Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af lov om lægemidler. (Kriminalforsorgens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsorgens institutioner).

Af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 29.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiets ordfører. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler her, handler helt grundlæggende om at afbureaukratisere dele af vores offentlige sektor og om at skrue ned for de nogle gange lidt for stive krav og regler, der er blevet lagt ned over den offentlige sektor, og i stedet have tillid til, at ansatte rundtomkring faktisk godt kan finde ud af at håndtere sagerne på en fornuftig måde.

Helt konkret skal lovforslaget gøre det nemmere at håndtere medicin i Kriminalforsorgens institutioner, det gælder især fængsler og arresthuse. Det skal ikke bare spare penge, men også tid og ressourcer for de ansatte i Kriminalforsorgen, som i forvejen løber meget stærkt. Samtidig skal forslaget også gerne give bedre vilkår for indsatte. I dag er reglerne for opbevaring af medicin til indsatte i landets fængsler temmelig strikse. Selvfølgelig skal der være stram kontrol med medicin i vores fængsler, både af sundhedshensyn og fordi det jo altid kan risikere at føre til misbrug eller ulovligt videresalg mellem indsatte. Så derfor handler det jo om at finde den rette balance, og der er altså plads til at forbedre de nuværende regler.

Som reglerne er i dag, må Kriminalforsorgen kun indkøbe medicin til den enkelte indsatte. Det gælder både receptpligtig medicin, men også håndkøbsmedicin. Det betyder f.eks., at man ikke kan have en stor stak hovedpinepiller liggende i et medicinskab, som man så kan udlevere til forskellige indsatte, når behovet er der. Man skal altså have en særskilt pakke hovedpinepiller til hver enkelt indsat, som så skal ligge klart adskilt fra andre indsattes hovedpinepiller. Det giver selvsagt en række praktiske problemer ude i fængslerne og betyder ekstra arbejde for personalet, som altså skal løbe ud og købe en ny pakke hovedpinepiller, når en ny indsat har hovedpine. Det kan jo også risikere at skade indsatte i akutte tilfælde, hvor de så skal afvente, at en ansat henter håndkøbsmedicin på apoteket, eller at en læge skal lægge vejen forbi.

Ved at lovforslaget giver Kriminalforsorgens institutioner mulighed for at fordele, opsplitte og udlevere lægemidler uden en særlig tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, er der altså også mulighed for at øge effektiviteten. Dermed kan de enkelte institutioner indkøbe større partier medicin og derefter udlevere dem til indsatte, når der er behov for det.

Alt i alt et ganske fornuftigt forslag, der afskaffer nogle lidt for rigide regler og giver bedre mulighed for at tilrettelægge arbejdet ude på de enkelte institutioner. Og derfor kan vi selvfølgelig støtte forslaget, især når vi også har øje for, at det her forventes at give en årlig besparelse på mere end 25 mio. kr., som vi er sikre på kan gøre mere nytte andre steder rundtomkring i vores velfærdssamfund.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ordfører er fra Venstre. Hr. Martin Geertsen.

Tak. Venstre kan tilslutte sig lovforslaget, som jo åbner for, at ansatte i Kriminalforsorgens institutioner får mulighed for at fordele, opsplitte og udlevere lægemidler til indsatte og beboere. Og vores tilslutning udspringer jo af tilslutningen til muligheden for en mere rationel anvendelse af medicin på den ene side, og på den anden side et ønske om at begrænse de administrative udgifter i det omfang, det er muligt. Og som vi forstår det, mener både Kriminalforsorgen samt de implicerede ministerier, at den nuværende ordning dels forsinker behandlingen, dels er administrativt bøvlet. Og så er den voldsomt dyr. Så når Venstre støtter lovforslaget, siger jeg det jo vel vidende, at al omgang med medicin skal ske med fornuft og på en måde, som sikrer korrekt opbevaring, udlevering og indtag. Og derfor vil vi også i udvalgsarbejdet dykke lidt ned i, om lovforslaget nu også sikrer, at udlevering af medicin bliver organiseret på en måde, så der er fastlagt et overordnet og entydigt ledelsesmæssigt ansvar, og at den daglige håndtering understøttes af tydelige retningslinjer og instrukser. Når det er sagt, har jeg meget svært ved at forestille mig, at vi ændrer opfattelse af vores tilslutning til det her lovforslag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt.

