Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 05.05.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Det er hr. Rasmus Stoklund. Velkommen.

Tak. Med dette lovforslag oprettes en ny erhvervsordning, hvor udlændinge, som har arbejdet uafbrudt i 2 år i Danmark, kan få lov til at blive i Danmark, så længe de er i arbejde. Opholdet er betinget af tre forhold: 1) at udlændingen er ansat på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, 2) at de arbejder i en fuldtidsstilling, og 3) at de har arbejdet i en fuldtidsstilling hos den samme arbejdsgiver i 2 år. Dette skal være opfyldt, før de kan forlænge deres opholdstilladelse med denne nye erhvervsordning. Efter opnået opholdstilladelse på den nye ordning får udlændingen mulighed for at skifte job inden for samme branche, såfremt den nye stilling også er under ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Derudover får udlændingen mulighed for at finde et nyt job ved uforskyldt ledighed med et jobsøgningsophold på 3 måneder.

Med den nye ordning får udlændinge altså lov til at blive i Danmark under den forudsætning, at de stadig er i fuldtidsbeskæftigelse på ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og dermed forsørger sig selv og bidrager til fælleskassen. Ordningen er dermed i tråd med de principper, der ligger til grund for vores øvrige erhvervsordninger: Du kan opholde dig i Danmark, hvis du er i arbejde og bidrager. Hvis du mister dit job og ikke kan finde et nyt, skal du rejse hjem.

Det er vigtigt, at vores erhvervsliv har adgang til relevant og kvalificeret arbejdskraft, og at de har mulighed for at fastholde arbejdskraft, som de har haft gavn og glæde af og investeret tid og ressourcer i. Socialdemokratiet støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Med den her lov omdannes flygtninge til indvandrere. Flygtninge, der ikke har nogen grund til at blive i Danmark, fordi der er fred i deres land, kan alligevel få lov til at blive, fordi de kan omdannes til indvandrere. Det vil sige, at vi skubber på den her folkevandringsbølge, der er fra den fattige del af verden til Danmark. Det er sørgeligt. Før valget sagde Socialdemokratiet, at man gik ind for en stram udlændingepolitik. Kan det, at man lader flygtninge blive i Danmark for altid ved at omdanne dem til indvandrere, virkelig kaldes for en stram udlændingepolitik?

Ordføreren.

Jeg synes, at den påstand savner belæg i virkeligheden, som vi har kendt den under en stort set identisk ordning, vi havde fra 2011 til 2018. Det var nogenlunde de samme rammer, der var for den ordning – med 2 års arbejdsmarkedstilknytning – og på den ordning var der ti mennesker om året, der fik ophold, og ud af de ti mennesker om året, der fik ophold, var der ikke nogen, der var kommet hertil med et opholdsgrundlag som flygtning.

Derfor kan jeg med udgangspunkt i den empiri, vi kender, i den historie, vi kender, fra en stort set identisk ordning ikke se, at der er belæg for påstanden om, at det her gør flygtninge til indvandrere.

Fru Marie Krarup.

Så det vil sige, at en socialdemokratisk regering fremsætter et lovforslag, som er fuldstændig ligegyldigt og ubrugeligt – på trods af at vi i pressen ser adskillige sager om folk, der er her på flygtningeophold og ikke længere har et beskyttelsesgrundlag, nu jubler over, at de kan få lov at blive i landet. Det rimer jo ikke. At man kan høre ude fra den virkelige virkelighed, at der faktisk er flygtninge, som bliver til indvandrere, rimer ikke helt med, at ordføreren står og siger: Nej, nej, det sker ikke, det er faktisk en lov, der slet ikke er brug for, for der er ikke nogen, der bruger den.

Ordføreren.

En stor del af grunden til, at mange flygtninge er blevet til indvandrere, også i de år, hvor Dansk Folkeparti havde de afgørende stemmer i Folketingssalen, bl.a. under en VK-regering, er jo, at man ikke har været i stand til at sende dem hjem; at de har været her i for lang tid; og at de har opnået tilknytning på forskellig vis. Det har Dansk Folkeparti jo selv været med til, været en del af, da man understøttede VK-regeringen.

Men der er bare faktuelt ikke nogen empiri, der bakker den påstand op, at de her flygtninge skulle gå hen og blive til indvandrere. Sådan har det ikke været hidtil under den tidligere ordning, som stort set havde de samme rammer. Der var ikke nogen flygtninge, der fik ophold på den ordning, og jeg har svært ved at se, hvad der skulle ændre sig nu. Og i virkeligheden – det er jo det deprimerende – er det jo et udtryk for, at flygtningene i alt for lille omfang kommer i arbejde og holder på et arbejde i 2 år. Det er sådan set endnu en stor udfordring, eftersom mange af dem jo ender med at blive her i lang tid.

Den næste korte bemærkning er til hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Jeg er lidt forundret over, at man peger på empiri fra en periode, der ligger før paradigmeskiftet, fordi der dengang ikke var noget incitament til at tage et arbejde. Man kunne generelt bare vente sig til at få lavet sin asylstatus om til, at man var reelt indvandret til Danmark. Så lavede vi paradigmeskiftet. Det er vigtigt at forstå den mekanisme, der ligger i, at man nu har et incitament, som man ikke havde tidligere, fordi vi havde lavet fokus på, og det troede jeg vi var enige med Socialdemokratiet om, at folk skulle repatrieres og hjem igen, når der ikke længere var grund til at være her i landet, fordi der var fred der, hvor man kom fra. Hele det paradigmeskifte undergraves nu, ved at der skabes et system, hvorefter man nu kan indvandre permanent til Danmark, blot man vil tage et arbejde, og vi ved, at når vi ikke er i coronatider, er der altid arbejde til dem, der vil arbejde. Det er et incitament, der simpelt hen ikke fandtes tidligere, dengang tallet var lavt. Er ordføreren enig deri?

Ordføreren.

Paradigmeskiftet står jo fuldstændig ved magt, og reglerne for permanent opholdstilladelse er jo de samme, og derfor er det også sådan med den her ordning, at hvis man ikke længere er i job, skal man forlade Danmark igen, ligesom det er med de øvrige erhvervsordninger. Derfor er der jo også en anden vinkel, man i virkeligheden kunne angribe det her fra og sige: Det her er jo en indrømmelse til erhvervslivet, som efterspørger noget arbejdskraft og nogle stabile rammer, så deres ansatte ved, hvilket grundlag de har for at være her på.

Empirien fra den tidligere periode – og den mener jeg sagtens man kan sammenligne det med, fordi reglerne for opholdstilladelse trods paradigmeskiftet ikke grundlæggende er markant forandret; derfor synes jeg, at sammenligningen stadig væk er helt relevant og tidssvarende – viser jo, at det er produktiv arbejdskraft, som drager nytte af den her type ordning. Det vil være, hvis det bliver ligesom dengang, ganske få mennesker om året, der drager nytte af den, og det vil være en gevinst for erhvervslivet.

Hr. Mads Fuglede.

Før paradigmeskiftet var det sådan, at når man kom til Danmark, var det at være flygtning reelt det samme som at være indvandrer. Man kunne vente sig til permanent at være her, uanset hvad man gjorde ved sin livssituation – om man brugte sin evne til at arbejde eller ej. Efter paradigmeskiftet er det meget sværere, og derfor kan man ikke sammenligne de to ting, og derfor er det her det største angreb, vi har set på paradigmeskiftet indtil videre, og egentlig de facto den største lempelse af udlændingepolitikken, den her regering har været med til at gennemføre.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en underlig påstand, al den stund at reglerne for permanent ophold jo fuldstændig står ved magt, som de også har været aftalt i forbindelse med debatterne om paradigmeskiftet.

Derudover synes jeg også, det er et paradoks, når man tænker på, at hr. Mads Fugledes parti jo selv har argumenteret for en række lempelser af andre erhvervsordninger, f.eks. beløbsgrænsen, som jo i vidt omfang ville føre til en meget større indvandring af folk, og det skulle jo i så fald være den samme argumentation: at det var den største eller en endnu større lempelse af udlændingepolitikken end det her meget mere marginale forslag.

Jeg mener, det her er en garanti imod skøre enkeltsager, som man kender dem fra aviserne, hvor der en gang imellem er nogle medarbejdere, som er en kvalitet for deres arbejdsplads, og som er faldet godt til i lokalområdet, der pludselig bliver sendt hjem på grund af nogle rigide regler.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg er mildest talt forundret. Hvis det havde været en ærkeliberal, der stod deroppe og talte, så kunne jeg måske til nød forstå det. Men der står en socialdemokratisk ordfører på talerstolen, en socialdemokratisk ordfører, der taler for, at udlændinge, som jo ikke kun har den udfordring, at de belaster i vores arbejdsmarkedsstatistikker, men også har kæmpe udfordringer i forhold til kriminalitet, kæmpe udfordringer i forhold til at tage vores værdier til sig, nu skal have lov til at blive længere på det danske arbejdsmarked.

Altså, man ønsker en kombination af øget konkurrence til danske arbejdstagere og en fastholdelse af en import af mennesker, som jo er totalt afvisende over for vores danske værdier, og som i alt for høj grad er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det her er en ekstrem lempelse af udlændingepolitikken, og jeg undrer mig såre over, at Socialdemokratiet vil være med til det her.

Ordføreren.

Jeg er uenig, og jeg mener, at der her er nogle ting, der bliver blæst ud af proportioner. For det første er det jo rigtigt, at jeg ikke er liberal, men jeg synes ikke, at det har noget med det her at gøre. For jeg er socialdemokrat og går både meget op i, at erhvervslivet trives, og at vi har masser af arbejdspladser, og noget af det, der er forudsætningen for arbejdspladser, er også, at der er kvalificeret arbejdskraft, og vi ved historisk med hensyn til dem, der har benyttet den her ordning tidligere, at det er medarbejdere, som har været en gevinst for erhvervslivet. Det er meget få mennesker om året, og det undrer mig egentlig lidt, når vi taler om det her, at det, som er det paradoksale og det deprimerende ved det her, ikke er en større del af debatten, altså at det er meget, meget få af dem, som fru Pernille Vermund taler om, som overhovedet er i stand til at komme ind på den her ordning, altså flygtninge, fordi de ikke er i arbejde 2 år i træk på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Det er jo også det, der er garantien – og det er så det næste – altså at det ikke belaster arbejdsmarkedsstatistikkerne eller kriminalitetsstatistikkerne eller noget andet. Men det er folk, som har et ordinært job i Danmark på fuld tid, og de er ikke i nogen løndumpingssituation eller noget, hvor de udfordrer den danske arbejdskraft.

Fru Pernille Vermund.

Hvis udfordringen i vores samfund alene havde været, at de her mennesker ikke var integreret på vores arbejdsmarked, så kunne jeg forstå argumentet. Men problemet er jo i lige så høj grad deres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne og ikke mindst deres afvisning af danske værdier. Betyder det virkelig ikke noget for Socialdemokratiet, at man siger: Nu kan I få lov til at blive her, bare I har et arbejde, og så lukker vi øjnene for, at tre fjerdedele af jer mener, at kritik af islam skal forbydes, at tre fjerdedele af jer mener, at ytringsfriheden skal begrænses? Betyder det virkelig ikke noget?

Ordføreren.

Det ville det gøre, hvis det var rigtigt. Så ville det da betyde noget. Men det er jo ikke rigtigt. For det er ikke den gruppe, vi taler om her. Den her gruppe er, i hvert fald sådan som ordningen var, jo nærmest identisk med tidligere. Da var det ikke flygtninge, der kom ind på den – mig bekendt var der ikke en eneste flygtning, der fik ophold i perioden fra 2011 til 2018, på den her ordning – det var alene folk, der kom fra reelt at være en del af arbejdsstyrken. Og det er jo så også dem, som man i regionale medier har kunnet se eksempler på, altså folk, der har været ansat forskellige steder, er blevet en del af et lokalsamfund, er fuldt integreret og er gode samfundsborgere, som er kommet ind på den her ordning. Og det er altså et ganske lille antal personer, det drejer sig om.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg undrer mig lidt over, at Socialdemokraterne står her på talerstolen, og i det her tilfælde er det hr. Rasmus Stoklund, og ligesom er glad for en lempelse af udlændingepolitikken. Jeg har jo forstået det sådan, at Socialdemokratiet gerne ville fastholde en stram udlændingepolitik, men nu kan jeg altså forstå her på hr. Rasmus Stoklund, at man er indstillet på at lempe på udlændingepolitikken. Og det, der er endnu værre, kan man sige, er, at man med det her forslag bryder med den hjemsendelsespolitik, som vi jo vedtog sammen med den tidligere regering, om, at vi skulle sørge for, at de mennesker, der ikke hørte til i Danmark, kunne komme hjem. Jeg står her med en udtalelse fra en buschauffør – den var fra sidste år. Buschaufføren Said Abdullahi og hans kone, som er hjemmegående, og hans syv børn kan blive i Danmark, på grund af at regeringen vil lempe på loven, for så vidt angår det her. Det er i hvert fald det, han siger. Og jeg hører det sådan, når jeg konfronteres med de her miljøer, at man er superglad for de nye politikere og det nye flertal, for så kan man i højere grad få lov til at blive i Danmark – ellers ville man ryge hjem. Kan Socialdemokratiet ikke se, at der er et problem her, både med det aktuelle forslag, men også med signalet, vi sender, om, at man nu lemper udlændingepolitikken?

Ordføreren.

Jeg synes, det bliver meningsløst at tale om udlændingepolitikken på den her binære måde; lempelse eller ikke lempelse. Når vi taler om en ordning målrettet arbejdskraft, altså en erhvervsordning, som vi kender dem, er det jo klart, at hver gang man gør et eller andet, der imødekommer erhvervslivets muligheder for at have de ansatte, som de har brug for, også med udenlandsk baggrund, så kan det udlægges som en lempelse. Men det havde man jo ikke tradition for at gøre, dengang Dansk Folkeparti sad ved magten sammen med de øvrige partier i blå blok, og hvor man også havde erhvervsordninger. Paradigmeskiftet står ved magt, og der ændres ikke i vilkårene for at få permanent ophold, statsborgerskab, familiesammenføring eller noget andet – der er ikke noget, der ændres i forhold til paradigmeskiftet. Og endelig synes jeg også, at det her undrer mig – altså, jeg kender ikke den konkrete sag med buschaufføren her, men det bliver nævnt, at den er fra sidste år; altså, på det tidspunkt eksisterede ordningen ikke, og det gør den stadig væk ikke, så det vil sige, at vedkommende jo må have et andet opholdsgrundlag. Der er ikke noget nyt i det, og det er jo også et opholdsgrundlag, der har været, mens Dansk Folkeparti har været med til at understøtte den daværende regering. Så jeg har svært ved at få tingene til helt at hænge sammen, ikke mindst i lyset af at antallet, der rejser ud af Danmark, jo i øjeblikket er større, end det har været i årevis.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, tak. Men så håber jeg da, at ordføreren vil gøre sig bekendt med det her eksempel. Og det er jo rigtigt nok, at den her ordning ikke eksisterede på det tidspunkt, men det, som den pågældende buschauffør og hans kone og syv børn kunne glædes over, var, at han ikke skulle tilbage til Somalia, fordi der nu ville komme den her lempelse fra regeringen. Så derfor var han utrolig glad for, at Mette Frederiksen havde taget over, fordi der nu ville ske den her lempelse. Og det, jeg så bare ikke forstår, er, at Socialdemokratiet taler med to tunger. Altså, man siger hele tiden: Jah, men det skal også være en stram udlændingepolitik. Man gør bare det modsatte; det hænger jo ikke sammen.

Ordføreren.

Men det er jo ikke rigtigt, at vi gør det modsatte, når vilkårene for at få permanent ophold, for at få statsborgerskab, for at få familiesammenføring er de samme. Og når man kan se faktuelt, at antallet af mennesker, som kommer hertil som flygtninge eksempelvis, netto er mindre nu end sidste år. Altså, der er flere, der er udvandret i 2019, end der er kommet hertil. Og endelig vil jeg sige i forhold til eksemplet med buschaufføren her, at han jo må have haft et opholdsgrundlag i forvejen, som han har fået, dengang Dansk Folkeparti og den øvrige blå blok var ved magten, og det er jo noget, I har givet ham. Så jeg kan ikke få det til at hænge sammen.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Niels Flemming Hansen, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Jeg sidder også og undrer mig lidt over Socialdemokratiets forslag. Jeg synes måske, at tidspunktet for at ønske flere folk udenlands fra i arbejde i Danmark, som det ser ud for nærværende med coronakrisen, er en lille smule dumt, da vi har rigeligt med arbejdsløse i Danmark selv. Den anden betragtning, jeg i hvert fald gør mig, er, at det her også handler rigtig meget om den signalværdi, man sender ud i verden. Der er jo ingen tvivl om, at de mange asylansøgere og migranter, der vandrer op igennem Europa, går efter de lande, hvor man har de mest lempelige opholdsvilkår og de højeste ydelser. Føler ordføreren ikke, at vi måske her sender et meget forkert signal ud med det her lovforslag, både i Danmark og i verden?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at kritikken fra Konservative Folkeparti overrasker mig noget, eftersom Konservative mig bekendt i årevis har argumenteret for, at beløbsgrænsen kunne sænkes, og det var om noget en lempelse af udlændingepolitikken, der ville medføre, at der ville komme massivt flere mennesker hertil fra den tredje verden. Der er jo den forskel her, at der her er tale om mennesker, som i forvejen er i Danmark og er i arbejde i Danmark, og det er kun noget, der gælder for folk, der har været ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår og har været i arbejde hos den samme arbejdsgiver i 2 år.

Derfor giver argumentet om, at det her var noget, der skulle tiltrække asylansøgere, jo heller ikke meget mening, al den stund at man jo vil blive afvist, hvis man ikke har et reelt asylgrundlag, og at der jo ikke er noget, man får adgang til som følge af den her ordning. Altså det her er en ordning for folk, der er i Danmark i forvejen og er i arbejde, og som jeg har redegjort for tidligere, er det jo ud fra den empiri, vi kender, fra da blå blok sidst sad ved magten og man havde en tilsvarende ordning. Det er jo altså ganske få mennesker om året, der er i stand til at benytte sig af den.

Spørgeren.

Så må jeg bare igen forholde mig til det svar, min kollega fru Marie Krarup kom med. Hvis det drejer sig om meget få – jeg synes, ordføreren snakkede om 8-10 mennesker om året i et dansk arbejdsmarked, som er endog meget hårdt belastet af arbejdsløshed lige nu – er det så ikke i hvert fald om ikke andet et lidt forkert tidspunkt at komme med det på?

Ordføreren.

Det er den kritik, jeg synes er paradoksal, for ordførerens parti har en politik, der siger, at vi skal sænke beløbsgrænsen, så flere kan komme hertil nu. Vi har en politik her, der drejer sig om folk, der i forvejen er i Danmark og har været i arbejde i Danmark i 2 år og kan fortsætte med at være i arbejde i Danmark til gavn for erhvervslivet. Så jeg kan ikke få kritikken til at hænge sammen. På den ene side har man selv en politik, der vil åbne Danmark for, at folk fra den tredje verden kan komme hertil og arbejde på dårligere løn- og arbejdsvilkår, der vil udkonkurrere danske løn- og arbejdsvilkår, og på den anden side kritiserer man os for at have en politik for folk, der i forvejen er i arbejde på ordentlige vilkår, så vi ikke dumper lønnen for danske medarbejdere. Det hænger ikke sammen for mig.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører i rækken er fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Jeg kan lige så godt starte med at sige, at dette lovforslag, som vi behandler i dag, er en af de klareste lempelser af den udlændingepolitik, som VLAK-regeringen indførte, vi har set til dato. Jeg tror, at mange herinde er enige i, at det er en god ting, når udlændinge tager et arbejde, mens de er i Danmark. Men her stopper enigheden så åbenbart også, for man skal selvfølgelig ikke kunne sikre sig opholdstilladelse ved at have arbejdet 2 år i Danmark.

Jeg havde egentlig det indtryk, at ministeren var enig med Venstre i det synspunkt. Det var i hvert fald det, ministeren gav udtryk for i maj 2018, hvor vi behandlede et lovforslag, der ophævede muligheden for fortsat ophold i Danmark på baggrund af 2 års tilknytning til arbejdsmarkedet; altså den bestemmelse, som ministeren nu er ved at ændre, så udlændinge kan få lov til at blive i Danmark, fordi de har fået arbejde. Jeg tillader mig at læse op af ministerens ord fra dengang:

»Men når der bliver mere roligt i deres hjemland og de ikke mere risikerer forfølgelse, er det selvfølgelig helt naturligt, at deres opholdstilladelse ikke forlænges.«

Det gælder så ikke længere. Modsat Socialdemokratiet mener Venstre det samme som før valget, nemlig at udlændinge skal arbejde og bidrage til det danske samfund og samtidig rustes bedst muligt til at vende tilbage til deres hjemlande. Når forholdene i flygtningenes hjemlande tillader det, skal de selvfølgelig rejse hjem igen, og det skal de, fordi det er dér, de skal bruge deres kræfter på at genopbygge deres oprindelsesland.

Det er ikke og har aldrig været meningen, at flygtninge i Danmark skal opnå permanent opholdstilladelse i Danmark, altså for evigt. Det har altid været sådan, at jo længere man var i et land, jo større var sandsynligheden for, at man fik en tilknytning til landet, som gjorde, at man fik permanent ophold. Derfor er det her forslag gift for paradigmeskiftet, som jeg må forstå at regeringen simpelt hen ikke støtter længere.

Vi har set, at en stram udlændingepolitik virker. Derfor vil Venstre ikke støtte et forslag, der så markant lemper udlændingepolitikken. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. Jeg er rigtig glad for at høre, at Venstre holder fast i en tidligere stram udlændingepolitik. Jeg kan også forstå, at Venstre mener, at det her er den største lempelse af udlændingepolitikken hidtil. Vi har tidligere forsøgt at aktivere § 42. Det gør vi jo, fordi et flertal af de folketingsmedlemmer, der sidder herinde, er gået til valg på at fastholde den stramme udlændingepolitik.

Nu gør man så noget andet. Det gør man fra regeringens side med opbakning fra venstrefløjen. Hvis vi kan indsamle 60 underskrifter – og der burde være mere end 60 blandt de borgerlige partier – har vi som folketingsmedlemmer mulighed for, når eller hvis den her lov bliver vedtaget, at sende den ud til folkeafstemning og spørge danskerne: Mener I virkelig, at det er det her, vi skal? Skal vi lempe udlændingepolitikken, eller skal vi gøre, som mange herinde – et flertal herinde – har lovet, holde fast? Vil Venstre bakke op om at aktivere § 42 i grundloven?

Ordføreren.

Nej, det vil Venstre ikke. Men når man siger, man vil føre en stram udlændingepolitik og så bedrager vælgerne med den politik, man så reelt fører med rød blok og forståelsespapiret i baggrunden, så er vi jo fuldstændig på det rene med, at så må vi arbejde hårdt i fællesskab for at gøre vælgerne opmærksomme på, at man på det her område har fået en anden vare end den, man har betalt for. Det er dér, vi synes, der skal ske de demokratiske skift, der skal føre til, at man ændrer lovgivning, nemlig når folk går til folketingsvalg og ikke på anden vis. Derfor er vi egentlig også glade for, at man kun har gjort det én gang før i danmarkshistorien.

Fru Pernille Vermund.

Det synes jeg er ærgerligt – ærlig talt. Jeg kan godt forstå, at man som magtparti tænker: Det her er vores mulighed for at komme til magten; hvis de dummer sig mange gange nok, indser befolkningen forhåbentlig, at de er blevet valgt på noget, som de ikke kan levere på. Det er fair nok. Men undervejs sker der jo grundlæggende skader på vores samfund; skader, som vil være svære at rette op. Og efterhånden er det jo en del lempelser, hvor vi har forsøgt at aktivere § 42, og hvor man kunne have forhindret de skader på vores samfund.

Så kan Venstre ikke se, at man påfører det danske samfund nogle skader undervejs, indtil danskerne bliver kloge nok til at stemme anderledes?

Ordføreren.

Vi kan sagtens se, at de lempelser, man har gennemført, ikke er gode for Danmark. Der er tidens ugunst taget i betragtning bare den situation, at det stadig væk er resultatet af VLAK-regeringens stramme udlændingepolitik, der dominerer i forhold til antallet af, hvor mange der kommer til Danmark. Og det ville jo skulle ændre sig meget markant, før vi overhovedet ville kunne få sådan nogle tanker, men generelt er vores holdning, at det er ved folketingsvalg, vi skifter politisk kurs i Danmark, også selv om vi har regeringspartier, der er valgt på et grundlag, de ikke har været i stand til at levere på.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund.

Tak til hr. Mads Fuglede. Al den stund at paradigmeskiftet står ved magt og hr. Mads Fuglede er klar over det, undrer det mig, hvordan hr. Mads Fuglede uden at trække på smilebåndet kan påstå, at regeringen bedrager vælgere, som jeg tror hr. Mads Fuglede sagde. Det, jeg godt konkret kunne tænke mig at spørge om, er, om det nu er blevet Venstres politik at være imod enhver form for forbedringer af erhvervsordningerne, som jeg tror man traditionelt har omtalt dem som i Venstre. Vil Venstre f.eks. ikke sænke beløbsgrænsen længere?

Ordføreren.

Jeg synes jo, det er underligt, at vi skal begynde at blande to ting sammen. Ét er at kunne få faglært, kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, for det gør os alle sammen rigere, men noget andet er at fastholde mennesker i Danmark, som er her på et grundlag, hvor de skal virke her, meget gerne blive opkvalificeret og så tilbage og genopbygge deres lande, fordi de er kommet hertil som flygtninge. Det er hele ånden i flygtningekonventionen.

Jeg forstår godt, at hvis man blander de to debatter sammen, kan man skabe et mudret billede, men det har altid været meget konsekvent for os, at vores asylpolitik ikke bliver fastlagt af vores erhvervspolitik, for det er to forskellige ting. Det ene gør Danmark rigere, mens det andet gør Danmark fattigere, og det kan vi jo se på de betragtelige summer, vi bruger på den her gruppe hvert eneste år.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men det kan jo ikke gøre Danmark fattigere, at der er folk, som er i arbejde i Danmark og har været det i 2 år, og som kan fortsætte med at være i arbejde i Danmark. Det er den ene del af det paradoksale i den påstand. Det andet er, at Venstre mig bekendt i årevis har argumenteret for, at beløbsordningen skulle lempes markant, også ned under et beløb, sådan at det vil være attraktivt for rigtig mange i den tredje verden at komme hertil. Det har vi stået imod, og det er lykkedes, bl.a. sammen med Dansk Folkeparti, at stå imod det. Men den politik må man jo have forladt, for man kan ikke på den ene side meningsfuldt argumentere for, at beløbsordningen skal sænkes, mens man på den anden side kritiserer regeringen for det her.

Ordføreren.

Den mest gunstige beregning af, hvad det koster det danske samfund at føre den flygtningepolitik, vi fører nu, viser det resultat, at det koster mere end 30 mia. kr. om året. Og selv om nogle grupper selvfølgelig indvirker positivt her, ved at nogle er i arbejde, kan alle jo godt regne ud, at når man gør landet mere attraktivt at komme til, fordi man bare kan arbejde sig til at få permanent ophold på et tidspunkt, så bliver den udgift på sigt endnu større.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører. Og så går vi videre til den næste ordfører, som er fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg vil gentage, at i dag er en sørgelig dag, for i dag førstebehandler vi tre lovforslag, der lemper udlændingepolitikken på forskellige områder. Alt i alt betyder det, at det gennembrud, som det lykkedes Dansk Folkeparti at få igennem i 2018, om, at flygtninge kun skal være midlertidigt i vores land, nu bliver rullet tilbage. Nu kan flygtninge blive her for altid, for nu kan de i praksis ændre status til indvandrere. Det er forkert og trist.

L 187 er nok den værste af de lempelser af udlændingepolitikken, som vi behandler i dag. Selv om en flygtning, der ikke længere har noget beskyttelsesbehov, dvs. ikke har nogen grund til at være i landet, fordi der er kommet fred i vedkommendes hjemland, betyder det ikke noget, for de kan nu få lov til at blive i Danmark, hvis de er i beskæftigelse – og ikke kun flygtningen selv, nej, også hele vedkommendes familie.

