, beløbsordningen, forskerordningen og fast track-

ordningens beløbsspor, forskerspor og spor om et uddannelsesophold på højt kva-

lificeret niveau, dvs. erhvervsordningerne rettet mod højtkvalificerede og højtløn-

nede udlændinge. Udlændinge med opholdstilladelse efter de øvrige erhvervsord-

ninger kan ikke søge om et jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed.

Der lægges med lovforslaget op til, at udlændinge med opholdstilladelse efter den

foreslåede arbejdsmarkedstilknytningsordning skal kunne skifte job inden for

samme branche, så længe der er tale om tilsvarende eller bedre ansættelsesvilkår.

Side

9/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

For at understøtte muligheden for jobskifte lægges der med lovforslaget op til, at

udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede arbejdsmarkedstilknyt-

ningsordning (og med opholdstilladelse i forbindelse med jobskifte inden for sam-

me branche) skal have et 3 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed.

Der lægges op til, at tilladelse til jobsøgningsophold udstedes automatisk, dvs.

uden at udlændingen skal indgive ansøgning herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig forslaget om, at perioden

udvides fra 3 til 6 måneder.

4.2. Jobskifte inden for samme branche

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

imødekommer den foreslåede

ordning omkring jobsøgningsophold, der giver den enkelte flygtning mulighed for

at søge nyt job, hvis vedkommende er blevet uforskyldt ledig. FAU ser dog gerne,

at ethvert nyt job, der gør flygtningen selvforsørgende, skal kunne give grundlag

for forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse. Det synes dog at fremgå af be-

ærk i ger til lovforslagets e kelte este

elser, hvorda ”sa

e ra he”

skal fortolkes. Heraf følger det, at begrebet skal forstås bredt, og at der i øvrigt vil

skulle foretages en konkret vurdering heraf, hvilket FAU ser positivt på.

DRC Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at det tydeligt fremgår, hvad samme

branche betyder i forhold til muligheden for jobskifte inden for samme branche

ved tilsvarende eller bedre løn- og ansættelsesvilkår.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kvitterer for, at den nye ordning indeholder

fleksibilitet ift. jobskifte til andre stillinger. Denne fleksibilitet er vigtig i forhold til

at understøtte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det bør dog præciseres i lov-

forslaget, at ordningen generelt skal være fleksibel i forhold til skift af arbejdsgiver

eller brancher. Denne fleksibilitet bør gælde både i forhold til at opnå opholdstil-

ladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, for opholdstilladelse i forbin-

delse med jobskifte og for jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed. Dette er for

DA en forudsætning for at understøtte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftale mel-

lem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alterna-

tivet om finansloven for 2020 fremgår, at der er enighed om at indføre en ny ar-

bejdsmarkedstilknytningsordning for udlændinge, herunder flygtninge, familie-

sammenførte og medfølgende familie til arbejdstagere, der har fået inddraget

eller nægtet forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i

beskæftigelse i Danmark i minimum 2 år. Det fremgår endvidere, at opholdsord-

ningen skal give udlændingene mulighed for at blive i Danmark, mens de er i be-

skæftigelse i de pågældende ansættelsesforhold eller anden beskæftigelse inden

for samme branche ved tilsvarende eller bedre løn- og ansættelsesvilkår.

Muligheden for at få opholdstilladelse med henblik på jobskifte inden for samme

branche gælder både for udlændinge, der har opholdstilladelse efter den foreslåe-

de arbejdsmarkedstilknytningsordning, det foreslåede 3 måneders jobsøgningsop-

hold og udlændinge, der allerede en gang er overgået fra en arbejdsmarkedstil-

Side

10/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

knytningstilladelse til en jobskiftetilladelse og som på ny ønsker at skifte job inden

for samme branche.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at det af be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, fremgår, at samme branche skal forstås

bredt. Det fremgår i den forbindelse, at branche både kan knytte sig til en stillings-

type (f.eks. sekretær) og til virksomhedstypen (f.eks. fødevarebranchen). Der kan

således være tale om både ansættelse inden for samme overordnede stillingskate-

gori eller anden ansættelse i en virksomhed inden for samme branche. En udlæn-

ding kan eksempelvis skifte et job som sekretær i en virksomhed ud med et job

som sekretær i en anden virksomhed, eller udlændingen kan skifte et job i fødeva-

rebranchen ud med et andet job i fødevarebranchen.

5. Øvrige betingelser og rettigheder

5.1. 7-dages fristen

DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC)

opfordrer til, at den 7-dages ansøgningsfrist

forlænges, da det er en stor omvæltning for de fleste at få et endeligt afslag på

forlængelse eller inddragelse af den oprindelige opholdstilladelse. DRC mener

derfor, at det er mest hensigtsmæssigt for både ansøger og virksomheden, hvor

den pågældende arbejder, at fristen gøres lidt længere, f.eks. 30 dage.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

stiller sig helt uforstående overfor

fristen på 7 dage for indgivelse af ansøgning efter bestemmelsen § 9 a, stk. 6. Det

bemærkes, at der er tale om flygtninge og deres familier, som står overfor nogle

meget alvorlige valg i forhold til familiens samlede situation. I disse inddragelses-

sager har man også som standard givet en frist på en måned efter endelig af-

slag/inddragelse til at forlade landet. FAU vil på den baggrund opfordre til, at der

som udgangspunkt gives 4 ugers frist til at ansøge. DRC opfordrer desuden til, at

flygtninge, familiesammenførte og andre bliver vejledt grundigt om muligheden

for at søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, den kor-

te ansøgningsfrist samt konsekvenser af at overskride denne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det generelt gæl-

der, at en udlænding, der får inddraget/nægtet forlænget en opholdstilladelse,

normalt får en udrejsefrist på en måned. Udlændingen må ikke arbejde, når der er

fastsat en udrejsefrist. Udlændingen må dog gerne vedblive med at arbejde, hvis

vedkommende påklager inddragelsesafgørelsen/afgørelsen om nægtelse af for-

længelse og i den forbindelse får opsættende virkning i forbindelse med klage-

sagsbehandlingen.

Det afhænger af den konkrete sag, om der meddeles opsættende virkning. Eksem-

pelvis vil en udlænding med opholdstilladelse som familiesammenført, der får ind-

draget sin opholdstilladelse og påklager inddragelsen inden for 7 dage, automa-

tisk få opsættende virkning og dermed vedblive med at have ret til at arbejde un-

der Udlændingenævnets klagesagsbehandling. En medfølgende ægtefælle til en

udenlandsk arbejdstager, der får inddraget sin opholdstilladelse, vil derimod kun

Side

11/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

få tillagt en klage over inddragelsen opsættende virkning, hvis særlige grunde taler

derfor, hvorfor vedkommende ikke nødvendigvis vil have ret til at arbejde under

klagesagens behandling.

Fristen på 7 dage er fastsat med det formål at sikre, at en udlænding, der får ind-

draget eller nægtet forlænget en opholdstilladelse, kan vedblive med at arbejde og

dermed ikke grundet reglerne om opsættende virkning afskæres fra at opfylde

arbejdsmarkedstilknytningsordningens betingelse om at have været i uafbrudt

beskæftigelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen og

Styrelsen for International Rekruttering og Integration i forbindelse med afgørelse

om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse i relevant om-

fang vil vejlede om den foreslåede arbejdsmarkedstilknytningsordning og 7 dages

fristen for indgivelse af ansøgning.

5.2. Inddragelse

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

anfører, at det af ministeriet fore-

slås, at der i forhold til bortfald af opholdstilladelse efter den nye arbejdsmarkeds-

tilknytningsordning skal gælde samme regler, som gælder for bortfald af flygtnin-

ges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelser. Dette betyder, at

udlændingen vil være omfattet af udlændingelovens § 19 a, hvoraf det fremgår, at

når betingelserne for en flygtnings opholdstilladelse ikke længere er opfyldt, skal

opholdstilladelsen inddrages, medmindre dette vil stride imod Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Ministeriet foreslår endvidere, at dette også vil skulle gælde

for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m. Baggrunden

for dette forslag er formålet bag den nye arbejdsmarkedstilknytningsordning,

hvorefter det søges at imødekomme erhvervslivets behov for at kunne fastholde

udenlandsk arbejdskraft. Ministeriet anfører, at disse hensyn ikke gør sig gælden-

de i en inddragelsessituation, hvorfor det findes rimeligt, at en opholdstilladelse

efter den foreslåede ordning som udgangspunkt skal inddrages, medmindre det

vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. FAU finder, at der også

må indgå kriteriet, som fremgår af udlændingelovens § 26 i forhold til inddragel-

sessituationen. Der er ofte tale om (tidligere) flygtninge. Hensynet til at fremme

alle nyankomne flygtninges integration i Danmark taler således for, at de hensyn,

der omfattes af udlændingelovens § 26, også skal indgå i forbindelse med inddra-

gelse som følge af ophør af beskæftigelsen. FAU konstaterer, at ministeriet bruger

en del plads i bemærkningerne til lovforslaget til at gennemgå muligheder for

omgåelse i forbindelse med studerendes opholds- og arbejdstilladelser i Danmark.

Hertil bemærker FAU, at studerende er kommet til Danmark helt frivilligt og næp-

pe har et beskyttelsesbehov i forhold til hjemlandet. Denne gruppe kan derfor

ikke

–

ligesom højt specialiseret arbejdskraft

–

anvendes som målestok for inde-

værende ordninger, der omhandler personer, der har været tvunget til at forlade

deres hjemland.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget

fremgår, at formålet med den nye arbejdsmarkedstilknytningsordning er at imø-

Side

12/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

dekomme erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft. I

en inddragelsessituation vil der ikke være et hensyn at tage til erhvervslivets behov

for at fastholde arbejdskraft, hvorfor det findes rimeligt, at en opholdstilladelse

efter den foreslåede arbejdsmarkedstilknytningsordning, efter den foreslåede re-

gel om opholdstilladelse i forbindelse med jobskifte inden for samme branche,

efter den foreslåede regel om et 3 måneders jobsøgningsophold samt som med-

følgende familie til disse udlændinge som udgangspunkt skal inddrages, medmin-

dre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der lægges dog med lovforslaget samtidig op til, at der i en inddragelsessituation

yderligere skal tages hensyn til, om inddragelsen efter en konkret vurdering må

antages at virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens §

26, hvis udlændingens oprindelige opholdstilladelse er meddelt efter § 9 m, og hvis

medfølgende familie har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udlæn-

ding med oprindelig opholdstilladelse efter § 9 m.

Baggrunden for, at der med lovforslaget lægges op til et lempeligere inddragelses-

regime for disse grupper er, at Danmark har haft en erhvervs- og beskæftigelses-

mæssig interesse i at kunne tiltrække de pågældende arbejdstagere og deres med-

følgende familie.

5.3. Gebyr

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

ser gerne, at personer omfattet af inde-

værende ordning helt fritages for gebyr i forbindelse med ansøgning, henset til at

der

–

i modsætning til de øvrige kategorier af udenlandske arbejdstagere

–

er tale

om personer med flygtninge baggrund.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at den ny arbejds-

markedstilknytningsordning er en erhvervsordning, som henvender sig til udlæn-

dinge, herunder flygtninge, familiesammenførte og medfølgende familie til ar-

bejdstagere, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres oprindelige op-

holdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum 2 år.

Ordningen forudsætter, at der indgives ansøgning om opholdstilladelse til Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration.

Da sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration er

gebyrfinansieret, lægges der med lovforslaget op til, at udlændinge, der ønsker at

søge opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal betale gebyr herfor. Det

svarer til, hvad der gælder for de øvrige erhvervsordninger.

5.4. Krav om selvforsørgelse

DRD Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at der vejledes grundigt om, at det er

en betingelse, at den pågældende og eventuelt medfølgende familie er selvfor-

sørgende og således ikke modtager f.eks. selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv

Side

13/14

L 187 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af udlændingeloven, fra udlændinge- og integrationsministeren

socialpolitik, da det for flere af disse familier vil være en markant ændring i deres

økonomiske situation fra den ene dag til den anden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration i deres afgørelser

–

som det gælder for øvrige

erhvervstilladelser

–

eksplicit vil vejlede om de betingelser som knytter sig til en

opholds- og arbejdstilladelse meddelt efter den foreslåede arbejdsmarkedstilknyt-

ningsordning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil bl.a. vejle-

de om, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede arbejdsmarkedstil-

knytningsordning er betinget af, at udlændingen ikke modtager ydelser efter lov

om aktiv socialpolitik, og at modtagelse af sådanne ydelser kan føre til inddragelse

af opholds- og arbejdstilladelsen. En sådan vejledning vil også blive givet til evt.

medfølgende familiemedlemmer, der bliver meddelt opholdstilladelse.

Side

14/14