Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 186 Bilag 1
Offentligt
2186546_0001.png
Notat
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for dansk-
uddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.)
5. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Integrationskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
1.
Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2020 til den 2. marts 2020
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
A2B, Advokatsamfundet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Danske
Universiteter, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Dansk Retspolitisk For-
ening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Dignity
Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-
krimination, Etnisk Ung, Fagbevægelsen Hovedorganisation (FH), Familieretshuset
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA-Fag
og Arbejde, FOF’s La dsorganisa-
tion, FORA, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskud-
dannelserne (FLD), Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlæn-
dingeretsadvokater, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske-
rettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision/BDO,
Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for
oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Produktionsskoleforeningen, PRO-
SA, PRO-Vest, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Uddannelsesforbundet, UCplus, UNHCR, SMV Danmark
Håndværksrådet, VEU-rådet og Ægteskab uden grænser.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved høringsfristens udløb den 2. marts
2020 modtaget høringssvar fra:
Rådet for Etniske Minoriteter, BIRconsult, CLAVIS, Finanssektorens arbejdsgiver-
forening (FA), Datatilsynet, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD),
Sagsbehandler
Sara Viskum
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 80 00 19
[email protected]
2020 - 2333
1188247
Side
1/6
L 186 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedførende lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2186546_0002.png
AOF, UCplus, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Advokatsamfundet, Rigsrevisionen, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Ledernes
Hovedorganisation, KL, Dansk Industri (DI), HK Handel, Uddannelsesforbundet,
Dansk Flygtningehjælp (DFH), Institut for Menneskerettigheder, Familieretshuset,
De Danske Sprogcentre (DDS).
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Advokat-
samfundet, Rigsrevisionen og Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-
siv.
Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører
lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministe-
riet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til hø-
ringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
2.
Høringssvarene
2.1. Vedrørende afskaffelse af deltagerbetaling
2.1.1.
Afskaffelse af deltagerbetalingen
KL, DDS, DFH, FA, REM, (DA), DI, Lederne, DI, CLAVIS og FLD ser positivt på afskaf-
felsen af deltagerbetalingen, idet ændringen medfører, at udenlandske arbejdsta-
gere får bedre vilkår for at integrere sig i samfundet. REM fremhæver, at det kan
være med at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark. UCplus bemærker, at
forslaget skaber basis for udmøntning af teksten i aftalen vedrørende Finansloven
for 2020. vedr. afskaffelse af deltagerbetaling m.v.
Ministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.
2.1.2. Vedr. tidligere ikrafttræden
KL, CLAVIS, FLD, AOF, REM og DDS har givet udtryk for, at der bør være en tidlige-
re ikrafttræden af afskaffelsen af deltagerbetalingen. Der henvises til, at ikraft-
træden den 1. juli 2020 forventes at få store økonomiske konsekvenser for sprog-
skolerne, idet mange kursister vil vente med at tilmelde sig danskuddannelsen til
efter den 1. juli 2020.
Ministeriet bemærker, at ved Aftale af 2. december 2019 mellem regeringen, Ra-
dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om Finansloven
for 2020 blev der opnået enighed om afskaffelse af deltagerbetalingen, samt
ikrafttrædelsestidspunkt og finansieringen heraf. Det er med finanslovsaftalen lagt
til grund, at deltagerbetalingen afskaffes med virkning fra den 1. juli 2020.
Side
2/6
L 186 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedførende lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2186546_0003.png
2.2. Vedrørende ændring af reglerne om depositum
Indledende bemærkninger fra ministeriet: Som det fremgår af nedenstående gen-
nemgang af høringssvar til den del af lovforslaget, der vedrører ændring af regler-
ne om depositum, er der afgivet en del høringssvar, der forholder sig kritisk over
for den administrative byrde, som de foreslåede ændringer vedr. nedsættelse af
depositum i tilfælde af uberettiget fravær vurderes at ville medføre. I lyset af disse
bemærkninger er der blandt aftaleparterne bag finansloven for 2020 opnået enig-
hed om en forenklet model for tilbagebetaling af depositum. Efter denne model
træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af depositum og depo-
sitummet fortabes, hvis modultesten bestås senere end de tidsfrister, der gælder
for de enkelte moduler, dog tidligst 6 måneder efter kursistens påbegyndelse af et
modul. Der vil blive fastsat tidsfrister af forskellig længde for de enkelte moduler,
idet de første moduler på danskuddannelserne tidsmæssigt er kortere end de sid-
ste moduler. Der vil således gælde følgende tidsfrister for de enkelte moduler:
Modul 1 og 2 en tidsfrist på 6 måneder, modul 3 en tidsfrist på 7 måneder, modul
4 en tidsfrist på 8 måneder og modul 5 og 6 en tidsfrist på 9 måneder. Det sidste
modul på danskuddannelsen afsluttes med en prøve. De afsluttende prøver i
danskuddannelse finder sted halvårligt (maj/juni og november/december). På
denne baggrund vil bemyndigelsesbestemmelsen blive anvendt til at fastsætte
bestemmelser, hvorefter en kursist på det prøvebærende modul får hele deposi-
tummet tilbagebetalt, hvis vedkommende efter 9 måneders danskundervisning
består den førstkommende prøve. Retten til tilbagebetaling af depositum bortfal-
der, hvis den pågældende ikke består den førstkommende prøve efter maksimalt 9
måneders undervisning. En kursist, der ophører på danskuddannelsen uden at
tage modultest eller afsluttende prøve for det modul, kursisten er henvist til, for-
taber også sit depositum. Det vurderes, at denne model vil tilskynde kursisterne til
at gennemføre modulet. Modellen fremgår af det fremsatte lovforslag om æn-
dring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (afskaffelse af delta-
gerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til uden-
landske arbejdstagere, studerende m.fl.) Ministeriets bemærkninger nedenfor er
afgivet i lyset af det ændrede lovforslag.
2.2.1. Generelt vedrørende depositum
HK Handel finder det bekymrende, at der stilles krav om betaling (depositum) for
selvforsørgende kursister, idet det danske sprog er en forudsætning for integrati-
on, og integration bør ikke begrænses af den enkeltes økonomi.
CLAVIS og BIRconsult anbefaler, at reglerne om skærpelse af depositum udskydes
til efter den igangværende evaluering af danskuddannelsesområdet.
Ministeriet bemærker, at depositummet blev indført med henblik på at mindske
fravær og øge fokus på progression. Det bemærkes videre, at kursister, der består
modultesten eller den afsluttende prøve inden for de angivne tidsfrister får deposi-
tummet tilbagebetalt.
Side
3/6
L 186 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedførende lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2186546_0004.png
Ministeriet bemærker, at når den endelige evaluering af danskuddannelsesrefor-
men, herunder af depositummet, foreligger, vil der skulle foretages en samlet vur-
dering af behovet for eventuelle justeringer af danskuddannelsesloven.
2.2.2. Vedrørende nedsættelse og bortfald af depositum
2.2.2.1. Vedrørende administration
KL, DDS, AOF, CLAVIS og BIRconsult bemærker, at forslaget om nedsættelse af
depositum på baggrund af uberettiget fravær må forventes at medføre en betyde-
lig administrativ meropgave. KL bemærker, at opgørelseshyppigheden af moduler
og tilbagebetalingsvarianterne sammenholdt med de forvaltningsretlige regler,
der knytter sig til en afgørelse om reduktion af depositummet, vurderes at ville
medføre en tids- og ressourcekrævende sagsbehandling og dermed et omfattende
administrativt merarbejde for kommuner og sprogudbydere.
DFH foreslår, at det tilføjes i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen aftaler honore-
ring for øget administration i de tilfælde, hvor sprogcenteret delegeres ansvaret
for at træffe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af depositum.
Lederne, FLD og DFH bemærker, at det er vigtigt, at reglerne om nedsættelse eller
bortfald af depositum bliver lette at administrere.
CLAVIS bemærker videre, at modellen med opgørelse efter hvert modul vil medfø-
re, at kursisterne vil få betydelige afbræk i deres danskuddannelsesforløb mellem
hvert modul, og at underviserne ikke længere kan fastansættes, da der vil opstå
’pauser’ i deres arbejde, e s der pågår vurderi g og evt. påklage af størrelse af
depositum samt evt. gennemførelse af en partshøring.
Ministeriets henviser til, at der som ovenfor anført er indgået aftale om en forenk-
let model for tilbagebetaling af depositum, hvilket er afspejlet i det fremsatte lov-
forslag. Med den forenklede model er det alene en tidsfrist, der er afgørende for,
om der skal ske tilbagebetaling af depositum. Det er på den baggrund ministeriets
vurdering, at modellen administrativt er enkel at implementere.
2.2.2.2. Vedrørende tidsperioder
CLAVIS, KL, AOF, DDS og BIRconsult bemærker, at bestemmelsen om 6 måneders
frist til at bestå hvert modul introducerer en ny tidsdimension i forhold til klippe-
kortets fastsatte perioder for beståelse af et modul, der varierer fra 4-9 måneder.
Det vurderes at være uhensigtsmæssigt med to divergerende tidsparametre, dels
fordi det vil være svært at forstå for kursisten, dels fordi det vil være vanskeligt at
administrere.
Ministeriets henviser til, at der som ovenfor anført er indgået aftale om en forenk-
let model for tilbagebetaling af depositum, hvilket er afspejlet i det fremsatte lov-
forslag. Ministeriet bemærker videre, at varigheden af de enkelte moduler i lov-
forslagets model for depositum enten er af samme varighed eller længere varig-
hed end de tidsfrister, der er angivet i klippekortet.
Side
4/6
L 186 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedførende lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2186546_0005.png
2.2.2.3. Vedrørende berettiget/uberettiget fravær
KL, CLAVIS og BIRconsult bemærker, at lovforslagets definition af berettiget fra-
vær tager udgangspunkt i forhold målrettet kursister, der modtager ydelser og er
forpligtede til at deltage i undervisningen.
