Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-06-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 1911137
Dok. nr.: 1230986
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. maj 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 22 til L 182 (Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler (Kriminalforsor-
gens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
”Er
alle lægemidler omfattet af den foreslåede ordning med medicinskabe? Og hvis
ikke, hvilke lægemidler er ikke omfattet?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg
henholder mig til.
”Lægemiddelstyrelsen
vil med den foreslåede bemyndigelse fastsætte krav om, at det
er den ansvarlige læge, der vil kunne rekvirere lægemidler til medicinskabe eller -rum i
institutionen.
Den ansvarlige læge vil i udgangspunktet kunne rekvirere alle receptpligtige lægemid-
ler, der er relevant for behandlingen af indsatte, dog med undtagelse af de lægemid-
ler, der kun må udleveres til sygehuse eller kun må ordineres af visse lægefaglige spe-
cialer. Der vil i den påtænkte bekendtgørelse blive henvist til bekendtgørelse om re-
cepter og dosisdispensering af lægemidler, hvor de receptpligtige lægemidler inddeles
i udleveringsgrupper.
Det vil være den ansvarlige læges ansvar, at der kun rekvireres lægemidler i mæng-
der, der står i rimeligt forhold til behovet i det enkelte fængsel eller arresthus med
medicinskabe eller -rum.
Muligheden for at opbevare håndkøbslægemidler uden for den foreslåede ordningens
medicinskabe eller -rum vil omfatte alle håndkøbslægemidler, der for den almindelige
befolkning kan købes på apoteker og hos detailforhandlere med relevant tilladelse.
./.
Der kan videre henvises til Lægemiddelstyrelsens påtænkte udmøntning af lovforsla-
gets bemyndigelse, som beskrevet i svaret på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål
nr. 5 til lovforslaget, L 182.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard