L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 184 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Høringsnotat til L 184, forslag til lov om Se-

niorpensionsenheden

16. april 2020

J.nr. 20/02008

SYD

1. Indledning

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2020 og har været i høring i perioden 13.

–

30. marts 2020. Lovforslaget blev lagt på Høringsportalen den 13. marts 2020.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Ankesty-

relsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Bedre Psy-

kiatri, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Dan-

mark, Danske Advokater, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Frie Fagfor-

ening Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Pati-

enter, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Revisorer, Danske

Seniorer, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det

Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-

eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &

Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrå-

dgivernes Brancheforening, KL, KMD, Kommunernes revision, Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kristelig Fagbevægelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere

Psykiatribrugere, Lederne, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden,

Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarke-

det, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Sund-

hedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Ankestyrelsen (AST), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Handikaporganisationer (DH), Danske

Patienter, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske Seniorer, Datatilsynet, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation (FH), Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forsikring og Pension (F&P), Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Krifa, Lederne, Læge-

foreningen, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Ældre Sagen.

Herudover er der modtaget høringssvar fra:

Familieretshuset, HK Kommunal og Holstebro Kommune.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

De modtagne høringssvar vedlægges.

Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder,

Lægeforeningen og Ældresagen. Lægeforeningen har stillet et konkret spørgsmål

til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med høringssvaret,

som er blevet besvaret.

Det bemærkes, at Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister ved en fejl fremgår af høringslisten. Disse er ikke blevet hørt,

da statsforvaltningen er blevet nedlagt og foreningerne er ophørt.

2. Overordnet om etablering af Seniorpensionsenheden

DA, Danske Seniorer, FH, Lederne og Krifa støtter, at der med lovforslaget etable-

res en ny selvejende institution med myndighedsansvar for tilkendelse af senior-

pension. Det anføres bl.a., at det vil kunne sikre en ensartet praksis, uafhængigt af

økonomiske hensyn.

KL anfører som i tidligere høringssvar af 19. november 2019 til L 67 om forslag til

lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af

seniorpension), at beslutningen om at placere ansvaret uden for kommunerne hviler

på et usagligt grundlag og vil medføre betydelige meromkostninger for samfundet

og en forringet service for de nedslidte borgere, som ordningen er tænkt at skulle

hjælpe. KL opforderer Folketinget til at genoverveje, om det er hensigtsmæssigt at

bruge et betydeligt millionbeløb, uden at det giver merværdi for borgerne.

KL mener, at der vil blive dobbeltarbejde og uklarhed, når jobcentre i vidt omfang

skal forberede sagerne og eventuelt varetage kontakt med borgeren, før afgørelsen

træffes hos Seniorpensionsenheden. Erfaringer fra samspillet mellem kommunerne

og Udbetaling Danmark, fx fra kontanthjælpsloftet og den delvise flytning af særlig

støtte, viser, at uklare myndighedssplit kan skabe store problemer, hvor der er ri-

siko for, at borgeren kommer i klemme. Særligt det forhold, at Seniorpensionsen-

heden vil bestå af én central enhed langt fra borgerne og uden fast sagsbehandler

for den enkelte borger, risikerer at medføre besvær og uklarhed for borgeren.

DS er enig i, at der skal være ensartet tilkendelsespraksis på tværs af landet, og at

afgørelser generelt skal træffes uafhængigt af økonomiske hensyn, geografi og bo-

pæl, og at det samme fx bør gøre sig gældende i forhold til bevilling af revalidering

og førtidspension. DS mener dog ikke, at oprettelsen af nationale enheder er den

rigtige måde at løse udfordringen på. DS mener, at Seniorpensionsenheden vil

komme til at betyde mere bureaukrati, mindre gennemsigtighed for borgeren og

være dyrere for samfundet at administrere.

Retspolitisk Forening har vanskeligt ved at se begrundelsen for, at der skal etable-

res en selvstændig enhed under ATP, som skal varetage behandlingen af seniorpen-

sionssager. Retspolitisk Forening anfører, at man med begrundelsen for at oprette

Seniorpensionsenheden om at sikre en ensartet sagsbehandling landet over, som

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ikke er afhængig af økonomi, kan udlægge hele den sociale og beskæftigelsesret-

tede sagsbehandling til selvejende institutioner. Udfordringen er efter Retspolitisk

Forenings opfattelse, at lovgivningen på hele social- og beskæftigelsesområdet er

ekstremt kompliceret og uklar. Dette gør sig ifølge Retspolitisk Forening ikke gæl-

dende for reglerne om tilkendelse af seniorpenison, som er relativt klare og præ-

cise. Man skal identificere og afklare de uklarheder, som måtte vise sig, mens kom-

munerne varetager sagsbehandlingen, således at sagsbehandlingen kan forblive i

kommunerne.

Danske Patienter mener, at det er uklart, hvorfor en nyetableret myndighed vil

kunne levere en højere kvalitet i vurderingen af ansøgninger om seniorpension end

kommunerne, der står for behandlingen af øvrige sager om social pension.

HK Kommunal finder det stærkt kritisabelt, at der etableres en ny enhed under

ATP, der skal administrere seniorpension til trods for, at ATP har tilkendegivet, at

de ikke ønsker opgaven, mens kommunerne har tilkendegivet, at de gerne varetager

opgaven fremadrettet. Det er HK Kommunals vurdering, at kommunerne har kom-

petencerne og har vist sig fuldt ud i stand til at administrere ordningen i den tid,

den har eksisteret siden 1. januar 2020.

F&P gør opmærksom på, at den administrative forankring hos ATP ikke nødven-

digvis er garanti for kort sagsbehandlingstid. F&P anfører, at der i en længere peri-

ode har været problemer med alt for lange sagsbehandlingstider i AES, som ligele-

des er placeret hos ATP, og at der bør være fokus på at undgå en lignende situation

ved sagsbehandlingen af tilkendelse af seniorpension i den nye Seniorpensionsen-

hed.

FH anfører, at ATP allerede har gode erfaringer med administration af en række

andre lovbundne ordninger.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forligskredsen

bag ”Aftale om ret til seniorpension for nedslidte”

er enige om, at

tilkendelsen af seniorpension skal placeres i en ny selvstændig myndighed. Forligs-

kredsen er enige om, at der skal være en ensartet tilkendelse af seniorpension på

tværs af landet, og at afgørelser om seniorpension skal træffes uafhængig af øko-

nomiske hensyn. Tilkendelse af seniorpension må ikke afhænge af geografi og bo-

pæl.

Forligskredsen er også enige om, at den nye offentlige myndighed forankres i regi

af ATP. ATP leverer administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis

til myndigheden og får ansvaret for den daglige drift og ledelse.

Det bemærkes, at kommunerne vil blive inddraget i 2. del af lovprocessen med hen-

blik på at sikre en klar opgavefordeling og et godt samarbejde mellem kommu-

nerne og Seniorpensionsenheden.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

3. Seniorpensionsenhedens ledelse og nedsættelse af et praksis-

koordineringsudvalg

FH er enig i, at Seniorpensionsenheden ledes

af ATP’s ledelse, men mener samti-

dig, at det er nødvendigt med en juridisk adskillelse mellem ATP og Seniorpensi-

onsenheden, som bedst opnås, såfremt Seniorpenionsenheden ledes af en selvstæn-

dig bestyrelse, hvor medlemmerne er de til enhver tid værende medlemmer af be-

styrelsen for ATP.

FH bakker op om, at der nedsættes et praksiskoordineringsudvalg med relevante

faglige kompetencer, der skal bidrage til ensartethed i sagsbehandlingen. FH anfø-

rer, at praksiskoordineringsudvalget skal være uafhængigt og skal kunne give ind-

stilling til bestyrelsen, men det er bestyrelsen, der skal fastsætte mål og rammer for

opgaverne, mens selve sagsbehandlingen varetages af ATP’s administration. FH

foreslår, at praksiskoordineringsudvalget består af et ulige antal, dvs. 4 medlemmer

og en formand, som alle udpeges af Seniorpensionsenhedens bestyrelse. Udpegnin-

gen af formanden skal ske efter indstilling fra praksiskoordineringsudvalget samt

FH og DA, mens udpegningen af de 4 medlemmer skal ske efter indstilling fra KL

(2), Danske Regioner (1) og Dansk Advokatsamfund (1).

KL har noteret sig, at der fra KL skal indstilles to medlemmer til praksiskoordine-

ringsudvalget.

DA ønsker, at der gives størst mulig kompetence til praksiskoordineringsudvalget

for at sikre en klar uafhængighed i forhold til Seniorpensionsenhedens bestyrelse.

DA ønsker ikke, at arbejdsmarkedets parter (FH og DA) får plads i udvalget.

DS mener, at det er positivt, at der nedsættes et praksiskoordineringsudvalg, men

det er vigtigt at sikre, at der er socialfaglig kompetence blandt medlemmerne af ud-

valget. DS foreslår, at dette fremgår specifikt af bemærkningerne til lovforslaget,

mens Danske Seniorer anfører, at det ikke kan skade med et folkeligt element i

form af borgerdeltagelse i praksiskoordineringsudvalget, eftersom der kun er tale

om et rådgivende udvalg.

DS mener, at serviceniveau, kvalitet og svarfrister skal være offentligt tilgænge-

lige. DS mener derfor, at administrationsaftalen, som skal indgås mellem bestyrel-

sen og ATP, skal være offentligt tilgængelig ligesom Seniorpensionsenhedens års-

rapport.

