Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20, Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 183 Bilag 1, L 183 A Bilag 1, L 183 B Bilag 1
Offentligt
2183256_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2019 - 4803
Doknr.
226837
Dato
29-04-2020
Kommenteret høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om
Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (Afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden samt opfølgning på etableringen af det
nye familieretlige system m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 4. februar 2020 til den 4. marts 2020
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum,
Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, byretterne,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Bløderforening, Danmarks
Provsteforening, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Præsteforening,
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet (Grønland),
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Et barn to forældre, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen
af DJØF’ere i Familieretshuset, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Forhandlingsfællesskabet,
ForældreLANDSforeningen FBU, Godfar, HK Landsklubben Danmarks Domstole,
Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Børn og
Samvær, Landsforeningen BOPAM, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen for børn og forældre, Landsforeningen LEV, LGBT
Danmark, LGBT Komiteen, Mandecentret, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes
Landsforening, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rådet for Socialt Udsatte, Socialministeriet
(Færøerne), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TABUKA, Tænketanken
Adoption, Vestre Landsret og Østre Landsret.
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0002.png
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatrådet, Østre Landsret, Forhandlingsfællesskabet, Socialministeriet
(Færøerne), Vestre Landsret, Retten i Grønland, Landsforeningen Børn og Samvær,
LGBT komiteen, Familieretshuset, Børne- og Kulturchefforeningen, Mandecentret,
Domstolsstyrelsen, Ankestyrelsen, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Adoptionstrekanten, Mødrehjælpen, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsvæsenet (Grønland), Børns Vilkår,
Red Barnet og Dommerforeningen.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles høringssvar.
Social- og Indenrigsministeriet har desuden modtaget høringssvar fra Dansk Psykolog
Forening, som ikke er opført på høringslisten.
I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de modtagne
høringssvar. Det bemærkes, at lovudkastet er en udbygning af udkast til forslag til lov
om ændring af lov om ændring af lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på etableringen af det nye
familieretlige system m.v.), der i perioden fra den 9. oktober 2019 til den 7. november
2019 var i offentlig høring. Enkelte af høringssvarene vedrørende nærværende
lovudkast henviser til den pågældende organisations høringssvar vedrørende til
tidligere lovudkast.
2. Generelle bemærkninger
Forhandlingsfællesskabet, Socialministeriet (Færøerne), Retten i
Grønland, Familieretshuset, Børne- og Kulturchefforeningen,
Ankestyrelsen KL
og
Departementet for Sociale Anliggender og
Justitsvæsenet (Grønland)
har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Advokatrådet, Vestre Landsret
og
Østre Landsret
har ikke ønsket at udtale sig
om lovudkastet.
3. Bemærkninger til lovudkastet
3.1. Indledning
Formålet med lovforslaget er først og fremmest at afskaffe tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden. Herudover indeholder lovforslaget en række justeringer af den
lovgivning, der danner grundlag for det nye familieretlige system. Lovforslaget
indeholder således ikke ændringer af grundlæggende elementer i det nye familieretlige
system.
Bemærkninger i høringssvarene til de grundlæggende elementer af det nye
familieretlige system falder uden for lovforslaget og kommenteres derfor ikke i
høringsnotatet, men de indgår i de løbende overvejelser om forbedring af lovgivningen
om Familieretshuset, herunder forkortelse af sagsbehandlingstiderne.
3.2. Afskaffelse af tvungen delt bopæl og refleksionsperioden
2
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0003.png
Landsforeningen Børn og Samvær, Mødrehjælpen, Børns Vilkår, Red
Barnet, Danske advokater, Danske Familieadvokater
og
Dansk Psykolog
Forening
støtter forslaget om afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden.
Mandecentret
udtrykker bekymring for, at afskaffelse af tvungen delt bopæl og
refleksionsperioden vil betyde tilbagevenden til tidligere tiders tilstand og den uro om
barnet, den indebar. Mandecentret påpeger, at tilbuddene om digitale læringsforløb og
afklarings- og rådgivningssamtaler ikke løser dette, navnlig ikke når det er
Familieretshuset, der bestemmer, hvem der skal have tillbuddene. Endelig ser
Mandecentret det som positivt, at en række par har valgt at blive sammen efter
refleksionsperioden.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Som nævnt ovenfor finder en række af de øvrige centrale aktører, der beskæftiger sig
med børn i brudte familier, at de to ordninger bør afskaffes. Baggrunden for dette er,
at ordningerne i mange situationer unødigt optrapper og forlænger konflikten mellem
forældrene til skade for deres børn. Det afgørende her er hensynet til børnene, og det
forhold, at nogle ægtepar muligvis frafalder ansøgningen om skilsmisse på grund af
refleksionsperioden, ændrer ikke dette.
Ministeriet er enig med Mandecentret i, at afskaffelsen af de to ordninger ikke løser de
problemer, som børn oplever ved forældrenes samlivsophævelse. Det er en
problemstilling, som der løbende arbejdes på at finde løsninger på.
I dag følger det af ægteskabsloven og Familieretshusloven, at tilbud om afklarings- og
rådgivningssamtaler alene gives til ægtefæller, der er enige om direkte skilsmisse, og
til ugifte forældre i tre måneder efter samlivsophævelsen. Med forslaget vil samtalerne
også blive tilbudt ægtefæller, der søger separation eller er uenige om skilsmisse. Det
bliver således et generelt tilbud. Da samtalerne har fokus på børnenes og forældrenes
situation omkring en samlivsophævelse, skal Familieretshuset kun tilbyde samtalerne
til forældre, der lige har ophævet samlivet. Til andre forældre tilbyder
Familieretshuset efter § 21 i Familieretshusloven børnesagkyndig rådgivning.
3.3. Forældremyndighed
3.3.1. Aftaler om forældremyndighed
Efter § 27 a i børneloven kan en kvinde, der er blevet behandlet med assisteret
reproduktion med en kendt mands sæd, sammen med sin kvindelige ægtefælle m.v. og
barnets far aftale, at ægtefællen skal være barnets medmor.
LGBT komiteen
foreslår, at den foreslåede ændring af § 13 i forældreansvarsloven, der giver mulighed
for, at en forældremyndighedsindehaver og en af barnets forældre kan aftale at have
fælles forældremyndighed, udvides således, at en forældremyndighedsindehaver også
kan aftale fælles forældremyndighed med en mand, der omfattet af § 27 a i børneloven.
Hvis en af forældrene dør, vil forslaget betyde, at den efterlevende forælder og den
pågældende mand, der muligvis er en del af barnets netværk, vil kunne aftale at have
fælles forældremyndighed.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
3
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0004.png
Social- og Indenrigsministeriet finder ikke, at LGBT komiteens forslag kan rummes
inden for rammerne for nærværende lovforslag. Forslaget vil indgå i de løbende
overvejelser om ændringer på forældremyndighedsområdet.
3.3.2. Domstolsprøvelse af midlertidige afgørelser om forældreansvar
Domstolsstyrelsen
mener fortsat, at midlertidige afgørelser om forældreansvar
truffet af Familieretshuset ikke skal kunne indbringes for familieretten til prøvelse.
Styrelsen henviser til, at det er uheldigt, at en sag efter forældreansvarsloven
behandles i Familieretshuset, mens familieretten skal behandle og afgøre det
midlertidige spørgsmål som en selvstændig sag.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
I relation til domstolenes bemærkning vedrørende midlertidige afgørelser skal Social-
og Indenrigsministeriet understrege, at der med aftalen om ét samlet familieretligt
system skabes ét system, der alene består af to enheder
–
Familieretshuset og
familieretten. Der er således ikke mulighed for, at en anden myndighed end
familieretten kan tage stilling til en midlertidig afgørelse truffet af Familieretshuset.
Da midlertidige afgørelser kan være indgribende, f.eks. ved ophævelse af samvær, er
det nødvendigt at opretholde den gældende adgang til prøvelse af midlertidige
afgørelser. Denne prøvelse skal derfor nødvendigvis, ligesom prøvelsen af
Familieretshusets øvrige afgørelser, foretages af familieretten. Der henvises til punkt
4.6. i høringsnotatet til lovforslag L 90
–
forslag til lov om Familieretshuset, fremsat
den 7. november 2018.
3.3.3. Midlertidige afgørelser om forældremyndighed
–
bortførte børn
LGBT komiteen
peger på, at nogle af de lande, der deltager i det internationale
samarbejde om børnebortførelser, ikke anerkender et forældreskab mellem to
forældre af samme køn, der er etableret her i landet. Dette kan f.eks. betyde, at hvis en
forælder bortfører et barn fra Danmark til et sådant land, anerkendes den
tilbageværende forælder ikke som forælder i det pågældende land, og denne forælder
vil derfor ikke kunne få barnet tilbagegivet. Tilsvarende vil tilbagegivelse af et barn,
der er bortført til Danmark fra et sådant land, betyde, at forældreskabet mellem to
forældre af samme køn ikke anerkendes i det land, som barnet tilbagegives til. LGBT
komiteen foreslår på den baggrund, at der indføres et forbud mod tilbagegivelse af
bortførte børn til lande, der ikke anerkender forældrepar af samme køn. Samtidig
foreslås det, at afgørelser om midlertidig forældremyndighed i bortførelsessager efter §
27 i forældreansvarsloven, jf. lovudkastets § 4, nr. 4, skal opretholdes, såfremt barnet
bortføres til et land, der ikke anerkender forældrepar af samme køn.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at konventionerne om børnebortførelser
giver mulighed for at nægte at tilbagegive et bortført barn, hvis tilbagegivelsen strider
mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i det land, som barnet er blevet
bortført til. Det er myndighederne i det pågældende land, der fastlægger, hvordan
ordre public i pågældende land skal forstås. Dette kan betyde, at et barn ikke
tilbagegives til en person, der efter loven i det pågældende land ikke anses som
forælder til barnet, eksempelvis en medmor der anses for retlig forælder til barnet
efter loven i det land, som barnet blev bortført fra.
4
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0005.png
Et forbud mod at tilbagegive et bortført barn til et land, der ikke anerkender
forældrepar af samme køn, kan ikke gennemføres, da det vil stride mod Danmarks
internationale forpligtelser efter børnebortførelseskonventionerne. Det vil bero på en
konkret vurdering i den enkelte sag, om der grundlag for at tilbagegive et barn. der er
blevet bortført til Danmark. Afgørelsen herom træffes af domstolene, der som nævnt
kan nægte at tilbagegive barnet, fordi tilbagegivelse vil stride mod ordre public i dansk
ret.
Med hensyn til den tidsmæssige udstrækning af midlertidige
forældremyndighedsafgørelser efter § 27 i forældreansvarsloven bemærkes, at der er
tale om afgørelser, der er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Afgørelserne bør derfor
afløses af forældremyndighedsafgørelser truffet af familieretten efter sædvanlig
sagsoplysning, herunder navnlig inddragelse af barnet. Dette gælder uanset, til hvilket
land barnet er bortført. Det kan i den forbindelse oplyses, at den forælder, som barnet
er blevet bortført fra, kan få behandlet en forældremyndighedssag her i landet, selvom
barnet er blevet bortført fra Danmark.
3.3.4. Forældremyndighed efter forældremyndighedsindehaverens død
Danske Advokater
og
Danske Familieadvokater
finder det ikke
hensigtsmæssigt, at det overlades til Familieretshuset at træffe afgørelse om
forældremyndighed efter en forældremyndighedsindehavers død. Foreningerne
henviser til, at disse sager bør behandles efter retsplejelovens regler, navnlig med
hensyn til bevisførelse, afgivelse af forklaring under vidneansvar m.v. Sådanne
retssikkerhedsmæssige garantier er mindst lige så vigtige for et barn, der har mistet en
forældremyndighedsindehaver, som i andre sager om forældremyndighed. Derimod
støtter Børnerådet og Børns Vilkår af hensyn til barnet den foreslåede ændring.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet finder, at Familieretshuset i tråd med den tidligere
kompetencefordeling bør kunne træffe afgørelse i visse sager om forældremyndighed
efter en forældremyndighedsindehavers død. Det skal i den forbindelse understreges,
at Familieretshuset ikke vil kunne afgøre sager, hvor der er uenighed om
forældremyndigheden, hvis der er tale om en kompleks sag omfattet af § 7 i
Familieretshusloven, eller der er tale om en sag, der indeholder komplicerede faktiske
eller juridiske problemstillinger, jf. § 27, stk. 2, nr. 1, i Familieretshusloven.
