Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 182
Offentligt
2196444_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-05-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1212663
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 4:
”Hvad
vil regeringen gøre for at forebygge, at fængsler og arresthuse ikke får en ny
række påbud næste år? Eller næste år igen?”
Svar:
Der er indhentet bidrag til brug for besvarelsen fra Justitsministeriet, som jeg henhol-
der mig til.
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og hvortil jeg kan hen-
holde mig:
”Direktoratet for Kri i alforsorgen
kan oplyse, at kriminalforsorgen, siden Styrelsen
for Patientsikkerhed varslede det sundhedsfaglige tilsyn, har haft et øget fokus på
sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgens institutioner. Det sundhedsfaglige tilsyn har
vist, at der har været behov for forbedringer, hvilket kriminalforsorgen har taget til ef-
terretning.
Efter modtagelse af tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed har kriminal-
forsorgsområderne arbejdet på at forbedre de områder, hvor styrelsen er fremkom-
met med kritikpunkter, ligesom kriminalforsorgens koncernledelse følger implemente-
ringen af forbedringerne tæt. Der er et fortsat fokus på at fastholde de forbedringer,
der er gennemført, samt på at forbedre de fagområder, der har givet anledning til kri-
tik.
Det kan i den forbindelse nævnes, at der foretages sparring på tværs af kriminalfor-
sorgsområderne, idet bl.a. det såkaldte Partnerskab for Resocialisering, hvor direkto-
ratet og alle kriminalforsorgsområder er repræsenteret på ledelsesniveau, drøfter
sundhedsbetjeningen og deler erfaringer, ligesom der under dette partnerskab er ned-
sat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra direktoratet og områdekonto-
rerne. Arbejdsgruppen fungerer som forum for erfaringsudveksling med henblik på at
ensrette opgavevaretagelsen på sundhedsområdet på tværs af kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen har i Kriminalforsorgen Syddanmark iværksat et pilotprojekt med
oprettelse af en sundhedsenhed, hvor den sundhedsfaglige ledelse forestås af en over-
læge. I Kriminalforsorgen Hovedstaden er der ligeledes oprettet en sundhedsenhed,
L 182 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at forebygge, at fængsler og arresthuse ikke får en ny række påbud næste år, til sundheds- og ældreministeren
hvor den sundhedsfaglige ledelse også forestås af en overlæge. Endelig arbejder Kri-
minalforsorgsområde Sjælland for tiden på at etablere en samlet sundhedsenhed, og
det forventes, at der vil ske ændringer i organiseringen af sundhedsbetjeningen i hele
kriminalforsorgen, når erfaringerne fra de øvrige områder foreligger. Direktoratet for-
venter, at disse forandringer i sundhedsorganisationen vil forbedre den sundhedsfag-
lige betjening i kriminalforsorgen, herunder tilsynet med behandlingssteder
e.””
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard
Side 2