Mange tak. Jamen de tidligere ordførere har jo fortalt om splitning og udlevering af medicin. Det var jo, som det var i gamle dage på vores plejehjem – dengang det hed alderdomshjem. Der havde man jo et skab med medicin i, og så gav man, alt efter hvad det var. Efterhånden blev det så personificeret, så hver enkelt skulle have sin egen medicin, og det har så givet de her udfordringer, som man har set i kriminalforsorgen.

Forslaget er jo, sådan lige når man ser det, positivt og noget, som vi godt kunne tænke os at se os selv i – på visse betingelser. Styrelsen for Patientsikkerhed var på besøg i de forskellige fængsler sidste år, og de vil fortsætte her i 2020, og der var anledning til stor, stor kritik. Det, som man så, var, at det kørte rigtig gammeldags. De journalførte på papir, de havde mange overarbejdstimer, de var plaget af stress, der var fravær af instrukser fra ledelsen, der var ikke sygefagligt kendskab, og der var forældet journalsystem og følelsen af at stå alene med et stigende antal indsatte, som bare blev dårligere og dårligere. Det er nu dem, vi giver nogle beføjelser. Så hvis vi skal være med til at give dem nogle beføjelser, skal det her søreme være i orden.

Dansk Sygeplejeråd har haft flere artikler om det. F.eks. Jyderup Fængsel fik i sommeren 2019 et alvorligt påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og det var faktisk startskuddet til, at man gik alle fængsler og arresthuse igennem. Ved årsskiftet havde Styrelsen for Patientsikkerhed været på 17 besøg; 11 tilsynsrapporter er offentliggjort, og 7 tilfælde har udløst et påbud, fordi fængsler eller arresthuse havde kritiske eller større problemer af betydning for patientsikkerheden. Selv om det er kriminelle borgere, der sidder der, skal vi altså sikre, at der er en patientsikkerhed. Derfor ønsker vi en redegørelse for, at man har rettet op på de her ting. For problemet er jo også, at det her går ind over andre ministerier, og derfor bliver vi nødt til i udvalgsarbejdet at få Justitsministeriet ind over for at fortælle, hvad man har gjort ved det.

Der er også en del spørgsmål, som jeg vil stille i forhold til det her arbejde, men jeg tror, at meget af det vil komme til at handle om justitsministerens område. Jeg mener ikke, at vi kan sige ja til det her, hvis det stadig væk ser sådan ud derude. For hvis vi begynder at sige, at der er åbent for medicin, hvis man ikke engang kan journalføre, så er det kritisk. Men det regner jeg med at vi tager op under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører, som får ordet, er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Det er jo igen Kirsten Normann Andersen, som jeg er standin for, men det er faktisk lidt interessant for mig at have det her lovforslag, for jeg har interesseret mig rigtig meget for sundhedsplejen i fængslerne, og det er en fornøjelse at høre fru Liselott Blixts tale, for hun opsummerer meget godt, hvad der er udfordringen derude.

Jeg har faktisk her i foråret været ude at aflægge to arrester og fire fængsler besøg for at høre om deres sundhedspleje. En af de ting, som de vedvarende nævnte, var faktisk det her med medicinen, som vi jo i dag skal tage stilling til. Jeg tror, det er et godt og et rigtigt forslag, men fru Liselott Blixt har jo ret i, at vi skal sørge for, at grundlaget er godt derude. Jeg bruger selv meget sjældent Panodil og den slags, men det ved jeg at der er andre der gør, og det er der i hvert fald også indsatte der gør. Det, der er virkeligheden derude nu, er, at hvis en indsat skal have en Panodil, som man jo normalt kan købe i håndkøb, så skal en læge udskrive det på recept, og man skal sende en taxa til det nærmeste apotek efter den pakke Panodil. Så er det bare noget rigtig skidt, hvis det her sker i aftentimerne, for så er der måske slet ikke et apotek i nærheden, og så må personalet sige til den pågældende indsatte: Jamen du kan først få en Panodil i morgen, når lægen har udskrevet den og der er et apotek, der har åbent. Det er klart, at det giver nogle udfordringer for den enkelte indsatte, for det er selvfølgelig ikke rart at være uden det smertestillende, hvis man har brug for det, men det giver også nogle konflikter med personalet – det er klart – fordi det kan være svært at forstå, hvorfor man ikke bare kan få den Panodil, som man ville have kunnet købe i et supermarked.

Det her har ikke kun handlet om Panodiler; det har sådan set også handlet om vitaminpiller og om proteinpulver, som er noget, der normalt har været solgt i den fængselsbutik, som de indsatte har kunnet handle i, og der har man altså også måttet sige, at det kan de ikke gøre fremover på grund af den nugældende lovgivning. Så jeg synes, det har været stærkt problematisk, og det er fint, at der bliver blødt op på de regler, men jeg er sådan set enig i, at vi skal have kigget sundhedsplejen i fængslerne ret meget mere efter i kortene.

Noget af det sidste, jeg vil nævne i dag – og der er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke har den rigtige sundhedsminister her, men vi kan jo spørge ind til det i forhandlingerne – er nemlig det her med den manuelle bogføring derude. Altså, sundhedsplejen i kriminalforsorgen er ikke digitaliseret, og det mener jeg faktisk at vi har en ret stor forpligtigelse til at få rettet op på. For hvad betyder det konkret derude? Ja, det betyder, at når en indsat skal ind på et hospital, er man nødt til at tage den manuelle journal og sende ind til hospitalet, og det er man ikke vant til på hospitalet, fordi alting er digitaliseret. Så der er risiko for, at det bliver forlagt, og at det ikke bliver opdateret, og det giver alle mulige problemer. I forhold til henvisninger har man i kriminalforsorgen en mappe med de indsattes henvisninger, og hvis man så kan huske, at hov, der er da egentlig gået lidt tid, og hvorfor har vi ikke hørt noget til det, så kan man gå ind manuelt og bladre det igennem. Og det giver altså en rigtig, rigtig dårlig opfølgning, og de indsatte kan ikke forstå det. Jeg får tit mails om det: Hvorfor sker der ikke noget, når jeg har brug for sundhedspleje?

Så der er virkelig brug for, at vi får digitaliseret den sundhedspleje, og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang med det. Men det kan jo også være et spørgsmål, vi tager op under udvalgsbehandlingen. Jeg tror nu, at det her lovforslag er godt, men det er klart, at vi skal sikre kvaliteten i det hele vejen rundt. Tak.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Lovforslaget her giver som sagt Kriminalforsorgens institutioner mulighed for at fordele, opsplitte og udlevere lægemidler uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det indebærer, at institutionerne får mulighed for at opbevare lægemidler i medicinskabe eller -rum, hvorfra der kan ske opsplitning og herefter udlevering af f.eks. enkelte tabletter til den enkelte indsatte. Lægemidler vil som udgangspunkt blive rekvireret til medicinskabet eller -rummet og vil ikke blive indkøbt til den enkelte indsatte. De nuværende regler betyder, at der som udgangspunkt ikke må være medicin, som er til indsatte mere generelt, i fængsler eller arresthuse, dvs. at arresthuse ikke må indkøbe f.eks. almindelige hovedpinepiller for at kunne give dem til indsatte, der får hovedpine. De må heller ikke have medicin, som er receptpligtig, og som mange indsatte bruger; det skal indkøbes separat til den enkelte indsatte. Det har ført til bl.a. livlig sortbørshandel med håndkøbsmedicin i danske fængsler, og det er jo helt utilfredsstillende. Derfor er en lovændring tiltrængt. I lighed med nogle af de tidligere ordførere ser vi dog, at der er nogle problemer i forhold til digitalisering af journalføring, og det imødeser vi også er noget af det, vi kan arbejde med i udvalgsbehandlingen.

Derudover mener vi, at der er nogle elementer i lovforslaget, som er lidt upræcise – f.eks. hvilken medicin er det, der er omfattet, og hvordan skal det behandles? Med forslaget giver vi Lægemiddelstyrelsen bemyndigelse til at lave en bekendtgørelse, der skal sikre retningslinjer for medicin til indsatte i arrester og fængsler. Og Lægemiddelstyrelsen er gode til at finde løsninger, men vi mener, at det er lidt for usikkert, at de får bemyndigelsen til f.eks. at beslutte, hvilke krav der skal gælde for dem, der håndterer medicin. Der kunne vi godt have et ønske om, at Lægemiddelstyrelsen kommer med et forslag til udvalget om, hvordan den her problematik kan løses, så vi også får en mulighed for politisk at tage stilling til, under hvilke former medicinen skal kunne udleveres, og hvilke krav vi kan stille i forbindelse med det.

Derudover er der en anden problematik, som vi gerne vil have afklaret, og det handler om, at uniformeret personale nu også skal være lægemedhjælpere, altså f.eks. i abstinensbehandling. Det kan let risikere at blive en sammenblanding af roller, der indebærer en risiko for at skade arbejdet i fængslerne og i arresthusene. Der fremgår det f.eks. af høringssvarene, at DIGNITY foreslår, at Lægemiddelstyrelsen kommer til at tage stilling til den her problematik og kommer med et bud på en løsning over for udvalget. Og vi ser også gerne i udvalgsbehandlingen, at det forslag kan imødekommes. Men fra Enhedslistens side kan vi bakke op om lovforslaget, og jeg skulle hilse fra den radikale ordfører og sige, at det gør Det Radikale Venstre også.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi har jo et problem her, som skal løses, så reglerne for håndtering af medicin i Kriminalforsorgens institutioner efterleves. Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterede jo i 2019, at en række af Kriminalforsorgens institutioner ikke levede op til de krav til håndtering af lægemidler, der følger af lægemiddellovgivningen. Det skal der naturligvis være styr på, så der ikke sker fejlmedicinering. De indsatte skal have den medicin, som de er ordineret. Samtidig skal man selvfølgelig også have mulighed for at håndtere håndkøbsmedicin på forsvarlig vis. Sådan som jeg lige umiddelbart ser det, udestår der et problem i forhold til det fælles medicinkort, så man sikrer, at man får indberettet på korrekt vis i forhold til medicin, der ikke står på navn. Men det må kunne løses hen ad vejen. I hvert fald er det sådan, at vi fra Det Konservative Folkepartis side støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Hashen flyder i fængslerne, men man kan ikke købe Panodil. Så man kan godt ryste lidt på hovedet og sige, at det vist ikke hænger helt sammen. Det er fint med det her forslag, altså at man åbner op for, at de både kan ordinere det, og måske også, at de indsatte kan købe noget helt basalt håndkøbsmedicin i de kiosker, som de har i fængslerne, hvis man også går den vej i det her. Så skal vi selvfølgelig stadig væk kigge på, at der ikke sker en fejlmedicinering, men det hører jeg også flere vil have fokus på i udvalgsarbejdet. Så Nye Borgerlige kan godt støtte forslaget.

Tak. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Lægemiddelstyrelsen har generelt en meget bureaukratisk tilgang til spørgsmålet om lægemidler. For nogle år siden var fru Eva Kjer Hansen og jeg på en tour de afbureaukratisering, og der fandt vi ud af, at man i medicinskemaerne i ældreplejen skulle opføre salgsnavnene på medicin, altså ikke det aktive stof og dosis, men salgsnavnet. Samtidig skal der jo købes det billigste, det, der hedder generisk substitution, så de her arme mennesker i hjemmeplejen skulle hele tiden gå og skifte salgsnavnene ud, fordi det skulle svare til det produkt, der lige for tiden var det billigste. Det er jo helt skørt, og vi fik det afskaffet, så man i dag kan skrive det aktive stof og dosis og så ikke skifte det ud hele tiden. Det er sådan, Lægemiddelstyrelsen arbejder, og det er simpelt hen for bureaukratisk.

Det her forslag repræsenterer simpelt hen en utrolig fornuftig afbureaukratisering, for retstilstanden, som den er nu, er simpelt hen alt, alt for bureaukratisk og afspejler en alt for bureaukratisk måde at arbejde på. Så den her fornuftige afbureaukratisering så vi gerne mere af, men vi bakker det her lovforslag op. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi giver ordet til den fungerende sundheds- og ældreminister. Værsgo.

Jeg vil igen gerne sige tak for en god debat om lovforslaget om kriminalforsorgens fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Der er tale om et forslag, som er fornuftig afbureaukratisering, som hr. Henrik Dahl var inde på før. Med lovforslaget får kriminalforsorgens institutioner mulighed for at fordele, opsplitte og udlevere lægemidler uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Forslaget indeholder samtidig forslag om, at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte de nærmere regler for kriminalforsorgens håndtering af lægemidler. I praksis betyder forslaget, at kriminalforsorgens institutioner vil få mulighed for at opbevare receptpligtige lægemidler i medicinskabe eller -rum, hvorfra der kan ske opsplitning og herefter udlevering af f.eks. enkelte tabletter til de indsatte.

Desuden vil der som en del af den foreslåede ordning blive indført en mulighed for, at kriminalforsorgens institutioner kan fordele, opsplitte og udlevere håndkøbslægemidler, som ikke er ordinerede af en læge. I dag skal håndkøbslægemidler, der skaffes af institutionerne, være tiltænkt en konkret indsat, og der må ikke udleveres enkelte tabletter fra en pakning til andre indsatte, selv om et fængsel har en pakke liggende. Det er det, som flere har været inde på, altså det her med, at man går ned og henter en pakke Pamol eller Panodil, og så er den kun tiltænkt en enkelt indsat; er der en anden indsat, der har brug for den samme tablet, jamen så skal der købes en ny pakke. Det virker, som det blev sagt før, unødigt bureaukratisk. Lad os komme videre og væk fra den ordning.

Lægemiddelstyrelsen vil med bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslaget bl.a. kunne fastsætte regler om sikker opbevaring af håndkøbslægemidler, så udlevering af f.eks. hovedpinepiller til en indsat kan ske hurtigt, uden at den indsatte skal afvente, at de ansatte i institutionen indkøber dem. Forslaget vil således forbedre de indsattes mulighed for hurtig behandling. Herudover vil forslaget reducere kriminalforsorgens forventede merudgifter til lægemiddelhåndtering med ca. 26 mio. kr. årligt.

Jeg håber, at lovforslaget her vil få en god udvalgsbehandling, og jeg besvarer naturligvis de spørgsmål, som udvalget måtte have undervejs. Så vil jeg sige, at vi jo har hørt forskellige spørgsmål, men igen i den her debat var Dansk Folkepartis fru Liselott Blixt årvågen og vaks ved havelågen i forhold til hele den her håndtering, med hensyn til hvad der skal være af regelsæt osv. Og der er tanken den, at det er Lægemiddelstyrelsen, der laver nogle retningslinjer, som skal være lavpraktiske og til at have med at gøre, sådan at den enkelte ansatte ved, lige præcis hvordan han eller hun kan gøre det på tryg vis. Og man er også ved at finde en løsning, i forhold til hvordan man laver bogføringen fremadrettet.

Jeg har skrevet med ministeriets folk, og man er ved at undersøge, hvordan man sikrer, at Folketingets Sundhedsudvalg holdes løbende ajour, bliver tæt orienteret om det her arbejde og får mulighed for at følge de retningslinjer, der bliver givet på det her område. For vi har kun den intention at være i tæt dialog og sparring med jer som ordførere, så det slutprodukt, der kommer, bliver så godt som muligt og så trygt for de ansatte som overhovedet muligt. Så tak til bl.a. fru Liselott Blixt for det her indspil, som var meget konstruktivt og nyttigt.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.