Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 23.04.2020. 1. behandling 05.05.2020. Betænkning 11.06.2020. 2. behandling 16.06.2020. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 18.06.2020).

Det Konservative Folkeparti har meddelt mig, at de ønsker at tage ændringsforslag nr. 1-15 i tillægsbetænkningen tilbage.

Dansk Folkeparti har meddelt mig, at de ønsker at optage disse ændringsforslag.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Fru Marie Krarup, værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne takke Det Konservative Folkeparti for at stille 15 fornuftige ændringsforslag til lovforslaget om indfødsret. Ændringsforslagene drejer sig om, at man ikke skal give statsborgerskab til kriminelle, og derfor har man pillet de 15 personer, der har betingede og ubetingede fængselsdomme, af lovforslaget. Det synes vi er en god idé. Vi har i Dansk Folkeparti længe arbejdet for, at der ikke skal tildeles indfødsret, dvs. statsborgerskab, til kriminelle.

Desværre mistede Det Konservative Folkeparti modet og fandt ud af, at de ikke turde stille ændringsforslagene, og derfor ville de trække dem. Derfor har vi i Dansk Folkeparti så bedt om at få lov til at overtage dem, og det har vi så kunnet. Der er nogle, der springer op som en løve og falder ned som et lam, men vi tør godt fortsætte løvekursen og fastholde ændringsforslagene, og komikken bliver jo eklatant, når vi her ved punkt nr. 14 i dag skal stemme om det beslutningsforslag, som De Konservative så fornuftigt har fremsat, hvor de netop foreslår, at man ikke skal give indfødsret til kriminelle. Selv at stille ændringsforslagene her i Folketingssalen tør de altså ikke, men jeg har så hørt, at de trods alt stemmer for. Så jeg ved ikke, hvad man skal sige om den stramme udlændingepolitik i Det Konservative Folkeparti. Mig synes den en anelse komisk.

Men vi synes, at det er meget, meget vigtigt, at vi tager bestik af hver enkelt person, som ønsker at have indfødsret i Danmark. Vi skal tage højde for, hvem de er, og vi skal kun give den kæmpe gave, det er at få indfødsret i Danmark, til dem, som er værdige til det. Derfor ville vi også ønske, at man kunne diskutere hver enkelt person, sådan som man gjorde i de gode gamle dage i 1850, hvor det var selveste Grundtvig, der var indfødsretsordfører, der sørgede for, at man diskuterede hver enkelt af de personer, der på det tidspunkt skulle have indfødsret. Det er idealet for os.

Så vi er glade for at overtage ændringsforslagene, som vi så selvfølgelig beder om at få til afstemning. Så vi skal stemme om dem om et øjeblik, hvor vi stemmer ja til dem, og efterfølgende, da vi ved, at de bliver stemt ned, stemmer vi nej til det samlede lovforslag. For der er alt for mange personer – der er 1.861 personer – på lovforslaget, og det giver jo sig selv, at vi ikke kan sidde og diskutere det person for person her i Folketingssalen. Det ville jo tage flere år. Der er alt for mange, der er alt for mange fra kulturfremmede områder, og der er jo så også kriminelle på, så derfor kan vi selvfølgelig ikke stemme ja til L 180.

Men vi stemmer ja til ændringsforslagene og takker Konservative for at være faldet ned som lam, så vi kan overtage dem.

Tak til fru Marie Krarup. Jeg forstår, at de ordførere, der venter her, gør det i forhold til ændringsforslagene, som man vil debattere. Så går vi i gang med det. Det er først Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. Der er over 1.800, der har søgt om dansk statsborgerskab. Der er mange af dem, der har ventet i årevis på at få statsborgerskab. Vi kender til en sag, som vi har talt om herinde, og det er en af de få personer, som har accepteret at blive nævnt ved navns nævnelse her i salen, og det er Annette Herzog. Vi ved, at hun har været 3 år om at få en sag igennem systemet. Nu er det lykkedes for disse mennesker, disse 1.800 – og endda endnu flere – at få lov til at få dansk statsborgerskab, og vi har bevilget et dansk statsborgerskab.

Vi har haft det i salen her, og nu er der så pludselig nogle, der har fundet ud af, at der skal trækkes nogle ud af systemet. Jeg synes, at disse mennesker, som har søgt dansk statsborgerskab, som har fået bevilget dansk statsborgerskab, skal have lov til at få det, og jeg kan på alle mulige måder ikke forstå de synspunkter, som der gives udtryk for, fordi det skulle være mennesker af forskellige kulturer, der skulle være interesseret i at søge dansk statsborgerskab. De har gjort det på nogle helt reelle og efter vores mening meget hårde vilkår. Det drejer sig om langvarig beskæftigelse, det drejer sig om, at de skal være åh så gode til sprog, dansk 2 er ikke nok, dansk 3 skal til, og de skal kunne en masse ting.

For os er det dybt uacceptabelt og uanstændigt at bruge den her metode til at prøve på at føre fremmedfjendsk politik ved at betragte det som at trække nogle mennesker ud af et system. Det er muligt, at man har lyst til efterfølgende at ændre loven, og jeg håber meget, at man vil ændre loven herinde, så man kan gøre det nemmere, enklere og betydelig bedre for folk at få lov til at søge statsborgerskab, men det, der er vitalt, er altså, at vi her har lavet en aftale, og at der her ligger en lov, der gør det gældende for nydanskere, for folk at søge et statsborgerskab. Vi har accepteret det, og jeg vil på det kraftigste anbefale, at man stemmer for.

Jeg vil bare sige til medlemmerne, at havde vi ikke haft A'et på afstemningstavlen, havde jeg nok ikke sat det, for der bliver noget debat . Så hvis man har lyst til at strække benene, er det nok et godt tidspunkt at gøre det på. Det er bare sagt som almindelig information.

Hr. Morten Messerschmidt har en kort bemærkning til hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak, formand. Der er jo ikke nogen tvivl om, at Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti ser fundamentalt forskelligt på selve indfødsretten. Jeg kan forstå på Det Radikale Venstre, at det er noget, man har ret til, hvis man opfylder nogle definerede kriterier. I Dansk Folkeparti betragter vi det som en gave, at man bliver budt velkommen ind i en familie, en tradition, en arv, og derfor er det noget, man ikke kan gøre krav på, men noget, man kan gøre sig håb om at få lov til at få. Derfor er det jo også et spørgsmål om, hvad disse mennesker kan bidrage med til den familie, der nu engang er vores, til det danske fællesskab og til det danske demokrati, samfund, fædreland og den tradition.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Sjøberg om, hvad det er, han forestiller sig at de her 15 kriminelle, som han agter at give dansk indfødsret, skal bidrage til i Danmark. Hvad er det for nogle overvejelser, man har gjort sig i Det Radikale Venstre om, hvordan de skal gøre Danmark til et bedre sted at leve i?

Jeg vil lige sige, at jeg ikke har slukket for A'et på afstemningstavlen. Så det vil sige, at jeg opfordrer medlemmerne til ikke at løbe alt for langt væk.

Så er der et svar fra hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. Der er blevet søgt dansk statsborgerskab efter nogle helt klare retningslinjer. Vi ved alle sammen, at har man en parkeringsbøde på 3.000 kr., kan det være endda overordentlig vanskeligt at få dansk statsborgerskab. Så det vil sige, at der er nogle retningslinjer, der gør det helt klart allerede i dag, at det er vanskeligt at få dansk statsborgerskab. Jeg synes, det her er et uhyre vigtigt synspunkt. Vi har vedtaget, at alle på den her liste skal have lov til at blive danske statsborgere; det er blevet accepteret.

Det, der forekommer mig endnu mere uhyrligt ved det her, er også i forhold til Dansk Folkeparti. Det er, at man vælger nogle personer ud og rent faktisk offentliggør med navn, hvem det drejer sig om, og det er i sig selv ganske enkelt ufatteligt, at formanden for vores Indfødsretsudvalg kan synes, det er i orden, når vi i den grad vægter, at vi skal overholde tavshedspligt i udvalget. Så ud over det er det for mig dybt uacceptabelt. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Det er en spændende dag, hvor man bliver klog på Det Radikale Venstres tankegang. Altså, ikke nok med, at kriminelle nu skal være danske statsborgere og have dansk stemmeret osv., så skal danskerne også holdes i total uvidenhed om, hvem de er. Altså, man er ikke engang nået dertil, at man vil tillade, at folk er bekendte med, hvad det nu er for nogle typer, Det Radikale Venstre lukker ind i vores fællesskab og giver lov til at sammensætte det her Folketing. Det er dybt afslørende. Men hr. Sjøberg svarer meget behændigt – måske bevidst – slet, slet ikke på mit spørgsmål. Hvad skal disse mennesker gøre af gavn for Danmark? Hvad er det, der kvalificerer dem til at blive en del af vores fællesskab?

Så er det hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. For at blive dansk statsborger skal man faktisk have arbejdet, man skal være en del af arbejdsmarkedet, og man skal have bidraget i rigtig mange år. Jeg synes, det i sig selv bidrager ganske væsentligt til vores samfund. Tak.

Så er det hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det. Nu handler debatten her i første omgang jo om de ændringsforslag, der er blevet stillet, og jeg må sige, at jeg synes, at de ændringsforslag, som Dansk Folkeparti nu vælger at opretholde, er udtryk for et helt utroligt og forbløffende brud på den fortrolighed, der normalt er om arbejdet i Indfødsretsudvalget.

Det er jo sådan, at det her ændringsforslag omhandler 15 personer, hvor det er blevet gjort bekendt, at det er borgere, som har en plet på straffeattesten, i og med at de har en betinget eller ubetinget fængselsdom. Man vælger så i et ændringsforslag at offentliggøre navnene på dem, og det er vel at mærke nogle navne, der ligger i et fortroligt svar på et spørgsmål fra udvalget, og normalt er det jo sådan, at når det gælder de fortrolige oplysninger, vi får af udvalget, så skal vi respektere den fortrolighed, der er om det. Det vælger man så her fuldstændig at blæse på, fordi man synes, det er politisk opportunt at køre en sag på det. Man vælger at udstille 15 borgere, som ikke har ønsket at få det her frem i offentligheden. Oplysningerne om de her 15 borgere har vi fået i et fortroligt svar, og det vælger man så alligevel at offentliggøre her i Folketingssalen. Jeg synes, det er dybt urimeligt, og jeg synes, det er et eklatant brud på de demokratiske processer, der ligger i Indfødsretsudvalget.

Vi kan sagtens diskutere reglerne om fortrolighed. Jeg kunne ofte også godt have lyst til at bryde fortroligheden for at gøre opmærksom på en konkret sag, men naturligvis respekterer man den fortrolighed, der er, fordi det er betingelsen for det arbejde, vi laver. Det kan jeg så konstatere at Dansk Folkeparti ikke ønsker at overholde, og jeg kan forstå, at Det Konservative Folkeparti har trukket deres ændringsforslag, formentlig af samme grund. Men jeg synes, det er et grundskud mod den måde, vi arbejder på i Indfødsretsudvalget, og jeg synes, at hvis man ønsker at ændre det, så skal man bede om at få ændret nogle af de regler, der er om fortrolighed, frem for at skubbe 15 borgere foran sig i et opportunt politisk forsøg på at føre integrationspolitik herinde fra Folketingets talerstol.

Der er en kort bemærkning til hr. Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Hvis nu hr. Hvelplund forestiller sig, at han har en datter, der kommer hjem med en ung, flot fyr, som anmoder om hendes hånd – nu ved jeg ikke, om hr. Hvelplund i sin partiaffinitet osv. går ind for ægteskabet, men hvis man nu bare forestiller sig det i hvert fald – ville hr. Hvelplund så ikke glæde sig over, inden han giver sit samtykke til ægteskabet, måske at vide, om der var tale om en kriminel person eller ej?

Billedet er jo relevant, for det, vi har at gøre med, når vi taler om indfødsret, er en familie, en dansk familie. Vi er vævet sammen på kryds og tværs i pligt og i ansvar og i relation til hinanden, og derfor bør man, når vi stemmer om de her love om indfødsret, se på det, fuldstændig som når vi udvider vores egen familie. Og det vil til min død være mig fuldstændig uforståeligt, hvorfor det skal unddrages danskerne at vide, at der er 15 af dem, som hr. Hvelplund om lidt vil indlemme i den danske familie, som har en plettet straffeattest.

Hr. Hvelplund. Værsgo.

Nu kan jeg oplyse hr. Morten Messerschmidt om, at hverken jeg eller Enhedslisten går ind for arrangerede ægteskaber. Vi går heller ikke ind for, at forældre skal give deres samtykke til deres døtre, før de kan få lov til at gifte sig, og jeg vil sige, at jeg har umådelig stor tiltro til min datters dømmekraft – meget, meget stor tiltro til den – og langt større, end jeg har til hr. Morten Messerschmidt og til hans afgørelse af, hvem min datter skulle kunne finde på at gifte sig med.

Og det er jo hele grundprincippet i det her: Selvfølgelig skal vi overlade det til borgerne selv. Hvad en kriminel har gjort, hvad der er baggrunden for, at man har en betinget eller en ubetinget fængselsstraf, er i forhold til det her i princippet fuldstændig ligegyldigt, fordi man opfylder de kriterier, der er opstillet, for at kunne opnå indfødsret i Danmark – de kriterier, som et flertal af partierne har besluttet i naturalisationscirkulæret. Det er ikke et cirkulære, vi har diskuteret her i Folketinget, men det er noget, som et flertal af partierne har besluttet. Der har man opstillet nogle kriterier, og dem opfylder de. Så kan vi da ikke komme bagefter og sige, at nu skal de opfylde noget mere.

Men jeg har større tiltro til min datters dømmekraft, i forhold til hvem hun ønsker at gifte sig med og kvaliteten af en kommende ægtemand, end jeg har, i forhold til hvad Morten Messerschmidt forestiller sig.

Så er det hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Hr. Hvelplund har tydeligvis slet ikke forstået, hvad indfødsret handler om, men fabulerer bare i sin enfoldighed ud i en eller anden tåge, som vi andre jo så ikke bliver meget klogere af, kan man sige. For sagen her er jo netop, at hr. Hvelplund vil udvide den danske familie med 15 kriminelle, og det skal bare ske med bind for øjnene. Det er det, der er hele pointen, hr. Hvelplund. Og der synes jeg egentlig, at den tale, som hr. Hvelplund lige har holdt, ikke svarer på de spørgsmål, vi har rejst, og det er jo meget sigende for hele Enhedslistens, Det Radikale Venstres, hele emancipationsbevægelsens måde at anskue fællesskabet på.

Hr. Hvelplund, værsgo.

Altså, jeg kan jo konstatere, at den selvfede patos ikke kender sin begrænsning, i hvert fald ikke når hr. Morten Messerschmidt tager ordet. Men det skal også være velkomment; vi synger jo alle sammen som bekendt med hvert vores næb.

Jeg vil bare sige i forhold til det her, at de borgere, de 15 borgere, der står her, jo har opfyldt kriterierne. Det er ikke sket med bind for øjnene. Der er opstillet endog meget strenge kriterier for, hvad der skal til for at kunne opnå dansk statsborgerskab, og de kriterier har de her borgere opfyldt. Det gælder også i forhold til vandelskrav, i forhold til hvad der må være blevet begået af kriminalitet tidligere. De kriterier opfylder de her borgere, og derfor skal de selvfølgelig have statsborgerskabet.

Tak for det, og som jeg kan se det, var der ikke flere korte bemærkninger lige nu. Så vi går videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det er godt at se, at debatlysten ikke er forsvundet siden i går. Og tak for den gode køkultur hernede. Jeg tror sjældent, jeg har set så mange mennesker på en gang stå i kø. Det viser jo lidt, at det her er et område, som virkelig er noget, danskerne går op i.

