L 185 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. juni 2020

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 185 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 185

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 2. juni 2020

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om

Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af

lønmodtagere m.v.

(Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har fremsat 3 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL og ALT) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

mindretal

i udvalget (KF, NB og LA) indstiller lovfor-

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre

Venstres, Dansk Folkepartis og Radikale Venstres med-

lemmer af udvalget støtter op om lovforslaget og initiativer-

ne, som skal bidrage til udviklingen af sunde konkurrence-

vilkår og lige arbejdsvilkår for alle chauffører i Danmark,

herunder at der nu opbygges et værn mod, at udenlandske

chauffører udfører kørsel på de danske veje under urimelige

løn- og arbejdsvilkår. V, DF og RV er tilfredse med, at det

nu vil være muligt at få godkendt overenskomster, som ikke

er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter,

og efterfølgende få deres navn på Færdselsstyrelsens hjem-

meside. Partierne ser positivt på, at der i lovforslaget lægges

op til en øget kontrol af, hvorvidt udenlandske virksomheder

overholder lønkravene og anmeldelsespligten, når de udfø-

rer kørsler på de danske veje. I den forbindelse er det for V,

DF og RV helt afgørende, at de danske vognmænd vil ople-

ve samme kontrol uanset overenskomst, så vi i kampen mod

løndumping bevarer den fulde respekt for foreningsfriheden

og gældende kollektiv arbejdsret.

Enhedslisten

Dette lovforslag repræsenterer det hidtil største skridt i

kampen mod social dumping i landevejstransporten. En-

hedslisten stemmer med glæde for det og betragter det som

resultatet af en årelang indsats fra ikke mindst 3F’s side, li-

gesom vognmandsorganisationen DTL har ydet et meget

stort bidrag. Som parti har EL befundet sig i forreste række i

kampen mod social dumping på landevejen, lige siden EU i

2009 gjorde det muligt at benytte billige østeuropæiske

chauffører til national transport i Danmark i form af cabota-

gekørsel og kombineret transport. Social dumping på lande-

vejen er nemlig først og fremmest skabt af EU af hensyn til

det indre marked. Med forordningerne om cabotagekørsel

(og kombineret transport) blev det muligt for et vognmands-

firma fra et hvilket som helst EU-land at gennemføre natio-

nal gods- og bustransport i f.eks. Danmark – til hjemlandets

lønninger, dvs. f.eks. rumænske, bulgarske og polske løn-

ninger.

Store danske vognmandsfirmaer var ikke sene til at ud-

nytte den nye mulighed for adgang til billig arbejdskraft og

udflagede derfor store dele af deres lastbilflåder til nyopret-

tede selskaber i Østeuropa. Danske chauffører (og vogn-

mænd) kan naturligvis ikke konkurrere med lønninger på

40-70 kr./timen, og da slet ikke med filippinere, der via lem-

pelige arbejdsmarkedsregler i Polen pludselig kan befinde

AX024691

L 185 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. juni 2020

sig i lastbiler på danske landeveje til 20 kr./timen! Løn-, ar-

bejds- og indkvarteringsforhold i Padborg for disse er i øv-

rigt den direkte anledning til, at dette lovforslag er fremsat.

Lovforslaget retter sig således mod at sikre, at udenland-

ske chauffører aflønnes på lige fod med danske chauffører,

når de kører national transport i Danmark via cabotagekørsel

og kombineret transport. Lovforslaget er derfor et godt værn

mod undergravning af de danske chaufføroverenskomster og

lønniveauet heri og dermed også et værn mod den unfair

konkurrence, som danske vognmænd udsættes for, når de

driver vognmandsforretning efter danske forhold.

Af hensyn til EU’s indre marked og ikkediskriminations-

reglerne er bestemmelserne i lovforslaget også gældende for

danske chauffører. Det har derfor været nødvendigt at finde

det overenskomstmæssige niveau for chaufførlønninger i

Danmark. Det har under de politiske forhandlinger og selve

udvalgsbehandlingen (jf. de mange spørgsmål fra K og NB)

ført til et beskæmmende borgerligt stormløb mod den dan-

ske overenskomstmodel, da man – især KF og NB – ikke vil

anerkende, at overenskomsterne indgået mellem 3F og

DI/ATL/DTL, som vel dækker 85-90 pct. af hele branchen,

alene er de retningsgivende. I stedet har man plæderet for, at

såkaldte gule overenskomster indgået af KRIFA/Det Faglige

Hus og KA/ITD skulle have samme status, som overens-

komsterne indgået af 3F og DI/ATL/DTL. EL udtrykker sin

klare afstandtagen fra de holdninger, der nærmest lægger

den altdominerende organisation på chaufførsiden, 3F, for

had og kræver 3F’s monopol brudt. 3F har opnået sine resul-

tater gennem godt fagforeningsarbejde og er derfor aner-

kendt af samtlige betydende arbejdsgiverorganisationer.

Organisationsforholdene på arbejdsmarkedet er som be-

kendt ikke noget, de politiske partier skal blande sig i. De

borgerlige partier – især KF og NB – har under lovbehand-

lingen demonstreret, at de ikke respekterer den danske ar-

bejdsmarkedsmodel, hvis den kommer i vejen for deres ide-

ologiske og politiske holdninger.

Altafgørende for, om lovforslaget slår igennem i virkelig-

heden, er, at der følges op med øget kontrol. Dette er også

en del af lovforslaget, og det retter op på mange års mangel-

fuld indsats, idet der ikke har været afsat tilstrækkelige mid-

ler til tungvognspolitiets indsats. På finansloven er der –

med Enhedslistens aktive støtte – afsat midler til en styrket

indsats i 2020 og årene fremover. Enhedslisten bemærker, at

det efter al sandsynlighed ikke er nok. Enhedslisten vil der-

for fortsat kæmpe for flere midler til en omfattende kontrol-

indsats.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

mener ikke, at den politiske aftale, der blev lavet tilbage i ja-

nuar og har dannet grundlag for lovforslaget, afspejles i lov-

forslagets indhold.

KF ønsker naturligvis retfærdige og ordentlige løn- og ar-

bejdsforhold for chauffører, der kører godstransport i Dan-

mark, og mener, at der skal være danske lønvilkår for uden-

landske chauffører, når de kører cabotage og kombineret

transport i Danmark, så i udgangspunktet er KF enige i lov-

forslagets intentioner.

KF mener dog ikke, at det er rimeligt, at store dele af

branchen skal leve med fortsat uklarhed over, hvordan vur-

deringen af alternative overenskomster vil ske. Den politiske

aftale, der ligger til grund for lovændringen, tilkendegiver

tydeligt, at »aftalen skal gennemføres i fuld respekt for for-

eningsfriheden«.

Denne respekt kniber det med i lovforslaget og bemærk-

ningerne dertil, da lovforslaget

a) ikke tilkendegiver vilje til, at Færdselsstyrelsen kan

påbegynde vurdering af alternative overenskomster, inden

loven træder i kraft,

b) ikke redegør for, hvordan godkendelsesproceduren vil

være for alternative overenskomster, og

c) ikke skelner mellem en overordnet vurdering af alter-

native overenskomster i Færdselsstyrelsen (og overens-

komstnævnet) og godkendelse gennem stikprøver og målret-

tet kontrol, men tværtimod forudsætter, at alternative over-

enskomster også skal godkendes gennem stikprøver hos

virksomhederne.

Da proceduren for vurdering af alternative overenskom-

ster ikke er tydeliggjort og ministeren har fastholdt, at Færd-

selsstyrelsen og overenskomstnævnet ikke kan godkende en

alternativ overenskomst uafhængigt af Færdselsstyrelsens

målrettede tilsyn og stikprøvekontrol, vil lovforslaget reelt

medføre en massiv forskelsbehandling af danske virksomhe-

der. Dette strider mod den politiske aftale.

Ministerens påstand om, at der mangler lovhjemmel til at

påbegynde arbejdet med vurdering af alternative overens-

komster inden den 1. januar, strider imod princippet om, at

Færdselsstyrelsen altid har pligt til at handle på, hvad de ved

der kommer af lovgivning. Der er således intet til hinder for,

at Færdselsstyrelsen kan foretage vurderinger i tidsrummet

mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttrædelse. Hvis mi-

nisterens påstand skulle stå til troende, ville Færdselsstyrel-

sen også være afskåret fra at forberede stikprøvekontrol og

det målrettede tilsyn, som ministeren bekræfter vil blive på-

begyndt, inden loven træder i kraft.

Godkendelse af alternative overenskomster bør gælde he-

le overenskomstperioden

Ministeren har i sine svar til Folketinget redegjort for, at

alternative overenskomster skal godkendes af Færdselssty-

relsen, og at parterne bag disse alternative overenskomster

løbende skal orientere Færdselsstyrelsen, når overenskom-

sten fornyes – helt i tråd med den politiske aftale.

