L 185 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 185 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 185

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [2. juni 2020]

2. udkast (indstillinger og betænkningsbidrag)

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om

Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af

lønmodtagere m.v.

(Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport)

[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har fremsat 3 ændringsforslag

til lovforslaget.

2. Indstillinger

[Et

flertal

i udvalget (S, V, DF, RV, SF, EL og ALT) ind‐

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af ministeren stille‐

de ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (KF, NB og LA) indstiller lovfor‐

slaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag. ]

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Dette lovforslag repræsenterer det hidtil største skridt i

kampen mod social dumping i landevejstransporten. En‐

hedslisten stemmer med glæde for det, og betragter det som

resultatet af en årelang indsats fra ikke mindst 3F’s side, li‐

gesom vognmandsorganisationen DTL har ydet et meget

stort bidrag. Som parti har EL befundet sig i forreste række i

kampen mod social dumping på landevejen, lige siden EU i

2009 gjorde det muligt at benytte billige østeuropæiske

chauffører til national transport i Danmark i form af cabota‐

gekørsel og kombineret transport. Social dumping på lande‐

vejen er nemlig først og fremmest skabt af EU af hensyn til

det Indre Marked. Med forordningerne om cabotagekørsel

(og kombineret transport) blev det muligt for et vognmands‐

firma fra et hvilket som helst EU-land at gennemføre natio‐

nal gods- og bustransport i f.eks. Danmark – til hjemlandets

lønninger, dvs. f.eks. rumænske, bulgarske og polske løn‐

ninger.

Store danske vognmandsfirmaer var ikke sene til at ud‐

nytte den nye mulighed for adgang til billig arbejdskraft, og

udflagede derfor store dele af deres lastbilflåder til nyopret‐

tede selskaber i Østeuropa. Danske chauffører (og vogn‐

mænd) kan naturligvis ikke konkurrere med lønninger på

40-70 kr./timen, og da slet ikke med filippinere, der via lem‐

pelige arbejdsmarkedsregler i Polen, pludselig kunne befin‐

de sig i lastbiler på danske landeveje til 20 kr./timen! Løn-,

arbejds- og indkvarteringsforhold i Padborg for disse er i

øvrigt den direkte anledning til, at dette lovforslag er frem‐

sat.

Lovforslaget retter sig således mod at sikre, at udenland‐

ske chauffører aflønnes på lige fod med danske chauffører,

når de kører national transport i Danmark via cabotagekørsel

og kombineret transport. Lovforslaget er derfor et godt værn

mod undergravning af de danske chaufføroverenskomster og

lønniveauet heri, og dermed også et værn mod den unfair

konkurrence, som danske vognmænd udsættes for, når de

driver vognmandsforretning efter danske forhold.

DokumentId

Journalnummer

L 185 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Af hensyn til EU’s Indre Marked og ikke-diskriminati‐

onsreglerne er bestemmelserne i lovforslaget også gældende

for danske chauffører. Det har derfor været nødvendigt at

finde det overenskomstmæssige niveau for chaufførlønnin‐

ger i Danmark. Det har under de politiske forhandlinger og

selve udvalgsbehandlingen (jf. de mange spørgsmål fra K og

NB) ført til et beskæmmende borgerligt stormløb mod den

danske overenskomstmodel, da man – især KF og NB – ikke

vil anerkende, at overenskomsterne indgået mellem 3F og

DI/ATL/DTL, som vel dækker 85-90 pct. af hele branchen,

alene er de retningsgivende. I stedet har man plæderet for, at

såkaldte gule overenskomster indgået af KRIFA/Det Faglige

Hus og KA/ITD skulle have samme status, som overens‐

komsterne indgået af 3F og DI/ATL/DTL. EL udtrykker sin

klare afstandtagen fra de holdninger, der nærmest lægger

den altdominerende organisation på chaufførsiden, 3F, for

had og kræver 3F’s monopol brudt. 3F har opnået sin sine

resultater gennem godt fagforeningsarbejde, og er derfor an‐

erkendt af samtlige betydende arbejdsgiverorganisationer.