CLAVIS, KL og DDS bemærker, at lovgivningen bør rette sig mod de særlige forhold
og behov, der er kendetegnende for målgruppen af selvforsørgende kursister,
herunder at effekten af undervisningen ikke gøres op i fysisk tilstedeværelse ver-
sus fysisk fravær, men i gennemførelsen af modulerne/danskuddannelsen eksem-
pelvis inden for en på forhånd afsat tidsramme.
DFH og FLD bemærker, at fravær på grund af arbejde bør være en berettiget fra-
værsgrund.
KL bemærker, at det generelt er vanskeligt for kommuner og sprogcentre at skel-
ne mellem berettiget og uberettiget fravær.
AOF bemærker, at det vil stille krav til sprogcentrenes systemer at indhente og
opbevare personfølsomme oplysninger om sygdom m.v.
DDS bemærker, at i tilfælde, hvor sprogskolerne delegeres kompetence til at træf-
fe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af depositum, vil det være nyt for
sprogskolerne at håndtere personfølsomme oplysninger.
Datatilsynet bemærker, at i det omfang, at der behandles særlige kategorier af
oplysning om kursister, herunder helbredsoplysninger om kursister, vil sådanne
oplysninger som udgangspunkt være omfattet af forbuddet mod behandling af
sådanne oplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Datatil-
synet henstiller, at Udlændinge- og Integrationsministeriet beskriver dette nær-
mere i lovforslaget, herunder forholder sig til med hvilken hjemmel i databeskyt-
telsesforordningen, der kan ske behandling af de pågældende personoplysninger.
Ministeriet henviser til, at der som ovenfor anført er indgået aftale om en forenk-
let model for tilbagebetaling af depositum, hvilket er afspejlet i det fremsatte lov-
forslag. Ministeriet bemærker, at modellen ikke indeholder en vurdering af beret-
tiget og uberettiget fravær i forhold til tilbagebetaling af depositum.
2.2.3. Delegation af kompetence til at træffe afgørelse om nedsættelse eller
bortfald af depositum
FLD og DFH er betænkelige ved, at kompetencen til at træffe afgørelse om, hvor-
vidt fravær er berettiget eller uberettiget kan overføres til en sprogskole, som
derved får en myndighedsopgave.
KL og BIRconsult bemærker, at kommunens adgang til at delegere adgangen til at
træffe afgørelse om tilbagebetaling af depositum vil være særligt vanskelig ift. de
sprogudbydere, der samarbejder med flere kommuner, og de kommuner, der
Side
5/6
L 186 - 2019-20 - Bilag 1: Oversendelse af høringsnotat og høringssvar vedførende lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse, fra udlændinge- og integrationsministeren
2186546_0006.png
samarbejder med flere sprogudbydere som følge af frit valg af sprogudbyder for S-
kursister.
Datatilsynet bemærker, at lovforslaget skal beskrive, om udbyders varetagelse af
alle eller udvalgte opgaver vedr. tilbagebetaling af depositum udgør en databe-
handlerkonstruktion.
Ministeriets henviser til, at der som ovenfor anført er indgået aftale om en forenk-
let model for tilbagebetaling af depositum, hvilket er afspejlet i det fremsatte lov-
forslag. Det fremsatte lovforslag indeholder på den baggrund ikke adgang for
kommunen til at delegere kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagebetaling
af depositum til udbyder af danskuddannelse.
2.2.4. Vedr. påklage af afgørelse om nedsættelse eller bortfald af depositum
DFH bemærker, at der bør vil være en ankemulighed i de tilfælde, hvor kommu-
nen selv træffer afgørelse om nedsættelse eller bortfald af depositum.
Ministeriets henviser til, at der som ovenfor anført er indgået aftale om en forenk-
let model for tilbagebetaling af depositum, hvilket er afspejlet i det fremsatte lov-
forslag. Efter denne model træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om bortfald af
depositum på baggrund af, hvorvidt et modul er bestået inden for en klart afgræn-
set tidsfrist. Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse
om påklage af kommunalbestyrelsens afgørelse om bortfald af depositum.
2.2.5. Tilbagebetaling til kommunen af depositum, der nedsættes eller bortfalder
DDS og AOF bemærker, at depositum, der ikke udbetales bør tilgå sprogskolerne
som kompensation for det administrative merarbejde lovforslaget medfører.
Ministeriet bemærker, at det følger af det fremsatte lovforslag, at udbyder af
danskuddannelse overfører indbetalte depositummer, der ikke skal tilbagebetales
til en S-kursist, til den henvisende kommunalbestyrelse.
2.2.6. Effekten af skærpede regler om tilbagebetaling af depositum
DDS og BIRconsult bemærker, at tidligere undersøgelse ikke giver anledning til at
tro, at det vil påvirke adfærden hos S-kursister, at de måske risikerer at få et lidt
mindre depositum tilbage flere år ud i fremtiden, når de ophører med undervis-
ning.
CLAVIS stiller sig tvivlende overfor, om lovforslaget vil have den ønskede effekt.
Ministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter.
Side
6/6