Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 184 Bilag 1
Offentligt
2183486_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om Seniorpensionsenheden
16. april 2020
J.nr. 20/02008
SYD
Baggrund
Seniorpension blev indført ved lov nr. 1559 af 27. december 2019 og gælder ens
for både mænd og kvinder. Mænd og kvinder skal opfylde de samme betingelser
for at få tilkendt seniorpension, ligesom det i øvrigt gør sig gældende for øvrige
forsørgelsesydelser i beskæftigelsessystemet.
Lovforslaget om Seniorpensionsenheden udmønter
Tillægsaftale: Aftale om ret til
seniorpension for nedslidte
af december 2019, som blev indgået af forligskredsen
(den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og siden tiltrådt af den nuværende regering
(Socialdemokratiet)) bag
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte.
Tillægsaftalen indebærer, at der skal etableres en ny selvstændig og landsdækkende
myndighed i regi af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), som fra 1. januar
2021 skal overtage tilkendelsen af seniorpension fra kommunerne.
Formål
Med lovforslaget etableres en ny selvejende institution i regi af ATP, som fra 1. ja-
nuar 2021 skal overtage opgaven med at tilkende seniorpension efter lov om social
pension fra kommunerne, som siden ordningens indførelse den 1. januar 2020 har
varetaget opgaven. Herefter vil behandlingen af ansøgninger om seniorpension ske
i samarbejde med kommunerne, som skal medvirke til at oplyse sagerne.
Den primære målgruppe
Seniorpensionsenheden skal varetage administration og tilkendelse af seniorpen-
sion. Ordningens målgruppe er personer, der har 6 år eller mindre til folkepensions-
alderen, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har en ar-
bejdsevne på 15 timer eller mindre i deres seneste job, uanset branche.
De sekundære målgrupper
-
Samlet vurdering
Det vurderes, at oprettelse af en ny myndighed, som på sigt skal overtage opgaven
med at tilkende seniorpension fra kommunerne, ikke har ligestillingsmæssige kon-
L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
sekvenser, idet lovforslaget ikke ændrer de materielle regler for ret til seniorpen-
sion efter lov om social pension. Lovforslaget medfører derfor ikke tilsigtede eller
utilsigtede forskelle for mænd eller kvinder.
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
2