Organisationsforholdene på arbejdsmarkedet er som be‐

kendt ikke noget, de politiske partier skal blande sig i. De

borgerlige partier – især KF og NB – har under lovbehand‐

lingen demonstreret, at de ikke respekterer den danske ar‐

bejdsmarkedsmodel, hvis den kommer i vejen for deres ide‐

ologiske og politiske holdninger.

Altafgørende for, om lovforslaget slår igennem i virkelig‐

heden, er, at der følges op med øget kontrol. Dette er også

en del af lovforslaget, og det retter op på mange års mangel‐

fuld indsats, idet der ikke har været afsat tilstrækkelige mid‐

ler til tungvognspolitiets indsats. På finansloven er der –

med Enhedslistens aktive støtte – afsat midler til en styrket

indsats i 2020 og årene fremover. Enhedslisten bemærker, at

det efter al sandsynlighed ikke er nok. Enhedslisten vil der‐

for fortsat kæmpe for flere midler til en omfattende kontrol‐

indsats.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlemmer af udvalget mener ikke, at

den politiske aftale, der har dannet grundlag for lovforslaget,

afspejles i lovforslagets indhold.

NB ønsker ordentlige løn- og arbejdsforhold for chauffø‐

rer, der kører godstransport i Danmark og mener, at der skal

være danske lønvilkår for udenlandske chauffører, når de

kører cabotage og kombineret transport i Danmark. Det er

dog med beklagelse, at partierne konstaterer, at lovforslaget

ikke respekterer foreningsfriheden og gældende kollektiv ar‐

bejdsret. Den politiske aftales princip om ens kontrol uanset

overenskomstmæssige forhold respekteres heller ikke.

NB finder det afgørende, at landsdækkende overenskom‐

ster, der er på niveau med 3F’s overenskomster, bliver side‐

stillet og behandlet på samme måde som 3F’s overenskom‐

ster. Dette fordrer at Færdselsstyrelsen skal behandle og

godkende alternative landsdækkende overenskomster på

overenskomstniveau og ikke på virksomhedsniveau, hvoref‐

ter der kan der udarbejdes en positivliste over godkendte

overenskomster. Loven er sat til at træde i kraft 1. januar

2021, og det bør inden dette tidspunkt være muligt at sikre,

at der kan ske godkendelser af alternative landsdækkende

overenskomster, så godkendelsen ligger klar forud for lo‐

vens ikrafttræden. Dette vil give virksomheder en sikkerhed

for, at de arbejder inden for lovens rammer, når de har den

pågældende overenskomst og sikre, at der kan søges nye/

yderligere vognmandstilladelser på baggrund heraf.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

beskæftigelsesministeren,

tiltrådt af <>:

Til § 2

Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»01.

§ 22, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 18, stk. 2 og 4« til: »§

18, stk. 2 og 6«.

02.

§ 22 b

ændres »påbud i henhold til § 18, stk. 3« til:

»anmodning herom i henhold til § 18, stk. 4«.«

[Konsekvensrettelser]

Til § 4

I det under

nr. 3

foreslåede

kapitel 4 a

indsættes i

§ 8 f,

stk. 1,

efter »Efterkommer en«: »udenlandsk«.

[Sproglig ensretning]

I det under

nr. 3

foreslåede

kapitel 4 a

ændres i

§ 8 f,

stk. 2,

»påbud« til: »anmodning om oplysninger«.

[Sproglig ensretning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med forslagene foretages to konsekvensrettelser i medfør

af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor buskørselslovens § 18, stk.

3, nyaffattes som § 18, stk. 4, og hvor den gældende § 18,

stk. 4, bliver til § 18, stk. 6.

Til nr. 2 og 3

Med forslagene foretages en sproglig ensretning af § 8 f,

stk. 1 og 2, i forhold til resten af udstationeringsloven.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2020 og var til 1.

behandling den 7. maj 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐

handling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i [4] møder.

L 185 - 2019-20 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 20.

februar 2020 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –

141. Den 29. april 2020 sendte beskæftigelsesministeren hø‐

ringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 34 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, [som mi‐

nisteren har besvaret. ]

Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)

fmd.

Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)

Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)

Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V)

nfmd.

Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)

Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)

Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)