Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1
Offentligt
2183257_0001.png
-- AKT 227033 -- BILAG 1 -- [ Sv Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] fami… --
Til:
Fra:
Titel:
Lars Thøgersen ([email protected]), Familier ([email protected])
Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])
Sv: Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system
(revideret udgave) (Sagsnr.: 2020 - 3)
Sendt:
05-02-2020 15:51
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
[email protected]
-
www.advokatsamfundet.dk
Til:
Cc:
Udsendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forho ([email protected])
Lars Thøgersen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
Elsebeth Jensen ([email protected]), Regelpost ([email protected]), Lars Simonsen ([email protected])
Lovekspeditionen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system (revideret
udgave)
Sendt:
04-02-2020 13:32
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail
[email protected]
J.nr. 2019 - 4803
Dato 04.02.2020
Til høringsparterne
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret
udgave)
Med venlig hilsen
Lars Simonsen
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0003.png
-- AKT 227033 -- BILAG 2 -- [ 18S002 ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Den
05/02-2020
J.nr. 40A-ØL-18-20
Init: cr
Social- og Indenrigsministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
Social- og Indenrigsministeriet har ved brev af 4. februar 2020 (Sagsnr. 2019-4803) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt
opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.
Tlf. 99 68 62 00
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0004.png
-- AKT 227033 -- BILAG 3 -- [ 20-0052.5 ] --
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0005.png
-- AKT 227033 -- BILAG 4 -- [ SV Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige sy… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lars Thøgersen ([email protected])
Familier ([email protected])
Elsa Magnussen ([email protected])
SV: Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret udgave)
13-02-2020 14:54
image002.wmz;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Almannamálaráðið har fået udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret
udgave) i høring.
Almannamálaráðið har ingen bemærkninger til udkastet.
Vinarliga/Sincerely
Elsa Magnussen
Fulltrúi/Head of Section
Almannamálaráðið/Ministry of Social Affairs
Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands
Tel. +298 304000 • Direct +298 734058
[email protected]
www.amr.fo
Fra:
Lovekspeditionen <[email protected]>
Sendt:
4. februar 2020 12:32
Til:
Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>
Cc:
Lars Thøgersen <[email protected]>; [email protected]; Elsebeth Jensen <[email protected]>; Regelpost
<[email protected]>; Lars Simonsen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det [email protected] familieretlige system
(revideret udgave)
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail
[email protected]
J.nr. 2019 - 4803
Dato 04.02.2020
Til høringsparterne
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system (revideret
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
udgave)
Med venlig hilsen
Lars Simonsen
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0007.png
-- AKT 227033 -- BILAG 5 -- [ 40A-VL-017-20 ] --
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0008.png
-- AKT 227033 -- BILAG 6 -- [ VS Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (R… --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Lars Thøgersen ([email protected])
Familier ([email protected])
Stig Nørskov-Jensen ([email protected])
VS: Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (REVIDERET UDGAVE) -
Frist: 4. marts 2020
Sendt:
21-02-2020 17:10
Ved en e-mail af 4. februar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til
revideret udgave af lovforslag til opfølgning på det nye familieretlige system.
Jeg skal i den anledning på vegne af Retten i Grønland oplyse, at retten ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Der henvises til j.nr. 2019-4803.
Stig Nørskov-Jensen
Administrerende dommer
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1
Postboks 1220
3900 Nuuk
Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20
Mobil. (+299) 55 67 44
[email protected]
www.domstol.gl
Fra:
Stig Nørskov-Jensen
På vegne af
Post Rig
Sendt:
6. november 2019 17:32
Til:
'Lars Thøgersen' <[email protected]>
Cc:
'[email protected]' <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (Frist: 7. november 2019)
Ved en e-mail af 9. oktober 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
vedrørende lovforslag til opfølgning på det nye familieretlige system.
Jeg skal i den anledning på vegne af Retten i Grønland oplyse, at retten ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Der henvises til sagsnr. 2019-4803.
Stig Nørskov-Jensen
Administrerende dommer
Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1
Postboks 1220
3900 Nuuk
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0009.png
Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20
Mobil. (+299) 55 67 44
[email protected]
www.domstol.gl
Fra:
Lars Thøgersen <[email protected]>
Sendt:
9. oktober 2019 06:10
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om opfølgning på det nye familieretlige system (Frist: 7. november 2019)
Høringsparterne
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige
system m.v.) i høring. Der henvises til vedlagte fortegnelse over de myndigheder og organisationer m.v., der høres
over lovudkastet.
Ministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde
senest torsdag den 7. november
2019.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Ministeriet anmoder om, at
bemærkninger ikke fremsendes både med brevpost og mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon 41 85 12 03.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
Chefkonsulent/Legal advisor
Familier
Mobil: +45 41 85 12 03
E-mail:
[email protected]
The Ministry for Children and Social Affairs
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Twitter Linkedin
Sådan behandler vi dine personoplysninger
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0010.png
-- AKT 227033 -- BILAG 7 -- [ høringssvar - om ophævelse af refleksionsperiode og tvungen delt bopæl ] --
Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10 E, 2610 Rødovre
mail:
[email protected]
– tlf. 40 83 19 20
Rødovre, den 28. februar 2020
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal
1060 København K
sendt pr. mail
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. j. nr. 2019 – 4803 – Høring over udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven med flere.
Tak for udkast til diverse lovændringer.
Landsforeningen Børn og Samvær kan tilslutte sig de centrale ændringer, som vedrører vores interesseom-
råde. Forslaget om ophævelse af såvel tvungen delt bopæl som bestemmelserne om refleksionsperiode og
begrundelsen herfor dækker fuldt ud vore holdninger til området.
Vi er således helt på linje med de øvrige fag- og interesseorganisationer, der har udtalt sig mod de gælden-
de regler.
Vi ser dette forslag som et nødvendigt tiltag til ophævelse af bestemmelser, der var udtryk for ren politisk
symbolpolitik.
Med venlig hilsen
Landsforeningen Børn og Samvær
Viggo Bækgaard
Formand og Talsmand
advokat (H)
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0011.png
-- AKT 227033 -- BILAG 8 -- [ 20200301 LGBTkom Høring vedr familieret mv ] --
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
1. marts 2020
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Lars Thøgersen
[email protected]
Kopi til
[email protected]
Høring over udkast af 4. februar 2020 til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov
om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det
nye familieretlige system m.v.)
LGBT komiteen takker for tilsendelse af det reviderede udkast til lovforslaget. Som bekendt indsendte
komiteen bemærkninger til det første udkast. Her fremførte vi tre forhold: Anerkendelse af
familiepositioner i forbindelse med overførsel af forældremyndighed, internationale regler ved
børnebortførelser og ændring af navneloven.
Overførsel af forældremyndighed
LGBT komiteen ønsker at fastholde sine forslag fremsat i høringssvaret til første udkast.
Vi er klar over, at vores forslag til ændring af § 4, nr. 3 (§ 4, nr. 1 i første udkast) med tilføjelse af en
passus om mænd, der har givet tilsagn til medmoderskab jf. børnelovens § 27 a, stk. 2, er en substantiel
ændring, der giver mænd i denne position nye rettigheder. Det er dog rettigheder, som vi mener, er
vigtige for forældre og børn, hvorfor vi også finder det meningsfuldt at tage dem med, når børneloven
alligevel foreslås revideret.
I modsætning hertil finder vi ikke, at væres ændringsforslag til § 4, nr. 4 (§ 4, nr. 2 i første udkast) er
substantielt, da det blot laver en præcisering i forhold til ordet ’andre’. Bestemmelsen siger
grundlæggende i sin nuværende form, at enhver kan ansøge om forældremyndigheden, men en
efterlevende forælder fremhæves. Dersom regeringen ikke ønsker at tilføje det i børneloven, bør det i det
mindste anføres i bemærkningerne, at en mand, der efter børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig
forælderskabet, kan være omfattet af ordet ’andre’.
Børnebortførelse
LGBT komiteen har forståelse for, at Danmark har begrænsede muligheder for at gøre dansk rets
anerkendelse af forældrepar af samme køn gældende overfor lande, der ikke anerkender sådanne
forældrepar. Men, da det er et problem, vi er stødt på, så finder vi det hensigtsmæssigt at gøre
opmærksom herpå og foreslå en hensigtsmæssig lovændring, når området diskuteres.
Navneloven
Det første udkast til lovforslaget indeholdt en rettelse til navneloven – en sproglig korrigering af ordet
’transseksuelle’ til ’transkønnede’ i § 4, stk. 4.
LGBT komiteen fandt forslaget utilfredsstillende og foreslog i stedet at indføre regler i navneloven
svarende til reglerne om juridisk kønsskifte som anført i § 3, stk. 6 i CPR-loven – dog uden
reflektionsperiode.
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0012.png
I dette udkast er forslaget taget ud. Departementet har overfor LGBT komiteen oplyst, at det skyldes, at
de indså, at man ikke blot kunne foretage en isoleret sproglig ændring, men at der må andre og
betydelige ændringer til. Da området allerede er genstand for en tværministeriel arbejdsgruppe, der ser
på LGBTI-relaterede uligheder i lovgivningen, og da dette udkast har en række vigtige og færdigudredte
områder, besluttedes det, at udelade punktet.
LGBT komiteen finder det udmærket, at den i første udkast foreslåede løsningsmodel bortfalder, men
forventer derfor også, at regeringen vil fremsætte forslag til ændring af navneloven fx efter den model, vi
har foreslået – senest, når den tværministerielle arbejdsgruppe har færdiggjort sit arbejde.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Tina Thranesen
Søren Laursen
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0013.png
-- AKT 227033 -- BILAG 9 -- [ 20191107 LGBTkom Høring vedr familieret mv ] --
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
Onsdag den 7. november 2019.
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Lars Thøgersen
[email protected],
cc:
[email protected]
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset,
lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye
familieretlige system m.v.)
LGBT komiteen takker for det tilsendte høringsmateriale og fremsender hermed sine bemærkninger.
LGBT komiteen er overordnet set tilfreds med de foreslåede rettelser, præciseringer og ændringer, der er
foreslået i udkastet til lovforslaget, idet vi dog har bemærkninger til enkelte punkter.
Overførsel af forældremyndighed
Lovforslaget indeholder bestemmelser om overførsel af forældremyndighed fx ved dødsfald. Den
foreslåede ændring, § 4, nr. 1, giver mulighed for, at en forældremyndighedshaver, der ikke er forælder til
barnet, kan aftale fælles forældremyndighed med en af barnets forældre, som hverken er
forældremyndighedsindehaverens ægtefælle eller samlever. Dette kan være relevant i regnbuefamilier, fx
i en situation, hvor et par bestående af to kvinder har fået et barn med en mand, og hvor den fødende
kvinde og manden er registreret som forældre, mens kvinderne har fælles forældremyndighed. Hvis
eksempelvis den fødende kvinde dør, kan hendes partner med den foreslåede ordning aftale fælles
forældremyndighed med manden.
Dette er meget relevant, da denne familieform er almindeligt forekommende, og da barnet ofte i praksis
lever i en slags tokernefamilie med såvel kvinderne og manden og dennes eventuelle partner som de
facto-forældre.
Mange familier af denne form har imildertid valgt at benytte børnelovens § 27 a, stk. 2 til at registrere den
fødende kvindes kvindelige partner som medmor. Fra barnets synsvinkel er der ingen forskel – der er
stadig tre eller fire de facto-forældre. Men i den samme situation som netop omtalt, vil den mand, der ved
en skriftlig erklæring har tiltrådt det juridiske medmoderskab, ikke kunne tildeles forældremyndighed med
den foreslåede ordning. Manden er typisk i udgangspunktet barnets genetiske far.
Derfor foreslår LGBT komiteen, at der indføres et ekstra punkt, som tilgodeser en mand i denne situation.
Lovforslagets § 4, nr. 1
1.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre aftale at have fælles
forældremyndighed.«
foreslås ændres til
1.
I
§ 13, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»En forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre kan aftale at have fælles
forældremyndighed. Endvidere kan en forældremyndighedsindehaver og en mand, der ved skriftlig
erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, indgå aftale om at have fælles
forældremyndighed.«
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0014.png
I forlængelse heraf ønskes indsat en præcisering i lovforslagets § 4, nr. 2 vedrørende en mand, der ved
skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab. Ganske vist kunne han falde
ind under forslagets "andre", men ligesom en efterlevende forælder fremhæves som havende en særlig
position, ønsker LGBT komiteen også, at en mand i denne position fremhæves.
LGBT komiteen foreslår derfor følgende ændring af udkastets § 4, nr. 2 om ændring i
forældreansvarsloven.
2.
§ 15, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der
skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder og andre kan anmode om
forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
ændres til
2.
§ 15, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Dør en forælder, der har forældremyndigheden alene, træffes der afgørelse om, hvem der
skal have forældremyndigheden. En efterlevende forælder, en mand, der ved erklæring jf.
børnelovens § 27 a, stk. 2 har tiltrådt medmoderskab, og andre kan anmode om
forældremyndigheden. Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
I bemærkningerne til lovforslaget i afsnit
2.1.2.2.1. Forældremyndighed ved dødsfald
foreslår LGBT
komiteen, at der efter “f.eks. den afdøde forældremyndighedsindehavers samlever” inddsættes “eller en
mand, der gennem skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig forælderskabet til
barnet”, således at teksten bliver:
Nogle af dødsfaldssagerne indeholder en partstvist, men blandt dem vil der være sager, hvor der
ikke er tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor der
er afholdt en samtale med barnet, der klart og utvetydigt har givet udtryk for, hvem det ønsker som
forældremyndighedsindehaver, samt sager, hvor den ene ansøger gennem længere tid har haft en
nær tilknytning til barnet, f.eks. den afdøde forældremyndighedsindehavers samlever eller en
mand, der gennem skriftlig erklæring jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 har fraskrevet sig
forælderskabet til barnet,
og den anden ansøger kun i begrænset omfang har haft kontakt med
barnet. Der er således ikke noget
til hinder for, at sådanne sager kan afgøres af Familieretshuset.
Børnebortførelse
For børn, der har to juridiske forældre af samme køn, gør der sig særlige forhold gældende i forhold til
barnebortførelse. Barnet vil i Danmark have to forældre, mens det i lande, der ikke anerkender
forældrepar af samme køn, kun vil have én forælder. Dette har konsekvenser.
1) Hvis et barn af et par af samme køn bortføres fra Danmark til et land, der ikke anerkender forældrepar
af samme køn, bliver parten i Danmark ikke anerkendt som part i det land, barnet er bortført til, hvorfor
barnet ikke kan udleveres til parten i Danmark i medfør af Haagerkonventionen.
2) Hvis et barn, der i Danmark anses for at have to juridiske forældre af samme køn, bortføres til
Danmark fra et land, der ikke anerkender forældrepar af samme køn, vil en tilbagegivelse betyde, at
barnet mister en forælder.
Dette står i kontrast til bemærkningerne til lovforslaget (afsnit 2.3.1.1):
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0015.png
Formålet med konventionen er at sikre, at bortførte børn tilbagegives
således, at afgørelsen om
uenigheden mellem forældrene om forældreansvaret i forhold til barnet kan blive afgjort til barnets
bedste i det land, hvor barnet boede på bortførelsestidspunktet. Det må således ikke være muligt
for en forælder at bortføre
et barn til et andet land, hvor den pågældende forælder har bedre
muligheder for få forældreansvaret over barnet.
LGBT komiteen opfordrer regeringen til at overveje, hvordan man sikrer børn med forældre af samme
køn i forhold til bortførelse:
Der kunne indsættes et forbud mod udlevering til stater, der ikke anerkender forældrepar af
samme køn.
Afgørelser om midlertidig forældremyndighed i bortførelsessager efter § 27 i
forældreansvarsloven kunne opretholdes, såfremt bortførelse til et land, der ikke anerkender
forældrepar af samme køn, er lykkedes.
LGBT komiteens bekymreinger er begrundet i en konkret sag, hvor et barn er bortført fra Danmark til
Bulgarien.
Navneloven
I udkastet foreslås:
1.
I
§ 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 13, stk. 3,
ændres »transseksuelle« til:
»transkønnede«.
LGBT komiteen vil indledningsvis citere fra navnevejledningen (VEJ nr. 9040 af 18. januar 2019) udstedt
af det daværende Børne- og Socialministerie den 20. marts 2019.
Et grundlæggende princip i navneloven er, at en persons navn i første række er et privat
anliggende, og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Den
enkelte bør således som udgangspunkt have ret til selv at bestemme sit navn, medmindre der er
stærke grunde til at hindre den pågældende heri.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208207
LGBT komiteen finder, at både de nuværende regler og de foreslåede ændringer i navneloven for
transpersoner strider mod dette grundlæggende princip og er unødigt bureaukratiske og
omkostningstunge.
LGBT komiteen foreslår derfor følgende ændring af udkastets § 6 om ændring i navneloven.
”1. I
§ 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 13, stk. 3,
ændres »transseksuelle« til:
»transkønnede«”
ændres til:
1.
I
§ 4, stk. 4,
slettes 2. pkt.: ”Bestemmelsens 2. pkt. giver dog social- og indenrigsministeren
mulighed for at fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelser herfra.”
2.
I
§ 7, stk. 3,
slettes 2. pkt.: ”Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler, der
for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2.”
3.
I
§ 13,
slettes stk.3: ”Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer,
der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2.”
4.
Efter
§ 15
indsættes som ny paragraf:
”§ 15 a. Der kan gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, om at
et navn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet, når ansøgningen
om navneændringen ledsages af en skriftlig erklæring om, at navneønsket er begrundet i en
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
3
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0016.png
oplevelse af at tilhøre det andet køn. For børn og unge under 15 år kræves forældrenes/værgens
samtykke.
Stk. 2. Sådanne ansøgninger om navneændring indgives til og behandles af personregisterføreren
i sognet. I de sønderjyske landsdele indgives de til og behandles af personregisterføreren i
kommunen.”
Som følge af ovennævnte ændringsforslag foretages følgende konsekvensændring i navneloven.
5.
I
§ 16, stk. 2
indsættes ”§ 15, stk. 2” før ”§ 16, stk. 2, 1. pkt.”.
LGBT komiteens bemærkninger til ændringsforslaget.
LGBT komiteens ændringsforslag giver den enkelte person ret til navneskift på samme måde, som da det
i 2014 blev muligt for en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn efter skriftlig ansøgning at
få et nyt personnummer (såkaldt juridisk kønsskifte).
LGBT komiteen finder, at det er et privat anliggende for en person at få ændret sit navn, så det kønsligt
svarer til det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende.
Der findes endvidere ikke forhold, som gør, at det offentlige har interesse i at regulere sådanne
navneændringer unødigt bureaukratisk.
LGBT komiteen finder det derfor ikke betænkeligt at give den enkelte person ret til at få ændret sit navn,
så det kønsligt svarer til det køn, den pågældende oplever sig som tilhørende.
LGBT komiteen vil også fremhæve, at de foreslåede ændringer udgør en stor besparelse for det
offentlige, da der ikke skal indhentes erklæringer fra det multidisciplinære team ved henholdsvis
Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel (transkønnet i udkastets
ændringsforslag) eller ganske må ligestilles hermed.
LGBT komiteen bemærker, at ændringsforslaget ikke ændrer ved bestemmelserne om navngivning af
nyfødte. Ændringsforslaget har alene betydning for personer, som ønsker at ændre et allerede givet
navn.
Derfor er der også i ændringsforslaget om indsættelse af en § 15 a i sidste led anført, at for børn og unge
under 15 år kræves forældrenes/værgens samtykke. Aldersgrænsen på 15 år anvendes i forvejen i
mange sammenhænge.
LGBT komiteen bemærker, at der i transkredse er uenighed om betydning af ordet/begrebet
”transkønnet”. Nogle finder, at ”transkønnet” er en fællesbetegnelse omfattende både transvestitter og
transseksuelle, medens andre ønsker, at ”transkønnet” erstatter ordet ”transseksuel”, som de finder
seksualiserende på grund af ordets endelse.
LGBT komiteen bemærker endvidere, at ved udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens vejledning
”Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. VEJ nr. 9658 af 16. august 2018” blev ordene
”transseksuel”, ”transvestit”, ”transperson” og ”transkønnet” bevidst undgået. Vi medvirkede selv ved
udarbejdelsen.
LGBT komiteens ændringsforslag imødegår definitionsproblemerne, idet det slet ikke bruger ”trans-ord”,
hvilket overordnet er en fordel, da transpersoner dermed ikke kommer til at fremstå som en
marginaliseret gruppe, der skal tages særlige hensyn til.
Generelle lovbestemmelser, der ligestiller transpersoner med den øvrige befolkning, er bedre end
særbestemmelser alene gældende for transpersoner.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Søren Laursen
Tina Thranesen
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
4
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0017.png
-- AKT 227033 -- BILAG 10 -- [ Brev vedr. høring om opfølgning på etableringen af det familieretlige system ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
2019 - 37584
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det familieretli-
ge system (revideret udgave)
Familieretshuset har ingen bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.
Dato:
02-03-2020
Direktion
Sagsnr.:
2020-22980
Med venlig hilsen
Sagsbehandler:
Rikke Hinrichsen
Rikke Hinrichsen
direktionsassistent
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0018.png
-- AKT 227033 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar ændring forældreansvarslov, familieretshuse og andre love ] --
Til: Social- og Indenrigsministeriet
Dato: 02.03.2020
Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system
m.v.)
Børne- og Kulturchefforeningen kan bakke op om de foreslåede ændringer til
Forældreansvarsloven m.fl. Børne og Kulturchefforeningen finder, at det er positivt at
ophæve bestemmelsen om delt bopæl, da det, som det også er nævnt i bemærkningerne, kan
være konfliktoptrappende og påvirke børnenes trivsel. Børne- og Kulturchefforeningen
anerkender, at der er tale om en kompleks lovgivning, og at det er naturligt, at der efter en
periode vil være behov for sådanne justeringer, som der er foreslået.
Børne og Kulturchefforeningen ønsker, at der fortsat er tæt opfølgning af, hvilke
påvirkninger lovene har i forhold til børn og unge. Her tænkes især på de udfordringer, der
kan være ved delt forældremyndighed.
Med venlig hilsen
Anne Vang Rasmussen
formand for BKF
Helle Støve
Formand for Børne- og Familienetværket
Eventuelle henvendelser til:
Formand for bestyrelsen Anne Vang Rasmussen, [email protected]
Formand for Børne- og Familienetværket Helle Støve, [email protected]
1
Sekretariat: Ballerup Rådhus, Hold-An vej 7, 2750 Ballerup, Tlf.: 4175 0660, E-mail:
[email protected]
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0019.png
-- AKT 227033 -- BILAG 12 -- [ Mandecentrets høringssvar om afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperio… --
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Lars Thøgersen
Mail:
[email protected]
Cc:
[email protected]
København d. 3. marts 2020
J.nr. 2019-4803
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system
(revideret udgave). (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden m.v.)
Hermed fremsender Mandecentret høringssvar som anmodet per e-mail af 4. februar 2020.
Mandecentret vil i det følgende koncentrere vores høringssvar om de forslag til ændringer, der berører
dels refleksionsperioden inkl. bestemmelsen om tvungen delt bopæl, dels tilbuddene til forældre om
rådgivning og digitale forløb. I kommentarerne går vi frem efter selve lovforslagets inddeling med de dertil
hørende ”Almindelige bemærkninger” og ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”. Vi
begynder dog med en mere generel kommentar.
Kommentar til
”Resumé” og til ”Almindelige bemærkninger”,
1. Indledning:
Det nævnes, at formålet med refleksionsperioden var ”at sikre ro om barnet i perioden lige efter en
samlivsophævelse”.
Det er vores opfattelse, at man med den foreslåede afskaffelse af
refleksionsperioden ikke har taget hånd om den problematik, som refleksionsperiodens indførelse var et
forsøg på at afhjælpe. Der er altså en reel risiko for, at refleksperiodens afskaffelse vil indebære en
tilbagevenden til tidligere tiders tilstand og dens uro om barnet.
Mandecentret har noteret sig, at forslagsstillerne mener at kunne forebygge en del af uroen om barnet i
perioden lige efter samværsophævelsen ved fortsat at lade de støttemuligheder stå åbne, som blev
indført med familieretsreformen
dengang dels som krav til gifte forældre, dels som tilbud til ugifte
forældre - nemlig adgang til digitale læringsforløb og rådgivnings- og afklaringssamtaler. Disse
muligheder foreslås nemlig opretholdt ”som generelle tilbud til alle forældre, der bryder med hinanden”.
Men dels må det anses for usandsynligt, at dette tilbud vil blive udnyttet i samme udstrækning, når det er
frivilligt, som når det er et krav. Og desuden forekommer det af lovforslagets tekst usikkert, at der faktisk
bliver tale om
generelle
tilbud til
alle
forældre, der bryder med hinanden. (Se nærmere herom i
kommentaren til § 1, nr. 5 nedenfor.)
Det er Mandecentrets indtryk, at forslagsstillerne meget prisværdigt har lyttet til de negative
tilbagemeldinger på refleksionsperioden og det digitale læringsforløb og ønsket at handle hurtigt for at
afhjælpe de påpegede problemer. Men der har jo også været positive virkninger af refleksionsperioden.
122 par valgte således at blive sammen efter refleksionsperioden og det krævede digitale forløb, dvs. 8%
af dem, der havde søgt skilsmisse. Herudover må det formodes, at også en del af de resterende 92%,
som gennemførte forløbet, har lært at forstå deres børns situation i skilsmissen og værdien af
samarbejdet med den anden forælder bedre undervejs. Man kan spørge sig, om disse gode virkninger
ville være blevet opnået for alle de pågældende børn, hvis gennemgangen af det digitale læringsforløb
havde været frivilligt?
Side 1 af 1
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0020.png
Intentionerne bag den omfattende familieretsreform er gode. Det er i sig selv positivt, at lovgiver ønsker at
udbedre forhold, der har vist sig at have modsat effekt af intentionerne, og at man i den sammenhæng
lytter til aktører, der har erfaring med, hvordan reformen virker i praksis. Mandecentrets erfaring tilsiger
dog, at der er brug for andre og større forbedringer end dem, der ønskes gennemført med det
foreliggende lovforslag, hvis formålet med reformen skal realiseres. Det ser vi frem til at måtte arbejde
med på i den kommende tid.
Kommentarer til lovforslagets enkelte bestemmelser:
§1
5.
Det anføres i ”Almindelige bemærkninger” 2.1.3
(vores fremhævelser), at
”forslaget om at
opretholde tilbuddene om et digitale forløb og om en rådgivnings- og afklaringssamtale
som
generelle tilbud til alle forældre
kræver ikke lovgivning, da disse tilbud er omfattet
af Familieretshusets generelle tilbud om rådgivning og konflikthåndtering efter § 21 i
Familieretshusloven.”
