Indfødsretsudvalget 2019-20
L 180 Bilag 5
Offentligt
2191290_0001.png
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
Slotsholmsgade 10
2116 København K
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325640
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. XXX.XX
11. MAJ 2020
SUSPENSION AF HÅNDTRYKSKRAVET I
INDFØDSRETSSAGER
Kære Mattias Tesfaye
Institut for Menneskerettigheder har valgt at rette denne henvendelse
til dig i lyset af den ekstraordinære situation, der er opstået for
ansøgere om indfødsret på grund af smitterisikoen i forbindelse med
COVID-19 og sundhedsmyndighedernes anbefaling om ikke at give
hånd.
Vi har fulgt førstebehandlingen af L 180 Forslag til indfødsrets
meddelelse, hvor der helt logisk blev argumenteret for at suspendere
håndtrykskravet i forbindelse med grundlovsceremonierne, så længe
sundhedsmyndighederne anbefaler, at man undlader at give hånd.
Suspensionen af håndtrykskravet vil hjælpe de ansøgere, som er
optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, og som uden en
suspension vil være afskåret fra at få indfødsret, så længe det ikke
anses som forsvarligt at give hånd.
På nuværende tidspunkt er problemet med håndtrykskravet størst for
de omkring 1000 ansøgere, som var optaget på efterårets lovforslag om
indfødsrets meddelelse og for en dels vedkommende også på forrige
forårs lovforslag, som bortfaldt på grund af folketingsvalget. Det betød,
at de ikke kunne blive danske statsborgere i 2019, og det har de indtil
videre heller ikke kunnet i 2020, hvis de bor i en kommune, som ikke
nåede at afholde en grundlovsceremoni før den 7. marts 2020, da
Udlændinge- og Integrationsministeriet anbefalede, at planlagte
ceremonier blev udsat på grund af smitterisikoen.
Den lange ventetid på at få statsborgerskab udgør et problem i forhold
til artikel 10 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, hvorefter
ansøgninger om statsborgerskab skal behandles inden for en rimelig tid.
 L 180 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet
For de enkelte ansøgere kan problemerne være af helt konkret
karakter, f.eks. kan nogle ikke som planlagt påbegynde en
politiuddannelse, hvilket kræver dansk statsborgerskab. Ventetiden er
et særligt stort problem for ansøgere med større børn, der som
bipersoner skulle have statsborgerskab sammen med forældrene. Børn,
som måske var 15 år, da en af deres forældre søgte om indfødsret, kan i
løbet af den lange ventetid være fylde 18 år og dermed blive afskåret
fra at få dansk statsborgerskab sammen med forælderen. Dette
problem ved vi, at du selv tidligere har været opmærksom på og i anden
forbindelse har forsøgt at løse ved en ændring af bekendtgørelsen om
afholdelse af grundlovsceremonier.
Under førstebehandlingen af L 180 blev det drøftet, om man kunne
undgå, at ansøgerne og deres børn kommer til at vente urimeligt længe
på at få dansk statsborgerskab, fordi det ikke kan garanteres, at
kommunerne vil kunne afholde grundlovsceremonier på denne side af
sommerferien. En hastebehandling af lovforslaget vil ikke helt kunne
løse problemet. Det er baggrunden for, at vi retter denne henvendelse
til ministeren om et løsningsforslag.
Vi foreslår, at der fremsættes et ændringsforslag til L 180 § 4, som har
følgende indhold:
Kravet i § 3, stk. 1, i lov nr. 1553 af 27. december 2019 om indfødsrets
meddelelse om, at personer, som er omfattet af bestemmelsen, skal
trykke myndighedens repræsentanter i hånden i forbindelse med
deltagelse i en grundlovsceremoni, suspenderes for de personer, der er
omfattet af bestemmelsen, og som endnu ikke har deltaget i en
grundlovsceremoni.
Instituttet foreslår, at denne bestemmelse tilføjes et stk. 2 om, at
•
ansøgerne fra efterårets lovforslag erhverver indfødsret med
virkning fra den 7. marts 2020, når de deltager i en
grundlovsceremoni og i den forbindelse opfylder de betingelser,
som stilles til ansøgere ved deltagelse i en grundlovsceremoni
(bortset fra håndtrykskravet).
Ændringen vil betyde, at de pågældende som forventet kan anses som
danske statsborgere fra dette forår, hvilket især vil have stor betydning
for ansøgere med børn, som i tiden efter den 7. marts 2020 og frem til
juli/august 2020 er fyldt eller fylder 18 år, og som uden denne ændring
kan miste retten til som bipersoner at få indfødsret sammen med deres
forældre.
2/3
 L 180 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 13/5-20 fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende brev om suspension af håndtrykskravet
2191290_0003.png
Ændringen vil også have den fordel, at indfødsretsmyndighederne ikke
vil få ekstraarbejde med senere at skulle forlodsbehandle ansøgninger
om indfødsret fra de pågældende unge mennesker.
Det skal bemærkes, at Danmark tidligere har vedtaget sådan
særlovgivning med henblik på at løse et konkret opstået problem.
Det skete med vedtagelsen af Lov Nr. 380 af 12. juli 1946 om
Generhvervelse af Indfødsret i visse Tilfælde m.m. Denne lov gav dansk
statsborgerskab til personer, som var flygtet til Sverige fra den 29.
august 1943, og som i tiden frem til den 1. juni 1945 havde mistet deres
danske indfødsret ved at erhverve svensk statsborgerskab. I medfør af
loven generhvervede de pågældende deres danske statsborgerskab,
hvis de inden den 1. september 1946 havde bosat sig i Danmark.
Denne lov fra 1946 indeholdt desuden en bestemmelse, § 4, om, at i
alle forhold, hvor besiddelsen af dansk indfødsret var af betydning, sås
der bort fra, at den pågældende i tiden efter den 28. august 1943 havde
været svensk statsborger. Man anså det for rimeligt, at de pågældende
blev stillet, som om nødsituationen under besættelsen aldrig havde
fundet sted (jf. lovforslagsbemærkningerne til § 4).
Instituttet har sendt kopi af dette brev til Folketingets
Indfødsretsudvalg.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Konstitueret direktør
Eva Ersbøll
Seniorforsker
3/3