Løsningsforslag til rejsebranchens hjælpepakke
1.
Hjælpepakke eller lån
Man må først og fremmest skelne mellem, om det her er en hjælpepakke til rejsebureauerne,
som skal medvirke til at forbedre likviditeten hos rejsebranchen i form af et lån, eller om det er
et lån for at sikre forbrugerbeskyttelsen i disse ekstraordinære tider. Hvis der ikke havde været
det særlige forbrugerbeskyttelseskrav, kunne rejsebranchen muligvis nøjes med de almindelig
hjælpepakker søsat af Folketinget. Der er kun behov for en særlig hjælpepakke, fordi der er et
særlig krav overfor os, som ikke gælder andre brancher.
Flere erhvervsordførere og erhvervsministeren selv sagde d. 30. april 2020 i Folketinget, at det
var en særlig ordning for rejsebranchen. Hermed hentydes, at Folketinget selv mener, at de
hjælper rejsebranchen ekstraordinært. Implicit siges det, at hvis Folketinget tager skridtet videre
med for eksempel tilskud, så vil andre brancher herefter også kræve lignende hjælp, der
formodentligt ikke ville være muligt at imødekomme. Det er derfor vigtigt at pointere, at hvis
man havde suspenderet pakkeloven og tilbudt forbrugeren et fradrag eller tilskud direkte -
ligesom man valgte at suspendere epidemiloven, der ville havde givet rejsebranchen mulighed
for erstatning (jvf. Lars Boje Mathiesens tale i Folketinget d. 30. april 2020) - så havde man ikke
stået med denne ekstraordinær situation. Det havde også været administrativt nemmere og
sparet alle – inkl. Folketinget - en masse tid og penge. Det kan dog stadigvæk nås, hvis der er
politisk vilje for det.
2.
Grundlæggende problemstilling og bæredygtig løsning
Den grundlæggende problemstilling i alt det her er derfor den særlige forbrugerbeskyttelse, som
man har skruet sammen i Danmark. Det er IKKE forbrugerbeskyttelsen rejsebranchen er imod.
Tværtimod. Det er til gengæld modellen man efterhånden må erkende, som ikke er bæredygtig.
Rejsebureauerne skal tilbagebetale det fulde beløb, også når det er uforskyldt, og ikke kun i
tilfælde af misligholdelse. I denne ekstraordinære situation bliver man nødt til, på den korte
bane, at finde en løsning udenom denne forbrugerbeskyttelse, således at forbrugeren modtager
sine penge, men at hvor det samtidig heller ikke påvirker rejsebranchen negativt. Rejsebranchen
har IKKE skyld i Corona-krisen, og derfor burde en decideret regning heller ikke tilfalde os.
Men set i lyset af denne krise og de ændrede tilstande i forhold til dengang pakkeloven
oprindeligt blev vedtaget, skal man på længere sigt også lave pakkeloven om. Hertil foreslåes, at
man enten kan oprette en fond, hvor der bidrages med et fast beløb pr. solgt rejse for at sikre
dækning, eller der kan oprettes en privat- eller hybrid forsikringsmodel, hvor for eksempel 50%
er dækket af en fond og 50% er en selvrisiko forbrugerne har, der endvidere kan dækkes af
private forsikringer.
Man skal huske, at regeringen ikke valgte at kalde hjemrejserne i forbindelse med lukning af
grænserne for evakuering/force majeure, og derfor var det forbrugeren selv, der måtte betale
for sin hjemrejse, medmindre der var tale om en pakkerejse. Forbrugere, der selv havde købt
deres billetter online m.m. skulle altså selv betale, og regeringen havde hverken behov eller lyst
til at dække deres beløb. Hertil blev arrangørere af pakkerejser dog ekstra hårdt ramt, idet de er