Vi Konservative har egentlig et meget simpelt synspunkt. Vi synes ikke, at fængselsdømte kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab. Vi har ikke noget ønske om at udstille folk. Det var derfor, vi fremsatte ændringsforslaget som sagsnumre. Vi havde godt fundet en anden løsning. Nu er det så fremsat igen af Dansk Folkeparti, og der står vi selvfølgelig ved årsagen til, at vi oprindelig fremsatte det her: at kriminelle udlændinge, der har fængselsdomme, ikke skal have dansk pas. Så derfor stemmer vi selvfølgelig for det ændringsforslag.

Men den virkelige debat her understreger jo behovet for nye forhandlinger om reglerne bag dansk statsborgerskab. Vi hørte jo Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet sige heroppe sidst, at de synes også, at reglerne er for slappe, men de stemmer, som de gør, på grund af den tidligere aftale, men det klinger jo noget hult, når det er sådan, at Socialdemokratiet ikke vil indkalde til nye forhandlinger om statsborgerskab. Man kan jo ikke både sige, at de gamle regler er forkerte, have regeringsmagten, men ikke vil bruge den ret, man har til at indkalde til nye forhandlinger. Det hænger jo ganske enkelt ikke sammen.

Alle blå partier har sendt et brev til integrationsministeren om, at vi skal have nye forhandlinger. Altså, det her problem bliver jo først løst, når vi har nye forhandlinger, således at vi har et nyt sæt regler, og ikke mindst set i lyset af, at Socialdemokratiet selv anerkender, at de nuværende regler ikke er gode nok. Så jeg håber, at det er konklusionen på hele denne meget lange debat, at vi snarest muligt bliver indkaldt til nye forhandlinger om regler bag dansk indfødsret. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

For os, der ikke har haft fornøjelsen af at deltage i udvalgets arbejde, fremstår De Konservatives ageren jo noget mærkværdig for at sige det pænt. Altså, man stiller et ændringsforslag, som man finder ud af at man ikke synes man kan tillade sig at stille, fordi det ikke er så godt, at man afslører, hvem de enkelte er, hvorefter Dansk Folkeparti opretholder ændringsforslaget og Det Konservative Folkeparti så vælger at stemme for og dermed legitimere den metode, man siger man er imod.

Det kan være, at formanden griber ind, men nu prøver jeg alligevel. Da jeg var barn, lærte jeg – uden at beskylde nogen for noget kriminelt – at hæleren var lige så slem som tyven. Og hvis man alligevel stemmer for noget, som man søreme ikke kunne tillade sig at stille som forslag, er man så i virkeligheden ikke lige så slem som den, der stiller forslaget?

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Mange tak, formand. Det var en noget politisk korrekt udmelding fra hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Det her handler jo ikke om proces. Det her handler om, at vi ikke vil give statsborgerskab til kriminelle udlændinge, der har en fængselsdom, men vi er jo også et lov og orden-parti. Vi ønsker jo ikke at udstille folk. Hvis vi ønskede at udstille folk, havde vi bare sat navnene på, og længere er den ikke. Men hvorfor skal vi have en debat om det? Den kan man allerede læse i Politikens sådan forkvaklede og ensidige forsøg på at belyse det her.

Hvorfor belyser vi ikke det reelle spørgsmål? Skal fængselsdømte kriminelle udlændinge have dansk pas – ja eller nej? Det er jo den debat, vi skal have, og det er den debat, vi først får krogen rigtig i, når Socialdemokratiet vælger at indkalde til nye forhandlinger om statsborgerskab. For ellers kan den her diskussion køre igen og igen. Der er jo en lov om tildeling af statsborgerskab hvert halve år. Så står vi præcis i den samme situation igen om et halvt år. Der håber jeg virkelig, at ministeren inden da har indkaldt til de forhandlinger, som alle blå partier har skrevet under på at vi ønsker. Tak for det.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, værsgo.

Hvorfor skal vi have en debat om proces? spørger af alle mennesker hr. Marcus Knuth. For det er der jo sådan set kun ét menneske, der er skyldig i, og det er netop hr. Marcus Knuth, som jo stillede et forslag og ikke syntes at det fulgte normale etiske standarder for, hvad man kunne tillade sig at stille, hvorefter han trak det, og hvorefter han meddeler, at han stemmer for det.

Så jeg beklager da meget, at jeg prøver at finde rundt i hr. Marcus Knuths hykleri, men det er jo det, der er tale om. Hvis det var den reelle diskussion om indhold, man var interesseret i, så havde hr. Marcus Knuth eller andre, hvem pokker de nu er, jo stillet et forslag senere på dagen, hvor vi skal diskutere indholdet i det her.

Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Jeg tror, at jeg kan konkludere, at den tidligere indenrigsminister i VLAK-regeringen må have haft det overordentlig svært, da han var minister. Først står ministeren for 5 minutter siden og kritiserer en del af den asylstramning, som hele blå blok mig bekendt gik ind for, og nu står han så og siger, at det var en kæmpe katastrofe. Jeg synes ikke, det var en katastrofe. Jeg synes ikke, at asylpolitikken skal udvikle sig til, at man bare kan arbejde sig til ophold i Danmark, selv om der er fred i ens hjemland. Nu står den tidligere indenrigsminister så og kritiserer Konservative på en måde, som jeg i hvert fald ikke hørte, da han var minister.

Det her handler grundlæggende om, at kriminelle fængselsdømte ikke skal have et dansk pas. Jeg ville ønske, at den tidligere minister kunne forholde sig til det spørgsmål.

Nu er det sådan, at der til hr. Marcus Knuth er korte bemærkninger fra hr. Messerschmidt, hr. Sjøberg og fru Thiesen. Værsgo, hr. Messerschmidt.

Tak, formand. Jeg synes jo, det er rart, at Det Konservative Folkeparti er endt, hvor det er endt, selv om det godt nok har været en bizar vej derhen. Vi står til enhver tid til rådighed, hvis der er gode forslag, som Det Konservative Folkeparti agter at fremsætte for så at trække dem; så vil vi meget gerne melde os på banen for at holde dem igen.

Det, jeg egentlig vil spørge om, er, om hr. Marcus Knuth kan bekræfte det, som fru Marie Krarup beskrev meget indlevende i sin tale, nemlig at da grundloven var vedtaget i 1849 – jeg tror ovenikøbet, at Grundtvig var indfødsretsordfører – behandlede man netop sagerne individuelt, sådan at man gennemgik hvert eneste emne, der gerne ville blive dansk statsborger, fordi det netop var en gave, fordi det netop var en forpligtende relation mellem den enkelte og det danske, historiske fællesskab, som den enkelte søgte optagelse i, og at det forslag, som Dansk Folkeparti og De Konservative ad forskellige veje nu ender med at stemme ja til her i dag, faktisk bare forlener os med historien.

Hr. Marcus Knuth, værsgo.

Tak, formand. Jeg ved ikke, om De Konservative er havnet et sted, for jeg vil nærmest sige, at vi er på vej et sted hen – vi er altid i bevægelse. Men for at svare på spørgsmålet: Vi har det sådan, at de nuværende regler jo bare ikke er gode nok, og længere er den ikke. Det er jo derfor, at den her segmentering, hvor vi hiver de her spørgsmål op enkeltvis i Folketingssalen, afspejler, at der er behov for nye forhandlinger. Og det handler ikke kun om kriminelle.

Vi ønsker også, at alle skal tage danskprøve 3. Vi ønsker også, at alle skal op til en venskabelig samtale. Og når nu ønskerne er så alsidige og så forskelligartede i Folketinget, som vel at mærke har et nyt parti, som har rigtig mange nye folketingsmedlemmer, så forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke kommer hen til det eneste, der kan løse det, så vi ikke står her igen om et halvt år, nemlig nye forhandlinger. Og der kigger jeg ned på ministeren og forventer, at han på et eller andet tidspunkt kommer med et svar på det.

Så er det hr. Messerschmidt. Værsgo.

Jeg kan jo mindes rigtig mange rejser, som Det Konservative Folkeparti igennem årene har været på, og det er jo ikke alle sammen, der er gået i en lykkelig retning. Men den her hilser vi velkommen. Det er dejligt, at Det Konservative Folkeparti efter at have mistet magten begynder at mene det rigtige. Så håber vi selvfølgelig på, at det også gælder, hvis der engang kommer borgerligt flertal.

Det, jeg så vil spørge konkret om, er: Kan vi også få De Konservative med på at betinge indfødsretten af, at man ikke begår efterfølgende kriminalitet? En ting er jo, at vi ikke vil give den til folk, der har begået kriminalitet, men skal det ikke også være sådan, at man mister den igen, hvis man kommer ud ad en forkert løbebane?

Så er det hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Lad mig gøre det kort, også af hensyn til alle her i salen. Vi går ikke ind for en betinget version af dansk statsborgerskab; vi går ind for reglerne, således at når man giver det første gang, bliver det givet til de rigtige. I stedet for det der med at give et dansk statsborgerskab og så trække det tilbage ser vi sådan set bare hellere, at reglerne er de rigtige i første omgang.

Tak for det. Den næste korte bemærkning til hr. Marcus Knuth er fra hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Tak. Jeg skal gøre det kort. Det her drejer sig netop om proces. Det her er et spørgsmål om, at man vil offentliggøre 15 personers navne; 15 personer, som i tillid og forventning til det danske system har søgt om dansk statsborgerskab. Det mener Marcus Knuth ikke at man bør gøre – heldigvis – efter at der er blevet sat spørgsmålstegn ved det. Det mener formanden for Indfødsretsudvalget godt man kan gøre. Jeg undrer mig såre, jeg er faktisk rystet over det her. Og derfor står vi faktisk i en proces, hvor vi ikke diskuterer, hvad vi mener om de principper og de love og de regler, der gør sig gældende for at blive dansk statsborger, men om man som sådan kan tillade sig som folkestyre – som Folketing – at offentliggøre personers navne. Og det synes jeg ikke man kan, og det er det, vi er imod.

Det er derfor, at jeg i den grad vil opfordre folk til at stemme nej til det her. Så kan man efterfølgende lave loven om, hvis man ønsker det. Tak.

Marcus Knuth, værsgo.

Tak, formand. Jeg må bare ganske kort minde om, at spørgsmålet om de 15 fængselsdømte kriminelle udlændinge altså blev diskuteret her i Folketingssalen længe inden vores ændringsforslag. Så der skal ordføreren altså lige prøve at kigge hukommelsen lidt bedre igennem. Vi har ikke nogen intention om at udstille nogen. Vi vil egentlig bare gerne have, at kriminelle fængselsdømte udlændinge ikke skal have dansk pas.

Så er det hr. Nils Sjøberg igen. Værsgo.

De 15 navne, der er tale om her, har på intet tidspunkt været offentlige, før de kom her i Folketingssalen og Marcus Knuth satte fokus på tingene. Det her drejer sig simpelt hen om, at vi skal vise respekt. Og nu synes jeg egentlig diskussionen burde stoppe. Vis respekt for de mennesker, som har søgt om dansk statsborgerskab i forventning om, at når de afleverer noget til Indfødsretsudvalget, er det noget, vi holder for os selv, og at vi kan vise dem den respekt, at de kan ansøge om dansk statsborgerskab, i tillid til at vi holder vores aftaler.

Marcus Knuth.

Altså, hvis vi ikke var ved at kede det højtærede Folketing med en meget detaljeret snak om proces før, er vi det i hvert fald nu. Jeg sagde meget klart, at spørgsmålet om de 15 havde været diskuteret i Folketingssalen. Det er jo ikke sådan, at der er nogen, der har lagt dem frem i form af sagsakter eller navne før det her ændringsforslag. Men spørgsmålet havde jo altså været diskuteret meget vidt og bredt her i Folketinget. Så jeg forstår ikke, hvorfor ordføreren har så stort et behov for at føle sig krænket over det her spørgsmål. Jeg tror faktisk, at de fleste danskere – hvis man spørger ude i den danske befolkning – ville have det fint med, at de her 15 fængselsdømte kriminelle udlændinge ikke fik dansk pas. Jeg ville ønske, at Radikale Venstre havde samme synspunkt.

Tak for det. Så forstår jeg, at det er Mette Thiesen som ordfører, der ønsker ordet.