Jeg husker historien om den somaliske familiefar med kone og syv børn, der arbejder som buschauffør i Viborg. Han og familien har ikke noget grundlag for at blive i Danmark længere, men på grund af aftalen mellem den røde regering og dens støttepartier jublede han til journalisterne, der interviewede ham, for nu behøvede han ikke at tage hjem til Somalia. Danmark bliver her været beriget med en somalisk familie med syv børn.

Den lov, der udmønter aftalen fra juni 2019, giver nu det lovmæssige fundament for, at den somaliske familie kan blive i Danmark på grund af tilknytning til arbejdsmarkedet, og dermed er en flygtning omdannet til indvandrer, og dermed er en meget vigtig del af paradigmeskiftet rullet tilbage. Det er en urimelig lempelse af udlændingepolitikken og en, som vi slet ikke har brug for lige nu. Det er et svigt over for den danske befolkning, der nu kan se frem til et Danmark, der bliver mindre dansk og mere fremmed, men det er også et svigt over for de sårbare lande, hvor der nu er kommet fred, for de får ikke deres udrejste flygtninge tilbage til at hjælpe med genopbygningen af landet, og de flygtede er jo ofte de dygtigste, de stærkeste, de mest initiativrige personer. Hvem skal så bygge de krigshærgede lande op igen?

Det er sørgeligt at se Socialdemokratiet svigte sine valgløfter så voldsomt. Socialdemokratiet havde næppe fået så mange stemmer, hvis man havde sagt det ligeud: Flygtninge kan i fremtiden få lov til at blive i landet, selv om de ikke har noget at flygte fra længere – bare de har et arbejde. Jeg tror faktisk ikke, at Socialdemokratiets vælgere er interesseret i flere udlændinge i Danmark, i flere integrationsproblemer, i flere ghettoer og kultursammenstød eller i større konkurrence på arbejdsmarkedet i en coronapresset økonomi.

Hvad med den enkelte person, der bliver i landet på grund af en ansættelse? Hvilken styrke har denne ansatte over for sin arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren stiller urimelige krav? Så er det vanskeligt for den ansatte at sige nej, for ansættelsen er en forudsætning for opholdstilladelsen. Det er social dumping ad bagvejen, og det kan vi ikke acceptere i Dansk Folkeparti.

L 187 er social dumping, det er en tilbagerulning af paradigmeskiftet, og det skaber et incitament for flygtninge til at komme til Danmark, fordi de automatisk bliver omdannet til indvandrere. Det kan vi ikke støtte i Dansk Folkeparti, så vi siger nej til L 187. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak. Dansk Folkepartis ordfører sagde nogle ting, der undrer mig en lille smule, for noget af det, der jo er sikret, er, at man netop ikke skal presses ud i nogle arbejdsvilkår, som er ringere – altså, det skal være de samme arbejdsvilkår eller nogle, der faktisk er bedre. Og der er andre og flere tiltag, som netop skal sikre, at man som lønmodtagere ikke bliver spillet ud mod hinanden og kommer til at stå i en svagere position.

Jeg er ret optaget af, at vi ikke kommer til at skabe social dumping, og derfor synes jeg bare, det var lidt bemærkelsesværdigt, at ordføreren sagde de ting. Så vil ordføreren ikke prøve at uddybe, hvad det er, ordføreren mener?

Jo. Det, som det drejer sig om, er, at en flygtning kan få lov til at blive her, hvis vedkommende er i ansættelse. Det er vi enige om. Hvor stiller det så den ansatte, hvis vedkommende ønsker at forbedre sine arbejdsvilkår? Det er meget svært over for arbejdsgiveren at komme med en kritik, en berettiget kritik, af ens job, når man er så afhængig af den ansættelse. For det er sådan, hvis vi nu tager buschaufføren, at han vil blive sendt tilbage til Somalia, hvis ikke han gør det, som arbejdsgiveren ønsker. Det er selvfølgelig en meget, meget voldsom afhængighedsskabelse, som måske kan skabe nogle ringe i vandet på det danske arbejdsmarked, som danske arbejdere ikke kan være interesseret i.

Spørgeren.

Jeg er glad for den præcisering, der kom fra ordføreren her. Vi hører jo faktisk fra 3F, at de i flere tilfælde har svært ved at få adgang til arbejdspladser, at der er udfordringer, ved at informationsmateriale, materiale om, hvad for nogle rettigheder man har på sin arbejdsplads, ikke er let at tilgå. Og vi har mange arbejdspladser, hvor sådan noget som at vælge en arbejdsmiljørepræsentant er blevet sværere og sværere med årene. Så netop i forhold til at sørge for, at lønmodtageren står stærkere på sin arbejdsplads og ikke skal føle sig udsat, hvis arbejdsgiveren skulle stille det krav, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad Dansk Folkeparti foreslår, man kan gøre dér?

Ordføreren.

Altså, det, vi foreslår lige nu, er at stemme nej til L 187 og undgå, at flygtninge kan blive her på de her vilkår, fordi flygtninge jo lige præcis vil være i en udsat position, fordi de ønsker at få lov at blive i Danmark og blive indvandrere. Så det er da det første, man kan gøre, altså at sige nej til den her ordning, fordi den i sig selv undergraver arbejderens styrkeposition.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Marie Krarup, så vi går videre i ordførerrækken til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Samira Nawa.

Tak. Fru Marie Krarup indledte med at sige, at i dag er en sørgelig dag, men jeg vil sige, at jeg og Radikale Venstre synes, at i dag er en rigtig glædelig dag, for vi førstebehandler en perlerække af helt igennem fantastiske lovforslag. Det gælder også for L 187, for vi får sund fornuft tilbage i udlændingepolitikken, og det selv om der jo egentlig er tale om beskæftigelsespolitik.

Med lovforslaget indføres en ny opholdsordning baseret på arbejdsmarkedstilknytning. Det vil sige, at flygtninge, der har været i beskæftigelse i Danmark i 2 år, men som er på vej til at få inddraget deres oprindelige opholdsgrundlag eller til ikke at kunne få forlænget deres oprindelige opholdsgrundlag, nu kan få dette nye grundlag.

Det såkaldte paradigmeskifte var en skændsel. Flygtninge blev frataget al motivation for at integrere sig, for at lære sprog, for at få sig et netværk og ultimativt komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende, for uanset hvor stor en indsats man gjorde for at integrere sig, skulle det tælle mindst muligt i opgørelsen af, hvor stor tilknytningen til Danmark var. Det er der jo absolut ingen rimelighed i, så jeg er stolt af og glad for, at den sunde fornuft får lov at titte frem og endda også sejre i dag.

Det handler jo også om arbejdskraft, for hvis virksomhederne skal kunne se fidusen i at bruge en masse ressourcer på at oplære og opkvalificere flygtninge på det danske arbejdsmarked, så de kan få gavn af arbejdskraften, så er incitamentet da så meget desto større, hvis virksomheden kan have en forventning om, at den medarbejder, de kaster en masse kræfter og ressourcer efter, ikke pludselig bliver sendt tilbage til sit oprindelsesland.

I flere af høringssvarene peges der på, at en betydelig andel af de flygtninge, der er i job, arbejder i job på under 37 timer ugentligt, og at der særlig er tale om de kvindelige flygtninge. Derfor mener vi i Radikale Venstre, at det er væsentligt at få præciseret lovforslaget, så definitionen af en fuldtidsbeskæftigelse også omfatter dem, der måtte have en arbejdsuge på f.eks. 30 timer, for der er jo ikke nogen grund til at svække motivationen for at søge arbejde på under 37 timer. Det håber jeg at ministeren vil tage med i sin tale.

Med de ord vil jeg meddele, at Radikale Venstre støtter forslaget. Tak.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra fru Marie Krarup.

Tak. Det var faktisk en fejl, men jeg vil så godt fremhæve, at det da er utrolig sørgeligt, at Radikale Venstre synes, det er en glædelig dag. Det viser jo noget om, hvilken indflydelse Socialdemokraterne er under for øjeblikket. Det må selvfølgelig være svært at være socialdemokrat og være under De Radikales pisk og dermed blive skubbet over i en udlændingepolitik, som i den grad gør De Radikale glade. Vi er selvfølgelig utrolig bekymrede for, hvad det kan føre til på lang sigt.

Så jeg er selvfølgelig glad for, at ordføreren personligt har en god dag, men jeg er meget, meget ked af det på Danmarks vegne. For jo gladere ordføreren er på det her område, jo værre går det jo for Danmark.

Ordføreren.

Jamen det er mig meget glædeligt, at fru Marie Krarup har en sørgelig dag. Det er vist det, jeg kan sige til det.

Tak for det. Den næste for en kort bemærkning er fru Pernille Vermund.

Tak for det. Inden jeg når til mit egentlige spørgsmål, bliver jeg bare nødt til at sige, at det altså er skørt at insistere på, at en arbejdsuge, som ikke er en fuldtidsarbejdsuge, nu skal defineres som et fuldtidsarbejdsuge, bare fordi man gerne vil please nogle indvandrere. Det kommer ikke bag på mig, når Radikale Venstre ligesom laver al sund fornuft om af hensyn til udlændinge, men det er altså bare skørt.

Mit spørgsmål er et helt andet. Der er lige kommet en ytringsfrihedsrapport, som Justitsministeriet har bestilt. Den viser, at tre fjerdedele af de mennesker, der bor her i landet, og som kommer fra de muslimske lande, mener, at kritik af islam skal være forbudt. Radikale Venstre plejer at slå sig op på værdier som frihed og demokrati, og derfor undrer det mig, at man ikke, når man får en rapport som den her, tænker lidt over, at jo flere af de mennesker vi får i vores samfund, jo sværere kår bliver der for friheden og demokratiet.

Ordføreren.

Det er nu ikke for at please nogen som helst andet, end at det kommer til at gavne det danske arbejdsmarked, hvis arbejdsgiverne kan få lov til at fastholde de mennesker, som de kaster rigtig mange ressourcer i at få integreret på arbejdsmarkedet, og det er, uanset om der er tale om en 30-timers-arbejdsuge eller en 37-timers-arbejdsuge

Når det kommer til ytringsfrihed, er det i særdeleshed en vigtig værdi for Radikale Venstre. Det er også rigtig vigtigt for os, at mennesker har en tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke bliver skubbet ud i en parallel verden overladt til sig selv. Derfor er arbejdsmarkedstilknytning en væsentlig del af integrationen, som vi er rigtig glade for at det her lovforslag er med til at fremhæve.

Fru Pernille Vermund.

Så meget for ytringsfriheden! For det vægter åbenbart tungere, at man med ordførerens egne ord, efter at man er blevet presset og vi har brugt en masse ressourcer på det, er kommet ind på det danske arbejdsmarked. Det vægter tungere end demokratiet og friheden og ikke mindst ytringsfriheden. Det er for mig at se skræmmende tider, vi går imod, når man bliver ved med at tage mennesker hertil og tilmed insistere på, at dem, der kunne sendes hjem, skal blive her længere, når vi ved, at de værdier, de bærer med sig og breder ud i vores samfund, er i total strid med de værdier, vi bygger vores samfund på.

Tak. Ordføreren.

Fru Pernille Vermund har en ualmindelig grov tone, skulle jeg mene, og kobler to vidt forskellige ting med hinanden. Her er tale om mennesker, der integrerer sig på det danske arbejdsmarked i det danske samfund. Hvordan i alverden hænger det sammen med en rapport fra Ytringsfrihedskommissionen? Skulle det være de samme mennesker, som går rundt og siger det, som fru Pernille Vermund siger? Jeg kan slet ikke se koblingen. Her er tale om mennesker, der vil det danske samfund, der vil det danske arbejdsmarked. Lad os da endelig give dem lov til det.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Fru Samira Nawa siger, at man bliver integreret i Danmark ved at være på det danske arbejdsmarked. Hvor ved fru Samira Nawa egentlig det fra? Er det, at man blot ikke ligger samfundet til last, nok til, at man er integreret? Jeg kan da få øje på ganske mange, især fra de muslimske lande, som er kommet hertil, men ikke kerer sig nævneværdigt om det nye land, som så har taget imod dem. Jo, de nyder velfærdsstaten, det velorganiserede arbejdsmarked og al den slags ting, men at blive integreret, blive en del af Danmark, føle stoltheden, når man ser flaget, når man ser dronningen nytårsaften, være en del af det folkelige fællesskab, den tusindårige tradition, hvordan i alverden kan fru Samira Nawa mene, at det opnås, bare ved at man kommer ud på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Tak. En væsentlig del af det at være i Danmark er at være på det danske arbejdsmarked. Det er her, man møder sine kollegaer, det er her, man bliver introduceret til det danske sprog og til en række danske værdier, såsom f.eks. at kvinder også befinder sig på arbejdsmarkedet for en rigtig stor dels vedkommende. Så det er en væsentlig faktor i det at integrere sig. Men hvorfra ved hr. Morten Messerschmidt alt muligt om, hvorvidt man bliver stolt og glad af at se på dannebrog, eller hvorvidt man holder af dronningen?

Hr. Morten Messerschmidt.

Det ved vi ganske meget om, for i de undersøgelser, som i øvrigt lige er blevet refereret, kan man jo se, at disse mennesker ikke har den store loyalitet over for Danmark, bl.a. derved, at de ønsker at sætte Koranen og alle mulige vanvittige tanker fra en fortid i Mellemøsten over f.eks. det danske demokrati. Så det tror jeg nu vi har rimelig meget evidens for, fru Samira Nawa.

Men der er en lille sjov ting i forhold til fru Samira Nawas passionerede indlæg her om, hvordan det her er beskæftigelsespolitik: Hvordan kan det så egentlig være, at det er udlændingeministeren, der er minister på det, og ikke beskæftigelsesministeren?

Fru Samira Nawa.

Der er tale om en ressortfordeling, som jeg må indrømme at jeg ikke har haft en finger med i spillet om – det har jeg dog ikke. Men jeg er mit partis beskæftigelsesordfører, og vi betragter det her som klokkeklar beskæftigelsespolitik, og derfor står jeg her.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til den radikale ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Gökhan er 34 år og har fået opholdstilladelse i Danmark. Den opholdstilladelse har han udnyttet på det groveste til at lære det danske sprog og få sig et fuldtidsarbejde på danske vilkår. Gökhans kollegaer synes, at han er en fed fyr, og hans chef er glad for ham, han bidrager til det danske samfund og betaler sin skat. Men Gökhan skal hjem. Selv om han stadig er i det arbejde, han har haft de sidste 2 år, så vil vi af en eller anden grund af med ham.

Gökhan er en opdigtet person, men der er mange derude som ham, og det forslag, som vi skal behandle i dag, gør op med den urimelighed, og det gør det endda inden for rammer, der sikrer os mod social dumping og den slags. Det må da være svært at have noget imod. I lovforslaget her om en ændring af udlændingeloven lægges der op til, at udlændinge med tilknytning til det danske arbejdsmarked kan få lov at blive, såfremt de fortsat er i beskæftigelse i den samme branche. Det indgår også, at den udenlandske arbejdskraft kun må avancere til bedre løn- eller arbejdsvilkår.

For mig at se giver det ikke mening, at en person skal forlade Danmark og sit gode arbejde efter 2 år, hvis både den udenlandske arbejdstager er tilfreds med sin arbejdsplads og arbejdsgiveren er tilfreds med de opgaver, der udføres. Som de fleste ved, tager det tid at komme ind i arbejdsgangen, lige meget hvilken arbejdsplads man er på. Den første tid, hvor man begår fejl, er ikke altid den mest effektive, og virksomheden investerer derfor tid og kræfter i oplæring. Den investering går tabt, når medarbejderen må forlade arbejdspladsen efter 2 år, som det er nu. Det er selvfølgelig ikke en fordel for vores samfund, for arbejdsgiveren eller for den person, som har brugt en masse tid og energi på at lære et fag og en arbejdsplads at kende.

Jeg synes, at vi i Danmark skal værne om de folk, som gerne vil Danmark og det danske samfund, og det gør vi netop ved at lade dygtige folk, der passer deres arbejde, blive her i længere tid end 2 år. Derudover synes jeg, at det er en god ordning, at den udenlandske arbejdskraft ikke må begynde at underbyde den danske ved at gå ned i løn for at blive i Danmark, da det jo fremgår, at de udenlandske arbejdstagere udelukkende må avancere i løn og vilkår. På den måde modvirker vi social dumping, som jeg mener at vi skal sætte hårdt ind over for, hvor vi kan, så det ikke ødelægger vores arbejdsmarked. Alligevel forventer jeg ikke andet, end at nogle vil kaste sig over det her forslag og kalde det en lempelse af udlændingepolitikken – det er allerede sket – at man vil beskylde regeringen for at gå på kompromis med den stramme udlændingepolitik osv. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved helt at se det meningsfulde i den position. Hvis jeg skal prøve at sætte mig lidt ud over mig selv og SF's holdninger, hvad der ellers ligger mig meget fjernt, så plejer argumentet for at kyle folk ud af landet jo at være sådan noget med, at de snylter på det danske samfund, og hvad ved jeg, kort sagt at Danmark mister en hel masse ved at byde folk velkommen her.

Men det her forslag omfatter altså folk, der bidrager, det omfatter folk, som har en glad arbejdsgiver, som betaler deres skat, og som ikke underbyder danske arbejdstagere. Hvad er det lige for nogle spidsfindige argumenter man vil finde på for, at de ikke skal have lov til at være her? Skulle man endelig finde nogle gode argumenter, skulle man måske se på at gøre dem til grundlag for at miste en opholdstilladelse, ikke at man ændrer udgangspunktet, så de ryger ud, selv om de har et arbejde, de er glade for. I SF mener vi ikke, at man bør straffe folk, som kan og vil arbejde på lige vilkår med danske lønmodtagere, og jeg er derfor glad for, at det her forslag giver en chance til dem, som hver dag går på arbejde med en faglig stolthed og en ambition om at løse opgaverne tilfredsstillende. Det skaber nemlig værdi i de danske virksomheder og bidrager positivt til vores samfund.

Med de ord kan jeg meddele, at SF støtter forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Marie Krarup.

Kan SF's ordfører ikke se, at det skaber et incitament for flygtninge fra den tredje verden til at komme til Danmark og blive omdannet til indvandrere og dermed kunne blive her for altid? Kan man ikke se, at man giver rygvind til den folkevandring, som vi har haft i adskillige år, ved at lave sådan et forslag, som jo omskaber flygtninge til indvandrere? Og kan SF virkelig se det som værende i SF's vælgeres interesse?

Ordføreren.

Jeg mener bestemt, at det her er i SF's vælgeres interesse. Jeg tror, ordføreren får meget svært ved at finde en SF'er, som er modstander af det her forslag. Men jeg mener ikke, at det skaber et kæmpe incitament til at flygte til Danmark. I det hele taget er det en lidt absurd sætning at snakke om incitament til at flygte. Jeg mener sådan set, at det her bare sikrer, at man har mulighed for at blive på det danske arbejdsmarked i mere end 2 år og bidrage, og det synes jeg er en meget fornuftig ordning.

Fru Marie Krarup.

Nu vil jeg så sige, at jeg vil dele SF's vælgere op i flere grupper. Kan SF's danske vælgere virkelig have en interesse i at stemme for et forslag, der giver folk i den tredje verden et incitament til at flygte til Danmark? Og hvis ordføreren ikke mener, at der er tale om incitamenter rundtomkring i verden til at flygte til Danmark, så vil jeg jo rådgive ordføreren til at tage med på nogle af de rejser, som man laver i Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvor vi jo kommer rundt til de dele af verden, der producerer flygtninge, og hvor man faktisk kan høre de her historier om, at folk specifikt ønsker at komme til lande, hvor de kan være sikre på at blive for længere tid. Så det her er da helt klart et forslag, der vil give et incitament til, at folk vil komme til Danmark.

Ordføreren.

Jeg lover spørgeren, at hvis der er en eneste vred SF-vælger, der skriver til mig efter det her, skal jeg nok informere spørgeren om det.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg tror altså, at det her er rigtig godt for SF. Man kan jo se, at når de her mennesker får stemmeret, honorerer de selvfølgelig den venlighed, som socialisterne har vist dem ved at lade dem komme ind, og så er der jo både stemmer og det hele i det. Så det er rigtig, rigtig godt tænkt, tror jeg.

Dem, som det selvfølgelig er træls for, er alle dem, som ikke ønsker Danmark omdannet til et indvandrerland. Og det er egentlig i forhold til, at jeg vil anholde hr. Carl Valentins betragtning. Hvordan kan vi egentlig vide, at disse mennesker falder godt til og bliver en del af det danske samfund, bare fordi de får arbejde? Altså, mig bekendt var de vanvittige mennesker, der tordnede ind i World Trade Center den 11. september, alle sammen både veluddannede og på overfladen velintegrerede, men det afholdt dem altså ikke fra at være fuldstændig vanvittige islamiske terrorister.

Så hvordan kan hr. Carl Valentin egentlig tro og få den vildfarelse, at bare fordi man er på arbejdsmarkedet, bliver man også helt naturligt en integreret, god og velfungerende samfundsborger i Danmark?

Ordføreren.

Altså, det er meget voldsomt, at trække paralleller til terrorisme, når vi taler om det her forslag. Men jeg kan da ikke vide, om der vil være nogle, der ikke bliver velintegrerede – det er klart. Det kan da sagtens være, at der er nogle, der ikke bliver velintegrerede. Sådan er det jo en gang imellem. Men det her er jo mennesker, som ønsker at bidrage til det danske arbejdsmarked, og det synes jeg er helt fint at de kan få mulighed for at gøre i mere end 2 år.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det kunne være, at man nu ser muligheden for virkelig at få den store snabel ned i velfærdsydelserne – ikke bare ved lige at have et lille job ved siden af, og så kan de der børn, om det nu er 7, 8 eller 11, man har derhjemme, alle sammen få offentligt finansieret skole og børnepenge, og hvad ved jeg. Det kunne jo også være det incitament, hr. Carl Valentin, der rent faktisk var derude.

Det er fuldstændig rigtigt, at det selvfølgelig er en dramatisk parallel at drage til de store terrorangreb imod den vestlige verden, men det ændrer jo bare ikke på det forhold, at hr. Carl Valentin ingen idé har om, hvad det er for nogle mennesker, der kommer ind i landet; han har ingen idé om, hvad det er, der driver dem. Er de imod demokratiet? Er de for demokratiet? Er de for kvinders rettigheder, eller hvad er de? Hr. Carl Valentin er bare glad, fordi de tjener nogle penge.

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, der var noget spørgsmål i.

Tak. Så var der en kort bemærkning fra hr. Mads Fuglede.

Tak for talen. Jeg synes, at det var meget illustrativt, og det er jo altid fint, at man klart forstår logikken i det, der bliver sagt. Jeg forstår på det, hr. Carl Valentin siger, at det at være flygtning er det samme som at være indvandrer, bare man får et arbejde – så er der ikke nogen skel mellem de to ting. Hos os skelner vi meget mellem de to grupper, men det kan jeg forstå at man ikke længere gør i SF. Den eneste logiske konsekvens af det, der bliver sagt her, er, at hvis du som flygtning tager et arbejde, er du i virkeligheden indvandrer. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, ikke helt, for det vil jo overhovedet ikke være sådan, at alle flygtninge kommer til at få permanent ophold som følge af det her. Men det er klart, at der vil være nogle flygtninge, som kommer til at kunne få ophold i Danmark, efter de har arbejdet her i mange år, og det ser jeg ikke noget problem i.

Hr. Mads Fuglede.

Hr. Carl Valentin har jo lige stået og givet mig ret ved at sige, at hvis de tager et arbejde, så bliver de her også permanent. Så det vil sige, at min præmis for spørgsmålet er, at i SF er skellet mellem at være indvandrer og flygtning udvisket, så længe man bare arbejder.

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at skellet er udvisket, og det er jo ikke nok, at man bare tager et arbejde. Det handler om, at hvis der er nogle mennesker, som arbejder inden for den samme branche i mere end 6 år, så kan de få permanent ophold.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Vi går videre til ordføreren for Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez.

Tak for ordet. Overvej lige, at din fremtid bliver sat på standby. Den oplevelse og erfaring har flere midlertidigt under coronakrisen. Uvisheden om, hvad fremtiden bringer, er utryg og gør det svært at lægge planer. For nogle har det stået på meget før. Nogle mennesker er flygtet fra krig, væk fra alt det, man kender, og sine minder. Overvej den rodløshed, det skaber, at du har uvisheden. Nu er jeg her, nu står jeg her, og sten for sten bygger jeg livet op, det hjem, som man i alt for lang tid har manglet. Det mener vi i Enhedslisten ikke, at man kan byde et andet menneske. Hvis du f.eks. er flygtet, skal du have lov til at lande, få trygheden og få en fremtid. Derfor ser vi denne del af finansloven som et lille skridt. Det er et lille skridt, men trods alt i den rigtige retning.

L 187 er en udmøntning af den del af finansloven, der vedrører en ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning. Det giver udlændinge, der ellers skulle være udvist, lov til at blive i landet, hvis de er i et fast ansættelsesforhold og har haft dette arbejde i mindst 2 år. Vi havde gerne set, at uddannelse havde spillet en langt større rolle, så man har bedre mulighed for omskoling og uddannelser igennem livet. Men det her er som sagt en del af finansloven, og i Enhedslisten stemmer vi for forslaget. Jeg ser med alvor på bestemmelserne om, at opholdstilladelsen alligevel kan inddrages efter nogle særlige bestemmelser, hvilket jeg vil følge op på i udvalgsarbejdet. Jeg kan godt være nervøs for, at det kan modvirke nogle af de gode hensigter, der er med forslaget.

Derudover synes jeg, at der var lidt sådan opmærksomhed i forhold til nogle af de udfordringer, der kan være, med social dumping. Det kan være, at der så kan samles noget om det også, altså nogle initiativer der. Det kunne være spændende. Så det tænker jeg også vi kan følge op på i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt.

Undskyld, jeg er simpelt hen bare nysgerrig. Det har sådan ligget til min natur altid. Derfor vil jeg bare gerne med ind i det lokale, hvor fru Velasquez har haft det privilegium at være. For det, der er sket, er jo helt fair, altså at en regering gerne vil være en regering og henvender sig til dem, der ikke er alt for uvenlige over for det ønske, og så forhandler man. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvor lang tid det tog. Var det noget, der tog et kvarter at overbevise regeringen om, nemlig at give den her indrømmelse, eller var det noget, man kæmpede om i dage, fordi regeringen godt vidste, at det her ville være alvorligt. Der er jo et alvorligt forklaringsproblem for regeringen, det siger sig selv, og regeringen vil ikke sige noget. Så derfor vil jeg spørge dem, der var omkring bordet, om de ikke kan prøve at stille vores nysgerrighed lidt. Hvor lang tid tog det egentlig at få vredet armen så meget om på hr. Tesfaye og hans venner?

Ordføreren.

Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt ministeren har følt det ene eller det andet. Jeg har ikke prøvet at forhandle finanslovsaftaler før end sidst, hvilket giver mening, da jeg er nyvalgt, men jeg synes faktisk, det var positivt, at der blev sat god tid af til netop at sørge for, at der ikke kommer til at være nogen huller. Der blev også afsat tid til vores forslag om uddannelse. Jeg er jo ked af, at vi ikke fik alle partier med på at gå det skridt længere. Jeg synes, at uddannelse burde være noget af det, der kunne tælle med i forhold til de her dele. Men vores forslag blev vendt og taget alvorligt, selv om det ikke var dem alle sammen, der blev imødekommet. Men jeg har ikke rigtig noget andet at sammenligne det med, i forhold til om det skulle tage kort eller lang tid.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg mener bare, at Enhedslisten jo har både gode og dårlige erfaringer med at forhandle finanslov med regeringen. Jeg kan huske, at den tidligere politiske leder, fru Johanne Schmidt-Nielsen, havde et meget vulgært udtryk, jeg ikke skal gentage her i Folketingssalen, over sine oplevelser i en finanslovsforhandling med den tidligere socialdemokratiske regering. Det må jo være et scenarie, hvor vi kan sige, at man da virkelig har stået hårdt mod hårdt. Man ville ikke bruge sådan et udtryk, hvis ikke det havde været voldsomt. Derfor tror jeg, at alle politiske kommentatorer og alle politisk interesserede gerne vil vide, om det her var svært. For Socialdemokratiet har jo i valgkampen lykkedes med at give det indtryk, at man ikke ville lempe udlændingepolitikken, og så kommer det her kæmpe løftebrud. Det er spændende at vide, om det var noget, der tog 3 minutter eller 3 timer.

Ordføreren.

Jeg tror, at 3 måneder er tættere på end 3 minutter. Det, som har taget lang tid, har for vores vedkommende været at sikre, at det netop ikke, som der ellers er blevet givet udtryk for her fra talerstolen tidligere, skulle være noget, der skulle føre til social dumping. Der er det jo ikke nogen hemmelighed, at der også kan være noget uenighed, med hensyn til hvor meget værn der skal være, og hvor meget fagbevægelsen skal inddrages i de forskellige dele. Så det er egentlig mere det, som vi har været særlig optaget af. Tak.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Det virker en lille smule skørt, når man ved, hvor indædte modstandere man på den yderste venstrefløj er af udenlandsk arbejdskraft. Når man så får udenlandsk arbejdskraft – nu siger jeg arbejdskraft i citationstegn, for det er det vel ikke helt, hvis det ikke engang er fuld tid – som påfører det danske samfund enorme skader på andre parametre, både i forhold til den kriminalitet, der bliver begået, men også i forhold til de værdier, de tager med sig, eller den afvisning, de har af danske værdier, så er man pjattet med den. Når det handler om den form for arbejdskraft, så er man fuldstændig pjattet med den. Så er man så pjattet, at man giver dem særlige vilkår og ikke synes, at en fuld arbejdsuge skal være 37 timer, men bare 30 timer; at man til og med er med til at understøtte den her form for arbejdskraft med offentlige midler. Måske ordføreren kan åbenbare for mig, hvorfor den her form for arbejdskraft, som jo giver så store skader på vores samfund i øvrigt, er bedre end arbejdskraft andre steder fra.

Ordføreren.

Det var godt nok et selvmodsigende indlæg. Jeg håber, at ordføreren vil præcisere det en smule. Men derudover kan jeg i hvert fald slå fast, at vi i Enhedslisten ikke har noget imod udlændinge. Vi har heller ikke noget imod arbejdere, som kommer fra andre lande end Danmark. Det, som vi sikrer, er, at de aftaler, som man har kæmpet sig til, også de rettigheder, som generationer før os har kæmpet sig til, ikke i en eller anden rå, global kapitalisme skal blive brudt op. Det handler jo om at sikre de værn, som vi har, i forhold til ikke at blive spillet ud mod hinanden og miste de rettigheder, som der er der. Det har ikke noget at gøre med, at vi ikke kan lide mennesker, bare fordi de er født på en anden side af en grænse. Det tror jeg simpelt hen er noget Nye Borgerlige må have misforstået. For os handler det om, at vi vil sikre mennesket et godt, et værdigt og et frit liv, og nogle af de rettigheder, som man har kæmpet sig til på de her områder, er jo netop noget af det, der har sikret, at vi i Danmark har den frihed og har de muligheder og har den rigdom, som vi har.

Fru Pernille Vermund.

Enhedslisten er jo netop med til at undergrave de rettigheder. Man ved f.eks., at en meget stor andel af dem, som med meget store ressourcer endelig kommer ind på arbejdsmarkedet, jo rent faktisk har fået tilskud med fra det offentlige, og så er den reelle belastning for virksomhederne og for den enkelte medarbejder jo en helt anden, end hvis man skal konkurrere på danske vilkår. Så man er jo med til nu at sige, at først bruger vi en masse penge og en masse ressourcer på at underbyde det danske arbejdsmarked og øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, så de her mennesker kan komme ind på arbejdsmarkedet, og dernæst bruger vi ekstra ressourcer på at gøre det særlig lempeligt for dem at blive her. Det er det, jeg ikke forstår.

Ordføreren.

Men det er, fordi der så er en misforståelse. I forhold til de dele, der handler om, at man skal have mulighed for at kunne arbejde i Danmark, er det ikke bare mindstelønnen i overenskomsten, det gælder, men det er jo en gennemsnitsbetragtning. Der er sådan noget som barsel, tillæg, akkord. Alle de her dele er jo med inde i den vurdering, man ser på lønnen. Men det handler jo om et andet lovforslag end det her. I forhold til den her del er der jo ikke nogen, der er kommet ind på tilskud. Det lyder, som om der er nogle lovforslag, der bliver blandet sammen.

Jeg vil bare opsummere, at det glæder os, at der er nogle mennesker, som før stod til at blive smidt ud af landet, der nu har mulighed for rent faktisk at kunne se en fremtid og kunne beholde deres arbejde, deres kollegaer og det liv, som de har her.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak til ordføreren. Hele fundamentet for asyl er, at man får ophold i Danmark, når der er krig i ens hjemland. Når der så er fred, skal man hjem igen og hjælpe med at genopbygge sit land. Det, at man har et arbejde i Danmark i mellemtiden, er jo ikke en eller anden sådan magisk åbenbaring, hvor man tænker, at gud hvor er det fantastisk, for her er der en, der har haft et arbejde, og han eller hun skal endelig blive. Det er noget, vi forventer, altså at man bidrager til Danmark i det tidsrum, man er i Danmark. Så kan ordføreren ikke se, at det er et fuldstændigt opgør med det, at asyl er midlertidig, og at man skal tilbage til sit hjemland og hjælpe med at genopbygge det? Hvorfor vil ordføreren have, at flygtninge skal blive i Danmark i stedet for at tage tilbage til deres hjemland for at hjælpe med at genopbygge det, når der en dag er fred igen?

Ordføreren.

Jeg skal bare lige forstå spørgsmålet ordentligt. Altså, hvis nogle er flygtet til Danmark, eventuelt da de var børn, og de har taget deres uddannelse her og har et arbejde her, og at deres minder og de dele er her, ligger der så i spørgsmålet fra ordføreren, at de ikke må fortsætte deres liv her, og at de skal føle en skam over, at de faktisk nu bor her, er danskere og har lyst til at være en del af det danske samfund – uagtet om de har kompetencerne til at skulle komme tilbage igen, måske ikke kan sproget fra der, hvor de er flygtet fra, eller kompetencerne til at skulle være med til at genrejse landet? Jeg skal bare lige forstå, hvad det er, ordføreren lægger i spørgsmålet.

Hr. Marcus Knuth.

Lad mig komme med et konkret eksempel. Nu har vi jo de sidste par år set, at der er kommer rigtig mange flygtninge til Danmark fra Syrien. Danmark gør sammen med det internationale samfund alt, hvad vi kan, for at få fred i Syrien. Lad os sige, at der kommer fred om et år i Syrien. Kan ordføreren forklare mig, hvorfor de syrere, der så sidder her i Danmark, skal blive i Danmark i stedet for at tage tilbage til Syrien for at hjælpe med at genopbygge deres land?

Ordføreren.

Jeg ved, at der er mange, der gerne vil tilbage igen. Problemet er bare, hvad det er, man skal komme tilbage til, hvis det, man er flygtet fra, er blevet bombet sønder og sammen. Men jeg er enig i, at vi som land og som samfund skal være med til at understøtte, at man kan gøre det, og også generelt som land være med til at gå ind og hjælpe de steder, hvor der har været krig, og hvor befolkningsgrupper er flygtet. Nu er det jo f.eks. et af de lande, der har haft højere uddannelsesniveau end andre lande, hvorfra der har været samme mængde flygtningestrømme. Det kan give nogle andre muligheder, men det kan jo være et kæmpe arbejde, der skal laves, for at genrejse et samfund. Der synes jeg ikke, at vi kan individualisere det arbejde alene. Der mener jeg, at vi også som lande har en forpligtelse til at gå ind og bakke op om det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand. Hvis der er nogen, der skulle være i tvivl om, at Socialdemokratiet taler med to tunger, når de taler om udlændingepolitik, er det her et strålende eksempel. Socialdemokratiet hævder, at de fører en stram udlændingepolitik, en ansvarlig udlændingepolitik, og at de slet ikke går ind og lemper den tidligere borgerlige regerings politik, men med det her lovforslag gør man igen Danmark til et langt mere attraktivt land at søge asyl i, for hvis det her lovforslag går igennem, udhuler vi hele det fundament, at flygtninge i Danmark er her på midlertidigt ophold, at man skal tilbage til sit hjemland, når der igen er fred.

Det her lovforslag ændrer dansk asylpolitik, for fremover kan man bare blive i Danmark, hvis man har haft et arbejde de sidste 2 år. Kort sagt er asyl ikke længere noget midlertidigt, men er noget, man kan arbejde sig hen til skal være langvarigt eller permanent – også selv om der er kommet fred i hjemlandet.

Nu kunne ordføreren fra Enhedslisten ikke svare præcis på den vinkel af mit spørgsmål, der gik på, hvem der så skal genopbygge Syrien, hvis det er sådan, at der er fred i Syrien om et år, hvis det er sådan, at alle syrere bare kan blive i Danmark. Det udhuler hele tankegangen om, at man søger om asyl for at få en midlertidig beskyttelse, men at man, den dag hvor man ikke har behov for beskyttelse længere, skal tilbage til sit hjemland.

Vi ved, at rigtig mange af de asylansøgere og migranter, der vandrer op igennem Europa, målrettet søger hen til de lande, hvor der er de mest lempelige opholdsvilkår og de højeste ydelser. Med det her lovforslag gør man i hvert fald Danmark til et markant mere attraktivt land at søge asyl i igen, og derfor kan Konservative på ingen måde stemme for det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund.

Tak til hr. Marcus Knuth. Først vil jeg sige, at der jo ikke er en eneste asylansøger, der kommer til at kunne få et opholdsgrundlag i Danmark alene på grund af det her, og det ved hr. Marcus Knuth også udmærket.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om hr. Marcus Knuth og hr. Marcus Knuths parti ikke længere er tilhængere af at sænke grænsen i beløbsordningen, som jo ellers har været partiets politik i mange år. Det er en anden fuldstændig parallel erhvervsordning, hvor det er, hvor meget man tjener om året, der er afgørende for, at man må være her, mens den her jo bare er en anciennitetsbaseret ordning. Men jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Marcus Knuth, om det ikke længere er Det Konservative Folkepartis politik, fordi ellers klinger kritikken af Socialdemokratiet jo mildest talt hult.

Ordføreren.

Med al respekt: Der tror jeg godt, ordføreren ved, at man blander to vidt forskellige ting sammen. Man blander asylpolitik og erhvervspolitik sammen. Folk på asyl er her, fordi de har midlertidig beskyttelse og har brug for at komme hjem til deres hjemland, når der er fred igen. Folk på beløbsordningen er her, fordi vi rent faktisk har brug for deres arbejdskraft og vi derfor siger: Hvis du har nogen kvalifikationer, som lever op til de ting, vores virksomheder efterspørger, så kan du komme hertil.

Nu vil jeg nødig fornærme Dansk Folkeparti, men Dansk Folkeparti elsker at blande arbejdsmarkedspolitik og udlændinge, der kommer hertil for at bidrage i en dansk virksomhed, sammen med asylpolitik, og siger, at det er en stor tilstrømning. Det er det ikke; det er to vidt forskellige ting.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det er jo grænsende til useriøst at sige, at det her ikke er det samme, fordi det jo er en erhvervsordning på linje med beløbsordningen og på linje med positivlisten, og de vilkår, der gælder for den, er så anciennitet, mens det på beløbsordningen er, hvor høj en indtægt man har om året.

Vi kunne ikke få noget klart svar fra Venstre tidligere, og det kunne være interessant med et klart svar nu fra Konservative på, om Konservatives politik ikke længere er, at grænsen i beløbsordningen skal sænkes, fordi det om noget jo ville være noget, der åbner op for, at folk fra den tredje verden kan komme hertil, hvorimod den her ordning sådan set alene er målrettet folk, der i forvejen er her og går på arbejde. Det vil sige, at det ikke er en, der vil tiltrække nogen nye.

Ordføreren.

Prøv nu at høre: Folk, der kommer hertil og får asyl, ser vi nogle helt klare mønstre for. Man etablerer sig i parallelsamfund. Man deltager ikke i det danske samfund. Der er en langt højere frekvens af kriminalitet. Jeg behøver ikke at forklare ordføreren alle de udfordringer, der er. Folk, der kommer hertil fra Japan eller fra USA eller fra Canada for at arbejde som ingeniør, bidrager til samfundet. Det er to vidt forskellige ting, og jeg synes, det er useriøst af ordføreren overhovedet at forsøge at blande de to ting sammen.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Samira Nawa.

Tak. Hr. Marcus Knuth nævnte fred i Syrien om et år som et scenarie. Det tror jeg der er mange der kunne ønske sig, men det er jo sådan med de lande, hvorfra der kommer store flygtningestrømme, at det nok ikke lige er tilfældet, at der bliver fred lige med det første. Er det så ikke bedre, at de flygtninge, der måtte komme fra de lande og ikke lige med det første står til at kunne komme hjem igen, er i beskæftigelse, er i job, og bliver integreret på det danske arbejdsmarked?

Ordføreren.

Det sagde jeg også i mit spørgsmål før til ordføreren fra Enhedslisten, nemlig at vi selvfølgelig forventer, at man, mens man er i Danmark, bidrager, at man har et arbejde, og at man yder til samfundet, men det er jo ikke det samme som, at man ikke også f.eks. opkvalificerer sig, således at den dag, der forhåbentlig er fred i Syrien – jeg ville ønske, det var om et år; jeg ved ikke, om det er realistisk – har man lært noget på det danske arbejdsmarked. Man har opkvalificeret sig, og så er man endnu bedre rustet til at tage tilbage til sit hjemland og hjælpe med genopbygning. Det er der jo altså nogle der har gjort gennem hele den historie, vi har, med flygtningepolitik i Danmark.

Fru Samira Nawa.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor man så skulle mindske incitamentet eller måske helt sætte modsat fortegn foran det for at få folk til netop at blive selvforsørgende, mens de er i Danmark.

Men det, jeg så tænkte, jeg ville spørge om, fordi jeg jo anskuer det her som beskæftigelsespolitik til gavn for virksomhederne, er: Hvad tænker hr. Marcus Knuth om virksomhedernes incitament til at kaste nogle kræfter efter folk med flygtningebaggrund? Jeg mener nemlig, at de løfter en ret væsentlig beskæftigelsesindsats.

Ordføreren.

Men der må jeg så bare sige, at det er det samme miks, som ordføreren fra Socialdemokratiet lavede lige før, nemlig at blande asylpolitik og erhvervspolitik sammen. Det er to vidt forskellige ting.

