Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 05.05.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Efter Folketinget ændrede reglerne for selvforsørgende sprogkursister i 2018, hvor deltagerbetalingen blev indført, har der været en stor nedgang i antallet af selvforsørgende kursister, der går til danskundervisning. Deltagerbetalingen blev indført med det formål at sikre høj motivation blandt de selvforsørgende kursister, som meldte sig til danskundervisningen, og det er naturligvis vigtigt, men hvis kursisterne ikke tilmelder sig, så har vi et helt andet problem.

Det er vigtigt, at udlændinge, der arbejder i Danmark, lærer at tale dansk. Danske arbejdsgivere vil uundgåeligt have større gavn af udenlandske medarbejdere, som mestrer det danske sprog. Samtidig vil de udenlandske medarbejdere have bedre forudsætninger for at få et godt forhold til kolleger, naboer og venner, mens de bor i Danmark. Samtidig håber vi i tråd med flere erhvervsorganisationer, at det vil bidrage til at fastholde mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark, end tilfældet er i dag, hvis folk får lært dansk.

Derfor vil dette lovforslag fjerne deltagerbetalingen. Til gengæld hæver vi så depositummet for at deltage i danskundervisningen for selvforsørgende kursister. Det bliver hævet fra 1.250 kr. pr. modul til 2.000 kr. pr. modul. Efter den nye model mister en kursist sit depositum, hvis vedkommende består modultesten senere end de tidsfrister, der gælder for de enkelte moduler. Hvert modul skal dog bestås, senest 6 måneder efter at en kursist er gået i gang med det. Det skal sikre en høj motivation blandt sprogkursisterne. Vores forventning er, at flere vil få lært dansk og tage undervisningen alvorligt. Samtidig finder vi det helt rimeligt, at kursister bliver mødt af en konsekvens, hvis de ikke lever op til den pligt, der er forbundet med at tilmelde sig undervisningen. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Det forslag, vi behandler i dag, er en ændring af en lov, som et flertal i Folketinget stemte for tilbage i 2018, om at indføre brugerbetaling på danskuddannelser. Da den tidligere regering fremsatte forslaget i sin tid, var det, fordi vi ville øge incitamentet til at lære dansk. Vi så desværre, at alt for mange udlændinge ikke mødte op til danskundervisningen. Brugerbetalingen skulle øge udlændinges incitament til at møde op og følge med i undervisningen.

I Venstre mener vi, at alle udlændinge, der bor og lever i Danmark, skal tage det danske sprog til sig. Sproget er vigtigt for at kunne begå sig på arbejdspladsen, på studiet og i et helt almindeligt hverdagsliv i Danmark. Når vi så står her i dag, skyldes det, at vi må erkende, at i perioden efter deltagerbetalingen blev indført – også selv om empirien er lidt kort – er antallet af kursister mere end halveret. I Venstre ønsker vi at fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark og styrke dens deltagelse i samfundet, men vi ønsker også, at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, selv gør en indsats og bidrager til, at deres ophold i Danmark bliver vellykket. Det synes vi er helt rimeligt at forlange.

Med regeringens forslag lægges der endvidere op til, af kursister mister deres depositum, hvis de ophører på danskuddannelsen uden at gennemføre en afsluttende prøve. Vi kan godt se det fornuftige i, at man på den måde tilskynder de studerende til at møde op til undervisningen og gennemføre modulerne, for det styrker incitamentet til at lære dansk. At lære dansk er jo forudsætningen for en god integration og også en forudsætning for, at man tager ansvaret for sin integration.

Vi er ikke helt sikre på, at lovforslaget har fundet den rigtige balance i forhold til at sikre, at flere udlændinge lærer dansk, og samtidig at sikre rimeligheden i, at man tager et ansvar for selv at være med til at betale for at opnå denne kompetence. Det vil vi se nærmere på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Jeg har talt med de andre ordførere fra VLAK-tiden, og vi er enige om her at komme med nogle forslag om at kunne finde en bedre balance end det, der er lagt op til for indeværende.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Marie Krarup. Velkommen.

Tak. I dag er en sørgelig dag, for i dag skal vi førstebehandle tre lovforslag, der alle lemper udlændingepolitikken på forskellige områder. Alt i alt betyder det, at det gennembrud, som det lykkedes Dansk Folkeparti at få igennem i 2018, om, at flygtninge kun skal være midlertidigt i vores land, nu bliver rullet tilbage. Nu kan flygtninge blive her for altid; nu kan de ændre status til indvandrere. Det er forkert og trist.

Men lad mig begynde med det første lovforslag, L 186, som vi behandler lige nu. Det ophæver reglen om, at kursister selv skal betale for danskkurser. De regler blev indført i 2018 for at øge motivationen for deltagerne og for at nedbringe statens udgifter til udlændinge. Daværende ordfører for Socialdemokratiet hr. Mattias Tesfaye sagde den 8. maj 2018 under førstebehandlingen af L 225, der indførte brugerbetaling for danskundervisning:

»Men vi« – dvs. Socialdemokratiet – »er endt med at støtte lovforslaget, og det er først og fremmest, fordi vi tror på, at det kan øge udlændinges vilje til at møde op og følge med i undervisningen ... Endelig skal vi huske på, at tusindvis af danskere tager uddannelse ved siden af deres arbejde, som de betaler endog meget høje beløb for. Vi mener derfor, der er rimelighed i det fremlagte lovforslag.«

I Dansk Folkeparti mener vi i modsætning til Socialdemokratiet og Venstre stadig væk, at der er rimelighed i L 225, der altså indførte brugerbetaling på kurserne. Vi mener, at den danske stat primært skal bruge sine ressourcer på danske statsborgere, og vi mener, at de udlændinge, der ønsker at lære dansk, skal bruge de kurser, der er. Det sikres bedst, ved at man selv betaler for dem. Vi så jo som omtalt tidligere en meget høj grad af fravær fra kurser, som man var meldt ind på.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte L 186, men vi vil dog rose, at man har udvist så megen fornuft, at man har indført et højere depositum, så der dog er en vis grad af økonomisk motivation til at gennemføre kurserne. Men vi mener stadig, at det er forkert at bruge så mange ressourcer på udlændinge, der selv tjener penge og derfor selv kan betale. Vi mener, at pengene i stedet burde komme danskere, der har brug for dem, til gode. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til fru Marie Krarup. Jeg beder alene om ordet, fordi jeg synes, at fru Marie Krarup slog en sådan lidt dyster tone an og til at starte med sagde, at det handlede om flygtninge- og udlændingepolitik. Men faktum er jo, at det er de selvforsørgende kursister, vi taler om her, og det vil sige, at den gruppe, det drejer sig om, jo ikke er flygtninge. I den gruppe, det drejer sig om her, er størstedelen af dem andre europæere, og det er folk, der er her for at arbejde. Anerkender fru Marie Krarup ikke det?

Ordføreren.

Jeg sagde, at det drejer sig om udlændingepolitik. Det drejer sig om flere forslag på det udlændingepolitiske område, hvor resultatet er, at vi gør Danmark mindre dansk og mere fremmed, og at vi bruger flere penge på fremmede og færre på danskere. Det er derfor, det er en sørgelig dag.

Med hensyn til lige præcis det her forslag er det jo rigtigt, at det ikke henvender sig til flygtninge, men det henvender sig til indvandrere. Men vi synes stadig væk, at det er bedre at bruge flest ressourcer på danskere frem for på indvandrere.

Hr. Rasmus Stoklund.

Men er fru Marie Krarup ikke enig i, at hvis folk fra de største nationaliteter – det er folk fra Rumænien, Polen, Ukraine, Indien, Filippinerne, Tyskland, Kina, Litauen, Storbritannien og Bulgarien – lærer dansk, mens de er her, når de er her for at arbejde, og de her er i arbejde, gør det jo ikke Danmark mindre dansk? Det gør jo ikke Danmark mindre dansk, at de taler dansk, mens de er her, under deres ophold. Altså, det her er vel trods alt ikke sådan en trussel mod fædrelandet?

Ordføreren.

Vi bruger på den her måde færre ressourcer på danskere og flere ressourcer på udlændinge. Vi servicerer udlændinge, så det bliver nemmere for dem at være her og komme hertil. Det er ikke ting, som vi i Dansk Folkeparti ønsker, så jeg er uenig med ordføreren på det område. Og jeg forstår ikke Socialdemokratiets holdning på de her områder, og det gælder alle de lovforslag, vi skal behandle i dag på det udlændingepolitiske område, hvor jeg synes det ser ud til at Socialdemokraterne har skiftet mening og ikke er særlig interesserede i en stram udlændingepolitik eller i at forsvare danske arbejderes synspunkter, som Socialdemokratiet ellers traditionelt har stået for.

Tak til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe. Velkommen.

Tak for det. For mig handler debatten om det her lovforslag sådan overordnet om to spørgsmål: om man mener, at det at kunne dansk har betydning for integrationen og fastholdelsen på arbejdsmarkedet, og det mener jeg, og om man mener, at når vi nu giver folk den opgave at lære dansk, også skal give dem værktøjerne til at kunne udføre opgaven, og det mener jeg også at vi skal.

At kunne tale dansk er en af de mest effektive nøgler, vi har, til at åbne op for god integration. Den nøgle, som gør det nemmere at blive en del af fællesskabet, skal vi sørge for er tilgængelig. Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag behandler et lovforslag, hvor vi fjerner egenbetalingen på danskundervisning på vores sprogskoler. Hvis man ikke kan sproget, har man langt sværere ved at deltage i samfundet. Det gælder lige fra muligheden for at tale med de andre forældre til fodboldtræningen og til at komme ind på eller videre på arbejdsmarkedet. Og når vi ved det, og når vi også har en forventning om, at folk skal forsøge at tillære sig sproget, skal vi altså også stille redskabet med sprogundervisning til rådighed.

Den opgave, der gives, skal være mulig at løse. Vi skal gøre vores til, at f.eks. den studerende, der har taget en kandidatuddannelse på Aarhus Universitet, også lærer at tale dansk og dermed får langt bedre mulighed for både at få et studiejob og at få fuldtidsbeskæftigelse efter endt uddannelse. Det er sund fornuft og giver mening for både den enkelte og for vores samfund. Vi skal give folk en reel chance for at tillære sig sproget, og det skal ikke være pengepungens størrelse, der afgør den mulighed. Derfor fjerner vi deltagerbetalingen, så vi forhåbentlig igen vil se flere kursister på de danske sprogskoler. Radikale støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er jo interessant, at man på den her måde fuldstændig tager ansvaret fra udlændinge, som kommer hertil. Det er udlændinge, som man fremfører som ressourcestærke; som kommer og har et arbejde osv., men hvis de skal lære dansk, så siger man, at det kræver, at vi betaler det for dem. Altså, de kan ikke engang betale 2.000 kr. for at lære sproget. Er det ikke kun rimeligt, at med friheden til at komme hertil følger også ansvaret for at lære vores sprog, at lære vores værdier at kende og at tage vores kultur til sig? Eller mener Det Radikale Venstre virkelig, at det er statens opgave at påtage sig det ansvar?

Ordføreren.

Ja, nu ved jeg ikke med Nye Borgerlige, men 2.000 kr., særlig for en studerende, er faktisk rigtig mange penge. Nu stod jeg her i salen i går, og der diskuterede vi lige præcis det her med internationale studerende, og der hørte jeg ingen her i salen, i hvert fald ikke ordføreren for Nye Borgerlige, være uenige i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at øge fastholdelsen, så de nemlig bliver et endnu større plus for den danske samfundsøkonomi, end de allerede er.

En af de vigtigste ting, vi kan gøre her; en af de ting, vi kan stille til rådighed, som har en stor effekt, er lige præcis adgangen til danskuddannelsen. Det, der har størst effekt, med hensyn til om de bliver, er, om de får en kæreste, men det har vi lidt sværere ved at kunne hjælpe på vej herinde fra Folketingssalen. Så jeg synes, at det her er et rigtig godt tiltag.

Fru Pernille Vermund.

Nu er det jo ikke sådan, at man ikke har adgang til at lære det danske sprog, hvis ikke staten betaler for sprogundervisningen. Så mit spørgsmål går sådan set bare på, om det ikke er helt rimeligt, at når man kommer hertil og gerne vil være en del af det danske samfund i kortere eller længere tid, så påtager man sig det personlige ansvar, som Radikale Venstre også plejer at hylde – frihed og ansvar – at man lærer sig sproget, og at man, hvis man ønsker danskundervisning, selvfølgelig betaler de 2.000 kr., det nu engang koster.

Ordføreren.

Vi fratager jo faktisk ikke folk ansvaret for selv at lære sproget. Vi stiller undervisning til rådighed, og så siger vi jo stadig væk: Du skal betale et depositum, fordi du selvfølgelig skal være forpligtet til at møde op og gøre en indsats for at lære det sprog.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra SF, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Mange tak. I Danmark taler vi dansk – sådan har parolen lydt fra Dansk Folkeparti og siden hen fra resten af blå blok i mange år efterhånden. Og det vil måske overraske nogle af jer, at en SF'er sådan bekender nationalistisk kulør, men jeg er enig. Det tror jeg faktisk at hele SF er. Vi synger højt fra højskolesangbogen før vores gruppemøder – det er vores lille fejring af modersmålet.

Bevares, vi snakker også andre sprog her i landet, men udgangspunktet er dansk. Og derfor er det også vanvittig vigtigt for udlændinge, der har længere ophold i landet, at de lærer at tale dansk. Så meget desto mere bizart var det for mig at være vidne til den daværende regerings fuldkommen uforklarlige indførelse af gebyr på danskuddannelse. Ikke bare gav man integrationen én over nakken, man modsagde også sit eget ønske gennem snart 3, 4 årtier om at udbrede det danske sprog til snart sagt hvert eneste menneske, der måtte sætte sin fod på Dannevangs muld.

Nå, men nok dvælen ved den uforklarlige fortid. Fremtiden er anderledes let at forstå. For i dag behandler vi et lovforslag, der skal forenkle reglerne for dansk uddannelse og genforny den økonomiske støtte til at lære at tale vores modersmål. Lovforslaget her sikrer, at mennesker i Danmark igen får mulighed for fri og lige danskundervisning af høj kvalitet ved at fjerne deltagerbetalingen. Dansk er efter sigende et af de sværeste sprog i verden, og det kan tage mange år at lære vores uigennemskuelige grammatiske regler og særlige ordsprog. Hvordan forklarer man f.eks. udtryk som at stikke en finger i jorden, eller at en politiker kan have travlt ved håndvasken?