Det er imidlertid stærkt problematisk, at parterne bag al-

ternative overenskomster alligevel risikerer, at en godkendt

overenskomst pludselig kan blive underkendt. Det kan ske i

det tilfælde, hvor den mest repræsentative overenskomst ved

en fornyelse forrykker omkostningsniveauet markant. Her

vil Færdselsstyrelsen ifølge svaret fra ministeren kunne

»yde en proaktiv indsats« og vurdere om fornyelsen har be-

tydning for øvrige overenskomster, jf. ministerens svar på

spørgsmål 7H.

Såfremt dette står til troende, vil det være et helt urime-

ligt indgreb i aftalefriheden og dermed gribe ind i den fore-

ningsfrihed, som ifølge den politiske aftale skulle respekte-

res ved udformning af dette lovforslag. Konsekvensen er, at

parterne bag alternative overenskomster kan blive tvunget til

L 185 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. juni 2020

at gennemføre ny forhandling midt i overenskomstperioden.

Det er helt uhørt, at lovforslaget på denne måde giver hjem-

mel til, at offentlige myndigheder kan gribe ind i en gælden-

de aftale midt i overenskomstperioden. Det strider i øvrigt

også imod indholdet i den politiske aftale, som ligger til

grund for lovforslaget, og som netop fastslår og respekterer,

at der er tale om en dynamisk model, hvor overenskomster

ændrer sig over tid.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlemmer af udvalget mener ikke, at

den politiske aftale, der har dannet grundlag for lovforslaget,

afspejles i lovforslagets indhold.

NB ønsker ordentlige løn- og arbejdsforhold for chauffø-

rer, der kører godstransport i Danmark, og mener, at der skal

være danske lønvilkår for udenlandske chauffører, når de

kører cabotage og kombineret transport i Danmark. Det er

dog med beklagelse, at partierne konstaterer, at lovforslaget

ikke respekterer foreningsfriheden og gældende kollektiv ar-

bejdsret. Den politiske aftales princip om ens kontrol uanset

overenskomstmæssige forhold respekteres heller ikke.

NB finder det afgørende, at landsdækkende overenskom-

ster, der er på niveau med 3F’s overenskomster, bliver side-

stillet og behandlet på samme måde som 3F’s overenskom-

ster. Dette fordrer, at Færdselsstyrelsen skal behandle og

godkende alternative landsdækkende overenskomster på

overenskomstniveau og ikke på virksomhedsniveau, hvoref-

ter der kan udarbejdes en positivliste over godkendte over-

enskomster. Loven er sat til at træde i kraft den 1. januar

2021, og det bør inden dette tidspunkt være muligt at sikre,

at der kan ske godkendelser af alternative landsdækkende

overenskomster, så godkendelsen ligger klar forud for lo-

vens ikrafttræden. Dette vil give virksomheder en sikkerhed

for, at de arbejder inden for lovens rammer, når de har den

pågældende overenskomst, og sikre, at der kan søges nye/

yderligere vognmandstilladelser på baggrund heraf.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01.

§ 22, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 18, stk. 2 og 4« til: »§

18, stk. 2 og 6«.

02.

§ 22 b

ændres »påbud i henhold til § 18, stk. 3« til:

»anmodning herom i henhold til § 18, stk. 4«.«

[Konsekvensrettelser]

Til § 4

I det under

nr. 3

foreslåede

kapitel 4 a

indsættes i

§ 8 f,

stk. 1,

efter »Efterkommer en«: »udenlandsk«.

[Sproglig ensretning]

I det under

nr. 3

foreslåede

kapitel 4 a

ændres i

§ 8 f,

stk. 2,

»påbud« til: »anmodning om oplysninger«.

[Sproglig ensretning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslagene foretages to konsekvensrettelser i medfør

af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor buskørselslovens § 18, stk.

3, nyaffattes som § 18, stk. 4, og hvor den gældende § 18,

stk. 4, bliver til § 18, stk. 6.

Til nr. 2 og 3

Med forslagene foretages en sproglig ensretning af § 8 f,

stk. 1 og 2, i forhold til resten af udstationeringsloven.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2020 og var til 1.

behandling den 7. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 20.

februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi-

lag 141. Den 29. april 2020 sendte beskæftigelsesministeren

høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 34 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)

fmd.

Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)

Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)

L 185 - 2019-20 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 2. juni 2020

Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V)

nfmd.

Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)

Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)

Niels Flemming Hansen (KF) Mette Thiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)