3.4. Sagsbehandlingen i Familieretshuset
Domstolsstyrelsen
mener, at der er behov for, at Familieretshuset straks kan
indbringe en sag for familieretten til afgørelse, når Familieretshuset efter at have
indbragt en sag til afgørelse modtager en ny sag med samme parter, og denne sag har
nær sammenhæng med den allerede indbragte sag.
Danske Advokater
og
Danske Familieadvokater
foreslår, at Familieretshusets
beslutninger om visitationen af en sag skal kunne indbringes for familieretten til
prøvelse. Foreningerne henviser til, at det har væsentlige konsekvenser for parterne,
hvilket spor en sag visiteres til, og at foreningerne har set eksempler på, at
Familieretshuset har afgjort sager om eksempelvis ægtefællebidrag, der efter
foreningernes opfattelse burde være afgjort af familieretten. Foreningerne
understreger at en sådan prøvelsesadgang ikke må kunne misbruges af en part til at
5
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0006.png
forlænge sagsbehandlingstiden, og foreningerne foreslår, at dette imødegås ved at give
familieretten adgang til straks at afvise ubegrundede klager m.v.
I relation til den foreslåede forkyndelsesbestemmelse påpeger
Danske Advokater
og
Danske Familieadvokater,
at muligheden for forkyndelse gennem Statstidende
hovedsageligt må forventes anvendt i sager, hvor en part opholder sig i udlandet, og
hvor den anden part har brug for en afgørelse fra en domstol, da ingen andre lande
end Danmark anerkender en forvaltningsafgørelse som grundlag for bl.a. skilsmisse.
Sådanne sager bør derfor efter foreningernes opfattelse afgøres af domsstolene. Ved en
domstolsbehandling af de pågældende sager sikres endvidere iagttagelse af en række
retssikkerhedsmæssige garantier, f.eks. beskikkelse af en advokat for den part, hvis
bopæl eller opholdssted ikke kan oplyses m.v., således at sagen bl.a. kan blive afgjort
på et oplyst grundlag.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Ministeriet er enig med Domstolsstyrelsen i, at Familieretshuset bør indbringe en sag
for familieretten til afgørelse, når Familieretshuset efter at have indbragt en sag til
afgørelse modtager en ny sag med samme parter, og denne sag har nær sammenhæng
med en allerede indbragte sag. Dette vil blive indarbejdet i vejledning om
Familieretshuset.
I relation til forslaget om domstolsprøvelse af beslutninger om visitation skal
ministeriet understrege, at der er tale om procesledende beslutninger, som ikke
fastsætter ret for parterne, men fastlægger, hvordan en sag skal behandles. Det findes
ikke hensigtsmæssigt, at en sådan beslutning skal kunne undergives domstolsprøvelse,
bl.a. fordi prøvelsen vil medføre, at realitetsbehandlingen af sagen bliver sat i stå, og
sagsbehandlingstiden dermed forlænges. Dette gælder også, selvom familieretten får
mulighed for at afvise ubegrundede klager m.v. Der findes ligeledes ikke at være
retssikkerhedsmæssige hensyn, der tilsiger, at der bør etableres en prøvelsesadgang,
da familieretten uanset visitationen af sagen vil kunne tage stilling til sagen ved
indbringelse af Familieretshusets afgørelse til prøvelse. Der henvises til punkt 3.2. i
høringsnotatet til lovforslag L 90
–
forslag til lov om Familieretshuset, fremsat den 7.
november 2018.
Forkyndelsesmuligheden vil navnlig blive anvendt i sager om parternes civilretlige
status, herunder skilsmisse, faderskab og adoption. Det påhviler i disse sager
Familieretshuset at sikre, at det ikke er muligt at finde oplysninger om den
pågældende parts opholdssted, inden der foretages forkyndelse i Statstidende, og efter
forkyndelsen skal Familieretshuset sikre sig, at de materielle og formelle betingelser
for at træffe afgørelse om f.eks. skilsmisse er opfyldt, Endelig bemærkes, at Social- og
Indenrigsministeriet ikke har kendskab til, at eksempelvis en dansk skilsmisse ikke er
blevet anerkendt i udlandet under henvisning til, at skilsmissen er meddelt
administrativt. Der er således ikke noget til hinder for, at Familieretshuset fortsat
behandler internationale familieretlige sager, herunder sager hvor der er behov for
forkyndelse i udlandet.
3.5. Virkningstidspunkt for Familieretshusets bidragsafgørelser
Danske Advokater
og
Danske Familieadvokater
foreslår, at den foreslåede
ændring af § 34 i Familieretshusloven, hvorefter Familieretshuset fremover ikke kan
6
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0007.png
bestemme, at en afgørelse om eksempelvis børnebidrag har virkning fra et tidligere
tidspunkt end afgørelsestidspunktet, udgår. Foreningerne begrunder forslaget med, at
i alle bidragsafgørelser bør bidraget skulle betales fra den bidragsudløsende
begivenhed, ofte ansøgningstidspunktet, og ikke først fra afgørelsestidspunktet.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet skal understrege, at forslaget om ændring af § 34 i
Familieretshusloven alene er en lovteknisk ændring af bestemmelsen om, fra hvilket
tidspunkt en bidragsafgørelse har virkning og dermed kan fuldbyrdes (inddrives).
Dette forslag berører på ingen måde bestemmelserne om, fra hvilket tidspunkt
bidragsbetaleren skal betale et fastsat bidrag. Bestemmelserne herom findes i
bekendtgørelse nr. 285 af 20. marts 2019 om børne- og ægtefællebidrag. Det fremgår
af bekendtgørelsens kapitel 3, at børnebidrag og ægtefællebidrag som udgangspunkt
skal betales fra den relevante ændring i barnets eller ægtefællens forhold, der udløste
ansøgningen om bidrag, f.eks. samlivsophævelsen, hvis ansøgningen er indgivet inden
to måneder efter den pågældende begivenhed. Overholdes denne frist ikke, skal
bidraget som udgangspunkt betales fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtog
ansøgningen om bidrag.
3.6. Sager om ændring af vilkår for separation og skilsmisse
Danske Advokater
og
Danske Familieadvokater
finder det meget
uhensigtsmæssigt, at sager om ændring af vilkår for separation og skilsmisse
behandles af Familieretshuset, da der er tale om komplekse sager, der bl.a. kræver en
indgående vejledning af parterne og eventuelt værdiansættelse af en række aktiver og
passiver, hvilket efter foreningernes opfattelse ligger ud over Familieretshusets
kernekompetencer. Betænkelighederne herved bliver ikke mindre med den foreslåede
udvidelse af Familieretshusets kompetence til også at omfatte internationale sager, jf.
lovudkastets § 2, nr. 3, jf. § 9, nr. 1.
Dommerforeningen
efterlyser en nærmere redegørelse for, hvilke afgørelser
Familieretshuset i praksis træffer i sager om ændring af vilkår for separation og
skilsmisse, herunder i hvilket omfang der er grundlag for tvangsfuldbyrdelse af disse
afgørelser. Forslaget om den internationale kompetence til at behandle sådanne sager
giver Dommerforeningen anledning til at foreslå, at der nedsættes en arbejdsgruppe
med fokus på mere praktiske problemstillinger i relation til internationalprivatretlige
forhold.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at begrundelsen for forslaget om
international kompetence i relation til sager om ændring af vilkår for separation og
skilsmisse, er, at der i forhold til retstilstanden inden den 1. april 2019 mangler regler
herom i dag. Der er ikke noget til hinder for, at Familieretshuset kan træffe afgørelse i
en sådan sag, selvom sagen har tilknytning til andre lande, idet Familieretshuset efter
§ 27 i Familieretshusloven skal indbringe en sag om ændring af vilkår for separation
og skilsmisse for familieretten til afgørelse, hvis sagen indeholder komplicerede
faktiske eller juridiske problemstillinger.
Endelig bemærkes, at ministeriet er opmærksom på spørgsmål om international
kompetence og andre internationale problemstillinger i familieretlige sager, men
7
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0008.png
ministeriet finder på nuværende tidspunkt ikke behov for at nedsætte en
arbejdsgruppe herom.
3.7. Opfølgning på ændringerne i 2019 af reglerne om adoption uden
samtykke
Institut for Menneskerettigheder
er enig i, at der kan være behov for at afskære
forældrenes ret til orientering efter § 23 i forældreansvarsloven, når barnet er blevet
midlertidigt placeret med henblik på adoption uden samtykke. Af hensyn til
overholdelse af Menneskerettighedskonventionen foreslår instituttet dog, at
orienteringsretten i stedet fratages efter § 23, stk. 3, i forældreansvarsloven. Instituttet
påpeger i den forbindelse, at bortadoptionen på dette tidspunkt ikke er endelig, og at
myndighederne derfor ikke må vanskeliggøre et muligt familieliv mellem barnet og de
oprindelige forældre.
Adoptionstrekanten
kan ikke tilslutte sig forslaget om, at forældres ret til
orientering om deres barn efter forældreansvarsloven bortfalder, når forældrenes
forældremyndighed over barnet bortfalder, fordi barnet midlertidigt anbringes hos en
adoptivfamilie med henblik på adoption, jf. lovudkastets § 4, nr. 3. Der henvises
navnlig til, at mange anbringelser efter serviceloven gennemføres på et forkert
grundlag.
Derimod bakker
Børns Vilkår
op om den prioritering af ro omkring barnets forhold,
som forslaget er udtryk for. Børns Vilkår bemærker dog, at i situationer, hvor et
adopteret barn har samvær med sine oprindelige forældre, vil orienteringsretten
kunne understøtte kontakten.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Til bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder kan Social- og
Indenrigsministeriet oplyse, at efter § 23, stk. 3, i forældreansvarsloven kan der i
særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden træffes
afgørelse om at fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden,
orienteringsretten. Denne adgang beror på en konkret vurdering af, at den
pågældende forælder har misbrugt orienteringsretten. På det tidspunkt, hvor dette kan
konstateres, kan de pågældende forælder således gennem orienteringsretten have fået
de oplysninger, der gør det muligt for dem at opsøge barnet eller de kommende
adoptanter og dermed modarbejde det kommende familieskifte. Der er derfor behov
for, at orienteringsretten automatisk bortfalder i alle situationer, hvor barnet placeres
midlertidig med henblik på adoption uden samtykke.
Fratagelse af orienteringsretten er ikke til hinder for, at barnets oprindelige forældre
søger om samvær med barnet efter § 20 a i forældreansvarsloven, og under
behandlingen af en sådan sag har de efter aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven ret til
de relevante oplysninger om barnet. Den foreslåede ordning er således ikke i strid med
retten til familieliv efter artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.
Høringssvaret fra Adoptionstrekanten giver heller ikke ministeriet anledning til at
ændre forslaget. Barnets interesse i at starte tilknytningen til adoptanterne så tidligt
som muligt med deraf følgende forbedrede muligheder for at give barnet en tryg og
stabil opvækst overstiger efter ministeriets opfattelse forældrenes interesse i at kunne
8
 L 183 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2183256_0009.png
få oplysninger om barnet efter § 23 i forældreansvarsloven under den afsluttende
behandling af adoptionssagen.
Endelig finder ministeriet finder ikke, at et bortadopteret barns oprindelige forældre
skal have ret til orientering om barnet, selvom forældrene har samvær med barnet.
Forældrenes eventuelle behov for oplysninger om barnet med henblik på at
understøtte samværet bør i disse situationer løses konkret.
9