Med andre ord har jeg stor respekt for dem, som kaster sig ud i at lære vores sprog. Men – og det er bare for igen at komme dem i møde, der er klar til at kalde mig halalhippie – jeg forventer faktisk også, at man lærer det. Hvis man har planer om at bosætte sig her eller arbejde her i lang tid, er det simpelt hen en helt klar og rimelig forventning, at man lærer sig sproget. Til gengæld mener jeg så også bare, at det er godt, at vi hjælper så meget, vi kan, med, at man lærer det. Det er jo i sidste ende også os selv, der får noget ud af den transaktion. Jeg tror nemlig på et sammenhængende Danmark, hvor alle kan tale det danske sprog og forstå hinanden.

Jeg hæfter mig også ved, at Dansk Flygtningehjælp og andre i høringssvarene ser overvejende positivt på det her forslag med den begrundelse, at særlig udenlandsk arbejdskraft vil få mulighed for i højere grad at kunne deltage i samfundet med deres nytilegnede danskkundskaber. Jeg ved selvfølgelig godt, hvad alt det der med gebyrer i virkeligheden handler om. Med det såkaldte paradigmeskifte slog Dansk Folkeparti fast, at de faktisk var imod integration som helhed og fik en del af Folketingets partier til at erklære sig enige i den absurditet.

Jeg håber, at det nye flertal, der slår et slag for fornuften her i dag, kan få overført lidt af den fornuft til Dansk Folkepartis støttepartier i blå blok. Jeg synes heldigvis, det hos Venstre lød, som om man faktisk lytter lidt til os andre, og det er jeg glad for. Nok er vi uenige om meget, men at kunne samles om det positive ved at udbrede det danske sprog, er vel næppe for meget forlangt. Med disse ord skal jeg meddele, at Socialistisk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare lige gøre opmærksom på, at ordføreren åbenbart ikke har forstået, hvad paradigmeskiftet gik ud på. Det gik ud på, at flygtninge skal være midlertidigt i et land, så længe de er forfulgt eller der er krig i deres land, og at de så skal tilbage. I den periode, hvor de så er i det land – det kunne være i Danmark – så er der jo ingen grund til, at de bliver integreret. For de skal gøres klar til at blive sendt hjem, så snart det er muligt, og det er i den sammenhæng, at integrationen ikke giver mening. Jeg kunne bare høre, at det havde ordføreren ikke helt forstået.

Det er ikke det, som det her drejer sig om. Det her lovforslag drejer sig om, om man skal servicere indvandrere, der selv tjener penge, eller om man skal bruge pengene på danskere, der har et behov for det. SF vil hellere bruge det på indvandrere, der selv tjener penge. I Dansk Folkeparti vil vi gerne bruge pengene på svage danskere, der har behov for hjælp.

Ordføreren.

Jeg har udmærket forstået, hvad paradigmeskiftet handlede om, og jeg synes, det taler ind i en generel tendens, vi har set fra Dansk Folkeparti om, at man ikke længere ønsker integration i særlig høj grad, og det ærgrer mig. For jeg synes, det er vigtigt for sammenhængskraften, at mennesker bliver integreret. Og vi kan se, når man indfører gebyrer som dem her, at det så betyder, at der er færre, der lærer det danske sprog, og det er bare ekstremt ærgerligt, fordi det skader den sammenhængskraft, som Dansk Folkeparti ellers i mange år har talt om var så utrolig vigtig. Så jeg ærgrer mig over, hvordan DF stiller sig i forbindelse med det her forslag.

Fru Marie Krarup.

Jeg ærgrer mig over, at at SF's ordfører ikke kan forstå, hvad jeg siger. Flygtninge skal ikke integreres i Danmark, okay? Dem, der skal integreres i Danmark, er dem, som skal blive her for altid, som har mistet muligheden for at komme tilbage. De skal integreres og lære dansk. Der har vi en stor minoritet, der er strandet i Danmark, som vi desværre ikke kan få hjemsendt. De skal integreres i Danmark, men vi skal ikke gøre Danmark til et indvandrerland og gøre alle mulige tiltag, for at det skal være nemmere at indvandre udefra og komme til at bo i Danmark, og det her er jo en af tingene. Dem ønsker vi selvfølgelig ikke. Vi skal ikke gøre det til en nemmere indvandrerkanal ind i Danmark.

Tak til ordføreren. Hr. Carl Valentin, værsgo.

Man gør ikke Danmark til et indvandrerland ved at gøre det lettere at lære dansk. Tværtimod gør man Danmark til et land med en bedre sammenhængskraft, hvor det er let at integrere sig i det danske samfund.

Hermed tak til ordføreren for SF. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak for det. Jeg synes, at det er en god dag i dag. Jeg synes, vi står her med et rigtig godt lovforslag.

I Enhedslisten er vi af den overbevisning, at man skal lære dansk fra dag et, man kommer til Danmark. Hvorfor så det? Jo, fordi sproget er en af de absolut vigtigste forudsætninger for integrationen, måske faktisk den allervigtigste. For det at kunne sproget er forudsætningen for at være en del af vores arbejdsmarked, det er en del af forudsætningen for at forstå den måde, vi er sammen på og forstår hinanden på. Og jeg er helt overbevist om, at en afskaffelse af brugerbetalingen vil bidrage til, at flere kommer til at gennemføre danskundervisningen og på den måde vil blive en del af det danske samfund, men at de faktisk også vil have lyst til at blive her, når de er færdige med deres uddannelse i Danmark eller færdige med det job, de nu engang har, når de tager deres danskuddannelse. Det mener jeg og det mener vi i Enhedslisten er en god forretning for Danmark.

Jeg synes ikke, der er så meget mere at sige om det her lovforslag, andet end at det jo også er et bevis på, at den socialdemokratiske regering rent faktisk kan føre en fornuftig udlændingepolitik, når den gør det med venstrefløjen. Så lad os få noget mere af det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti. Det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak. Jeg dækker talen om L 186 på vegne af vores udlændingeordfører, Marcus Knuth, der p.t. er optaget af et samråd. Vi Konservative byder jo altid udlændinge, der ønsker at lære dansk her i Danmark, ekstra velkommen. Rigtig mange dygtige udlændinge kommer til Danmark for at arbejde eller studere, og dem, der lærer vores sprog, bliver selvsagt endnu hurtigere en del af vores hverdag.

Derfor er vi egentlig også positive over for hensigten i det her forslag, men vi mener ikke, det er den rigtige vej. Det er ikke fair at sende regningen for danskkurserne videre til danske skatteydere. Vi ser hellere, at de virksomheder, der inviterer udlændinge hertil, også tager ansvar for at hjælpe til med at betale udgiften for kurserne, og ellers må man selv dække den udgift, når man kommer hertil. Rigtig mange danskere tage aftenskolekursus i f.eks. tysk eller fransk her i Danmark. Dem betaler man ofte også selv for. Man betaler altså her i landet for at dygtiggøre sig. Erfaringer fra tidligere har også vist, at kursisterne ikke tager danskkurset lige så seriøst, hvis de ikke selv er med til at finansiere det. Det var bl.a. derfor, at vi i VLAK-regeringen indførte brugerbetaling i 2018.

Derfor kan Konservative ikke stemme for lovforslaget, som det ligger lige her, men vi tager naturligvis gerne en snak med Venstre og Liberal Alliance om alternative løsninger under behandlingen. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Integration er et personligt ansvar. Hvis man kommer til Danmark, har man et personligt ansvar for at lære vores sprog, tage vores værdier til sig og tilpasse sig vores samfund. Derfor er det helt rimeligt, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, betaler for deres egen sprogundervisning. Det er ikke en byrde, man skal pålægge det danske samfund.

Et forslag som det her, der øger de offentlige udgifter til udlændinge, er de facto en lempelse af udlændingepolitikken. Og et meget stort flertal i Folketinget her gik til valg på at fastholde den stramme udlændingepolitik. Det ser nu ud til, at det flertal ikke længere er der, at man altså svigter det, man har lovet danskerne.

Derfor vil vi i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag og det næste, vi skal behandle, aktivere § 42 og give alle Folketingets medlemmer mulighed for at underskrive det efter egen overbevisning og dermed også give danskerne mulighed for, hvis vi ellers kan samle 60 underskrifter i Folketingssalen for det, hvis den her lov bliver vedtaget, at efterprøve det og stemme om, hvorvidt den skal bestå, eller hvorvidt den skal frafaldes. Så vi kommer til at aktivere § 42, og vi kommer ikke til at stemme for det her lovforslag. Og vi håber selvfølgelig, at vi kan samle de 60 underskrifter, der burde være her, for at forhindre det her i at træde i kraft. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl. Velkommen.

Tak for ordet. Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg simpelt hen ikke forstår diskussionen om sprog og indvandring, sådan som den udfolder sig i Danmark. Hvis man teoretisk forestiller sig, at USA var blevet styret af danskere i 1800-tallet, havde der jo været diskussioner i Kongressen om, hvorvidt USA overhovedet var et engelsktalende land, og der havde været en stærk fraktion i Kongressen, som havde ment, at mangfoldigheden skulle blomstre, og at i USA skulle man tale i hundredvis af sprog officielt, og at det ville være godt, at USA blev et multikulturelt samfund. Og under alle omstændigheder ville man stadig i det her tænkte eksempel være blevet enige om, at det var en offentlig opgave at lære at tale engelsk, nu ovenikøbet med statsstøtte. Det giver jo simpelt hen ikke nogen mening. USA er jo blevet et engelsktalende land, fordi der har været en forståelse af, at hvis man udvandrede til et givet land, var det ens egen opgave at få lært at tale landets officielle sprog på en acceptabel måde. Det må man selv finde ud af, man må selv have besværet med ordbøgerne og med at få forbedret sin udtale og sin grammatik osv. osv. Det lykkes ikke altid i første generation, men det lykkedes jo i anden og tredje generation.

