Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 181 stillet af udvalget den 1. maj 2020
efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål:
Hvordan og hvilke konsekvenser vil det få, hvis en række rejseudbydere
melder sig ud af Rejsegarantifonden?
Svar:
Rejseudbydere, der er registreret i Rejsegarantifonden, skal stille en garanti
over for fonden. Garantibeløbet kan af fonden kræves indbetalt til dækning
af de økonomiske krav, som rejses mod fonden i tilfælde af den pågældende
rejseudbyders konkurs.
Såfremt den ovennævnte stillede garanti ikke er tilstrækkelig til at dække
fondens forpligtelser i tilfælde af konkurser, vil de øvrige omkostninger i
forbindelse med konkursen blive dækket af fondens formue. Rejseudby-
derne bidrager til fondens formue gennem løbende betaling af et formue-
opbyggende bidrag. Størrelsen af dette bidrag fastsættes af fondens besty-
relse.
Rejseudbyderne skal desuden hvert år betale et administrationsbidrag til
fonden.
Såfremt en række rejseudbydere melder sig ud af Rejsegarantifonden, vil
der være færre rejseudbydere, der bidrager til opbygningen af fondens for-
mue. Omvendt vil fonden ikke skulle dække omkostningerne i tilfælde af,
at de pågældende rejseudbydere går konkurs, og risikoen for træk på fon-
dens midler mindskes derved.
Det følger af lov nr. 326 af 31. marts 2020 om en udvidelse af fondens
dækningsområde, at Rejsegarantifonden indtræder i den rejsendes oprinde-
lige krav mod rejseudbyderen i tilfælde, hvor der er ydet godtgørelse og
refusion i medfør af loven i forbindelse med en annulleret eller afbestilt
rejse. Bestemmelsen skal sikre, at rejseudbydere, der har draget nytte af
ordningen, ikke efterfølgende iværksætter tiltag til at undgå eller reducere
deres betaling af det formueopbyggende bidrag. Det skal således ikke være
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk