Erhvervsudvalget 2019-20
L 181
Offentligt
2184621_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
03. maj 2020
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 181 stillet af udvalget den 1. maj 2020
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF), Theresa Bang Andersen
(SF), Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Hvor meget dyrere vil det blive for statskassen at forlænge afbetalingstiden
for rejsebranchen fra de gældende 6 år til en længere årrække? Spørgsmålet
bedes besvaret for de yderligere enkelte års forlængelse frem til 12 år.
Svar:
Regeringen har i forbindelse med statsstøttegodkendelsen arbejdet for at
forhandle de bedst mulige vilkår for tilbagebetalingen
også for den før-
ste fase af ordningen. Her var det vurderingen, at en tilbagebetaling over
seks år var det bedste udfald. De seks
år følger af Kommissionens ”tem-
porary freamwork”
for statsstøtte, hvorfor der ikke er oplyst, hvad om-
kostningerne er for en længere løbetid. Kommissionens klare udgangs-
punkt er, at de statsstøtteordninger, der iværksættes som følge af Covid-
19, kun kan ydes for en sådan begrænset periode. Den ramme på seks år,
der er fastsat i
"temporary framework",
er således fastsat for at sikre, at
statsstøtten kun er målrettet den nuværende situation vedr. Covid-19.
Regeringen er optaget af at sikre så gode tilbagebetalingsvilkår for bran-
chen som muligt, hvorfor emnet vil blive genbesøgt med Kommissionen i
forbindelse med forlængelsen af ordningen frem til og med den 10 maj og
lovforslaget, der justerer tilbagebetalingsmodellen. De nye tilpasninger
kræver, at der skal der ske en orientering af Kommissionen, da det berører
den statsstøttegodkendelse, som Kommissionen afgav i forbindelse med
optagelsen af statsgarantien på 1,5 mia. kr.
På baggrund af branchens opfordringer om at afsøge mulighederne for en
længere tilbagebetalingsperiode for lånet, vil Erhvervsministeriet i samme
ombæring genoptage drøftelsen med Kommissionen om vilkårene for stats-
støttegodkendelsen, herunder løbetiden.
Denne drøftelse er stadig i sin indledende fase, og Erhvervsministeriet ved
derfor på nuværende tidspunkt ikke, hvordan Kommissionen vil stille sig
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 181 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om at forlænge afbetalingstiden ud over de 6 år – til f.eks. 12 år - og om det er foreneligt med EU's regler om statsstøtte, til erhvervsministeren
2/2
hertil, herunder hvilke vilkår og omkostninger der vil skulle lægges til
grund for en evt. længere løbetid.
Derudover henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 9.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup