Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 Bilag 2, L 183 A Bilag 2, L 183 B Bilag 2
Offentligt
2185769_0001.png
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
Tirsdag den 5. maj 2020.
Social- og Indenrigsudvalget
Vedr.: L 183 Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love.
(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye
familieretlige system m.v.).
Inden fremsættelse af lovforslaget var et udkast igennem to høringer, og LGBT komiteen har indgivet
høringssvar begge gange. Social- og Indenrigsministeriet har, som det fremgår af høringsnotatet, afvist
LGBT komiteens forslag. Et af disse forslag handlede om i § 13 at sidestille en mand, der efter
børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, med en forælder, der ikke er
forældremyndighedsindehaver. Ministeriet finder ikke, at forslaget kan rummes indenfor rammerne af
lovforslaget. Vores andet forslag vedrører § 15, som handler om forhold i forbindelse med dødsfald, og
her foreslår vi en præcisering af ordet ”andre”, en præcisering vi mener er helt indenfor rammerne af
lovforslaget.
Lovforslagets § 4, nr. 4 lyder:
4.
§ 15, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der
skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om
forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
LGBT komiteen har foreslået indsættelse af:
”, en mand, der ved erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab”
mellem ”En efterlevende forælder” og ”og andre kan anmode om forældremyndigheden.”
LGBT komiteen ønskede indsættelsen, da det i praksis ofte er sådan, at en sådan mand er social
forælder for sit barn. Høringsnotatet er ikke helt klart, da det ved kommenteringen af vores forslag
omtaler forhold ved dødsfald i forbindelse med diskussionen af § 13. Uanset hvad, finder LGBT komiteen,
at en præcisering af ordet ”andre” i § 15 falder indenfor rammerne af lovforslaget.
Da ændringsforslaget til § 4, nr. 4 ikke kom med i lovforslaget og ikke er nævnt i bemærkningerne
til lovforslaget, anmoder LGBT komiteen om, at ændringsforslaget bliver drøftet under
Folketingets behandling af lovforslaget, således, der findes et fortolkningsbidrag til
bestemmelsen i Folketingets behandling af lovforslaget.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen
Søren Laursen