Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 186
Offentligt
2199060_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 186 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til L 186:
Er ministeren enig i, at folk selv bærer ansvaret for at få tillært sig de nødvendige
danskkundskaber?
Svar:
Ja. Udlændinge har selv et ansvar for at læse dansk. Men derudover har vi som
samfund også en stor interesse i, at alle, der kommer til Danmark, lærer dansk.
Danskkundskaber er i mange sammenhænge en forudsætning for, at en udlæn-
ding bliver selvforsørgende og kan bidrage til det danske samfund.
Det er baggrunden for, at vi i Danmark har et tilbud om danskuddannelse. Det kan
vi være tilfredse med.
Med lovforslaget foreslås det at hæve depositummet til 2.000 kr. pr. modul og at
skærpe reglerne om tilbagebetaling af depositum. Dermed fastholdes fokus på, at
den, der modtager tilbud om danskuddannelse, er motiveret for at lære dansk.
Jeg vil vove den påstand, at en kursist, der har lagt 2.000 kr. i depositum, og som
risikerer ikke at få disse penge tilbage, hvis vedkommende ikke består modulte-
sten i tide, vil tage undervisningen alvorligt og tager ansvar for at få tillært sig de
nødvendige danskkundskaber.
Forslaget om at afskaffe deltagerbetalingen skal ses i lyset af, at der, efter at del-
tagerbetalingen blev indført, er sket mere end en halvering af antallet af selvfor-
sørgende kursister. Danmark har ingen interesse i at lægge hindringer i vejen for,
at udlændinge, der ønske at lære dansk, også gør det.
Jeg vil i øvrigt gerne henvise til, at Dansk Arbejdsgiverforening i deres høringssvar
til lovforslaget har støttet afskaffelsen af deltagerbetalingen med den begrundel-
27. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integration
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 8517
1268764
Side
1/2
L 186 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om ministeren er enig i, at der i dag er et godt tilbud om at lære dansk, som man som udenlandsk studerende eller arbejdstagere bør have en interesse i at deltage i, også selvom der er et mindre gebyr for deltagelse, til udlændinge- og integrationsministeren
se, at det giver bedre mulighed for at fastholde kvalificerede udlændinge på det
danske arbejdsmarked.
Mattias Tesfaye
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2