Derfor kan jeg egentlig ikke forstå, at vi overhovedet skal have en diskussion om, at hvis man udvandrer til Danmark eller tager til Danmark, er det en statslig opgave at få lært at tale dansk. Det giver simpelt hen ingen mening. Det er jo ikke sådan, udvandring har fundet sted i fortiden nogen steder overhovedet. Men det er jo ikke alle mennesker forundt at forstå alting, så jeg kommer nok aldrig til at forstå den måde, diskussionen er på her i Danmark. Under alle omstændigheder synes vi ikke, at vi vil gøre ondt værre ved at gøre det til en statslig opgave at lære at tale dansk, så vi støtter ikke lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste taler er hr. Sikandar Siddique som privatist. Værsgo.

Tak for ordet. Med forslaget står vi i en win-win-win-situation. Staten vinder, samfundet vinder, den enkelte vinder, og fællesskabet vinder. Vi ved, at gode danskkundskaber er afgørende forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, i forhold til foreningslivet, i forhold til skole og uddannelse og i forhold til at komme hinanden ved. Derfor vil jeg gerne – og jeg tror, det er første gang siden folketingsvalget – rose udlændinge- og integrationsministeren for et fantastisk lovforslag, hvor vi sammen har besluttet, at der nu ikke mere skal være deltagerbetaling for danskundervisning. Det glæder mig. Det glæder mig, fordi det er en investering for samfundet, og det glæder mig, fordi det vil gøre livet lettere for den enkelte, der skal lære vores sprog og lære vores kultur at kende. Derfor vil jeg kvittere for forslaget og på vegne af de frie grønne løsgængere sige, at vi støtter forslaget. Tusind tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Hermed vil jeg gerne give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak. Jeg vil også starte med at sige tak for modtagelsen og debatten om lovforslaget om afskaffelse af deltagerbetalingen og ændringen af reglerne om depositum. Deltagerbetalingen for selvforsørgende kursister blev indført med virkning fra sommeren 2018, og deltagerbetalingen blev indført for at sikre, at alene motiverede kursister meldte sig til danskundervisning. Det betød også nogle flere penge i statskassen, som dengang kunne bruges bl.a. på skattelettelser.

Efter at deltagerbetaling blev indført, er antallet er selvforsørgende kursister, der går på danskuddannelse, mere end halveret. Nedgangen i antallet af kursister har været markant større, end man dengang forventede. I det daværende lovforslag vurderede ministeriet, at nedgangen ville ligge på 35 pct. færre kursister, men ændringerne har betydet 58 pct. færre kursister. Og jeg har lige siddet og kigget lidt på tallene her til morgen, og det er særlig i tallene for østarbejdere og studerende fra andre EU-lande, der har været en ret markant nedgang.

Jeg mener, vi som samfund har en stor interesse i, at folk, der kommer til Danmark, også lærer dansk. Det skal ikke kun være højtuddannede medarbejdere, som måske kan få det betalt af deres arbejdsgiver, men også alle andre udlændinge, der udfylder en vigtig funktion på arbejdsmarkedet og måske har bragt deres familie med til Danmark. I den forbindelse mener jeg også det er værd at fremhæve, hvad Dansk Arbejdsgiverforening skriver i deres høringssvar om, hvorfor de støtter afskaffelsen af deltagerbetalingen. De har den begrundelse, at det giver bedre mulighed for at fastholde kvalificerede udlændinge på det danske arbejdsmarked.

Så jeg er glad for, at vi nu får mulighed for at afskaffe deltagerbetalingen, og jeg er samtidig tryg ved, at det depositum, som de selvforsørgende kursister fortsat skal betale, og som vi nu hæver, vil betyde, at det er motiverede udlændinge, der melder sig til danskundervisning. For vi har haft og har stadig et problem, synes jeg, med for højt fravær på danskundervisningen. Med lovforslaget hæver vi det her depositum fra 1.250 kr. til 2.000 kr. pr. modul. I finanslovsaftalen for 2020 var der enighed om, at der skulle ske en skærpelse af reglerne om tilbagebetaling af depositum i tilfælde af uberettiget fravær. Formålet var at sikre, at kursister, der går til undervisning, tager undervisningen alvorligt, og at de deltager.

I forbindelse med at lovforslaget har været i høring, har der været rejst væsentlig kritik fra flere af de store aktører på området i forhold til sammenkædning af spørgsmålet om tilbagebetaling af depositum og uberettiget fravær. Tilbagemeldingerne var, at det ville give store administrative udfordringer, og det er det sidste, vi har brug for i det danske samfund. Derfor har jeg og de øvrige aftaleparter bag finanslovsaftalen taget de her høringssvar til efterretning, og sammen er det derfor efterfølgende lykkedes os at få en model for tilbagebetaling af depositum på plads, der er let at administrere, men som fortsat har fokus på, at dem, der deltager i danskuddannelse, tager undervisningen alvorligt. I hovedtræk er der tale om en model, hvor kursisten mister sit depositum, hvis han eller hun består modultesten senere end de tidsfrister, der gælder for de enkelte moduler, dog tidligst 6 måneder efter påbegyndelsen af et modul.

Jeg er glad for, at vi har kunnet finde sådan en god løsning, som jeg synes i meget vid udstrækning kommer kritikken i møde. Det er vigtigt både for sprogcentre og for kursister, at det her lovforslag kommer til at træde i kraft den 1. juli. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har haft ret alvorlige økonomiske konsekvenser for vores sprogcentre, at det her gebyr blev indført for et par år siden.

Jeg ser derfor nu frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og jeg er selvfølgelig parat til at besvare alle spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må bare spørge ministeren: Kan man virkelig ikke lære dansk, hvis man selv skal betale for det? Og har de selvforsørgende udlændinge virkelig ikke selv råd? Dertil vil jeg spørge: Må ministeren ikke indrømme, at med det her lovforslag vil man bruge flere penge på udlændinge og dermed færre penge på danskere? Og gør man det ikke nemmere for fremmed arbejdskraft at bide sig fast i Danmark og dermed indgå i en konkurrence med danske arbejdere?

Er det virkelig udtryk for socialdemokratisk politik? Det undrer mig.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at de udgifter, der er i forbindelse med det her lovforslag, skyldes ikke, at vi taber pengene fra gebyret; de skyldes, der kommer meget mere aktivitet. Det har vi en interesse i, det synes vi er positivt. Vi synes også, det er positivt, hvis det betyder, at meget af den kvalificerede arbejdskraft, der kommer hertil, får lyst til at bide sig fast i det danske samfund.

Til spørgsmålet om, om det er urimeligt at betale et gebyr: Nej, det synes jeg faktisk ikke det er. Jeg synes ikke, det er urimeligt. Når vi vælger at støtte det her lovforslag og det er blevet til en del af finansloven, så er det bl.a., fordi vi hører fra nogle erhvervsorganisationer, at det har betydning for deres mulighed for at rekruttere og fastholde arbejdskraft, men jo også, fordi vi kan se, at den nedgang i aktiviteten var langt voldsommere, end man havde forestillet sig dengang. Altså, 58 pct.s aktivitetsnedgang synes jeg også man skal tage alvorligt, hvis man er interesseret i, at de mennesker, der kommer hertil, bliver en aktiv del af det danske samfund.

Fru Marie Krarup.

Okay, så det er socialdemokratisk politik at bruge flere penge på udlændinge end på danskere. Det er så slået fast. Men er det virkelig nødvendigt at rekruttere fremmed arbejdskraft lige i slipstrømmen på en coronatid? Det er jo det, ministeren siger: at det bliver nemmere at rekruttere og fastholde fremmed arbejdskraft. Er det det, vi har brug for, med en foranstående kæmpe arbejdsløshed efter coronakrisen?

Ministeren.

Den typiske udlændingedebat handler om flygtninge herhjemme, men hvis man kigger i tallene, kommer der langt, langt flere udlændinge hertil på de såkaldte erhvervsordninger – altså typisk udenlandsk arbejdskraft, der kommer hertil for at arbejde. Og jeg synes, det er helt rimeligt, at vi har en aktiv integrationspolitik over for de mennesker, og en del af den integrationspolitik – en væsentlig del af den – er, at vi har et danskuddannelsesprogram, så folk hurtigst muligt får lært dansk. Det er ikke af hensyn til de her udlændinge; det er af hensyn til det danske samfund og de danske virksomheder, som har mulighed for at fastholde den kvalificerede arbejdskraft. Det synes jeg virkelig er sund politik, og derfor bør der også ringe en alarmklokke, når vi ser en aktivitetsnedgang på 58 pct.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jo, det er der. Undskyld til ministeren, for der er netop blevet anmodet om endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Sikandar Siddique. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige undskyld, for det kikser nogle gange, når mit kort ligger for tæt på, så det beklager jeg.

Er ministeren af den opfattelse, at det, at man fjerner brugerbetalingen, er en investering, som på lang sigt vil komme det danske samfund til gode?

Ministeren.

Det kan kun blive et gæt, men jeg tror, det er en investering i det danske samfund, at vi vedtager det her lovforslag, men det er kun et kvalificeret gæt. Men i virkeligheden hænger det måske lidt sammen med det, hr. Henrik Dahl sagde lidt tidligere, hvor han henviste til det amerikanske samfund i 1800-tallet, som jo var en indvandrernation. Der udvandrede også titusindvis af mennesker fra Danmark, som bosatte sig som nybyggere i det amerikanske samfund. Men det var jo ikke en velfærdsstat, de indvandrede til, det var ikke et samfund, der havde behov for en aktiv integrationspolitik.

I virkeligheden synes jeg, det er det, der er den interessante diskussion, altså om vi er et indvandrerland, for hvis vi er det, behøver vi ikke at have en aktiv integrationspolitik, så kan vi bare lade tusind blomster blomstre. Men vi har brug for, at folk bliver en aktiv del af det her samfund, og derfor har vi brug for et aktivt danskuddannelsesprogram f.eks. Det er, fordi vi er en velfærdsstat, fordi vi ønsker kulturel homogenitet, et fælles sprog. Hvis vi var USA i 1800-tallet, havde vi ikke behov for danskuddannelse, og så vil jeg faktisk give ordføreren for Liberal Alliance ret. For så måtte folk jo slå fire pæle i jorden og sige, at her bor de, og så tale det sprog, de har lyst til. Men sådan er Danmark ikke. Vi er nødt til at have sammenhængskraft her, og derfor er vi nødt til, synes jeg, at have danskuddannelse.