Jeg kan huske, at jeg for et par år siden var i Malmø med Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre til en debat med den lokale borgmester, og det var under højdepunktet på flygtningekrisen. Dengang gav Sverige permanent ophold til folk, der kom til Sverige, meget, meget hurtigt, og det gjorde Sverige til et utrolig populært sted at søge asyl. Og med det her gør vi Danmark, igen, til et meget, meget populært sted at søge asyl, fordi man kan arbejde sig til permanent ophold meget hurtigere, og det synes jeg ikke er i orden.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Jeg undrer mig lidt over afslutningen på det sidste indlæg, som ordføreren kom med, om, at man ikke skulle bidrage til samfundet. Altså i forhold til arbejdsudbud og flere forskellige parametre har det her jo en positiv effekt, så jeg skal bare lige spørge i forhold til den pågældende arbejdsplads, hvor man lægger 37 timer: Er det ikke at bidrage til samfundet, når man også betaler skat, eller hvordan skulle det forstås?

Ordføreren.

Jo, det er det jo netop, og det er jo det, jeg har sagt hele vejen igennem: Når man kommer til Danmark og får midlertidigt asyl, er det forventet, at man bidrager til det danske arbejdsmarked, så godt man kan, og at man opkvalificerer sig, således at man, den dag, der er fred i ens hjemland, er endnu bedre rustet til at tage tilbage. Men det er jo ikke det samme som, at man, fordi man har et arbejde i Danmark, bare skal blive her for tid og evighed, for så annullerer vi hele formålet med midlertidigt asyl. Så kan vi lige så godt gøre, som man gjorde i Sverige dengang, og sige: Velkommen til Danmark, du har permanent ophold!

Spørgeren.

Jeg vil bare lige sikre mig, at ordføreren godt er klar over, at det her ikke kun gælder for asylansøgere.

Ordføreren.

Kan ordføreren ikke lige uddybe en gang?

Værsgo.

Det er bare, fordi ordføreren bliver ved med at referere til flygtninge og til asyl, og så vil jeg bare have bekræftet, at ordføreren godt er klar over, at det her ikke kun gælder for asylansøgere. Det kan også være nogle, der har været gift, og som bliver skilt, eller det kan være flere andre personer. Det gælder ikke kun for asylansøgere. Det vil jeg bare lige have bekræftet.

Ordføreren.

Jeg tror, det er ret tydeligt, at den del, der bekymrer mig, drejer sig om folk, der kommer hertil som asylansøgere.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund.

Udlændinge, der har opnået midlertidig opholdstilladelse på baggrund af asylstatus, skal rejse hjem, når deres opholdstilladelse udløber. Flygtninge fra de muslimske lande skal ikke blive til indvandrere. Nærværende lovforslag forlænger bl.a. flygtninge og familiesammenførtes ret til at opholde sig i Danmark. Det er skidt, for det øger uintegrerbare migranters incitament til at rejse hertil, og det mindsker deres incitament til at rejse ud.

De negative konsekvenser af årtiers fejlslagen udlændingepolitik handler jo ikke alene om integration på arbejdsmarkedet. Det handler i mindst lige så høj grad om deres manglende vilje og evne til at tage vores værdier til sig og om deres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. Af den netop publicerede rapport fra Justitsministeriet om ytringsfriheden i Danmark fremgår det, at 76 pct. af indvandrere fra muslimske lande vil forbyde kritik af islam. Og i en meningsmåling foretaget af Wilke for Jyllands-Posten i 2015 mente 77 pct. af de adspurgte indvandrere med islamisk kulturbaggrund, at Koranens bud skal følges fuldt ud. Det ville betyde, at det danske folkestyre og retsstaten skulle udskiftes med en islamisk formynderstat. Det er med andre ord mere end tre fjerdedele af de herboende muslimer, der totalt afviser fundamentale danske værdier. Den slags skal vi ikke have mere af; den slags skal vi have mindre af.

Derfor er nærværende lovforslag et voldsomt skridt i den forkerte retning, og derfor er jeg og Nye Borgerlige naturligvis også imod. Vi har tidligere forsøgt at aktivere grundlovens § 42, som giver danskerne mulighed for at få det sidste ord, når regeringen sammen med venstrefløjen og Radikale Venstre forsøger at lempe udlændingepolitikken. Med 60 underskrifter fra medlemmer af Folketinget vil vi kunne sende et vedtaget lovforslag til afstemning i befolkningen. Nye Borgerlige mener, at danskerne fortjener at blive spurgt, når et rødt flertal går imod, hvad et flertal i Folketinget har lovet danskerne op til valget, og dermed lemper udlændingepolitikken. Det håber jeg naturligvis at vi kan finde opbakning til blandt de ærede medlemmer af Folketinget, som jo har lovet danskerne at stå vagt om det, I kaldte den stramme udlændingepolitik. Det håber jeg, men efter i dag tvivler jeg på, om det kan lade sig gøre. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Stoklund.

Som jeg forstår Nye Borgerlige, har man en generel modvilje mod erhvervsordninger. Man er imod positivlisten, man er imod beløbsgrænsen, og man er nu imod den her nye anciennitetsbestemte model. Jeg vil bare rose Nye Borgerlige for, at det da i det mindste er konsistent og det er til at tage og føle på. Tidligere har vi hørt både Venstre og Konservative være noget uldne i munden, når de har skullet forklare, hvorfor de accepterer beløbsordningen og oven i købet gerne vil have grænsen sænket, så endnu flere kan komme hertil fra den tredje verden, mens de død og pine er imod den her ordning. Så jeg vil bare rose Nye Borgerlige for at være konsistent. Den kan man savne i andre dele af blå blok.

Ordføreren.

Tak for det. Det med det konsistente skyldes, at vi ser, hvad det er for nogle lande og nationaliteter, vi har store, store udfordringer med, og det er ikke bare i forhold til arbejdsløshed og kriminalitet, men også værdimæssigt, og hvad det er for nogle lande, vi ikke har problemer med, eller som direkte gavner vores samfund. Stod det til os, ville man på samtlige områder differentiere på oprindelsesland baseret på de erfaringer, vi har, med folk, der kommer fra de enkelte lande.

Når vi er imod, at man bruger termer som ikkevestlige indvandrere eller i tredjeverdenslande, er det jo, fordi der er nogle lande blandt de ikkevestlige lande og nogle nationaliteter, som har let ved at tilpasse sig vores samfund. Vi har thaier, vi har vietnamesere, vi har kinesere osv., som kommer hertil, som arbejder som flittige myrer, og som virkelig gør, hvad de kan, for at tilpasse sig vores samfund. Og så har vi andre fra de muslimske lande, som gør det stik modsatte.

Så stod det til os, ville vi være meget mere specifikke, i forhold til hvad det er for nogle mennesker, der gavner vores samfund, og som skal være hjertelig velkomne, og hvad det er for mennesker, der ikke skal.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til fru Pernille Vermund, så vi går videre i ordførerrækken til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Vi kan godt diskutere omfanget af den lempelse, som regeringen og støttepartierne gennemfører på det udlændingepolitiske område, men vi kan jo ikke diskutere, at det er en lempelse, for det er det nemlig. Det er en underminering af dansk asylpolitik. Og for nu at foregribe et eventuelt spørgsmål fra Socialdemokratiet må jeg bare sige, at vi i Liberal Alliance er imod asylmigration. Vi er ikke imod, at man kan søge arbejde i andre lande. Det er to forskellige politiske søjler. Det skal ikke blandes sammen. Vi har ikke brug for en mere lempelig udlændingepolitik end den, vi har. Og der må jeg sige, at jeg sådan set hilser Socialdemokratiets generelle holdning velkommen.

I 2003 redigerede jeg en antologi, som havde bidrag af bl.a. Socialdemokratiets nuværende formand og bidrag af den nuværende formands forgænger og bidrag af forgængerens forgænger. Det er altså hele tre personer, som enten stod i spidsen for Socialdemokratiet, eller som senere ville komme til det. Det var jo nogle meget interessante redaktionsmøder, vi havde dengang i 2002-2003. De trak altid i langdrag, fordi jeg sagde til alle de her senere meget prominente socialdemokrater, at jeg synes partiet bare skulle få det overstået og svinge til højre. Det afviste alle tre kommende formænd dengang ihærdigt, og der var nogle meget langstrakte diskussioner. Nu 17 år senere er det jo så heldigvis sket, og det er rigtig godt, og der er altid plads i himlen til omvendte syndere.

Men jeg må bare sige, at jeg er virkelig skuffet over, at Socialdemokratiet ikke kan holde stand over for sine støttepartier. Jeg tror godt, at man ved i Socialdemokratiet, at 80 pct. af befolkningen ønsker en stram udlændingepolitik. Den er der massiv opbakning til. Alligevel bøjer man sig af magtstrategiske hensyn for et meget lille mindretal på 15-20 pct., hvis vi ser på repræsentationen i befolkningen, der selvfølgelig er helt galt afmarcheret i udlændingepolitiske spørgsmål. Det synes jeg ærlig talt er en stor skuffelse, og jeg synes, at Socialdemokratiet skulle finde tilbage til det fornuftige udlændingepolitiske flertal, der er, og hvor vi sammen kan få lavet en fornuftig udlændingepolitik. Det kan man så ikke her, og det er selvfølgelig rigtig trist.

Vi kan naturligvis ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger. Først fra hr. Rasmus Stoklund.

Jeg synes desværre, at debatten i dag har været præget af en række stråmænd, og jeg synes, at hr. Henrik Dahl kommer til at gentage en af dem, uagtet at det var interessant med anekdoten om antologiudgivelsen fra 2003. Men altså, at kalde det her en lempelse og samtidig afvise, at det tilsvarende ville være en markant mere betydende lempelse at sænke grænsen i beløbsordningen og dermed åbne landet for, at folk fra den tredje verden i vidt omfang kunne komme hertil uden at være i arbejde i forvejen, synes jeg er uproportionalt og usammenhængende.

Det er den ene del, og den anden del er, at hr. Henrik Dahl jo også er opmærksom på, at den her ordning stort set en til en har eksisteret tidligere. Da drejede det sig om ti mennesker om året. Der var ikke en eneste af dem, der havde baggrund som flygtning, og derfor giver det jo ikke så meget mening at blive ved med at insistere på at sige, at det her er asylpolitik.

Ordføreren.

Vi lavede det såkaldte paradigmeskifte i 2018, fordi vi var opmærksomme på, at asylmigration er et rigtig stort problem, og vi ville gerne gøre noget imod asylmigrationen. Der må jeg bare sige, at det her forslag gør asylmigration lettere, fordi det at få et arbejde så at sige annullerer nogle af de elementer, der er bygget ind i paradigmeskiftet.

Den anden søjle er så arbejdsmarkedspolitik, og når der er forskellige ressortområder og forskellige søjler inden for politik, er det selvfølgelig, fordi det er forskellige ting. Så ét er, hvad man har af holdninger til asylmigration, og noget andet er, hvad man så har af holdninger til arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er to forskellige ting.

Hr. Rasmus Stoklund.

Det er jo svært at komme uden om, at det er en erhvervsordning, eftersom forudsætningen for at kunne ind på den er, at man er i arbejde, og derfor forstår jeg ikke argumentationen med, at det gør det mere attraktivt at prøve at rejse mod Danmark, fordi det får man jo ikke ophold på den her ordning af. Den her ordning forudsætter, at man har et andet opholdsgrundlag i forvejen, og at man så har været i arbejde i 2 år. Det ved hr. Henrik Dahl lige så godt som jeg at det er der ikke ret mange af dem, der har en baggrund som asylansøgere, der har, og derfor vil det være meget, meget få af dem, der vil kunne komme ind på den her ordning.

Ordføreren.

Jeg holder utrolig meget af Monty Pythons Flying Circus, og jeg synes, der kommer lidt Monty Python over den her diskussion. Der er en berømt episode med en mand, der går ind i en osteforretning, der ikke har noget ost, og ejeren blive ved med at insistere på, at det er en osteforretning. Altså, den herre, som jeg kan se ud af øjenkrogen, er udlændinge- og integrationsministeren. Det er ikke beskæftigelsesministeren eller erhvervsministeren, så derfor er det et underligt spørgsmål. Det her er selvfølgelig udlændingepolitik.

Tak, og så er der en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund.

Tak for det. Vi har jo tidligere forsøgt at aktivere grundlovens § 42 for at få indsamlet 60 underskrifter fra medlemmer af Folketinget, så vi kunne få de lovforslag, som blev vedtaget, og som var lempelser af udlændingepolitikken, ud til danskerne, så de kunne få lov til at få det sidste ord. Jeg ved også, at LA tidligere har sagt, at man har syntes, at de forslag, der har været tidligere, har indeholdt så små lempelser af udlændingepolitikken, at man ikke ville skrive under. Men jeg ved, at LA har været fortalere for flere folkeafstemninger, og derfor vil jeg høre, om LA vurderer, at det her er en tilstrækkelig stor lempelse af udlændingepolitikken, til at LA vil kvittere med underskrifter til en aktivering af § 42.

Ordføreren.

Det vil vi ikke, og jeg vil godt sige lidt om hvorfor. Vores udgangspunkt for at virke politisk er, at Danmark har et repræsentativt demokrati, og at det er her i Folketinget, vi afgør politiske spørgsmål. Så findes § 42 som et meget, meget ultimativt våben, som et stort politisk mindretal kan benytte sig af, men det er efter vores opfattelse et våben af en noget mere ultimativ karakter. Det blev jo anvendt i forbindelse med jordlovene i 1963, og med rette, vil jeg mene, men jeg mener ikke, at vi befinder os i en situation, der kan sammenlignes med den berømte jordlovsafstemning i 1963.

Fru Pernille Vermund.

Som hr. Henrik Dahl sagde i sin ordførertale, er det, som jeg husker ordførerens ord, ca. 80 pct. af befolkningen, der mener, at udlændingepolitikken skal være en anden end det, der nu bliver stemt igennem – altså at man skal fastholde den såkaldte stramme udlændingepolitik. Det er jo derfor, vi synes, det er særdeles relevant. Når der er et flertal i Folketinget, som stemmer imod det, som de har lovet et flertal af befolkningen, så er det jo netop der, man bør bruge det våben, det er at give befolkningen det sidste ord.

Ordføreren.

Både ja og nej. Man skal vælge den rigtige kaliber våben til den opgave, der skal løses. Det er derfor, man ikke skal skyde spurve med kanoner. Selv om jeg godt kan forstå argumentationen, mener jeg simpelt hen bare, at det er for voldsomt i den her situation.

