Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Mette Thiesen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 185), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen
(NB).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det harmonerer med EU-retten, herunder
særligt ikke-diskriminationsprincippet, at den foreslåede ændring af
Godskørselsloven indebærer, at visse danske vognmænd på 3F-overenskomst
kan opnå godskørselstilladelse på baggrund af 3F-overenskomst og/eller
overenskomstfravigende lokalaftale med et lavere omkostningsniveau end
chaufføroverenskomsten, mens lønkravet for udenlandske tager sit udgangspunkt i
den højere sats udmøntet fra 3F-chauffør-overenskomsterne?”
Svar:
Efter den foreslåede § 8 c, stk. 1, skal en udenlandsk virksomhed betale en lønmod-
tager en timeløn, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat i medfør
af § 8 c, stk. 2, i ved cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller
vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg; buscabotagekørsel, eller
vejdelen af kombineret transport i Danmark.
Med den foreslåede § 8 c, stk. 2, gives transportministeren bemyndigelse til efter
inddragelse af arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler om den time-
sats, som lønmodtageren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen
fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til
grund i medfør af § 6, stk. 3, nr. 1, i lov om godskørsel, eller § 18, stk. 2, nr. 1, i
lov om buskørsel.
Det fremgår af de særlige bemærkninger til § 8 c, stk. 2, at det ved fastsættelse af
timesatsen vil skulle sikres, at udenlandske virksomheder, der udstationerer chauf-
fører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver
i en sammenlignelig situation er forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende
arbejde, og derfor kan der ikke fastsætte en timesats, der kan indebære, at en uden-
landsk tjenesteyder forskelsbehandles i forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en
sammenlignelig situation er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og
bevare en tilladelse til den pågældende form for kørsel.
25. maj 2020
J.nr.
2020-3714