Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1231011
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 25 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
”Vil
ministeren sammenholde det uniformerede personales rolle og opgaver i forbin-
delse med udlevering af lægemidler til indsatte (både receptpligtige lægemidler og
håndkøbslægemidler) med andre personalegrupper, som ikke er sundhedspersonale,
i andre institutioner som bosteder og plejehjem?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg
henholder mig til.
”Med
den foreslåede ordning vil Lægemiddelstyrelsen fastsætte krav om, at det kun
er visse sundhedspersoner med de fornødne kompetencer til at håndtere lægemidler
forsvarligt, der kan få adgang til medicinskabe eller -rum i kriminalforsorgens institu-
tioner. Det er således kun visse sundhedspersoner, der efter en læges konkrete ordina-
tion får mulighed for at opsplitte og dosere receptpligtige lægemidler herfra til en ind-
sat. Med foreslåede ordning har det uniformerede personale således ikke i udgangs-
punktet adgang til receptpligtige lægemidler, før disse er doseret og klar til udleve-
ring.
Lægemiddelstyrelsen forudsætter, at det uniformerede personale vil kunne få udleve-
ret det klargjorte receptpligtige lægemiddel, f.eks. to tabletter eller et glas med op-
hældt oral væske, fra medicinskabet eller -rummet og herefter udlevere lægemidlet til
den indsatte. Ordningen medfører således, at det uniformerede personale har en be-
grænset kontakt med receptpligtige lægemidler, og først når de er gjort klar af en
sundhedsperson til den enkelte indsatte.
Andre institutioner, der ikke anses som behandlende institutioner efter lægemiddello-
ven, som f.eks. bosteder og plejehjem, er underlagt de regler, der i dag gælder for kri-
minalforsorgen. Det betyder, at der ikke hér gælder regler, som dem der forslås at
skulle gælde for lægemiddelhåndtering i kriminalforsorgens institutioner som beskre-
vet ovenfor.
På den baggrund vurderes det, at det uniformerede personale i kriminalforsorgen i
udgangspunktet
–
såfremt den nye ordning vælges på en institution og receptpligtige
lægemidler dermed opbevares uden, at de endnu er ordineret til den enkelte - vil
have væsentlig mindre kontakt med receptpligtige lægemidler, end personer, der ikke
er sundheds-personer, vil kunne have det på bosteder og plejehjem m.v., hvor der ikke