ATP anfører, at opgaven med tilkendelse af seniorpenison er en ny opgave for

ATP, der væsentligt afviger fra de mere objektive opgavetyper, som ATP i dag ad-

ministrerer. Det er derfor vigtigt, at den nye myndigheds rammer og arbejdsvilkår

indrettes, så ATP har mulighed for mest effektivt at kunne tilrettelægge administra-

tione. Det sikres efter ATP’s vurdering ikke mindst ved at skabe klare rammer for

myndighedens ledelsesstruktur

–

både internt og i forhold til ATP

–

samtidig med,

at de rette sundheds- og socialfaglige og juridiske kompetencer i forhold til sagsbe-

handlingen og borgernes retssikkerhed skal være til stede.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ATP vurderer, at den foreslåede organisering og ledelsesstruktur med indsættelse

af ATP’s bestyrelse som ledelse af Seniorpensionsenheden skaber uklarhed mellem

ATP og Seniorpensionsenheden

både i forhold til ATP’s bestyrelses rolle og an-

svar, i forhold til løsning af Seniorpensionsenhedens opgaver og i forhold til ATP’s

eksisterende model for administration af offentlige opgaver. ATP foreslår en selv-

stændig bestyrelse for Seniorpensionsenheden, hvor bestyrelsesmedlemmerne er

identiske

med ATP’s bestyrelse.

Desuden forslår ATP, at praksiskoordineringsud-

valget skal varetage en række opgaver, som defineres i loven, hvorved bestyrelsen

ikke har kompetence på disse områder. Det gælder, udover ansvar for fastlæggelse

af praksis, en række opgaver vedrørende sagsbehandlingen så som samarbejdet

med kommunerne, fastsættelse af serviceniveau, kvalitet og svarfrister for den ad-

ministrative og tekniske bistand, der leveres af ATP.

Herudover foreslår ATP, at formanden for praksiskoordineringsudvalget udpeges

af Seniorpensionsenheden efter fælles indstilling fra DA, FH, KL, Danske Regio-

ner og Advokatsamfundet. Det foreslås, at ATP ikke har en repræsentant i udvalget

for at sikre udvalgets uafhængighed fra ATP. ATP foreslår ligesom FH at antallet

af medlemmer reduceres til i alt 5.

ATP har på baggrund heraf givet konkrete forslag til ændring af lovforslagets § 7

om Seniorpensionsenhedens bestyrelse og til § 8 om nedsættelse af et praksiskoor-

dineringsudvalget.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

På baggrund af høringssvarene fra ATP og fra FH og DA, som sidder i bestyrelsen

for ATP, har der efter høringsperiodens udløb været en politisk proces, hvorefter

det med inddragelse af forligskredsen er blevet besluttet at justere lovforslagets be-

stemmelser om Seniorpensionsenhedens ledelse og det foreslåede praksiskoordine-

ringsudvalg på følgende måde:

Lovforslaget justeres således, at Seniorpensionsenheden ikke

ledes af ATP’s besty-

relse, men af en bestyrelse, hvor medlemmerne er de til enhver tid værende med-

lemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 1 og 2, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen for Seniorpensionsenheden

vil således være en selvstændig bestyrelse, som er juridisk og økonomisk adskilt fra

ATP’s bestyrelse.

Justeringerne ændrer ikke ved, at det i sidste ende er bestyrelsen,

der er overordnet ansvarlig for de afgørelser, der træffes om seniorpension og for

overholdelsen af servicemål.

Lovforslaget justeres således, at praksiskoordineringsudvalget bliver reduceret fra

6 til i alt 5 personer. Udvalget vil herefter bestå af en formand og 4 medlemmer,

som udpeges af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden. Formanden for praksisko-

ordineringsudvalget udpeges af bestyrelsen for Seniorpensionsenheden efter fælles

indstilling fra KL, Danske Regioner, Advokatsamfundet, DA og FH.

De øvrige medlemmer af praksiskoordineringsudvalget udpeges af bestyrelsen for

Seniorpensionsenheden efter indstilling fra KL, Advokatsamfundet og Danske Re-

gioner. 2 medlemmer indstilles af KL, 1 medlem indstilles af Danske Regioner og 1

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

medlem indstilles af Advokatsamfundet. Det statsligt udpegede femte medlem, som

beskæftigelsesministeren skulle indstille i henhold til det oprindelige udkast til lov-

forslaget, bortfalder dermed.

Desuden foreslås det som noget nyt, at praksiskoordineringsudvalget skal afgive

indstilling til bestyrelsen til brug for bestyrelsens fastsættelse af servicemål, kvali-

tet, og svarfrister m.v.. Det vil fortsat være bestyrelsen for Seniorpensionsenheden,

der har det fulde ansvar for den sagsbehandling og administration, der foretages

af ATP.

Det bemærkes, at det forudsættes, at svarfristerne for sagsbehandlingen i Senior-

penisonsenheden offentliggøres efter reglerne i retssikkerhedsloven, og at service-

niveau og kvalitet i Seniorpensionsenhedens sagsbehandling vil fremgå af bl.a. års-

rapporten fra Seniorpensionsenhedens bestyrelse og den årlige redegørelse fra An-

kestyrelsen, som vil være offentligt tilgængelige.

Herudover bemærkes det, at fx KL vil have mulighed for at lægge vægt på social-

faglige kompetencer i forbindelse med deres indstiling til praksiskoordineringsud-

valget.

4. Vejledning og retssikkerhed

DH kvitterer for, at mennesker med særlige behov er tænkt ind i udkastet til lov-

forslaget, når det kommer til vejledning, og bemærker, at den kommunale vejled-

ningspligt er central i den sammenhæng.

Danske Patienter er bekymret for, om borgeren i målgruppen for seniorpension kan

gennemskue, hvornår der skal rettes henvendelse til hhv. kommunen og Seniorpen-

sionsenheden.

Danske Seniorer mener, at der formentlig vil være forskelle i den vejledning, kom-

munerne giver til potentielle ansøgere.

HK Kommunal anfører, at løsningen er problematisk i de tilfælde, hvor borgeren

henvender sig til den nye enhed, men vurderes at have brug for en mere helhedsori-

enteret indsats. Sagsbehandlingen skal starte forfra i kommunen, og det øger risi-

koen for, at borgeren ikke får den helhedsorienterede vejledning, de har ret til efter

retssikkerhedsloven.

DS anfører, at det er vigtigt, at der sikres et godt samarbejde mellem Seniorpensi-

onsenheden og kommunerne om råd og vejledning, så borgerne ikke falder mellem

to stole, hvilket kan være en risiko, når borgerne skal forholde sig til flere enheder.

DS mener ikke, at det står helt klart, hvad kommunen skal tilbyde, for at borgeren

kan medvirke ved behandlingen af sin sag hos Seniorpensionsenheden, fx om der

skal stilles en mentor eller anden støtte til rådighed.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

KL finder det bekymrende, at borgerne ikke på samme vis, som det er tilfældet ved

almindelige førtidspensionssager og i den gældende seniorpensionslovgivning, har

mulighed for en direkte kontakt med den myndighed, der træffer afgørelse i sagen.

KL mener, at der er risiko for misforståelser i de tilfælde, hvor kommunerne skal

varetage kontakt til Seniorpensionsenheden på borgerens vegne. Herudover mener

KL, at det er uklart, hvem der har ansvaret i forhold til at informere borgere, som

ikke allerede er i kontakt med jobcenteret, og foreslår, at det tydeliggøres, at det er

Seniorpensionsenheden, der har ansvaret for den generelle vejledningspligt.

Retspolitisk Forening finder det uhensigtsmæssigt, at kommunerne fortsat skal vej-

lede om en ordning, de ikke opsamler erfaringer med, og hvis arbejdsgange de ikke

har adgang til. Retspolitisk Forening anfører, at erfaringerne med samarbejdet mel-

lem kommunerne og Udbetaling Danmark viser, at kommunerne ingen muligheder

har for at vejlede om, hvilke overvejelser Udbetaling Danmark gør sig i sagsbe-

handlingen, eller hvilken sagsbehandlingstid der er.

Retspolitisk Forening og DS bemærker desuden begge, at der ikke kan klages over

manglende vejledning, hvilket kan have konsekvenser for borgerne. Det bemærkes,

at Ankestyrelsens sagsbehandlingstider er lange i de tilfælde, hvor de i en klagesag

eventuelt skal foretage en vurdering af, om manglende vejledning skal have den

konsekvens, at borgeren stilles, som om vejledning var givet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

De foreslåede regler om vejledning mv., der fordeler vejledningsforpligtelsen mel-

lem kommunerne og Seniorpensionsenheden, skal sikre, at borgeren fortsat kan få

den tilstrækkelige vejledning, når opgaven med tilkendelse af seniorpension vil

blive varetaget af Seniorpensionsenheden.

Det forudsættes, at der etableres et tæt samarbejde mellem Seniorpensionsenheden

og kommunerne i forbindelse med oplysning af sager om seniorpension, hvorved

kommunerne vil bevare tilknytningen til ordningen og de borgere, som er i mål-

gruppen for ydelsen. Tilsvarende samarbejde forventes etableret om vejlednings-

forpligtelsen.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at Seniorpensionsenheden som ansvar-

lig myndighed har vejledningspligt inden for myndighedens sagsområde efter de

almindelige principper i forvaltningslovens § 7. Beskæftigelsesministeriet finder

derfor ikke grund til at lovgive yderligere om dette.

Reglerne tager derudover udgangspunkt i, at kommunerne fortsat vil have pligt til

at give helhedsorienteret vejledning til borgerne om mulighederne for at få hjælp

efter den sociale og beskæftigelsesmæssige lovgigning, herunder generelt om mu-

ligheden for at søge om seniorpension. Det fremgår af reglerne i lov om retssikker-

hed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Lovforslaget

forpligter derudover kommunen til at yde borgeren mere håndholdt hjælp både i

forhold til digital selvbetjening og kontakt i øvrigt til Seniorpensionsenheden, hvis

borgeren har et særligt behov.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Ud over vejledning om seniorpension på borger.dk kan borgeren rette telefonisk

henvendelse til Seniorpensionsenheden, som skal henvise borgeren til hjælp i kom-

munen, hvis der fx er behov for helhedsorienteret vejledning efter retssikkerhedslo-

ven eller hjælp af mere håndholdt karakter.

Der er med de foreslåede regler om vejledning taget udgangspunkt i den samme

type arbejdsdeling om hjælp til borgerne, som eksisterer i dag mellem kommunerne

og Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark, som administrerer en lang række

foskellige ydelserer, er også en central myndighed, der administreres med bistand

fra ATP. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at samspillet om vejledinng

af borgerne fungerer tilfredsstillende.

I forhold til seniorpension er det en ydelse, som på nuværende tidspunkt admini-

streres i kommunerne, og hvor kommunerne fortsat vil være en tæt samarbejds-

partner i forbindelse med sagsoplysningen, når ansvaret for opgaven overgår til

Seniorpensionsenheden fra 2021. Den nærmere arbejdsdeling mellem Seniorpensi-

onsenheden og kommunerne vil fremgå af det lovforslag, som fremsættes til efter-

året.

5. Obligatorisk digital selvbetjening

Danske Seniorer er helt indforstået med, at borgerne som hovedregel skal anvende

digital kommunikation, og mener, at der i lovforslaget er taget højde for, at den di-

gitale kommunikation ikke går ud over borgerens muligheder for at få den ydelse,

borgeren har ret til.

DH mener ligeledes, at der i lovforslaget er taget højde for, at nogle mennesker

med handicap kan have behov for at blive undtaget fra digital kommunikation. DH

opfordrer til, at man i praksis og evt. ved efterårets lovforslag om samarbejdet mel-

lem kommunen og Seniorpensionsenheden sikrer smidig sagsbehandling om undta-

gelse fra digital ansøgning mv. Desuden anfører DH, at man skal sikre, at de digi-

tale løsninger bliver gjort tilgængelige for alle digitale borgere og henviser til lov

om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.

FH mener, at de fleste borgere er i stand til at håndtere digital selvbetjening, men

finder det helt afgørende, at borgere, der ikke kan anvende digitale værktøjer, får

den fornødne hjælp til at indgive ansøgningen, og at det er vigtigt, at der hurtigst

muligt aftales retningslinjer herfor.

FH bakker op om, at kommunens afgørelser om afslag på at undtage borgere fra di-

gital selvbetjening kan påklages til Ankestyrelsen, og at en ansøgning skal behand-

les, selv om den ikke er indgivet digitalt, hvis borgeren klager.

KL anfører, at borgerens kontakt til Seniorpensionsenheden i høj grad bliver be-

grænset til digital selvbetjening, og at det er vanskeligt digitalt at videregive alle

nuancer i en sag. Videre anfører KL, at, selv om der er mulighed for at blive undta-

get fra digital selvbetjening, vil det på trods af it-kompetencer være en udfordring

af skulle sende en digital ansøgning med tilhørende oplysninger. KL forudser en

væsentlig arbejdsbyrde for kommuerne og mener, at det er centralt, at der bliver

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

udfærdiget retningslinjer for, hvordan kommunen skal give besked om en evt. digi-

tal undtagelse til Seniorpensionsenheden.

DS mener, at det er uklart, hvilken målgruppe kommunen af egen drift skal give

besked om er undtaget, da borgeren som udgangspunkt kontakter Seniorpensions-

enheden i forhold til ansøgning om seniorpension. Desuden mener DS, at det bør

overvejes, om der helt overordnet skal udarbejdes et system, hvor det kan slås op,

om den enkelte borger er fritaget fra obligatorisk digital selvbetjening.

ATP bemærker, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunen giver besked

om en afgørelse om undtagelse fra digital selvbetjening til Udbetaling Danmark,

som beregner og udbetaler seniorpension, da kommunen ikke ved, om en sag resul-

terer i et afslag eller en tilkendelse af seniorpension. Det betyder, at der i en række

sager om seniorpension ikke vil være en sag i Udbetaling Danmark. ATP foreslår,

at kommunen giver besked til Seniorpensionsenheden, som forpligtes til at videre-

give oplysningen til Udbetaling Danmark i de sager, hvor der tilkendes seniorpen-

sion.

ATP gør desuden opmærksom på en overgangsproblematik i sager, som er afgjort i

kommunerne i 2020, og mener det bør overvejes at indsætte en bemyndigelsesbe-

stemmelse vedrørende udstedelse af dokumenter uden underskrift mv. svarende til

§ 13, stk. 9, i lov om Udbetaling Danmark.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

De foreslåede regler om digital selvbetjening skal ses i sammenhæng med, at seni-

orpension placeres i Seniorpensionsenheden under ATP. Det er hensigtsmæssigt

for tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen af seniorpensionssagerne, at ansøgnin-

ger om seniorpension såvidt muligt indgives digitalt. Samtidig skal det være muligt

at indsende oplysninger af individuel karakter af relevans for sagen. Beskæftigel-

sesministeriet er i samarbejde med ATP og KL i gang med at finde løsninger på,

hvordan ansøgningsprocessen kan tilrettelægges så smidigt og hensigtsmæssigt

som muligt for alle parter, ikke mindst borgerne.

Med etableringen af Seniorpensionsenheden vil borgeren fortsat have mulighed for

at få vejledning. Det kan ske telefonisk, hvor Seniorpensionsnehden vil være for-

pligtet til at henvise borgeren til hjælp i kommunen, hvis Seniorpensionsenheden

ikke kan vejlede borgeren tilstrækkeligt om brugen af digitale selvbetjeningsløsnin-

ger mv.

De foreslåede regler om digital selvbetjening tager udgangspunkt i principperne

fra den fællesofftentlige digitaliseringsstrategi og den deraf følgende lovgivning

om obligatorisk digital selvbetjening, hvorefter det skal afgøres fra område til om-

råde, om borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening.

I forbindelse med indførelsen af digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks

sagsområder, blev det sikret, at borgeren kan få den fornødne hjælp i kommunerne

til digital selvbetjening, og at det på baggrund heraf var kommunerne, som skulle

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

træffe afgørelse om eventuel undtagelse herfra. Regler i forslaget til lov om Senior-

pensionsenheden følger reglerne i lov om Udbetaling Danmark, da det vurderes

mest hensigtsmæssigt i forhold til seniorpensionsområdet. Kommunen skal som

følge heraf af egen drift give Seniorpensionsenheden besked om, at en borger er

blevet undtaget fra digital selvbetjening. Det forudsættes, at der etableres et tæt

samarbejde mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden om arbejdsgangene,

som svarer til de arbejdsgange, som kommunerne har med Udbetaling Danmark

vedrørende digital selvbetjening.

Det er blevet præciseret i lovforslaget, at Seniorpensionsenheden skal give Udbeta-

ling Danmark besked, hvis en borger, som har fået tilkendt seniorpension, er blevet

undtaget fra digital selvbetjening, så borgeren ikke skal undtages på ny i forbin-

delse med eventuelle meddelelser til Udbetaling Danmark vedrørende beregningen

eller udbetalingen af seniorpension.

Herudover bemærkes det, at reglerne i lov om tilgængelighed af offentlige orga-

ners websteder og mobilapplikationer gælder for offentlige organer. Det vurderes

derfor ikke at være nødvendigt at lovgive yderligere om dette.

Desuden bemærkes det, at der i forvaltningslovens § 32 b er fastsat regler om iden-

tifikation m.v. Det vurderes derfor heller ikke at være nødvendigt at fastsætte reg-

ler om udstedelse af dokumenter uden underskrift mv. svarende til § 13, stk. 9, i lov

om Udbetaling Danmark.

6. Klage og Ankestyrelsens redegørelser

Danske Patienter anfører, at der med lovforslaget ikke ser ud til at være lagt op til,

at der kan klages over afgørelser fra Seniorpensionsenheden om tilkendelse af seni-

orpension, og at borgerne dermed vil blive dårligere stillet retssikkerhedsmæssigt

med dette lovforslag end med den gældende lovgivning. Det foreslåede tilsyn med

Seniorpensionsenheden og nedsættelse af praksiskoordineringsudvalget kan ikke

erstatte en klageadgang.

DS anfører ligeledes, at det ikke fremgår af lovforslaget, om sager, som Seniorpen-

sionsenheden har afgjort som første instans, kan ankes til Ankestyrelsen. Desuden

mener DS, at det er vigtigt, at der i Ankestyrelsens redegørelse vedrørende senior-

pension også indgår oplysninger om den kommunale del af sagsarbejdet.

FH mener i lyset af de hidtige erfaringer med administrationen af den daværende

seniorførtidspension, at Ankestyrelsen bør udarbejde en redegørelse én gang årligt,

FH finder det ikke tilstrækkeligt, hvis beskæftigelsesministeren besluter, at redegø-

relsen udarbejdes hvert andet eller hvert tredje år.

Danske Seniorer henstiller, at der de første år udarbejdes årlige redegørelser fra

Ankestyrelsen, således at politikere og offentligheden får mulighed for at følge ud-

viklingen i indkøringsfasen.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Seniorpensionsenhedens afgørelser om tilkendelse af seniorpension vil kunne på-

klages til Ankestyrelsen. Klageadgangen i sager om seniorpension fremgår i de

gældende regler af lov om social pension. Reglerne om klageadgang vil blive vide-

reført i lov om social pension, når der til efteråret fremsættes lovforslag om over-

førsel af myndighedskompetencen til Seniorpensionsenheden i sager om seniorpen-

sion.

Den årlige redegørelse, som Ankestyrelsen skal udarbejde, vil kunne indeholde op-

lysninger om alle dele af behandlingen af seniorpensionssagerne, herunder den

sagsbehandling, der er foretaget i kommunen. Det er i bemærkningerne til lov-

forslaget blevet præciseret, at der i de generelle undersøgelser og gennemgang af

praksis m.v., som beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at fore-

tage, også kan indgå materiale om samarbejdet med kommunerne.

Det er hensigten, at Ankestyrelsen de første år skal udarbejde årlige redegørelser.

Det kan herefter overvejes, om redegørelserne skal udarbejdes hvert andet eller

tredje år.

7. Økonomiske bemærkninger

KL mener, at forslaget vil medføre betydelige meromkostninger og tager generelt

forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, som skal DUT-forhand-

les.

KL gør opmærksom på, at de mindre udgifter til kommunal sagsbehandling, som

fremgår af lovforslaget, vurderes kun at være i meget begrænset omfang.

Både KL og HK Kommunal bemærker, at der i vid udstrækning vil blive tale om

dobbelt sagsbehandling, når opgaven splittes mellem Seniorpensionsenheden og

kommunerne. Desuden bemærker både KL og HK Kommunal, at det er et generelt

princip, at kommunerne kun finansierer ydelser (helt eller delvist), som kommuner

har ansvaret for at bevilge. Da kommunerne ikke længere vil skulle tilkende senior-

pension, bør den fulde finansiering af udgifterne til seniorpension

efter KL’s

HK Kommunals opfattelse påhvile staten.

Holstebro Kommune mener, at det er en problematisk, at kommunerne skal dække

administrationsudgifterne til driften af Seniorpensionsenheden, eftersom kommu-

nerne ikke har indflydelse på omkostningerne og dermed heller ikke på størrelsen

af administrationsbidraget. En sådan manglende sammenhæng mellem ansvar for

finansiering og omkostninger giver styringsmæssige udfordringer for kommunerne

og skaber intet incitament til effektiv drift eller omkostningsreduktion for Senior-

pensionsenheden. Holstebro Kommune anfører, at det af lovforslaget fremgår, at

det i runde tal vil koste Holstebro ca. 670.000 kr., hvilket er lagt mere, end kommu-

nen pt. forventer at anvende på opgaven, idet det kun er selve afgørelsen, som flyt-

tes til Seniorpensionsenheden, og ikke den foreberedende sagsbehandling.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Holstbro Kommune foreslår, at seniorpensionsydelsen og den samlede administra-

tion af denne skal finansieres helt af staten.

FSD mener, at der skal være opmærksomhed på, hvordan den fremtidige opgave-

løsning med seniorpension vil betyde administrative udgifter, som skal afholdes in-

den for kommunernes servicerammeniveau.

FH noterer med tilfredshed, at administrationen af Seniorpensionsenheden skal ske

på omkostningsdækket basis, dvs. at ATP hverken må tjene eller tabe penge på at

administrere Seniorpensionsenheden.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forligskredsen er enige om, at tilkendelsen af seniorpension skal placeres i en cen-

tral myndighed. Det er et centralt punkt i forligskredsens aftale, at der bør være en

ensartet administration på tværs af landet, og at retten til seniorpension ikke skal

afhænge af geografi og bopæl. Forligskredsen er i den sammenhæng opmærksom

på, at det fører til offentlige merudgifter.

Forligskredsen er enige om at finansiere aftalens samlede økonomiske konsekven-

ser som følge af den centrale myndighedsmodel. Såfremt den endelige afklaring af

økonomien, herunder DUT-forhandlinger med KL, giver anledning til justering af

de skønnede merudgifter, vil forligskredsen tilvejebringe finansiering hertil.

ATP’s administration

af seniorepensiosnordningen sker på omkostningsdækket ba-

sis. Reglerne om administrationsbidrag for seniorpensionsenheden følger samme

principper, som er gældende for kommunernes administrationsbidrag til Udbeta-

ling Danmark for de opgaver, der er overført til Udbetaling Danmark fra kommu-

nerne jf. lov om Udbetaling Danmark.

Herudover bemærkes det, at kommunerne

–

udover at bidrage til en effektiv admi-

nistration i forbindelse med oplysningen af sagerne

–

er repræsenteret i praksisko-

ordineringsudvalget gennem KL, som indstiller 2 medlemmer. Praksiskoordine-

ringsudvalget skal bidrage til at sikre ensartet praksis og skal herudover med de

seneste ændringer i lovforslaget afgive indstilling til bestyrelsen til brug for besty-

relsens fastsættelse af servicemål, kvalitet og svarfrister m.v. for Seniorpensionsen-

hedens administration.

Kommunernes udgifter til administration af seniorpension forventes at falde over

tid, da antallet af ansøgninger forventes at være størst de to første år efter ordnin-

gens ikrafttræden, samt at kommunerne forventes at have mindreudgifter på en

række områder som følge af indførelse af seniorpension.

Lovforslagets økonomi skal forhandles med de kommunale parter.

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

8. Andre tekniske forslag

Rigsrevisionen konstaterer bl.a., at Seniorpensionsenheden normalt vil være omfat-

tet af § 2 i Rigsrevisorloven, som indebærer, at enheden er omfattet af Rigsrevisio-

nens revision. Det er Rigsrevisionens principielle holdning, at der derfor ikke skal

fastsættes yderligere revisionsbestemmelser, så rigsrevisorloven får sin tilsigtede

virkning. Hvis Beskæftigelsesministeriet fastholder, at årsregnskabet i stedet skal

revideres af en godkendt revisor, finder rigsrevisorlovens § 4 anvendelse.

Datatilsynet bemærker, at det forekommer uklart, hvorledes fordelingen af ansvar

og roller i databeskyttelsesretlig henseende er i relation til varetagelsen af Senior-

pensionsenhedens opgaver i beskrivelsen af ledelse og administration af Seniorpen-

sionsenheden. Datatilsynet opfordrer til, at det nærmere gennemgås, hvorledes for-

delingen af dataansvaret er mellem Seniorpensionsenheden og ATP.

Desuden står det efter Datatilsynets opfattelse ikke klart, hvorvidt den årlige beret-

ning mv. fra Seniorpensionsenheden og den årlige redegørelse fra Ankestyrelsen

til beskæftigelsesministeren vil indeholde personoplysninger.

KL forventer, at der i lovforslaget, som fremsættes i efteråret 2020, generelt tages

stilling til udveksling og samkøring af oplysninger mellem kommunerne og Senior-

pensionsenheden.

DA anfører, at det er væsentligt, at der løbende kan følges med i tilkendelser af se-

niorpension. DA finder det derfor hensigtsmæssigt, at der parallelt med anden ar-

bejdsmarkedslovgivning etableres hjemmel til indberetninger til det fælles data-

grundlag, og at der etableres løbende offentliggørelser på Jobindsats.dk.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget indføres en ordning, som svarer til lovgivningen for andre ATP-

administrerede ordninger, fsva. regskab og revision. Det betyder, at årsregnskabet

skal revideres af en godkendt revisor, og rigsrevisorlovens § 4 finder således an-

vendelse.

Det er i lovforslaget blevet præciseret, at bestyrelsen for Seniorpensionsenheden

vil være dataansvarlig i forbindelse med den sagsbehandling, som varetages af Se-

niorpensionsenheden, herunder også ved behandling af personoplysninger i forbin-

delse med praksiskoordineringsudvalgets arbejde. ATP vil som teknisk og admini-

strativ leverandør være databehandler. Der skal som følge heraf indgås en databe-

handleraftale mellem Seniorpensionsenheden og ATP. Tilsvarende gælder for lig-

nende ATP-administrerede ordninger.

Der indgår ikke personhenførbare oplysninger i Seniorpensionsenhedens årlige be-

retninger og Ankestyrelsens redegørelse mv.

Der vil i lovforslaget, som overfører myndighedsansvaret fra kommunerne til Seni-

orpensionsenheden, som fremsættes i efteråret 2020, blive taget stilling til udveks-

ling og samkøring af oplysninger og evt. andre databeskyttelsesretlige spørgsmål i

L 184 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

relation til Seniorpensionsenhedens samarbejde med kommunerne og andre myn-

digheder.

Ligeledes vil der i lovforslaget, som fremsættes til efteråret, blive fastlagt regler

om, at Seniorpensionsenheden også skal foretage indberetninger om tilkendelser til

det fælles datagrundlag og løbende offentliggørelser på Jobindsats.dk.