Tak, og så er der en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Nu er der flere, der har været inde på i mysteriet om, at udlændinge- og integrationsministeren har været inde over forhandlingerne i et godt samarbejde med beskæftigelsesministeren. Jeg undrer mig bare lidt over, at det kan være så stort et mysterium. Altså, hvilket ministerie ligger SIRI, altså Styrelsen for International Rekruttering og Integration, under? Den ligger jo netop under det her ministerium. Hvis man skal tilmelde sig erhvervsforum, har det jo noget med erhvervspolitik at gøre, men det sker så gennem SIRI, som hører ind under det her ministerie. Så at prøve at opdele det på den her måde synes jeg hurtigt kan komme til at blive en smule kunstigt. Så jeg vil bare lige høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at der er masser af erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik, som selvfølgelig med rette også kan høre ind under det her ministerie, selv om det jo også overlapper andre ressortområder?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at der er masser af arbejdsmarkedspolitik i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi bryder os ikke om at sige tingene ligeud her i Danmark, men Udlændinge- og Integrationsministeriet er jo et islamministerium, som mestendels beskæftiger sig med at holde øje med de problemer, som islamisk indvandring fører med sig. De har så også nogle andre ting som bibeskæftigelse, men det er jo sådan, det reelt fungerer.

Spørgeren.

Der er jo ellers også andre ting, f.eks. Woltbude, som vi diskuterer for tiden, i forhold til hvad det er for nogle arbejdsvilkår, de har, og hvad det er for nogle platforme, der skal være. Der er flere forskellige dele, som jo også er noget, der hører ind under det her, fordi det drejer sig om nogle forskellige områder, som vi på tværs af landegrænser har et erhvervssamarbejde eller arbejdsmarkedssamarbejde om. Det har jo ikke umiddelbart noget med islam at gøre, så det virker lidt, som om man blander tingene sammen. Jeg ved ikke, hvad intentionen er med det, men det kan i hvert fald godt være med til at mudre debatten.

Ordføreren.

Hvis der ikke var så mange problemer med flygtninge og indvandrere fra islamiske lande, ville Udlændinge- og Integrationsministeriet være et kontor i Justitsministeriet, og det tror jeg godt at spørgeren ved.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Henrik Dahl, så vi går videre til Alternativets ordfører, hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. I Alternativet synes vi også, det er en fin dag i dag. Vi har stemt det første borgerforslag, der er vedtaget i Danmark, hjem; vi har førstebehandlet klimaloven; og nu skal vi støtte flere gode love på flygtninge- og indvandrerområdet.

I det her tilfælde handler det bl.a. om at styrke erhvervslivets mulighed for at fastholde udenlandsk arbejdskraft, og det er jo klogt. Altså, det er godt nok dumt at smide folk hjem, når de er i arbejde i Danmark. Det er jo det, vi vil have dem til. Det er jo det, der skaber integration. Så i Alternativet støtter vi forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi er igennem ordførerrækken, og den sidste, der får ordet i den her omgang, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Jeg vil også starte med at sige tak for en god debat. Jeg tror, det er vigtigt lige at holde fast i, hvad sigtet med det her forslag er. Det er en ny opholdsordning, der har til formål at imødekomme erhvervslivets behov for at kunne fastholde udenlandsk arbejdskraft – nogle folk, der er investeret tid og ressourcer i. Derudover vil forslaget have den virkning, at udlændinge, som allerede har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed bidrager til det danske samfund, får mulighed for at blive i Danmark, så længe de er i arbejde. For regeringen handler det her forslag altså hovedsageligt om at sikre fornuftige vilkår for danske virksomheder.

Vi vil indføre en mindre supplerende erhvervsordning, hvor udlændinge, som har arbejdet uafbrudt i 2 år i Danmark og været en gevinst for en virksomhed, kan søge om arbejdstilladelse med henblik på fortsat beskæftigelse. Ligesom det gælder for størstedelen af de erhvervsordninger, vi har i dag, vil det være et krav på den nye erhvervsordning, at udlændinge er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Det betyder bl.a., at der skal være tale om en fuldtidsansættelse. Det er vigtigt, at de danske virksomheder, der har investeret tid og ressourcer i oplæring og opkvalificering af en udenlandsk medarbejder, ikke uden videre risikerer at miste en værdsat kollega, f.eks. fordi vedkommende bliver skilt.

Når en udlænding har fået en opholdstilladelse på den nye ordning, skal det også være muligt for udlændingen at skifte job inden for samme branche, hvis der er tilsvarende løn- og ansættelsesvilkår. For at gøre ordningen let og fleksibel at administrere og samtidig understøtte en hensigtsmæssig fleksibilitet for borgeren og erhvervslivet vil begrebet branche i praksis blive forstået bredest muligt, herunder både som ansættelse inden for samme overordnede stillingskategori eller som anden ansættelse i en virksomhed inden for samme branche. Det kan f.eks. være en receptionist på et hotel, der skifter job til receptionist på et sygehus, eller en slagterimedarbejder, der skifter til en stilling som teamleder på et slagteri. For at understøtte muligheden for i praksis at skifte job, også i tilfælde af arbejdsløshed, vil udlændinge med ophold efter ordningen automatisk få et jobsøgningsophold på 3 måneder, hvis de bliver arbejdsløse.

Så har jeg lige en kommentar til noget af det, der har været debatteret her ved førstebehandlingen, for jeg tror, det er vigtigt at få slået fast, at det altid har været muligt for udlændinge, der får inddraget deres opholdstilladelse, at blive i Danmark, hvis de har et arbejde, der er omfattet af en af vores efterhånden mange erhvervsordninger. Tjener man f.eks. mere end 36.000 kr. om måneden, kan man få et nyt opholdsgrundlag på beløbsordningen. Man kan også få lov til at blive, hvis man har en videregående uddannelse, for så kan man nemlig få en opholdstilladelse på positivlisteordningen. Det er der intet nyt i; sådan har det været i årevis.

Altså, hvis man er kommet hertil som medfølgende ægtefælle og man bliver skilt fra sin ægtefælle, mister man jo som udgangspunkt sit opholdsgrundlag, fordi det er knyttet til ens ægtefælles opholdsgrundlag, men hvis man så har et job i Danmark, hvor man tjener mere end 36.000 kr., kan man få sit eget opholdsgrundlag, et nyt opholdsgrundlag, på beløbsordningen. Eller hvis man er en flygtning, der får inddraget sin opholdstilladelse, fordi der er fred i hjemlandet, for så mister man selvfølgelig sin opholdstilladelse og får at vide, at man skal rejse hjem, så har man også mulighed for at søge en af vores erhvervsordninger. Hvis man f.eks. er sygeplejerske, som er en stillingsbetegnelse, der står på positivlisten, kan man få et nyt opholdsgrundlag baseret på positivlisten. Det er helt normalt.

Så vi har beløbsordningen, som handler om, at man skal tjene et vist beløb, altså 36.000 kr. om måneden, og så har vi positivlisten, der handler om, at man skal have en bestemt uddannelse. Nu får vi en ordning, der hedder arbejdsmarkedstilknytning – eller vi får den igen, kan man sige – som handler om, at man skal have haft et vist antal års anciennitet, nemlig 2 års anciennitet.

Den her ordning vil efter min bedste vurdering dog blive brugt markant mindre end både positivlisten og særlig beløbsordningen. Det er blevet nævnt tidligere i debatten, at sidst vi havde den her ordning, var det omkring ti om året, der benyttede sig af den her ordning. Og det var ikke folk, der havde fået inddraget deres opholdstilladelse som flygtninge; det var folk, der havde mistet deres opholdsgrundlag, fordi de f.eks. var blevet skilt fra en ægtefælle, der var kommet hertil, og så var de kommet med som medfølgende ægtefælle. Det er rigtigt, at vi siden hen heldigvis er begyndt at se meget mere nidkært på, om flygtninge fortsat har et beskyttelsesbehov, og derfor er det selvfølgelig også interessant at se, om der i fremtiden kan være nogle flygtninge – tidligere flygtninge vil det så være, for så er de ikke flygtninge mere – som vil kunne benytte sig af den her opholdsordning.

I den forbindelse har vi forsøgt at trække nogle tal på, hvor mange af de flygtninge, der de seneste år har fået inddraget deres opholdsgrundlag, egentlig har haft 2 års beskæftigelse, for det er rigtigt, som det også er blevet nævnt tidligere i debatten, at vi heldigvis de seneste år er begyndt at tage det alvorligt, at flygtninges opholdsgrundlag skal være midlertidigt, og i en 3-årig periode her de seneste par år, fra 2016 til 2018, er der blevet inddraget 484 opholdstilladelser til flygtninge, og ud af de 484 var der 3, der havde haft et arbejde i 2 år hos den samme arbejdsgiver forud for afgørelsen. På den ene side kan man jo sige, at der så nok ikke er så mange flygtninge, der kommer til at bruge den her ordning. På den anden side fortæller det også noget om, hvor helt ufattelig trist og dårligt det desværre stadig væk går med at få nyankomne flygtninge i beskæftigelse.

Som jeg ser den her nye ordning, handler det derfor ikke om at give flygtninge et nyt opholdsgrundlag i Danmark. Det er slet ikke det, der er i fokus for regeringen. Det her handler for os om at give en lille håndsrækning til erhvervslivet, som nu får mulighed for at beholde en god medarbejder, som der er investeret penge, tid og ressourcer i.

Men jeg tror faktisk også, at ordningen kan have en positiv effekt i forhold til integrationen. Det er i hvert fald det, der er Dansk Arbejdsgiverforenings argument. De peger i deres høringssvar på, at selv om ordningen kun i meget begrænset omfang kan mindske danske virksomheders mangel på kvalificeret arbejdskraft, underbygger den integrationsindsatsen hos virksomhederne, fordi den skaber noget tryghed for, at hvis de får integreret en person, og det er en person, der faktisk bider sig fast og får 2 års arbejde, kan vedkommende blive, lige så længe vedkommende har den stilling eller en tilsvarende stilling i Danmark. Det synes jeg egentlig er et udmærket argument fra arbejdsgiverforeningen. De anerkender egentlig, at det jo ikke er det her, der kommer til at løse deres udfordringer med mangel på kvalificeret arbejdskraft, men at det derfor godt kan være med til at skabe noget tryghed og noget sikkerhed, når man ansætter en flygtning i virksomheden.

Med de ord vil jeg gerne takke ordførerne for en, synes jeg, god debat. Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget, og vi er selvfølgelig parat til at besvare nogle af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse.

Tak. Og der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Pernille Vermund.

Tak for ordet. I min vinterferie læste jeg den socialdemokratiske ordfører hr. Rasmus Stoklunds bog »Til Blå Bjarne«. Og jeg fik sådan en lille fornemmelse af, at her var en ordfører, som havde forstået de grundlæggende problemer med udlændingepolitikken som også værende de værdimæssige. Og det var meget godt i tråd med den moppedreng af en bog, jeg læste for nogle år siden, ministerens egen bog: »Velkommen Mustafa. 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik«. I den bog indleder ministeren med historien om de gæstearbejdere, der kom hertil i slutningen af 1960'erne, og som godt nok integrerede sig på arbejdsmarkedet, men som jo holdt sig for sig selv, som ikke opdragede deres børn til at tage danske værdier til sig, og som på den måde skabte udfordringer gennem generationer i vores samfund. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen ude i det danske samfund, som har læst en af de to bøger, eller som har hørt Socialdemokratiets tale i tiden op til valget, og som har troet på, at det står man vagt om. Men jeg begynder at tvivle, og jeg kan godt forstå, at danskerne også gør det.

Ministeren.

Jamen det er der egentlig ikke nogen grund til at tvivle om. Min position er egentlig ikke, at vi skal stå vagt om den eksisterende udlændingepolitik. Min bedste vurdering er, at der er behov for at stramme den yderligere. Vi er slet ikke færdige med at stramme den danske udlændingelov. Og det er en bitter erkendelse, både for mit eget parti, men jo også for andre i Folketinget, ved jeg, at da man havde diskussionen om gæstearbejderne, der kom hertil fra 1. maj 1967 og frem, så var der en socialdemokratisk ordfører på det tidspunkt, der sagde: Vi troede, vi fik arbejdskraft, men vi fik mennesker. Det var en meget økonomisk diskussion af, at der manglede nogle hænder på nogle skibsværfter og nogle slagterier, og så kunne man lige så godt importere dem. Men det viste sig jo, at det var mennesker med en kultur, med vaner, med traditioner og med en religion. Det var ikke bare arbejdskraft. Og det har vi jo så brugt fem årtier på at diskutere med hinanden, altså hvad det havde af konsekvenser for det danske samfund. Og en af vores erkendelser er, at, at hvis det nogensinde skal kunne håndteres, skal tilstrømningen holdes nede.

Fru Pernille Vermund.

Men det er præcis derfor, at det her forslag er så forvirrende. Så er det jo ikke bare arbejdskraft. Det er mennesker. Mennesker med værdier , og selv om de ikke er flygtninge eller måtte være flygtninge, så er det måske familiesammenførte eller andre. Altså, i det omfang, at det her drejer sig om mennesker, der kommer med islamiske værdier og med et kulturgrundlag, som er så meget i konflikt med det danske: Det kan godt være, at de kan passe et arbejde, men så påfører de jo vores samfund nogle helt andre skader, som ikke kan opvejes af den økonomi, de indbringer for virksomhederne.

Ministeren.

Integration handler ikke kun om at have et arbejde. Det er vi helt hundrede procent enige om. Men vi skal kunne håndtere indvandringen til det danske samfund som parlament og som regering på en måde, hvor vi ikke bare lukker døren fuldstændig i. For vi er også en del af en verden, hvor vi har en interesse i, at vi som danskere kan udvandre til arbejde i et andet land, og at udlændinge kan indvandre og få arbejde i Danmark. Det skal bare reguleres på en måde, hvor det er til gavn for det danske samfund. Vores bedste vurdering er, at den forholdsvis lille gruppe , som vil kunne få et nyt opholdsgrundlag på den her erhvervsordning, er folk, der er til gavn for det danske samfund. Det er folk, der har været i beskæftigelse, og som er en aktiv del af mange lokalsamfund. Sådan var det i hvert fald, sidst vi havde ordningen. Det er også vores bedste vurdering, at det vil være sådan, når vi indfører den igen.

Tak. Så er det fru Marie Krarup.

Jeg er utrolig glad for at se udlændinge- og integrationsministeren i Folketingssalen i dag. For det betyder, at Socialdemokratiet indrømmer, at det her er ikke erhvervspolitik, det er udlændingepolitik. Der var ellers en kort periode lige efter regeringsskiftet, hvor regeringen påstod, at det her kun var erhvervspolitik, og at det intet havde at gøre med udlændingepolitik. Men det, at hr. Mattias Tesfaye står her på talerstolen i dag, er jo en understregning af, at det er udlændingepolitik, og at det er en lempelse er udlændingepolitikken. Men mener ministeren ikke, at det her giver incitament til asyl og indvandring, og at det er noget, der kan bruges i fremtiden? Det er en mekanisme, der blev afskaffet med paradigmeskiftet. Man kunne gå fra asylsystemet til indvandringssystemet, og det blev afskaffet med paradigmeskiftet. Nu bliver det genindført. Mener ministeren ikke, at det vil kunne bruges og vil blive brugt i fremtiden?

Udlændinge- og integrationsministeren.

Det her er ikke flygtningepolitik, men det er en ændring af udlændingeloven, som er den lov, som regulerer, hvem der kan komme ind i vores land, og hvem der skal ud. Det er rigtigt, at der er en paragraf i udlændingeloven – der er endda et par stykker – der handler om, hvilke flygtninge der kan komme hertil. Men der er også en anden paragraf, der handler om, hvilken slags udenlandsk arbejdskraft der skal hertil. Og derfor vil man se mig både i dag og i fremtiden stå på talerstolen og diskutere erhvervsordninger. Det næste forslag på dagens dagsorden er også en erhvervsordning. Og blot en enkelt kommentar til det: Der er mere end ti gange så mange mennesker, der søger om at komme hertil og få en opholdstilladelse på en erhvervsordning, end der har været som flygtninge. Det er rigtigt, at i den offentlige debat optræder jeg også selv meget mere for at diskutere flygtningepolitikken, fordi den har langt større betydning for Danmark og det er et langt større politisk betændt problem. Men hvis vi tager ud i de styrelser, der sidder og sagsbehandler udlændinges ansøgninger om at komme til Danmark, så er bunkerne med erhvervsordninger langt, langt større end asylbunkerne. Så i den forstand kan man sige, at udlændingeloven i dag primært bliver brugt til at komme hertil på erhvervsordninger.

Fru Marie Krarup.

Det viser bare, hvor mudret det hele er. I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke, at der kommer fremmed arbejdskraft til Danmark i høj grad, og vi ønsker ikke, at der kommer mange flygtninge til Danmark i høj grad, og at de kan bruge erhvervsordninger til at blive her i lang tid. Og det er jo der, problemet er: At man kortslutter flygtningesystemet ved at lave det en erhvervsordning. Og ministeren kan jo ikke garantere for, at det her ikke kan blive brugt i høj grad i det øjeblik, der kommer et pres imod Danmark. Det kan godt være, at der er få, der har brugt en tilsvarende ordning før i tiden, men man ved ikke, hvad der kommer i fremtiden. Det her kan gøre Danmark til en magnet.

Ministeren.

Man kan godt spå om fremtiden, men jeg tør ikke garantere om fremtiden. Men det må alligevel have betydning for vores debat her i dag, at sidst vi havde ordningen, var der under ti om året, og nul af dem havde en asylbaggrund. Og lad os sige, at vi kigger ind i fremtiden og siger, okay, nu er vi i en situation, hvor flere opholdstilladelser bliver inddraget: Ud af de 484 opholdstilladelser, der blev inddraget for 2016-2018, var det – som jeg sagde før – kun tre, altså under 1 pct., der havde haft beskæftigelse 2 år i samme virksomhed. Altså, fakta er også nødt til at betyde noget i den politiske debat. Og fakta her er, at dem, der har brugt den, kan f.eks. være en ingeniør fra Indien, der har taget sin kone med, og så er de blevet skilt, og så har den indiske kone haft et job i 2 år, og så kan hun få sit eget selvstændige opholdsgrundlag. Vi bliver også nødt til at kunne rumme i den udlændingepolitiske debat, at det ikke er noget kæmpestort problem.

Tak. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Under flygtningekrisen i 2015 så vi, at et af de lande, der var allermest attraktive at søge hen imod for asylansøgere, der vandrede op igennem Europa, var Sverige. Sverige var så populært, fordi der var meget lempelige opholdsvilkår og meget høje sociale ydelser. Med det her forslag gør vi igen Danmark til et af de lande, der har meget, meget lempelige opholdsvilkår. Nu kom ministeren med en masse tal lige før. Har ministeriet også regnet på, hvor mange flere asylsøgere der vil søge hen mod Danmark nu, hvor vi igen har gjort Danmark til et langt mere attraktivt land at søge asyl i?

Ministeren.

Ordføreren er velkommen til at stille det som et skriftligt spørgsmål, og så vil ministeriet forsøge at vurdere, om man kan foretage sådan en beregning. Mit bedste gæt vil være nej, bl.a. fordi det ville være så marginalt, grænsende til ingenting, at det ikke har nogen betydning.

Derudover er jeg enig med ordføreren i, at vi i 2015 og 2016 så, hvad forskellen på en stram og en slap udlændingepolitik var, og hvad det ville komme til at betyde, ikke bare aktuelt i de år, men også i mange år frem, for to samfund, der ellers ligner hinanden, nemlig Danmark og Sverige.

Men jeg vil kraftigt advare imod, at vi begynder at fortælle hinanden, at Danmark nu har en lempelig udlændingepolitik, fordi vi laver en erhvervsordning, som sidst gav adgang til maksimalt ti om året, og at de i øvrigt var medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft. Der jeg tror også bare, vi har behov for lige sådan at få afstemt indholdet af de lovforslag, vi behandler, og indholdet af det her lovforslag kommer ikke til at betyde, at Danmark fører en lempelig asylpolitik – på ingen måde.

Hr. Marcus Knuth.

Anerkender ministeren, at man gør det nemmere at blive i Danmark som flygtning? Der står altså her i resumeet af lovforslaget, at ordningen omfatter udlændinge, herunder flygtninge og familiesammenførte. Det vil sige, at det ikke bare er en erhvervsordning. Det her er en helt klokkeklar lempelse af asylpolitikken. Anerkender ministeren, at når man gør opholdsvilkårene markant mere lempelige, som man gør her, er det nemmere at arbejde sig til permanent ophold i Danmark? Anerkender ministeren, at det er en lempelse af dansk asylpolitik?

Ministeren.

Nej, det anerkender jeg ikke. Det er netop kun en ny erhvervsordning, som alle udlændinge uanset deres tidligere opholdsgrundlag har mulighed for at søge ind på. Så det er rigtigt, at det kan både medfølgende ægtefæller, tidligere studerende og også familiesammenførte og flygtninge søge ind på, hvis de mister deres eksisterende opholdsgrundlag og har brug for et nyt.

Tak for det. Så er det hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Jeg opfatter egentlig det her som den måske største politiske sejr til Enhedslisten i min politiske levetid. Og tillykke til Enhedslisten med det. Det er en sejr for det her synspunkt, som nu også har bredt sig til SF, om, at hvis bare man arbejder, er der ikke forskel på det at være indvandrer og flygtning. Men alle os, der ligesom vil stå på mål for en mere ansvarlig og strammere linje i udlændingepolitikken, er nok enige om, at der bør gøres et eller andet.

Bliver vi i blå blok på et tidspunkt indkaldt til forhandlinger om at få rådet bod på den meget, meget store ubalance, der er kommet i den påståede stramme flygtningepolitik?

Ministeren.

Regeringen kommer både til at fremlægge forslag, der skal stramme udlændingepolitikken, og vi kommer også til at indkalde til forhandlinger med henblik på at stramme udlændingepolitikken, for det mener vi der er behov for.

Det er rigtigt, som jeg også svarede hr. Marcus Knuth lige før, at det her er en ny erhvervsordning, som giver en ny mulighed for at få en opholdstilladelse, hvis man har 2 års anciennitet i Danmark. Min bedste vurdering er, at det vil være forholdsvis få, der kommer til at benytte sig af den, men for de virksomheder, der kan få gavn af den, er det jo fint nok. Det ville være en markant større lempelse, hvis man sænkede beløbsgrænsen eller udvidede positivlisten, for det er en langt større erhvervsordning, og det ville give langt flere, også flygtninge og familiesammenførte, mulighed for at få et nyt opholdsgrundlag.

Det er også derfor, den socialdemokratiske ordfører prøvede at prikke lidt til det, for er de borgerlige partier helt sikre på, at de vil kritisere, at den nye erhvervsordning er en lempelse af flygtningepolitikken? For hvis det er det, der er standpunktet, har den tidligere borgerlige regering og de nuværende borgerlige folketingsgrupper jo en politik, der er en langt større lempelse end det, der bliver lagt på bordet her, som trods alt er forholdsvis marginalt.

Hr. Mads Fuglede.

I Venstre er vi i hvert fald helt sikre på, at man ikke skal blande flygtninge- og beskæftigelsespolitik sammen, for det ville jo være nogle underlige forhold, at man, når der var højkonjunktur, skulle tage mange flygtninge, mens man, når der var lavkonjunktur, ikke skulle osv. De ting skal skilles helt ad, og de mennesker, der kommer til Danmark for at få plads på det danske arbejdsmarked og hjælpe os med at gøre os rige, fordi de målrettet ønsker at være her, er nogle helt andre end dem, der kommer som flygtninge, og som skal være her midlertidigt, og det vil altid være en uskik at blande de ting sammen.

Men det glæder mig, at vi vil blive indkaldt til forhandlinger for at kunne rette op på det her.

Ministeren.

Helt så let er det ikke, for før valget foreslog den daværende, borgerlige regering at sænke beløbsgrænsen, men den blev faktisk hævet, fordi Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet gik sammen om at hæve den, og derfor er det i dag sværere for en flygtning, der får inddraget sit opholdsgrundlag, at få et nyt opholdsgrundlag på beløbsordningen, mens det havde været markant lettere, hvis den borgerlige regering havde fået sin vilje.

Det er også derfor, at den socialdemokratiske ordfører spørger flere af de borgerlige ordførere, om det stadig væk er de borgerlige partiers politik, for hvis det er det, altså at beløbsgrænsen skal sænkes, er der jo langt, langt større mulighed for at få et nyt opholdsgrundlag, hvis man som flygtning får det inddraget, end med det her. Det er også derfor, at jeg ikke helt synes, at argumentationen hænger sammen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Man ved jo simpelt hen ikke, om man skal le eller græde over den her forestilling. Altså, vi taler om en total lempelse af udlændingepolitikken. Det er folk, der kommer hertil efter asylreglerne, og som skulle have været sendt hjem, men fordi socialisterne har taget kvælertag på regeringen, bliver de ikke sendt hjem, hvis de kan finde et eller andet job – det er det, der er sagen. Og så lykkes det ministeren at stå og tale om beløbsgrænser for østeuropæere osv., som om ministeren er beskæftigelsesminister. Det er han jo ikke. Altså, det er vel ikke et tilfælde, at det er integrations- og udlændingeministeren, der har den her lov.

Jeg ved ikke, om det er sådan en konkurrence om, hvem der hurtigst muligt kan blive Christiansborgs svar på Komiske Ali. Altså, sagen er simpelt hen bare, at regeringen leverer et førsteklasses løftebrud, og det er helt åbent og naturligt, for ellers ville regeringen jo ikke være regering. Det handler da om magt, og der har man altså bare deponeret sin handlefrihed i lejren med SF, Alternativet og Enhedslisten, og hvad de hedder alle sammen. Altså, det er da helt utroligt, at ministeren får lov til at stå her og snakke om beløbsgrænser for vandrende arbejdstagere. Vorherre bevares.

Vi skal lige passe på med måden, vi slutter et spørgsmål på.

Værsgo, ministeren.

Jamen jeg vil starte med at sige, at hvis man er i tvivl om, om man skal le eller græde, skal man altid le. Det er en god start på dagen og en god tilgang til tilværelsen.

Derfor vil jeg også sige, at beløbsgrænsen ikke handler om østeuropæere; beløbsordningen handler om folk uden for EU, som ønsker at komme til Danmark for at arbejde. Der har vi en regel om, at hvis de kan få et job i Danmark til 36.000 kr., så er de velkomne til at komme hertil. Vi har også en regel – det er den samme regel – om, at hvis man er i Danmark og man mister sit opholdsgrundlag, kan man få et nyt, hvis man har et job, hvor man kan få mere end 36.000 kr. Hvis den tidligere, borgerlige regering havde fået sin vilje, havde det ikke været 36.000 kr. Så havde det været markant mindre. Og det er derfor, jeg tillader mig at sige, at det største brud på paradigmeskiftet, hvis man endelig skal tale om det, da ville have været, hvis den tidligere borgerlige regering havde fået sin politik igennem. Det blev så blokeret, bl.a. af spørgerens og mit eget parti, fordi vi hævede beløbsgrænsen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen jeg lover, at jeg aldrig nogen sinde vil kritisere, når Socialdemokratiet rammer den rigtige knap. Problemet er bare, at her rammer Socialdemokratiet den forkerte – altså ikke i forhold til socialisterne selvfølgelig, men i forhold til hvad man har lovet vælgerne. Det her handler jo ikke om beløbsgrænser, det handler ikke om østarbejdere. Det her handler om folk, der kommer som asylansøgere, det handler om flygtninge. Meget galt går der i Østeuropa, men man er trods alt ikke begyndt at flygte derfra endnu, vel? Altså, det her handler om folk, der kommer fra Afrika og Mellemøsten, som langt overvejende ikke burde være i Danmark, fordi de hverken ønsker det eller ønsker andet end en andel i den danske velfærd. Derfor har vi en interesse i at få dem hjem – flest mulige. Men den her lov forhindrer dem i at komme hjem, og det er det, som ministeren ikke vil stå på mål for, og derfor taler han udenom.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg synes ikke, jeg taler udenom. Jeg prøver bare at få en debat, der bygger på noget fakta og noget substans. Men spørgeren har ret i, at når folk har mistet deres opholdsgrundlag, skal de rejse hjem. Og vi har for tiden 1.100 mennesker, som er i udsendelsesposition, og som vi ikke lykkes med at få sendt hjem. Og det er et problem, det er et politisk problem og en kæmpe hovedpine, både for den daværende og den nuværende regering. Det har bare ikke noget med det her lovforslag at gøre.

Vi siger tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.