Så kan man diskutere, hvem der skal betale for det, men at der skal være danskuddannelse, og at det er en integreret del af enhver regerings politik, synes jeg er vigtigt.

Hr. Sikandar Siddique.

Så bortfalder mit andet spørgsmål, for jeg hører ministeren bekræfte, at det, at man fjerner brugerbetalingen, vil styrke vores samfund, og det vil styrke fællesskabet. Så tusind tak for det. Spørgsmålet er bortfaldet.

Det gav så anledning til endnu en kort bemærkning til ministeren, og det er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Det er i forbindelse med ministerens ord for lidt siden om, at man ønsker, at der skal være adgang til og mulighed for danskundervisning. Jeg tror ikke, der er nogen her i Folketingssalen eller i det ganske land, som ikke mener, at udlændinge, der kommer hertil og gerne vil være her og gerne vil være en aktiv del af vores samfund, skal have en mulighed for at lære dansk. Spørgsmålet er bare, om det er deres ansvar, eller om det er statens ansvar. Altså, skal man selv betale for sin danskundervisning, eller skal danskerne betale for, at man gerne vil lære det danske sprog? Og der synes jeg jo, at det er fuldstændig rimeligt, at de udlændinge, der er her, betaler det beløb, det nu engang koster. Jeg synes faktisk også, at man er med til at tage en smule af det helt naturlige personlige ansvar fra folk, når man siger: I kan nok ikke lære dansk, hvis I selv skal betale for det, så derfor nudger vi jer lidt, ved at vi betaler for det her. Hvad bliver det næste? Skal de også have madpakke med? Hvor går grænsen?

Prøv at høre her: Mennesker, der har mulighed for at komme hertil og tage sig et arbejde, kan også godt finde ud af at betale de 2.000 kr., det koster.

Ministeren.

Det er jeg sådan set helt enig i. Og til spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, vil jeg svare, at det har folk jo selv. Ligegyldigt hvor meget ansvar jeg tager på mig som minister, kan jeg jo ikke tvinge det danske sprog ned i halsen på folk. Folk må jo selv lægge sig i selen og lære det danske sprog – der er vi hundrede procent enige. Jeg er også bare sådan rimelig lavpraktisk og pragmatisk anlagt, så når jeg ser en nedgang på 58 pct. for selvforsørgende kursister, heraf mange østarbejdere, men også mange europæiske studerende, så synes jeg også, at der, hvis man er interesseret i en stærk sammenhængskraft og en velfungerende velfærdsstat, bør ringe en alarmklokke. Og når vi nu ved, at den store bøf i det lovforslag, vi vedtog i 2018, handler om at indføre et gebyr, så kan vi også godt regne ud, at der er en snæver sammenhæng mellem nedgangen i aktiviteten og indførelsen af gebyret, og så er jeg bare så lavpraktisk anlagt, at jeg synes, det er en udmærket idé at fjerne det gebyr. Det er ikke ud fra en eller anden rimelighedsbetragtning om, hvem der skal betale – det er bare for at få tingene til at fungere for folk, der lærer dansk.

Fru Pernille Vermund.

Er det ikke præcis det, der har været problemet i udlændingepolitikken i årtier? Jeg ved godt, at det her ikke handler om asylansøgere, flygtninge og islam, men det handler om, at når folk kommer hertil, har vi en tendens til, at vi bøjer af, og at vi ikke stiller de her helt rimelige krav og forventninger til folk, men at vi siger: Hvis ikke du vil lære dansk, medmindre vi betaler for det, så betaler vi for det.

Kan ministeren virkelig ikke se, at det er endnu et skridt i en retning, hvor vi er utrolig blødsødne, og at den her manglende konsekvens og det, at vi ikke stiller krav til folk, der kommer hertil, altså simpelt hen er en fejl, og at det er en fejl, man skal rette op på og ikke gentage?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at uanset om vi har det her gebyr eller ej, så bliver langt hovedparten af danskuddannelsen betalt af statskassen. De 2.000 kr. i deltagerbetaling dækker langtfra statens udgifter. Det næste, jeg vil sige, er, at der jo er forventninger til, at folk lærer dansk, f.eks. i forbindelse med at kunne få permanent ophold, at kunne få statsborgerskab, at kunne få det ene, det andet eller det tredje. Spørgsmålet er, om der skal bygges ekstra på, så der også er en deltagerbetaling, og der vil jeg bare sige, at hvis katten fanger mus, så er jeg tilhænger af den, og lige nu handler det om at få folk til at lære dansk, og der kan vi bare se, at der er en snæver sammenhæng mellem at bede folk om at betale 2.000 kr. pr. modul, og hvorvidt de deltager, og jeg synes, det vigtigste er, at folk får lært dansk.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.