I
”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” (til nr.5) står der imidlertid om
indholdet af § 21 (vores fremhævelser):
”Familieretshuset
tilbyder alene rådgivning eller
konflikthåndtering, hvis
det må forventes, at rådgivningen eller konflikthåndteringen vil
kunne medvirke til at forlige parterne eller til at dæmpe deres konfliktniveau.
… De digitale
værktøjer er åbne tilbud til de forældre, der har behov for det.”
- Altså: Familieretshuset
skal foretage en vurdering, inden det tilbyder nogen noget. Og: Er det forældrene eller
Familieretshuset, der afgør, om forældrene har behov for de digitale værktøjer? Skal
Familieretshuset også her først foretage en vurdering?
Det forekommer Mandecentret umuligt at opretholde tilbuddene
generelt og til alle
forældre og samtidigt holde fast i, at tilbuddene
kun
gives, når Familieretshuset har
vurderet,
at de bør gives til de pågældende forældre. (Her er det ikke tilstrækkeligt, at der i
Familieretshusvejledningen 8.2. står:
”Det
obligatoriske digitale forløb og rådgivnings- og
afklaringssamtalen er integrerede elementer i Familieretshusets rådgivnings- og
konflikthåndteringstilbud. De to tilbud er beskrevet i punkt 6.1.1 i vejledning om separation
og skilsmisse.”
For både 8.2 og Skilsmissevejledningens 6.1.1 omhandler
refleksionsperioden og vil udgå, hvis den afskaffes.)
Med andre ord:
Det er nødvendigt at ændre ordlyden af § 21, således at det tydeligt
kommer til at fremgå, at den rådgivnings- og afklaringssamtale og det digitale
forløb, som var indeholdt i den hidtidige § 22, SKAL tilbydes til alle forældre, der
ønsker det, UDEN forudgående vurdering fra Familieretshusets side.
For nærmere uddybning og dokumentation, se Bilag 1 nedenfor.
§4
5.
Det er blevet fremhævet af aktører på området, at refleksionsperioden med den tvungne
delte bopæl har øget konfliktniveauet mellem forældrene, idet ingen af dem turde fraflytte
børnenes adresse for ikke at stille sig selv dårligere, når det gjaldt at få status som barnets
fremtidige bopælsforælder. Med lovforslaget om at fjerne refleksionsperioden bliver det
muligt at ansøge om barnets bopæl straks ved beslutningen om at ophæve samlivet.
Begge forældre er dog stadig nødsaget til at blive boende sammen på børnenes adresse,
Side 2 af 2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0021.png
indtil afgørelsen (evt. midlertidigt) foreligger, idet man ellers fortsat vil stille sig selv
dårligere. Alternativt kan den ene forælder flytte ud og tage børnene med sig. Herved vil
man i løbet af kort tid som følge af CPR-lovens § 8 blive de facto-bopælsforælder, og
praksis viser, at man derved øger sandsynligheden for på sigt også at blive
bopælsforælder i familieretlig forstand. Den pågældende forælder tilføjer imidlertid
samtidigt ved udflytningen et stort miljøskift til den uro hos børnene, der allerede er opstået
som følge af forældrenes beslutning om at bryde med hinanden.
Ønsker lovgiver at undgå at udsætte børnene for denne uro, må man mindske
betydningen af at få tildelt barnets bopæl.
Hvordan det kan gøres, falder uden for dette
høringssvars rammer; men det er ikke gjort med at afskaffe refleksionsperioden og den
tvungne delte bopæl. Ved afskaffelsen sikres det kun, at den beskrevne situation kan
indtræffe tre måneder tidligere end før afskaffelsen, nemlig som det var, inden indførelsen
af refleksionsperioden og den tvungne delte bopæl. Det kan man selvfølgelig vælge at se
som et fremskridt, men det løser altså som nævnt ikke den underliggende problematik,
som børnene fortsat vil lide under.
Mandecentret står naturligvis til rådighed, såfremt dette høringssvar skulle give anledning til tvivl, eller
såfremt der er behov for en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
Mandecentret
Jan Lindell
Chefkonsulent (Familieret)
Anne-Kathrine Salversen
cand.jur.
Side 3 af 2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0022.png
Bilag 1. Uddybning og yderligere dokumentation ifm lovforslagets § 1, nr. 5.
I § 22 står der i stk. 2 bl.a.:
”I
refleksionsperioden skal Familieretshuset endvidere tilbyde ægtefæller
omfattet af stk. 1 en rådgivnings-
og afklaringssamtale og de tilbud, der er nævnt i § 21.”
I formuleringens
”og” må der ligge, at den i § 22 nævnte rådgivnings-
og afklaringssamtale kommer oven i de tilbud, der er
nævnt i § 21. Lovgiver kan derfor ikke blot antage, at den i § 22 tilbudte samtale er lig med eller
indbefattet i den i § 21 tilbudte støtte.
I § 22, stk. 1 står der: ”Familieretshuset stiller et digitalt forløb til rådighed”. I § 21, stk. 1 tales der om
”digitale værktøjer”. Det
synes af Familieretshusvejledningen 8.2. at være det samme digitale forløb, der
stilles til rådighed for alle forældre, der måtte ønske det. Det er dog også her
vigtigt, at det klart
fremgår, at det er en pligt for Familieretshuset at stille forløbet til rådighed UDEN forudgående
vurdering. Dette, fordi en forudgående vurdering vil indebære sagsbehandlingstid inkl. ventetid,
og derved vil en væsentlig del af den potentielt gavnlige effekt af at gennemgå det digitale forløb
blive forhindret.
I Familieretshusvejledningen står der (5.1): ”
På baggrund af karakteren af den enkelte sag tilrettelægger
Familieretshuset arbejdet med parterne ud fra den enkelte families behov med henblik på at udnytte
forligspotentialet. Det er således individuelt, hvilke tilbud om konflikthåndtering og rådgivning parterne får.”
Det forekommer Mandecentret, at der består en diskrepans imellem behandlingen af målgruppen
iht § 21 sammenholdt med behandlingen iht § 22.
Herunder citeres yderligere fra Familieretshusvejledningen (vores fremhævelser):
Fra 8.1
… Alle parter, der har en § 6-sag
under behandling, vil som udgangspunkt blive mødt med en
konflikthåndterende tilgang. Navnlig i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal
Familieretshuset som led i den konflikthåndterende tilgang tilbyde parterne et indledende konfliktafdækkende
møde med en børne- og familiefaglig medarbejder.
På baggrund af det indledende møde kan
Familieretshuset vurdere familiens behov og potentialet for at nå løsninger ved yderligere
rådgivning og konflikthåndtering.
I § 7-sager kan parterne også have gavn af rådgivning og konflikthåndtering, men der er i disse sager i højere
grad behov for
differentieret støtte,
der er tilpasset den konkrete situation, som familien og barnet står i.
Familieretshuset
skal kun tilbyde konflikthåndtering og rådgivning, hvis Familieretshuset vurderer,
at det vil kunne medvirke til at forlige parterne eller dæmpe deres konfliktniveau.
Der vil derfor
være sager, hvor Familieretshuset f.eks. på baggrund af sagens karakter eller Familieretshusets kendskab til
parterne fra tidligere sager umiddelbart kan vurdere, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der iværksættes en
større konflikthåndterings- eller rådgivningsindsats.
8.2. Typer af tilbud
Lov om Familieretshuset indeholder ikke en oplistning af, hvilke rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud
Familieretshuset tilbyder, eller hvornår Familieretshuset tilbyder dem. Familieretshuset skal i stedet
tilpasse
tilbuddene til familierne
og udvikle tilbuddene over tid i takt med erfaring og ny forskning. …
Side 4 af 2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0023.png
Det digitale værktøj er et onlinekursus i håndtering af forskellige temaer i forlængelse af en samlivsophævelse.
Målgruppen for værktøjet er forældre med et lavere konfliktniveau,
som derved gives et enkelt og let
tilgængeligt redskab til styrkelse af forældresamarbejdet. Det digitale værktøj kan udvikles over tid.
Det digitale værktøj … er åbne tilbud,
som Familieretshuset også tilbyder til parter, der ikke har en sag
under behandling i Familieretshuset.
Tilbud i refleksionsperioden
… I refleksionsperioden
skal
forældrene gennemgå et digitalt læringsforløb, og
de får tilbudt
en
rådgivnings- og afklaringssamtale.
Det digitale forløb har til formål at understøtte forældrenes mulighed for at arbejde med deres relation og blive
bedre til at forstå børns reaktion på en skilsmisse. Forældrene kan gennem forløbet tilegne sig viden og
værktøjer på egen hånd. Rådgivnings- og afklaringssamtalen har i forlængelse heraf til formål at bibringe
forældrene forståelse for børnenes situation og give dem viden om samlivsophævelsens betydning for barnet
og om den bedste måde at støtte barnet på både i perioden umiddelbart efter samlivsophævelsen og på
længere sigt.
Det obligatoriske digitale forløb og rådgivnings- og afklaringssamtalen er
integrerede elementer i
Familieretshusets rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud.
De to tilbud er beskrevet i punkt 6.1.1 i
vejledning om separation og skilsmisse.
Skilsmissevejledningen
6.1.1. har overskriften ”Refleksionsperiode”. I den står der bl.a.: ”
I
refleksionsperioden tilbydes forældrene efter § 22, stk. 2, i lov om Familieretshuset en
rådgivnings- og afklaringssamtale. Familieretshuset kan endvidere efter behov tilbyde
forældrene anden rådgivning og konflikthåndtering efter § 21 i lov om Familieretshuset. Der
henvises i denne forbindelse til punkt 8 om rådgivnings- og konflikthåndteringstilbud i
vejledning om Familieretshuset.”
- Ordlyden må betyde, at rådgivningen efter § 21 ligger uden
for den rådgivnings- og afklaringssamtale, der omtales i § 22.
Der står ligeledes i 6.1.1: ”
Alle forældre, der er omfattede af § 42 a i ægteskabsloven, skal
tilbydes en rådgivnings- og afklaringssamtale. Familieretshuset skal således ikke foretage en
vurdering af, hvorvidt samtalen vil kunne være til hjælp for forældrene, medvirke til at forlige
dem eller dæmpe deres konfliktniveau.” Som bekendt foreslås Ægteskabslovens § 42a ophævet
med nærværende lovforslag § 2, nr.4. Med refleksionsperiodens afskaffelse vil også følge, at
dette punkt i Familieretshusvejledningen udgår.
Det bør efter Mandecentrets opfattelse
derfor tydeliggøres, at der også efter refleksionsperiodens afskaffelse er tale om en
pligt til at tilbyde denne rådgivnings- og afklaringssamtale, som den er beskrevet i
den nuværende vejledning, en pligt som indebærer, at Familieretshuset IKKE skal
vurdere noget, inden tilbuddet gives.
Det samme gælder det digitale forløb, hvorom der i 6.1.1 står: ”Familieretshuset stiller det
digitale forløb til rådighed for forældrene og yder rådgivning om forløbet. Forældrene indleder
forløbet ved, at Familieretshuset tilsender dem hver et link.” Også
dette bør fremgå af
Familieretshusvejledningen EFTER ophævelsen af refleksionsperioden som noget,
der tilbydes ALLE forældre, der ønsker det, UDEN forudgående vurdering fra
Familieretshusets side.
Dette, fordi en forudgående vurdering vil indebære
sagsbehandlingstid inkl. ventetid, og derved vil en væsentlig del af den potentielt gavnlige
effekt af at gennemgå det digitale forløb
eller af at modtage
rådgivnings- og
afklaringssamtalen -
blive forhindret.
Side 5 af 2
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0024.png
-- AKT 227033 -- BILAG 13 -- [ Domstolsstyrelsens høringssvar 03.03.2020 ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
3. marts 2020
J.nr.: 2020-4102-0018-10
Sagsbehandler:
Anne Aagaard Madsen
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 4. februar 2020 anmodet Domstolsstyrelsen om
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om
Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaf-
felse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye
familieretlige system m.v.).
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Domstolsstyrelsen skal dog henvise til vores høringssvar af 4. november 2019, som blev afgivet
i anledning af Social- og Indenrigsministeriets høring af 9. oktober 2019 over udkast til forslag til
Lov om ændring af Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.). Høringssvaret er
vedlagt.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTYRELSEN
STORE KONGENSGADE 1-3
1264 KØBENHAVN K
TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]
CVR-NR. 21659509
EAN.NR. 5798000161184
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0025.png
-- AKT 227033 -- BILAG 14 -- [ Domstolsstyrelsens høringssvar 04.11.19 ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
4. november 2019
J.nr.: 2019-4102-0090-4
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler:
Anne Aagaard Madsen
Domstolsstyrelsens høringssvar
Social- og Indenrigsministeriet har ved mail af 9. oktober 2019 anmodet Domstolsstyrelsen om
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af
det nye familieretlige system m.v.).
Domstolsstyrelsen har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Til den foreslåede § 1, nr. 4 (forslag til indsættelse af § 11 a i lov om Familieretshuset), bemær-
ker Domstolsstyrelsen, at når domstolene foretager forkyndelse efter de nugældende regler, vil
retten, før der sker forkyndelse via Statstidende, indkalde sagsøger til et retsmøde, hvor ved-
kommende afhøres under strafansvar om sit kendskab til sagsøgtes opholdssted, andre kon-
taktinformationer, familie mv.
Resultatet af et sådant møde kan være forskelligt. Hvis det viser sig, at sagsøger alligevel har
fået kontakt med sin ægtefælle, kan retten få tilstrækkelige oplysninger til at kontakte ægtefæl-
len. Er oplysningerne om ægtefællens opholdssted ufuldstændige, kan retten vælge at beskikke
en advokat for sagsøgte i medfør af retsplejelovens § 449, som derefter forsøger at kontakte
vedkommende. I visse tilfælde er det hændt, at sagsøger ikke ønsker at oplyse nærmere om
ægtefælles opholdssted, hvorfor sagsøger har hævet sagen.
De foreløbige erfaringer med det nye familieretlige system giver derudover Domstolsstyrelsen
anledning til at foreslå følgende yderligere lovændringer i forbindelse med det fremsendte lov-
udkast:
Prøvelse af Familieretshusets midlertidige afgørelser
Det er muligt for Familieretshuset under behandling af en sag om forældremyndighed, bopæl
og/eller samvær efter kapitel 5 i lov om forældreansvar at træffe en midlertidig afgørelse. Denne
afgørelse kan en part anmode om familierettens prøvelse af, jf. den almindelige bestemmelse
herom i lov om Familieretshusets § 39. Imidlertid vil sagsbehandlingen i Familieretshuset fort-
sætte, og parterne kommer dermed til at opleve sagsbehandling om de samme spørgsmål i to
myndigheder samtidig.
DOMSTOLSSTY RELSEN
STORE KONGENSGADE 1-3
1264 KØBENHAVN K
TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK
CVR-NR. 21659509
EAN.NR. 5798000161184
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0026.png
Der henvises på den baggrund til bemærkningerne vedrørende problemstillingen, som er frem-
sat af Danmarks Domstole ved høringssvar af 23. august 2018:
”Under behandlingen af en familiesag kan der være behov for at træffe midlertidige afgø-
relser. Det er domstolenes erfaring, at det navnlig er under behandlingen af forældrean-
svarssagerne, at der opstår behov for sådanne afgørelser om forældremyndighed, bopæl
eller samvær, herunder at et samvær kun kan fortsætte med overvågning, eller at det helt
skal suspenderes i en periode.
Det følger af lovforslagene, at Familieretshuset under behandlingen af en forældrean-
svarssag kan træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær. Det følger også af lovforslagene, at sådanne afgørelser kan parterne få indbragt
for familieretten til særskilt afgørelse. Det vil indebære, at sagen fortsat skal behandles i
Familieretshuset, mens familieretten skal behandle og afgøre det midlertidige spørgsmål
som en selvstændig sag.
Hvis det skal være muligt at finde en samlet løsning for familien, og hvis det samtidig skal
undgås, at sagerne sendes frem og tilbage mellem forvaltning og domstole, fordi familien
på samme tid har sager både i Familieretshuset og i familieretten, skal der ikke være no-
gen mulighed for, at parterne kan få indbragt Familieretshusets midlertidige afgørelser for
familieretten til særskilt afgørelse.
Når parterne efter gældende regler under en retssag anmoder om en midlertidig afgørel-
se, vil retten i mange tilfælde som en bedre og hurtigere løsning for parterne kunne tilbyde
en samlet behandling og træffe en endelig afgørelse af alle spørgsmål.
Denne mulighed for med det samme at træffe en endelig afgørelse afskaffes med de fore-
slåede regler. Det er særdeles uheldigt og uhensigtsmæssigt.
Disse bemærkninger relaterer sig ikke til den situation, hvor en midlertidig afgørelse skal
tvangsfuldbyrdes af familieretten.”
På den baggrund foreslår Domstolsstyrelsen igen, at muligheden for, at parterne kan få indbragt
Familieretshusets midlertidige afgørelser for familieretten til særskilt afgørelse, fjernes.
Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at en fjernelse af muligheden for domstolsprøvelse af Fa-
milieretshusets midlertidige afgørelser vil medføre en mindre reduktion af udgifterne ved famili-
eretterne, idet tiltaget isoleret set må forventes at reducere antallet af sager, der oversendes fra
Familieretshuset til familieretten. Domstolsstyrelsen har dog ikke mulighed for mere præcist at
vurdere størrelsen af de reducerede udgifter, da det for nuværende ikke er muligt at indhente
data på, hvor mange af Familieretshusets midlertidige afgørelser, der prøves ved familieretten,
og da der i øvrigt fortsat knytter sig en væsentlig usikkerhed til det samlede antal af sager, som
indbringes for familieretten.
DOMSTOLSSTY RELSEN
STORE KONGENSGADE 1-3
1264 KØBENHAVN K
TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK
CVR-NR. 21659509
EAN.NR. 5798000161184
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0027.png
Sammenlægning af sager omfattet af lov om Familieretshusets § 7
Efter ikrafttræden af lovkomplekset den 1. april 2019 viste der sig hurtigt behov for, at Familie-
retshuset til familieretten kan eftersende et spørgsmål, der angår samme parter og har nær
sammenhæng med en anden sag, som Familieretshuset allerede har indbragt for familieretten
med henvisning til § 32 i lov om Familieretshuset. Hjemlen til dette og fremgangsmåden mellem
de to myndigheder er imidlertid ikke klar.
Det fremgår af lov om Familieretshuset § 4, stk. 3, at sager omfattet af § 2, nr. 1-11, vedrørende
de samme parter kan visiteres til behandling sammen.
Der er hjemmel i § 27, stk. 2, nr. 3, for Familieretshuset til at indbringe en § 6-sag for familieret-
ten, hvis sagen behandles sammen med en sag, som er omfattet af § 27, stk. 1, hvilket vil sige
en sag om forældremyndighed, bopæl eller indgribende samvær indbragt for retten.
Imidlertid ses lov om Familieretshusets bestemmelser om behandling sammen at forudsætte, at
sagerne modtages
nogenlunde
samtidigt i Familieretshuset.
Det er imidlertid ofte forekommende, at forældre henvender sig til Familieretshuset med et
spørgsmål om forældremyndighed. Sagen screenes og visiteres som en sag efter § 7 og udre-
des og sendes familieretten til afgørelse. Efterfølgende rejser en af parterne spørgsmål om
samvær. Familieretshuset har som forvaltningsmyndighed pligt til at påbegynde behandlingen,
der som følge af kendskab til sagens oplysninger ganske ofte også vil blive visiteret som § 7-
sag.
I de tilfælde, hvor Familieretshuset klart vurderer, at udredningsgrundlaget vil være det samme
eventuelt med få supplementer, som i den allerede oversendte § 7-sag, ses der ikke at være
klar hjemmel for Familieretshuset til at indbringe sagen straks for familieretten med henvisning
til den tidligere sag.
Domstolsstyrelsen foreslår på den baggrund, at der skabes en entydig hjemmel til indbringelse
af en supplerende § 7-sag.
Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at en tydeliggørelse af hjemlen i § 32 i lov om Familierets-
huset om at behandle sager sammen kun i begrænset omfang vil føre til reducerede udgifter
ved familieretterne, da der allerede i et vist omfang sker sambehandling af § 7-sager, der ikke
er indbragt for familieretshuset på nogenlunde samme tidspunkt. Domstolsstyrelsen er ikke i
besiddelse af data om, hvor mange af de nævnte sager, der sambehandles, ligesom der i øvrigt
fortsat knytter sig en væsentlig usikkerhed til det samlede antal af sager, som indbringes for
familieretten.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTY RELSEN
STORE KONGENSGADE 1-3
1264 KØBENHAVN K
TELEFON 70 10 33 22 - POST@DOMSTOLSSTY RELSEN.DK
CVR-NR. 21659509
EAN.NR. 5798000161184
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0028.png
-- AKT 227033 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra Ankestyrelsen ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høring over udkast til lov om opfølgning på etableringen af det
nye familieretlige system (revideret udgave).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
3. marts 2020
J.nr. 20-6520
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0029.png
-- AKT 227033 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset lov … --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected],
[email protected]
3. marts 2020
Vesterbrogade 32
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældrean-
svarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og op-
løsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-
fleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieret-
lige system m.v.)
Social- og Indenrigsministeriet har den 4. februar 2020 sendt et udkast til lov om
ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-
fleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system
m.v.) i høring.
Udkastet giver Danske Advokater og Danske Familieadvokater anledning til følgende
bemærkninger:
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Det fremgår af høringsbrevet, at lovudkastet navnlig indeholder forslag om afskaf-
felse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden, og at forslaget herom er indarbej-
det i det lovforslag om opfølgning på det familieretlige system, der blev sendt i of-
fentlig høring den 9. oktober 2019. Danske Advokater og Danske Familieadvokater
fremsendte en række bemærkninger hertil ved brev af 7. november 2019.
Det fremgår endvidere af høringsbrevet, at lovudkastet også er opdateret som følge af
de høringssvar, som ministeriet modtog efter høringen over det tidligere lovudkast.
Det fremgår herudover, at flere høringssvar indeholdt bemærkninger til de grund-
læggende elementer af det nye familieretlige system og til de grundlæggende regler
om forældreansvar og adoption uden samtykke, og at ministeriet har noteret sig disse
bemærkninger, der vil indgå i de løbende overvejelser om forbedring af lovgivningen
om Familieretshuset og reglerne om adoption uden samtykke.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal indledningsvist bemærke, at de
tidligere bemærkningerne fremsat i brev af 7. november 2019 generelt fastholdes,
idet det dog med tilfredshed er noteret, at det nu fremsendte lovudkast indeholder
forslag om afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden, hvilket Danske
Advokater og Danske Familieadvokater ved flere lejligheder, og senest ved hørings-
svaret af 7. november 2019, indtrængende har opfordret til.
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal dog herudover gentage, at det
nye familieretlige system på specifikke punkter har medført enkelte forbedringer i
behandlingen af familieretlige sager, men at det desværre på en række punkter også
har betydet en svækkelse af svagere parters vilkår og mulighed for en retfærdig be-
handling af deres sager. Disse punkter ses der ikke
udover det ovennævnte om af-
skaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden
at være taget højde for i det
fremsendte udkast til lovforslag, hvilket er beklageligt. Der er i flere henseender tale
om punkter, hvor Danske Advokater og Danske Familieadvokater fremhævede en så-
dan risiko allerede i forbindelse med høringssvaret af 24. august 2018 vedrørende
lovgrundlaget for etableringen af det nye familieretlige system (jf. udkast til forslag til
lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarslo-
ven, lov om ægteskabs indgåelse og oplæsning og forskellige andre love), og igen i hø-
ringssvaret af 7. november 2019, hvortil der henvises, herunder for nærmere begrun-
delser for de fremsatte forslag og synspunkter.
SAGSBEHANDLINGSTIDEN
Det fremgår af høringsbrevet, at flere høringsparter i deres tidligere fremsendte hø-
ringssvar henstillede, at der tages initiativer til at nedbringe de lange sagsbehand-
lingstider i Familieretshuset. Ministeriet oplyser hertil, at der på finansloven for
2020 er afsat 104 mio. kr. til styrkelsen af sagsbehandlingen i Familieretshuset, og at
der endvidere vil blive gennemført en budgetanalyse af Familieretshuset, i hvilken
sammenhæng der også vil ske en belysning af centrale nye tilbud og tilgange i den fa-
milieretlige reform.
Det er efter Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters vurdering imidlertid
nødvendigt for at sikre en acceptabel sagsbehandlingstid af de familieretlige sager, at
der sker en særlig prioritering af sagerne i forbindelse med Familierettens behand-
ling af sagerne. Det er således helt afgørende, at der tilføres yderligere ressourcer i
forbindelse med Familierettens behandling af de familieretlige sager. Dette gør sig så
meget desto mere gældende fremover, hvor de ophobede sager i Familieretshuset
skal behandles i Familieretten.
I forlængelse heraf skal Danske Advokater og Danske Familieadvokater herudover
anføre, at den særlige prioritering af sagsbehandlingstiden i Familieretshuset ikke
bør stå alene, da det er afgørende for de involverede parter, at den samlede sagsbe-
handlingstid nedbringes i sagerne og i alle sagstyper på området. Det er således helt
afgørende,at prioriteringen af området på tilsvarende vis sker i forbindelse med Fa-
milierettens behandling af sagerne.
Herudover skal Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslå, at de så-
kaldte § 7-sager straks ved Familieretshusets konstatering af, at der er tale om en § 7-
sag, indbringes for familieretten.
Efter de gældende regler i kapitel 10 i lov om Familieretshuset (jf. lbk. nr. 766 af 7.
august 2019) foretager Familieretshuset bl.a. undersøgelse og oplysning af en § 7-sag,
herunder iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse.
Det er umiddelbart vurderingen, at man ved at flytte bl.a. sagsoplysningen af disse
sager, herunder iværksættelse af børnesagkyndige undersøgelser, til alene at finde
sted i Familieretten, vil kunne frigøre 40-45% af sagerne fra Familieretshuset. I § 7-
2/3
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0031.png
sager iværksættes der som hovedregel børnesagkyndige undersøgelser i forbindelse
med Familieretshusets behandling. Det viser sig, at dette ikke er nødvendigt i alle sa-
ger. Så ved at lade den dommer, der skal afgøre sagen, afgøre, om der er behov for en
dyr børnesagkyndig undersøgelse, vil en del børnesagkyndige undersøgelser kunne
undlades. Hertil kommer, at der er børnesamtaler både i Familieretshuset og ved sa-
gens efterfølgende indbringelse for Familieretten. En sådan afskaffelse af dobbeltar-
bejde vil betyde en væsentlig besparelse i ressourceanvendelsen hos Familieretshu-
set, der vil kunne overføres til behandlingen af § 7-sagerne i Familieretten.
Herudover vil en sådan reducering af dobbeltarbejde i forbindelse med § 7-sagernes
forberedelse betyde en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden, hvilket selv-
sagt er helt centralt for parterne og særligt ift. evt. børn, hvor lange ventetider i sa-
gerne i sig selv er konfliktoptrappende.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
Anne Broksø
Formand
Danske Familieadvokater
3/3
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0032.png
-- AKT 227033 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov o… --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected],
[email protected]
7. november 2019
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om familie-
retshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre
love (opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Social- og Indenrigsministeriet har den 9. oktober 2019 sendt et udkast til forslag til
lov om ændring af Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og for-
skellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
i høring.
Udkastet giver Danske Advokater og Danske Familieadvokater anledning til følgende
bemærkninger:
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på baggrund af det første halve
års erfaringer indledningsvist bemærke, at det nye familieretlige system på specifikke
punkter har medført enkelte forbedringer i behandlingen af familieretlige sager, men
at det desværre på en række punkter også har betydet en svækkelse af svagere parters
vilkår og mulighed for en retfærdig behandling af deres sager. Der er i flere henseen-
der tale om punkter, hvor Danske Advokater og Danske Familieadvokater fremhæ-
vede en sådan risiko allerede i forbindelse med høringssvaret af 24. august 2018 ved-
rørende lovgrundlaget for etableringen af det nye familieretlige system (jf. udkast til
forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af foræl-
dreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og oplæsning og forskellige andre love),
hvortil der henvises.
Det fremgår af høringsbrevet til opfølgningslovforslaget, at der ved det fremsendte
udkast i vid udstrækning er tale om justeringer af lovteknisk karakter. Herudover in-
deholder udkastet til lovforslaget en række mere indholdsmæssige ændringer.
Nedenfor følger Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters bemærkninger til
det nye familieretlige system generelt og i forhold til det fremsendte udkast til opfølg-
ningslovforslag.
SAGSBEHANDLINGSTIDEN
Erfaringerne med det nye familieretssystem har beklageligvis vist, at sagsbehand-
lingstiden i Familieretshuset er uacceptabel lang.
Som allerede påpeget ved Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters hørings-
svar af 24. august 2018, er det en helt central forudsætning for et nyt systems succes,
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
at implementeringen af systemet understøttes med de fornødne økonomiske ressour-
cer. Lange ventetider i sagerne er i sig selv konfliktoptrappende til skade for parterne
og særligt ift. evt. børn, hvorfor sagsbehandlingstiden selvsagt er helt central.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslog på den baggrund, at det
burde overvejes, om en særlig prioritering af de familieretlige sager var nødvendig for
at sikre en acceptabel sagsbehandlingstid, sådan som det eksempelvis kendes fra
straffesager om vold, voldtægt og våben (de såkaldte VVV-sager).
Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan desværre konstatere, at der ikke
ses at være sket en særlig prioritering af de familieretlige sager. Dette er dybt proble-
matisk for de involverede parter, der oplever den forlængede sagsbehandlingstid,
som en voldsom belastning, hvilket i sig selv yderligere vanskeliggør sagernes be-
handling. Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund hen-
stille til, at en særlig prioritering af de familieretlige sager overvejes fremover for at
sikre en acceptabel sagsbehandlingstid.
DELT BOPÆL
Det følger af § 17, stk. 3, i forældreansvarsloven, at et barn af samlevende forældre
med fælles forældremyndighed i de første 3 måneder efter samlivsophævelse har delt
bopæl, medmindre forældrene er enige om barnets bopæl. Det fremgå endvidere, at
forældrene ikke i denne periode kan indlede en sag om barnets bopæl.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater påpegede allerede ved høringssvaret
af 24. august 2018, at denne regel vakte bekymring, idet den medfører, at sagsbe-
handlingstiden, indtil en endelig afgørelse om bopælsspørgsmålet foreligger, trækkes
yderligere ud. Vi fremhævede i den forbindelse, at barnet i denne sagsbehandlingspe-
riode erfaringsmæssigt befinder sig i en konfliktsituation, der nu forlænges i unødig
lang tid.
De praktiske erfaringer med den nævnte regel har beklageligvis bestyrket Danske Ad-
vokaters og Danske Familieadvokaters bekymring. Erfaringerne viser således, at reg-
len er yderst uhensigtsmæssig, da den låser situationen for familier i konflikt.
Herudover kan nævnes eksempler fra praksis, hvor forældre har set sig nødsaget til
at indbringe sager om ophævelse af den fælles forældremyndighed for Familieretshu-
set alene med det formål at komme udenom den tidsmæssige blokering, der er i sy-
stemet. Forældrene har i disse sager ofte ikke reelle konflikter, der relaterer sig til
forældremyndighed, men er uenige om bopæl i den periode, hvor der er delt bopæl.
Den omstændighed, at de er nødsaget til at tage et sådant initiativ om ophævelse af
den fælles forældremyndighed for at få adgang til Familieretshuset, er unødigt kon-
fliktoptrappende.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund indtrængende
opfordre til, at reglen ophæves, således at forældrene kan indlede en sag, straks der
opstår uenighed.
2/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
ANVENDELSEN AF DIGITALT SPØRGESKEMA
Det følger af forældreansvarslovens § 31, stk. 1, at henvendelser til Familieretshuset,
bl.a. anmeldelse vedrørende en aftale, anmodning om en afgørelse m.v., som ud-
gangspunkt skal indgives ved anvendelse af en den digitale løsning, som Familierets-
huset stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Af Vejledning nr. 9279 af 20. marts 2019 om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær, afsnit 2.3, fremgår det bl.a., at Familieretshuset afviser henvendelser, der
ikke er indgivet ved brug af digital selvbetjening. Det gælder dog ikke, hvis borgeren
er omfattet af bestemmelserne i § 31, stk. 2, eller stk. 3. Herefter angiver vejledningen
en række eksempler på, i hvilke tilfælde muligheden for at undtage fra kravet om an-
vendelse af digital selvbetjening skal imødekommes. Det fremgår herudover, at det er
Familieretshuset, der ud fra et konkret skøn vurderer, om betingelserne for at und-
tage fra kravet om anvendelse af digitale selvbetjening er opfyldt.
I praksis er det erfaringen, at den digitale selvbetjening i sig selv i mange tilfælde
vanskeliggør anmeldelsen, idet denne fremstår unødigt omfattende og teknisk van-
skelig. Dette gør sig selvsagt særligt gældende for svagere parter, der finder systemet
uoverskueligt. Her synes de i vejledningen angivne eksempler på tilfælde, hvor mu-
ligheden for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening skal imøde-
kommes, ikke fuldt tilstrækkelige, og/eller ikke i fuldt omfang fulgt.
Herudover opleves det skema, der anvendes i den digitale løsning, i sig selv som
uoverskueligt, ligeledes særligt for svagere parter, og dette er særligt uhensigtsmæs-
sigt henset til den betydning, de indtastede oplysninger har for sagens videre forløb,
bl.a. idet det er oplysningerne heri, der indgår i vurderingen af visitationen af sa-
gerne til den videre behandling.
I forlængelse heraf kan der henvises til Danske Advokaters og Danske Familieadvo-
katers tidligere afgivne høringssvar af 24. august 2018, hvori det bl.a. blev anført, at
det er helt afgørende, at en sag, når den indbringes for Familieretshuset, fra start er
ledsaget af alle relevante oplysninger, hvorfor vi henstillede til, at kravene til sagens
forberedelse i Familieretshuset skulle skærpes. Det blev i samme anledning anført, at
det blev anset for betænkeligt, at visitationen alene skete med afsæt i et skema, som
parterne hver især udfylder, og ikke på baggrund af Familieretshusets personlige
kontakt med parterne.
Problemstillingen ses yderligere aktualiseret af det ovenfor beskrevne om Familie-
retshusets restriktive praksis for at undtage fra kravet om anvendelse af digital selv-
betjening, og oplevelsen af, at det skema, der anvendes i den digitale løsning, i sig
selv er uoverskueligt.
Hertil skal det endvidere anføres, at digitale kommunikationsplatforme skal kunne
håndtere kommunikation med en partsrepræsentant under hele sagens forløb for at
være i overensstemmelse med borgerens ret til at lade sig repræsentere efter forvalt-
ningslovens § 8. Det digitale spørgeskema vanskeliggør efter vores opfattelse opfyl-
delsen heraf, særligt i opstarten af sagerne, hvor der kræves et personligt login af
borgeren. Udover at dette kan opleves som en vanskeliggørelse af processen, særligt
for svagere parter, er dette således betænkeligt af retssikkerhedsmæssige årsager.
3/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
AFSKÆRING AF KLAGEADGANG
Danske Advokater og Danske Familieadvokater kan henvise til det allerede fremførte
ved høringssvaret af 24. august 2018 vedrørende visitationsordningen, hvor vi bl.a.
påpegede, da det har væsentlige konsekvenser for parterne, hvilket spor en sag visite-
res til, hvorfor det efter vores opfattelse er betænkeligt, at Familieretshusets beslut-
ning om visitation ikke kan indbringes for Familieretten. Dette særligt henset til, at
ikke alle Familieretshusets afgørelser efterfølgende kan indbringes for Familieretten.
Danske Advokater og Danske Familieretsadvokater henviste i den forbindelse herud-
over til, at det var vanskeligt at se, hvordan visitationsordningen, som den var be-
skrevet i lovudkastet, kunne fungere i praksis, herunder hvordan snitfladerne mellem
de forskellige spor fastlægges i praksis. Vi henviste yderligere til, at det vakte bekym-
ring, da konsekvenserne af, hvilket spor en sag henvises til, er væsentlige for sagens
parter og helt afgørende for sagens videre behandling og procesform.
Der kan i den forbindelse herudover yderligere henvises til det ovenfor anførte om-
kring erfaringerne med anvendelsen af det digitale spørgeskema og skemaets nær-
mere indhold, hvilket efter vores vurdering yderligere underbygger de nævnte betæn-
keligheder.
I forhold til § 6-sager anførte Danske Advokater og Danske Familieadvokater i hø-
ringssvaret af 24. august 2018, at det var betænkeligt, at så væsentligt et spørgsmål
som afgørelser om ægtefællebidrag skulle afgøres af Familieretshuset. Der er her tale
om sager, som erfaringsmæssigt ofte er meget vanskelige og komplekse, og hvor rets-
praksis ikke er fast eller entydig. Vi fandt det derfor betænkeligt, at der blev lagt op til
en svækkelse af retssikkerheden i disse sager.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater anførte endvidere i den forbindelse,
at da Familieretshuset ikke har erfaring med at træffe afgørelse i disse sager, og da
der ikke foreligger en klar og entydig retspraksis, vil det i mange sager ikke være mu-
ligt for Familieretshuet med tilstrækkelig sikkerhed at konkludere, om en sag er sær-
ligt kompliceret og dermed skal behandles i Familieretten.
Det blev herudover anført, at det ligeledes var betænkeligt, at disse sager som ud-
gangspunkt behandles uden advokatbistand, og uden at de forklaringer, der gives til
brug for sagens oplysning og afgørelse, afgives under strafansvar, og uden at der er
sikkerhed for, at alle relevante oplysninger om parterne er kommet frem.
De praktiske erfaringer med visitationsordningen har desværre alene bestyrket
Danske Advokaters og Danske Familieadvokaters ovenfor anførte betænkeligheder.
Vi har således kendskab til sager, der utvivlsomt skulle have været behandlet af Fa-
milieretten, men som behandles af Familieretshuset, og hvor parterne ikke har mu-
lighed for at klage over Familieretshusets vurdering af, at sagen ikke skal indbringes
for Familieretten. Hertil har der været sager, hvor det opleves som en klar retssikker-
hedsmæssig svækkelse, at der endvidere ikke er klageadgang over selve sagsbehand-
lingen i Familieretshuset, mens sagen behandles, f.eks. har der været eksempler på
sager om ægtefællesbidrag efter separation eller skilsmisse, som trækkes i langdrag
af den ene part, og hvor den anden part ikke har nogen mulighed for at klage herover
i sagsbehandlingsperioden.
4/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
Der kan endvidere henvises til, at oplysning af sager, f.eks. i sager om vilkårsforhand-
ling, som udgangspunkt foregår mundtligt på ét møde, hvor Familieretshusets op-
gave ifølge mødeindkaldelsen er en gennemgang af reglerne og forligsbestræbelser.
Som udgangspunkt er der alene afsat op til 60 minutters mødetid, hvorunder sagen
endvidere søges oplyst med henblik på afgørelse, hvis sagen ikke kan forliges. Af-
hængig af den enkelte mødeleder, kan en stærk part komme til at dominere sådanne
møder, særligt hvis den anden part møder uden partsrepræsentant. Udkommet af de
pågældende møder kan derfor være meget uensartet og mangelfuldt.
De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at sådanne møder danner baggrund
for sagernes oplysning, aktualiseres yderligere af, at det ikke nødvendigvis er den
mødeleder, der har deltaget i mødet, der efterfølgende træffer afgørelse i sagen.
Det er selvsagt hensigtsmæssigt, at Familieretshusets og Familierettens kompetencer
og ressourcer anvendes på en måde, hvor de gør mest gavn for borgerne, og at ikke
alle sager uanset problemtyngde eller kompleksitet skal behandles af Familieretten.
Eksempler fra praksis har dog efter vores opfattelse bestyrket vurderingen af, at der
er behov for at kunne indbringe Familieretshusets beslutning om visitation for Fami-
lieretten. Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal på den baggrund fore-
slå, at der ikke alene i sager om spørgsmål som afgørelser om ægtefællebidrag, men i
forhold til § 6-sager generelt, indføres adgang for parterne til at indbringe Familie-
retshusets afgørelse om visitation og Familieretshusets sagsbehandling, herunder de
enkelte sagsbehandlingsskridt i forbindelse hermed for Familieretten, f.eks. om sags-
behandlingstiden og manglende høring af en borger.
En sådan klageadgang skal selvsagt ikke kunne misbruges af en part til at forlænge en
sags afgørelse ubegrundet, og en mulighed kunne derfor være at supplere klagead-
gangen med kompetence for Familieretten til straks at afvise ubegrundede klager,
evt. kombineret med adgang til at afvise klager over visitationen i sager, der i deres
indhold ligger under en vis skønsmæssig ”bagatelgrænse”.
FORKYNDELSE
Lovudkastet indeholder forslag til en ny § 11 a i lov om Familieretshuset, hvorefter
Familieretshuset ligesom domstolene bør kunne forkynde meddelelser gennem
Statstidende, hvis en parts bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses, eller hvis det
ikke er muligt at foretage forkyndelse for en part, der har bopæl eller opholdssted i
udlandet. Når en eventuel frist i en meddelelse, der er forkyndt i Statstidende, er ud-
løbet, og den pågældende part ikke har besvaret meddelelsen, skal Familieretshuset
kunne afgøre sagen på det foreliggende grundlag.
Med forslaget kan Familieretshuset opfylde høringspligten efter § 19, stk. 1, i forvalt-
ningsloven, når parten har ukendt bopæl eller opholdssted. Det gælder både ved
partshøring over nye ansøgninger og partshøring, der foretages under behandlingen
af en sag. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at bestemmelsen navnlig
vil blive anvendt ved partshøring over nye ansøgninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, at forkyndelse sker ved, at
en bekendtgørelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og oplysning om, at med-
delelsen kan fås ved henvendelse til Familieretshuset, indrykkes i Statstidende. Be-
5/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
kendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om, hvorfor denne forkyndelses-
form anvendes. Af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fremgår det, at ved forkyn-
delse i Statstidende skal meddelelsen om muligt sendes til den pågældende med post.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning påpege, at mu-
ligheden for forkyndelse gennem Statstidende hovedsagelig må forventes anvendt i
de sager, hvor en part opholder sig i udlandet, og hvor den anden part, har brug for
en afgørelse fra en domstol, da ingen andre lande end Danmark anerkender en for-
valtningsafgørelse som grundlag for bl.a. skilsmisse. Sådanne sager bør derfor som
udgangspunkt henvises til domsstolsafgørelse.
Ved en domstolsbehandling af de pågældende sager sikres endvidere iagttagelse af en
række retssikkerhedsmæssige garantier, f.eks. beskikkelse af en advokat for den part,
hvis bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses m.v., således at sagen bl.a. kan blive af-
gjort på et oplyst grundlag.
Endelig skal det for så vidt angår udkastet til bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bemærkes,
at denne må antages at have et meget begrænset anvendelsesområde, da det må have
formodningen imod sig, at der i de omhandlede tilfælde eksisterer en adresse, hvortil
post kan sendes.
HENVISING TIL SAGER OM FORÆLDREMYNDIGHED EFTER DØDS-
FALD
Det følger af den nugældende bestemmelse i § 6, stk. 2, nr. 11, i lov om Familieretshu-
set, at i sager, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, er
det Familieretshuset, der træffer afgørelse.
Efter den nugældende § 27, stk. 1, nr. 1, indbringer Familieretshuset en § 6-sag for fa-
milieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på
deres uenighed, og der skal træffes afgørelse om sager omfattet af bl.a. § 15 og § 15 a i
forældreansvarsloven, til Familieretten til afgørelse. Med lovudkastet foreslås det, at
henvisningerne til §§ 15 og 15 a i forældreansvarsloven om forældremyndighed efter
død udgår (de såkaldte dødsfaldssager).
Den foreslåede ændring indebærer, at afgørelser i dødsfaldsagerne som udgangs-
punkt træffes af Familieretshuset, hvis afgørelse kan indbringes for familieretten til
prøvelse efter § 39 i Familieretshusloven. Dette omfatter både sager, hvor kun én
person anmoder om at få forældremyndigheden, og sager, hvor to eller flere personer
anmoder om at få forældremyndigheden.
Sager af den omhandlede art, dvs. dødsfaldsager, hvor der ikke skal tages stilling til
en tvist mellem to private parter, er allerede omfattet af Familieretshusets kompe-
tence. Med lovforslaget bliver også de sager af den omhandlede art, hvor der er mere
end én ansøger omfattet af Familieretshusets kompetence.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater finder det ikke hensigtsmæssigt, at
kompetencen i den type sager, uanset der alene er én eller flere ansøgere, er omfattet
af Familieretshusets kompetence. Alle andre typer af forældremyndighedssager er
omfattet af Familierettens kompetence, der afgøres inden for retsplejelovens regler
6/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
fsa. bevisførelse, afgivelse af forklaring under vidneansvar m.v. Sådanne retssikker-
hedsmæssige garantier er mindst lige så vigtige for et barn, der har mistet sin(e) for-
ældremyndighedsindehaver(e), som i andre sager.
Danske Advokater og Danske Familieretsadvokater foreslår på den baggrund, at alle
dødsfaldssager fremover fortsat behandles af Familieretten. Vi finder ikke, at den
omstændighed, at de pågældende sager indeholder en række administrative sagsbe-
handlingsskridt, adskiller sig fra andre sager om forældremyndighed, eller at dette i
sig selv udelukker behandling i Familieretten, da en lang række nødvendige retssik-
kerhedsmæssige garantier i den type sager herved sikres iagttaget.
Ændring i tidspunktet for en afgørelses virkning
Det foreslås med lovudkastets § 1, nr. 5, at Familieretshuset fremover ikke kan be-
stemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end afgørelsestids-
punktet.
Det fremgår af udkastet til bemærkningerne hertil, at begrundelsen for forslaget er,
at den nugældende bestemmelse i § 34, stk. 2, i lov om Familieretshuset indeholder
en sammenblanding af to regelsæt. Det første regelsæt drejer sig om, fra hvilket tids-
punkt en afgørelse får virkning sådan, at afgørelsen kan tvangsfuldbyrdes. Det andet
regelsæt drejer sig eksempelvis om, fra hvilket tidspunkt en afgørelse om ændring af
størrelsen af et børne- eller ægtefællebidrag har virkning, dvs. fra hvilket tidspunkt
bidragsbetaleren skal betale det ændrede bidrag.
Da bidragslovgivningen indeholder bestemmelser om, fra hvilket tidspunkt en æn-
dring af et børne- eller ægtefællebidrag har virkning, er der ikke behov for, at Fami-
lieretshuset kan bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidligere tidspunkt end
afgørelsestidspunktet. Det bemærke videre, at der heller ikke i relation til andre afgø-
relsestyper er behov for at kunne bestemme, at en afgørelse har virkning fra et tidli-
gere tidspunkt end afgørelsestidspunkt. Dette skyldes, at en afgørelse ikke kan fuld-
byrdes m.v., før den er truffet (afgørelsestidspunktet).
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning påpege, at vi har
kendskab til sager, f.eks. bidragssager, hvor sagsbehandlingstiden har været særdeles
lang, ofte pga. den bidragspligtiges forhold. Med den foreslåede ændring vil der være
risiko for, at den bidragspligtige af chikanøse grunde kan forlænge sagsbehandlings-
tiden i årevis, hvorefter den anden part i alle tilfælde skal afvente det endelige afgø-
relsestidspunkt. For at undgå dette bør princippet om forsørgelsespligt opretholdes,
således at alle bidragsafgørelser har virkning fra den bidragsudløsende begiven-
hed/ansøgningstidspunktet, og ikke først ved afgørelsestidspunktet. Vi foreslår på
den baggrund, at den foreslåede ændring udgår af lovudkastet.
Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.
Det følger af ægtskabslovens § 58, at hvis ægtefæller med henblik på separation eller
skilsmisse har truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vil-
kår, kan aftalen ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urime-
lig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.
7/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0039.png
Med udkastet til ny § 43 a, stk. 2, i ægteskabsloven, foreslås der indsat en bestem-
melse, hvorefter Familieretshuset kan behandle en sag efter § 58 i ægteskabsloven
om ændring af en aftale indgået med henblik på separation eller skilsmisse om forde-
lingen af formuen eller om andre vilkår, hvis betingelserne i retsplejelovens § 448 h
er opfyldt.
Med lovudkastet foreslås der således i retsplejelovens § 448 h indsat en bestemmelse
om den internationale kompetence til at behandle sager omfattet af § 58 i ægteskabs-
loven.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater skal i den anledning henvise til, at
det i sig selv er meget uhensigtsmæssigt, at sager omfattet af ægtskabslovens § 58 be-
handles af Familieretshuset henset til kompleksiteten og karakteren heraf. Sager om-
fattet af ægteskabslovens § 58 kræver således bl.a. en indgående vejledning af par-
terne og evt. værdiansættelse af en række aktiver og passiver, som ligger udover Fa-
milieretshusets kernekompetencer. Betænkelighederne herved bliver bestemt ikke
mindre med den foreslåede udvidelse af Familieretshusets kompetence til også at
omfatte internationale sager. Sådanne internationale sager indeholder i sig selv en
yderligere kompleksitet og karakter, der gør dem yderligere uegnede til at henhøre
under Familieretshusets kompetence. Hertil kommer det problematiske i, at der
netop i den type sager netop er behov for en egentlig domstolsafgørelse, jf. også det
ovenfor under punktet om forkyndelse anførte, hvorefter ingen andre lande end Dan-
mark anerkender en forvaltningsafgørelse som grundlag for en række afgørelser på
det familieretlige område. Som ligeledes anført ovenfor, sikres ved en domstolsbe-
handling af de omhandlede sager endvidere iagttagelse af en række retssikkerheds-
mæssige garantier for de involverede parter, f.eks. beskikkelse af en advokat.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater foreslår på den baggrund af såvel na-
tionale sager som internationale sager omfattet af ægteskabslovens § 58 fremover
henhører under skifteretten, der i forvejen har kompetencen og erfaringerne med så-
danne sager.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
Anne Broksø
Formand
Danske Familieadvokater
8/8
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0040.png
-- AKT 227033 -- BILAG 18 -- [ Høring - d. 4 - 3 - 2020 ] --
Fra Adoptionstrekanten har vi følgende kommentarer til
Høring over udkast til lov om opfølg-
ning på etableringen af det nye familieretlige system:
Det er med stor bekymring vi kan
konstatere en stadigt stigende mistænkeliggørelse af helt almindelige familier, der selv har sat sine
børn i verden. Dette samtidig med en stadigt stigende forherligelse af pleje- og adoptiv-familier. Der
er en meget kedelig tendens til at fokusere på svaghederne i de biologiske familier, mens der ikke er
samme fokus på eventuelle svagheder i pleje- og adoptiv-familier.
Børn har som udgangspunkt bedst at af befinde sig i trygge og stabile omgivelser i sin egen familie,
vi bør stræbe efter at bevare og respektere det nære familiebånd. Nogen familier har i en periode
brug for ekstra støtte til at klare forældre-opgaven. Bliver disse mødt med tillid og reel hjælp og
støtte, vil langt de fleste vokse med opgaven, og vil på sigt være i stand til at klare opgaven uden
hjælp. Vi har dog oplevet en stadigt stigende tendens til, at familiernes retsstilling bliver voldsomt
svækket i det øjeblik myndighederne har fået fokus på dem, og at såvel pleje- som nuværende og
kommende adoptiv-familiers retsstilling bliver vægtet og beskyttet i langt højere grad end børnenes
egne familier.
Som eksempel på dette kan nævnes forslaget om orienteringsretten efter
§ 23
forældreansvarsloven, hvor det foreslås, at en midlertidig placering af et barn efter § 32 a i
adoptionsloven også indebærer, at orienteringsretten efter § 23 i forældreansvarsloven bortfalder.
Det bliver nævnt, at i de omhandlede situationer er barnets forældre ikke enige i adoptionen, og
nogle af disse forældre kan opsøge barnet eller de kommende adoptanter og dermed modarbejde det
kommende familieskifte. Dette er ikke til barnets bedste, og det er ministeriets opfattelse, at det er
vigtigt at kunne beskytte barnet herimod. Disse argumenter kan vi på ingen måde acceptere. Vi ved,
at der sker fejl i 70 – 100 % af anbringelsessagerne. Mange børn bliver fjernet fra gode
velfungerende familier, børn, som trives og har det godt i deres egne familier, men som siden bliver
skadet i pleje – adoptiv-familier og på institutioner. Børn tager alvorlig skade af at blive unødigt
fjernet fra sin familie. Vi ved også, at alle forældre som udgangspunkt vil deres børn det bedste. At
afholde forældre fra kontakt med deres børn samt at fratage dem retten til orientering om barnet
uden adoptanternes samtykke, skader såvel barnet som dets familie, medmindre der er en meget
alvorlig grund til det.
Vi anerkender, at det i enkelte tilfælde kan være nødvendigt at placere et barn i en fremmed familie,
men helt at afskære barnets oprindelige familie fra kontakt med barnet og orientering om barnet er
som udgangspunkt på ingen måder optimalt. Det er af afgørende betydning for barnets trivsel og
udvikling at bevare en tæt og stabil kontakt med sin egen familie. Det bør der sættes langt større
fokus på. Vi ved fra erfaringer med såvel pleje- som adoptiv-børn, at det har store konsekvenser for
børn at miste kontakten med hele deres familie og oprindelige livsgrundlag. Hverken pleje- ,
adoptiv- familier eller institutioner kan erstatte trygheden og stabiliteten i barnets egen familie.
Med venlig hilsen
Aniella Bonnichsen Adoptionstrekanten
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0041.png
-- AKT 227033 -- BILAG 19 -- [ Bemærkninger til lovforslag om afskaffelse af delt bopæl og refleksionsperiode ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Att: Lars Thøgersen
[email protected]
4. marts 2020
Bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
m.fl. (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på
etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.
Lovforslaget omhandler først og fremmest en afskaffelse af refleksionsperioden og den tvungne delte
bopæl. Det glæder os meget, at der er lydhørhed for de problemer, disse tiltag har betydet for de
berørte familier i praksis.
I Mødrehjælpens rådgivning samt behandlingsindsats for voldsudsatte har vi mødt mange af de børn
og familier, hvor delt bopæl og refleksionsperioden har øget konfliktniveauet, og hvor ventetid uden
hjælp fra systemet skaber utryghed og uvished for barnet. Vi er derfor meget glade for, at det med
lovforslaget foreslås at afskaffe den delte bopæl og refleksionsperioden.
Mødrehjælpen er endvidere positiv over for forslagets øvrige komponenter, herunder ændringer i
behandlingen af sager om forældremyndighed ved forældremyndighedsindehaverens død.
Mødrehjælpen bemærker også høringsbrevets tekst om de med finansloven tilførte midler i
2020 til det familieretlige system. Mødrehjælpen anerkender, at det nødlidende system tilføres
midler, da de nuværende ventetider er helt uacceptable og er til stor skade for de berørte
familier. Dog er Mødrehjælpen fortsat stærkt bekymret for, hvorvidt tilførslen af midler er
tilstrækkelig, da det seneste år har vist en tydelig underfinansiering og derfor alvorlig grad af
manglende kapacitet i Familieretshuset.
Særligt er Mødrehjælpen optaget af, at familier i konflikt mødes tidligt med rådgivende tilbud
for at undgå eskalering og udnytte det forebyggende potentiale. Dette er ikke tilfældet i dag, og
mange børn må grundet ventetiderne leve for længe i uvished og står i centrum af konflikterne.
Afskaffelse af refleksionsperioden og den delte bopæl vil med stor sandsynligvis afhjælpe dele
af denne problematik, men Mødrehjælpen mener, at tiltagene ikke i sig selv er tilstrækkelige,
hvorfor systemets ressourcer i langt højere grad bør afstemmes behovene.
Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Jacob Holch,
[email protected].
Med venlig hilsen
Trine Schaldemose
Vicedirektør
Jacob Holch
Politisk konsulent
MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN
MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,
CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128
PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE
MARY
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0042.png
-- AKT 227033 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af forældreansvarsloven, lov om F… --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILD ERS P LA DS 8 K
1403 K ØBE NHA VN K
TELEFO N 3269 8888
MOB IL 91325659
TRIH@H UMANRIGH TS .DK
ME NNES KE RET .DK
DOK . NR. 20/00440 -2
4. MARTS 202 0
HØRING OVER UDKAST T IL LOVFORSLAG OM
ÆNDRING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN, LOV OM
FAMILIERETSHUSET , LOV OM ÆGTESKABS
INDGÅELSE OG OPLØSNING OG FORSKELLIGE ANDRE
LOVE
Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 4. februar 2020
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ændring af
forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning og forskellige andre love (afskaffelse af tvungen
delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af
det nye familieretlige system m.v.)
Instituttet har enkelte bemærkninger til de dele af forslaget, der
omhandler orienteringsretten for forældre, der ikke har
forældremyndigheden over deres barn, som adopteres uden
forældresamtykke.
Efter adoptionslovens § 10 træffer Ankestyrelsen afgørelse om
adoption af et barn uden forældrenes samtykke, hvis en række
betingelser er opfyldt. Når Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom,
placeres barnet hos en midlertidig adoptionsansøger, som følger af
adoptionslovens § 32 a, stk. 1. Den midlertidige placering hos
adoptionsansøgeren ophører, når Ankestyrelsen meddeler bevilling til
adoption, eller hvor domstolen omgør Ankestyrelsens afgørelse efter
adoptionslovens § 32 a, stk. 1. Der kan først udstedes bevilling, når
adoptionsafgørelsen er endelig efter adoptionslovens § 11, stk. 3-5.
Derfor vil der være en periode, fra Ankestyrelsen træffer afgørelse om
adoption uden forældresamtykke og indtil bevillingen finder sted, hvor
barnet skal placeres midlertidigt. Under den midlertidige placering, er
det adoptionsansøgeren, som har forældremyndigheden over barnet
efter forældreansvarslovens § 32 a, stk. 2.
I udkastet foreslås en ændring af, hvornår forældre har adgang til den
såkaldte orienteringsret efter forældreansvarslovens § 23, stk. 1. Efter
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0043.png
gældende ret indebærer orienteringsretten, at barnets oprindelige
forældre, som ikke har forældremyndighed, har ret til, efter
anmodning, at få orientering om barnets forhold fra skoler,
børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet m.m.
I dag finder orienteringsretten anvendelse for forældre uden samtykke
til adoption i den periode, hvor barnet placeres midlertidigt hos en
adoptionsansøger, men bortfalder i det tilfælde, hvor barnet adopteres
med Ankestyrelsens bevilling efter adoptionslovens § 16.
Med udkastets forslag vil orienteringsretten bortfalde for de
oprindelige forældre, når barnet er blevet midlertidig anbragt hos en
adoptionsansøger efter Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom.
Social- og Indenrigsministeriet begrunder forslaget med, at barnets
forældre i de omhandlede situationer ikke er enige i adoptionen,
hvorfor der er risiko for, at disse forældre vil opsøge barnet eller de
kommende adoptanter og dermed modarbejde det kommende
familieskifte (afsnit 2.5.2.1.).
Instituttet bemærker, at en sådan situation ikke kan udelukkes, og at
det kan være vigtigt at beskytte barnet mod den uro, det kan medføre.
Imidlertid bliver stort set samtlige afgørelser vedrørende
tvangsadoptioner i dag indbragt for domstolene
1
, og derfor er
Ankestyrelsens afgørelser i de tilfælde, hvor afgørelserne indbringes for
domstolene, ikke endelige.
Såfremt afgørelserne fra Ankestyrelsen indbringes for domstolene kan
Ankestyrelsens afgørelse om tvangsadoption ophæves og dermed også
den midlertidige placering af barnet hos en adoptionsansøger.
Mens sagen behandles i domstolssystemet, skal barnet bo hos den
midlertidige adoptionsansøger. Det fremgår af tidligere
lovbemærkninger, at man ved placeringen vil fremme barnets
tilknytning til den adoptionssøgende familie, trods der endnu ikke er
truffet endelig afgørelse i domstolssystemet.
2
Med baggrund i praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, er instituttet betænkelig ved at afskaffe
orienteringsretten forinden en sag potentielt er endeligt afgjort ved
1
Rapport om adoption uden samtykke, Ankestyrelsen, august 2018, s.
24, tilgængelig på:
https://ast.dk/publikationer/rapport-om-adoption-
uden-samtykke
2
Bemærkningerne til lov nr. 497 af 1. maj 2019 om ændring af
adoptionsloven, lov om social service og andre forskellige love
(kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke),
afsnit 2.2.2., tilgængelig på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206526
2/3
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0044.png
domstolene. Instituttet bemærker, at myndighederne ikke må
vanskeliggøre et muligt fremtidigt familieliv, f.eks. ved at afskære
kontakt mellem forældre og et barn.
3
Instituttet bemærker, at orienteringsretten ikke er absolut, og det
følger således af gældende ret efter forældreansvarslovens § 23, stk. 3,
at de oprindelige forældre til barnet kan få frataget deres
orienteringsret i særlige tilfælde. Derfor er det instituttets opfattelse,
at ministeriet med fordel kunne overveje, om det er nødvendigt at
fjerne orienteringsretten i alle tilfælde, hvor Ankestyrelsen træffer
afgørelse om tvangsadoption, idet der allerede er mulighed for at
undtage orienteringsretten.
Der henvises i øvrigt til instituttets høringssvar af den 21. november
2018, hvor instituttet generelt har bemærkninger til adoption uden
forældresamtykke, og hvori det beskrives, at sager om adoption uden
samtykke indebærer komplicerede menneskeretlige dilemmaer.
4
Med venlig hilsen
Trine Otto Hansen
JURIDISK R ÅDGIV ER
3
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Strand Lobben mod
Norge, 10. september 2019, sagsnummer: 37283/13, præmis 208,
tilgængelig på:
http://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-195909
4
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar over udkast til
lovforslag om ændring af adoptionsloven, lov om social service og
forskellige andre love (kontinuitet og enkle forløb for børn, der
adopteres uden samtykke), 21. november 2018:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/11_november_18/
21-11-2018_hoering_over_udkast_til_aendring_af_adoptionsloven.pdf
3/3
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0045.png
-- AKT 227033 -- BILAG 21 -- [ KL´s høringssvar ] --
KL
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til
Ithsm.dk
med kopi til
familieretsim.dk
KL's bemærkninger til udkast til lovforslag om afskaffelse af
tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på
etableringen af det nye familieretlige system m.v.
Social- og Indenrigsministeriet har ved mail fra den 4. februar 2020 bedt
KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgå-
else og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt
bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye
familieretlige system m.v.). Høringssvaret skal være Social- og Indenrigs-
misteriet i hænde senest den 4. marts 2020.
Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden
fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende
eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-
handlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.
KL har ingen bemærkninger til udkast til lovforslag om afskaffelse af
tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning på etablerin-
gen af det nye familieretlige system m.v.
Dato: 4. marts 2020
Sags ID: SAG-2020-01429
Dok. ID: 2890526
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3276
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.ki.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Janet Sarriljel
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0046.png
-- AKT 227033 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar vedrørende høring over udkast til lov om opfølgning på etablering af det … --
Lars Thøgersen ([email protected])
[email protected] ([email protected]), Familier ([email protected])
Uffe Jensen ([email protected])
Høringssvar vedrørende høring over udkast til lov om opfølgning på etablering af det nye familieretlige system
(revideret udgave) (Nanoq - ID nr.: 13213271)
Sendt:
04-03-2020 17:38
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der umiddelbart ikke gælder
for Grønland.
Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Best regards
Uffe V. Jensen
Fuldmægtigi
Fuldmægtig
Head of section
Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Ministry of Social Affairs and Justice
P.O. Box xx . 3900 Nuuk
Oq./Tel.: +299 34 5000
[email protected]
www.naalakkersuisut.gl
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0047.png
-- AKT 227033 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar - Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --
Social-og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 Kbh. K
Att.: Lars Thøgersen
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om
Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige an-
dre love
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte lov-
forslag. Børns Vilkår er glade for at, at der allerede nu er mulighed for at gennemføre
mindre justeringer af lovgrundlaget for det paradigmeskift det nye familieretlige sy-
stem er udtryk for.
Vi noterer os med glæde, at der lægges op til at afskaffe refleksionsperioden og den
tvungne delte bopæl. Det glæder os meget, at der er lydhørhed for de problemer,
disse tiltag har betydet for de berørte familier i praksis. På Børne- og ForældreTelefo-
nen har vi mødt mange af de børn og familier, hvor delt bopæl og refleksionsperio-
den har øget konfliktniveauet, og hvor ventetid uden hjælp fra systemet skaber
utryghed og uvished for barnet.
Børns Vilkår skal understrege, at vi er bevidste om, at en mindre del af de forældre,
der har søgt om skilsmisse i den forgangne periode, har valgt ikke at gennemføre
den planlagte skilsmisse efter refleksionsperioden. Vi skal dog fraråde, at man undla-
der at bakke op om ovennævnte forslag med henvisning hertil. Andelen på 8 pct. der
fortryder, adskiller sig ikke fra det gamle system med straks-skilsmisse, eller niveauet
internationalt. Desuden er det vores opfattelse, at en del har anmodet om separa-
tion i stedet, for på denne måde at ophæve ægteskabet og komme ud af den usikker-
hed refleksionsperioden har skabt.
Børns Vilkår er enig i at de tilbud, der er igangsat for at støtte forældrene i den første
tid efter skilsmissen, bør opretholdes som generelle tilbud til alle forældre, der bry-
der med hinanden.
Børns Vilkår bakker endelig op om fden foreslåede ændring i orienteringsretten for
forældre, der har mistet forældremyndigheden over deres barn. Børns Vilkår er
enige i den prioritering af ro omkring barnets forhold, som ændringen er udtryk for.
Sammen stopper vi svigt
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0048.png
Børns Vilkår skal dog gøre opmærksom på, at der i visse tilfælde kan fastsættes sam-
vær eller anden form for kontakt med et adopteret barns biologiske slægtninge, også
forældrene, hvis dette er til barnets bedste. I disse tilfælde kan orienteringsretten un-
derstøtte kontakten og denne bør understøttes på anden vis, hvis orienteringsretten
bortfalder.
Spørgsmål til høringssvaret kan rettes til Ingrid Hartelius Dall på tlf. 26816512 (ing-
[email protected])
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl
Direktør
Ingrid Hartelius Dall
Juridisk seniorrådgiver
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0049.png
-- AKT 227033 -- BILAG 24 -- [ 20.03.04_RedBarnet_Forældreansvarsloven ] --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
[email protected]
&
[email protected]
Sagsnr. 2019
8206
København, 04-03-2020
Høring over forslag til Lov om ændring af
Høring over forslag til (Forældremyndighed,
forældreansvarsloven ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning forældre, der
barnets bopæl og samvær for og forskellige andre love (afskaffelse af tvungen delt bopæl og re-
fleksionsperioden bestemmelser i på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
er dømt efter visse samt opfølgningkapitel 12
og 13 i straffeloven)
Red Barnet takker for høringsskrivelsen og har følgende kommentarer til ændringsforslaget:
Red Barnet tak er for hørings ri el en og har
Red Barnet støtter op om, at ordningerne om
følgende kommentarer til ændringsforslaget hhv. tvungen delt bopæl og refleksionsperioden afskaffes, da
erfaringerne viser, at de ikke fungerer efter hensigten. I stedet optrapper ordningerne i mange situationer
unødige konflikter mellem forældrene. Vi ved, at
Red Barnet anerkender, at der i forhold til per- børnene i disse familier er udsatte, da mange eksponeres
for et højt konfliktniveau, hvore be temmelat skærme det enkelte barn. Når forældre ikke kan samarbejde,
oner der er dømt efter i det er svært er i
kan børn blive apitel 12, 13 og 15 i nogle tilfælde have store konsekvenser for barnet. Red Barnet mener,
traffelovens en stor del af konflikten, og det kan
at en afskaffelse af begge ordninger kan bidrage til en mindre grad af konflikter forældrene i mellem, og at
an ære behov for at fra ende forældremyn-
ændringerne vil gavnesam ær, således at børn børn, der i den grad har behov for ro, stabilitet og ikke at
digheden, bopæl eller denne udsatte gruppe af
iudsættes for unødigeer op i radi ali erede mil-
Danmark i e ok konflikter.
jøer.
Red Barnet ser positivt på, at erfaringerne med tvungen delt bopæl og refleksionsperioden tages op og
evalueres og il dog amtidig gøre opmær om
Red Barnet reageres på, når de viser sig ikke at fungere efter hensigten og ikke er til barnets bedste.
på, at et ådan indgreb i familieli et an få al-
Red Barnet stiller sig gerne on rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.
orlige følel esmæs ige til ek en er for et
Faglig kontaktperson: Projektleder, forbr del e
barn. At man er dømt for en al orligRebecca Cronfeld,
[email protected],
tlf. 2189 3219.
jf. ovennævnte trafbe temmel er er i e en -
betydende med, at man har util træk elige for-
Med venlig hilsen
ældrekompeten er. Der bør derfor tages hen-
n
til
ho edprin ipperne
i
forældrean arsloven om, at et barn har ret til to
forældre.
Red barnet henstiller derfor til, at afgørel er ef-
Johanne Schmidt-Nielsen
ter forældrean arsloven § 4 altid er ud fra
Generalsekretær
en indi iduel og on ret urdering af, hvad der
er bedst for barnet. Vurderingen af barnets bed-
te, barnets tri el og be
ttel es af barnet
al ære baseret på dybdegående tværfaglige
under øgel er med udgangspunkt i den ek i-
terende lovgi ning, herunder en børnefaglig
under øgel e jf. Servi eloven § 50 amt en for-
ældrekompeten eundersøgel e jf. Servi elo-
en § 50 stk. 9.
Red Barnet tiller ig gerne til rådighed i forhold
Telefon 35 36 55 55
til
Red Barnet
be kommentarerne til høringen.
at udd
Rosenørns Allé 12
[email protected]
Faglig onta
V
tperson: Projektkoordinator, Ann
1634 København
www.redbarnet.dk
Westergaard Niel en,
[email protected],
tlf.
21894937
Red Barnet
for enhver pris
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0050.png
-- AKT 227033 -- BILAG 25 -- [ DP's høringssvar vedr. ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset m.… --
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, den 2. marts 2020
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.).
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høring af forslag til
lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
ning og forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden samt opfølgning
på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Dansk Psykolog Forening mener, at det er centralt, at det nye familieretlige system understøtter hjælp og
rådgivning til børn og deres skilte forældre. Det er her særligt vigtigt, at systemet er organiseret på en så-
dan måde, at man undgår, at børnene kommer mere i klemme og belastes yderligere i en i forvejen
spændt familiesituation.
Dansk Psykolog Forening er positivt stemt over, at man med det stillede forslag til lovændringer konkret
ændrer nogle af de uhensigtsmæssigheder, der har vist sig ved systemet, hvor særligt den oprindelige ind-
førelse af refleksionsperiode og tvungen delt bopæl ikke har fungeret. Vores medlemmer har oplevet, at
ordningen i realiteten forlængede og forstærkede konfliktfeltet omkring børnene. Vi støtter derfor op om-
kring den foreslåede afskaffelse.
Dansk Psykolog Forening er desuden positive omkring, at reglerne om børnebortførelser er blevet justeret
i lovforslaget og fremstår klarere samt i overensstemmelse med internationale konventioner. På dette
vanskelige sagsområde bør det understreges, at det som regel er vigtigt, at der medvirker børnesagkyn-
dige psykologer ved domstolsbehandling.
Med venlig hilsen
Dansk Psykolog Forening
Eva Secher Mathiasen
Formand, Dansk Psykolog Forening
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0051.png
-- AKT 227033 -- BILAG 26 -- [ forældreansvar ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lars Thøgersen ([email protected])
Astrid Bøgh ([email protected]), Rikke Søndergaard Larsen ([email protected])
Mikael Sjöberg ([email protected])
forældreansvar
18-03-2020 13:17
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
I en høring har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Dommerforeningen om eventuelle bemærkninger til et
udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset, lov om ægteskabets indgåelse
og forskellige andre love - sagsnr. 2019 - 4803 (SIM Id nr.: 216338)
Der er i vid udstrækning tale om de samme forhold, som Dommerforeningen udtalte sig om i sit høringssvar af 7.
november 2019 til ministeriet.
Efter udkastet vil Familieretshuset fremover lade domstolene stå for forkyndelsen i Statstidende i sager, der alene
vedrører Familieretshuset. Bortset fra at denne konstruktion forekommer mindre logisk, ændrer det ikke på det rent
principielle Dommerforeningen pegede på i sit høringssvar om kompetencen i de internationale sager.
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0052.png
-- AKT 227033 -- BILAG 27 -- [ høringssvar familieretDommerforeningenbyretspræsidenterne ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
OIM Økonomi- og Indenrigsministeriet postkasse ([email protected]), Lars Thøgersen ([email protected])
Mikael Sjöberg ([email protected])
høringssvar familieret/Dommerforeningen/byretspræsidenterne
07-11-2019 14:19
Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att:
[email protected]
Sagsnr. 2019-4803
Ved mail af 9. oktober 2019 har Social- og Indenrigsministeriet hørt bl.a. Dommerforeningen om udkast til forslag til
Lov om ændring af Lov om Familieretshuset, lov om ægteskabets indgåelse og opløsning og forskellige andre love
(opfølgning på etableringen af det nye familieretlige system m.v.)
Det fremgår af høringen, at der efter etablering af det nye familieretlige system har vist sig et behov for at justere
lovgivningen på enkelte punkter.
Dommerforeningen er i den forbindelse opmærksom på Domstolsstyrelsens høringssvar af 4. november 2019 og
Danske Familieretsadvokaters notat af 14. oktober 2019 om behov for ændringer af bestemmelser i det nye
skilsmissesystem.
Dommerforeningen kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens høringssvar.
Dommerforeningen har ingen bemærkninger til Familieretsadvokaternes forslag om ophævelse af
Forældreansvarslovens § 17, stk. 3 og ændring af Forældreansvarslovens § 31, stk. 1. Dommerforeningen er derimod
betænkelig ved Familieretsadvokaternes forslag til bestemmelser om en mere generel klageadgang fra
Familieretshuset til Familieretten, herunder navnlig advokaternes forslag om adgang til klage til familieretten over
Familieretshusets sagsbehandling (forslag til § 39) .
Familieretten er ikke en klagemyndighed, men en domstol, der enten træffer direkte afgørelse af borgernes tvister
eller foretager en prøvelse af en tidligere administrativ afgørelse i Familieretshuset. Der består ikke et sædvanligt
over-/underordnelsesforhold mellem Familieretten og Familieretshuset, og domstolene skal derfor som sådan ikke
forholde sig til sagsbehandlingen, herunder til sagsbehandlingstiden i Familieretshuset. Hvis der skal være en
klageadgang, bør denne være til enten Ankestyrelsen eller til Social- og Indenrigsministeriet.
Advokaternes forslag til en bestemmelse i § 27 om adgang til klage for så vidt angår kompetenceforholdene rejser
dog ikke de samme problemstillinger.
Udkastet til Lov om ændring af Familieretshuset indeholder en række større eller mindre justeringer.
Dommerforeningen har overordnet ingen bemærkninger til forslaget, men skal bemærke følgende:
Til § 1, nr. 4 (forslag til § 11a).
Det fremgår af bemærkningerne blandt andet, at Familieretshuset ønsker mulighed for at kunne foretage
forkyndelser i Statstidende. Familieretshuset ønsker dette til brug for partshøringer, hvis en parts bopæl eller
opholdssted ikke kan oplyses, og når det ikke er muligt at foretage forkyndelse for en part, der har bopæl eller
opholdssted i udlandet. Bestemmelsen skal således navnlig finde anvendelse ved opfyldelse af partshøringspligten
efter forvaltningslovens § 19, stk.1.
Det fremgår endvidere, at begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at Familieretshuset fik
afgørelseskompetence i sager, hvor ægtefællerne ikke er enige om separation og skilsmisse, jf. § 26 og § 27, stk. 2, i
Familieretshusloven. Endelig fremgår det, at: ”Det skal dog understreges, at den foreslåede forkyndelsesadgang
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0053.png
finder anvendelse på alle de sagstyper, som Familieretshuset behandler”.
Dommerforeningen finder, at udkastet til lovforslag bør indeholde en nærmere begrundelse for, hvorfor der på
netop det familieretlige forvaltningsområde - i sammenligning med andre forvaltningsområder - er behov for særlige
regler om en forkyndelsesadgang for Familieretshuset i Statstidende. Det henstår uklart, hvordan og i hvilket omfang
Familieretshuset vil bruge en eventuel mulighed for forkyndelse i Statstidende, herunder hvad en manglende
reaktion på en partshøring medfører. En nærmere redegørelse i lovudkastets bemærkninger for, hvad der gælder på
andre administrative områder uden for det familieretlige område vil også være hensigtsmæssig og kunne bidrage til
at fastlægge det nærmere reelle behov for en sådan regel.
Dommerforeningen nærer en vis bekymring for, at denne forkyndelsesmåde, der findes i retsplejeloven og som
anvendes , når alle andre forkyndelsesmåder er forsøgt, tillægges en administrativ myndighed som led i dennes
sagsbehandling. Dommerforeningen ser umiddelbart ikke grund til at ændre regelgrundlaget, hvorefter forkyndelse i
Statstidende finder sted efter retsplejelovens regler. I det omfang indførelse af en sådan adgang for Familieretshuset
til at foretage forkyndelse i Statstidende fastholdes, vil en mulig løsning dog kunne dog være at lade sådanne
forkyndelser ske gennem enheden for udenlandsk forkyndelse ved Retten på Frederiksberg.
Dommerforeningen så i lyset af det ovenfor anføre i det hele taget gerne, at behovet for den foreslåede regel blev
nærmere belyst, og at en eventuel ordning blev nærmere drøftet med Justitsministeriet.
§ 2, nr. 3 (forslag til § 43, a, stk. 2) og § 9, nr. 1 (forslag til § 448h) og § 9, nr. 2 (ændring af § 478 ved indsættelse af ny
nr. 3)
Bemærkningerne til § 448 h, der vedrører den internationale kompetence i sager efter ægteskabslovens § 58, bør
indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke afgørelser Familieretshuset i praksis træffer (eller hvilke forlig der i
praksis indgås for Familieretshuset) efter ægteskabslovens § 58, herunder i hvilket omfang der overhovedet er et
grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens § 478 af sådanne afgørelser og forlig efter de almindelige
fuldbyrdelsesregler.
Dommerforeningen bemærker, at den foreslåede ændring af § 478 medfører, at der rykkes på rækkefølgen i denne
helt centrale bestemmelse om grundlaget for tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven. Med forslaget bliver udenretlige
forlig, gældsbreve og pantebreve, der i dag er omfattet af retsplejelovens § 479, litra 4)-6) omfattet af nye numre,
hvilket synes uhensigtsmæssigt henset til, at tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget ofte er fortrykt i forlig, gældsbreve og
pantebreve. I stedet foreslås det, at den omhandlede bestemmelse om tvangsfuldbyrdelse i givet fald indsættes som
et nyt nr. 9.
Lovforslaget vedrører overordnet en række regler vedrørende Familieretshusets internationale kompetence. Antallet
af problemstillinger herom og til dels heraf afledte problemstillinger af international-privatretlig karakter må antages
med tiden at blive flere og flere. Det giver derfor efter Dommerforeningens opfattelse derfor god mening at
nedsætte en arbejdsgruppe med særligt fokus på mere praktiske problemstillinger i relation til international-
privatretlige forhold. Afhængig af kommissoriet ville en sådan arbejdsgruppe også kunne komme med forslag til
ændringer i de gældende regler. Det ville være naturligt, at de centrale myndighedsaktører og advokaterne var
repræsenteret i en sådan arbejdsgruppe.
Dommerforeningen er enig i, at der er behov for justeringer af større eller mindre grad i forskellige regler, som
arbejdet med det nye familieretlige system skrider frem. Dommerforeningen og Danmarks domstole medvirker
gerne i løbende drøftelser om behovet for sådanne ændringer og justeringer.
Byretspræsidenterne er ligeledes hørt over lovudkastet. Dette høringssvar er udarbejdet i samarbejde med og senere
forelagt byretspræsidenterne, som kan tilslutte sig svaret.
Mvh
Mikael Sjöberg
Mikael Sjöberg
landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
L 183a - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183257_0054.png
Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49