Når De Konservative spørger, hvorfor Det Radikale Venstre har det her krænkelsesbehov, så fristes jeg til at sige, at det er, fordi det er Det Radikale Venstre.

Nå, men det her handler jo sådan set om 15 personer, som er dømt for kriminalitet, og som derfor skal tages ud af det samlede lovforslag om indfødsrets meddelelse. Og det er fuldstændig almindelig sund fornuft, at man selvfølgelig aldrig nogen sinde skal kunne få dansk statsborgerskab, hvis man er dømt for kriminalitet. Det giver sig selv. Så derfor bakker vi selvfølgelig op om de her 15 ændringsforslag, ligesom vi heller ikke mener, der skal uddeles danske statsborgerskaber til rigtig mange af dem, der står på det samlede lovforslag. Så vi stemmer selvfølgelig også imod det.

Når jeg tager ordet her og nu, er det selvfølgelig for sige en ting, som jeg plejer at sige – fristes jeg næsten til at sige – nemlig, at der er uddelt alt for mange statsborgerskaber til mennesker, der aldrig nogen sinde burde have haft det. Men jeg kunne godt fristes til at sige til Det Konservative Folkeparti, for mig bekendt er det Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige, der bakker op om de her 15 ændringsforslag, altså at de kriminelle pilles ud af lovforslaget, at jeg selvfølgelig håber, hvis der ikke bliver flertal for de her 15 ændringsforslag, at Det Konservative Folkeparti så også står ved det, som de har sagt, nemlig at de ikke ønsker at uddele statsborgerskaber til folk, som er dømt for kriminalitet, og stemmer imod det samlede lovforslag om indfødsretstildeling. Tak.

Jeg har registreret korte bemærkninger – først til hr. Peder Hvelplund og derefter til hr. Nils Sjøberg. Værsgo til hr. Peder Hvelplund.

Det er jo helt legitimt for fru Mette Thiesen at stå og mene, at der skal være nogle særlige regler for, hvad der skal til for at få statsborgerskab – men det er der også. De er jo blevet aftalt i et naturalisationscirkulære, og Nye Borgerlige er jo velkomne til at prøve på at få det ændret. Altså, det har vi i Enhedslisten igennem adskillige år forsøgt at få ændret uden held; vi har forsøgt at få lempet nogle af de regler her. Men hvis man ønsker at gøre dem endnu strammere, er det jo dér, det foregår. Altså, der er regler for det. Det absurde i det her er jo, at vi opstiller nogle regler, vi opstiller nogle kriterier, som folk har mulighed for at opfylde, og bagefter kommer vi og siger: Nåh nej, det var forresten ikke de rigtige kriterier; vi vil godt lige stramme dem her i Folketingssalen. Hvis vi skal have en nogenlunde gennemskuelig og gennemsigtig proces, bliver vi jo nødt til at lave det sådan, at folk ved, hvad det er for nogle kriterier, de skal opfylde for at kunne opnå statsborgerskab, og dem er fru Mette Thiesen velkommen til at prøve at ændre, men så synes jeg, hun skulle prøve at se, om hun kunne gøre det igennem et naturalisationscirkulære.

Fru Mette Thiesen, værsgo.

Vi kommer ikke til at uddele et eneste dansk statsborgerskab til nogen, som ikke er til gavn for Danmark – kort sagt. Nye Borgerlige går simpelt hen ikke ind for, at man smider om sig med danske statsborgerskaber – den allerfineste gave, som man overhovedet kan give, og som der desværre har været tendens til igennem årtier at give til mennesker, som aldrig nogen sinde burde have haft det. Så vi siger nej, hver eneste gang vi er i tvivl om bare én på det lovforslag. Hvis der bare er én på det lovforslag, vi ikke mener skal have dansk statsborgerskab, så stemmer vi imod lovforslaget. For det her med at smide om sig med danske statsborgerskaber skal stoppes nu.

Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at den tvivl aldrig nogen sinde er opstået hos Nye Borgerlige, for mig bekendt stemmer de jo imod forslaget hver eneste gang. Men det der med at sige, at man smider om sig med statsborgerskaber, tror jeg, hvis man spørger ude blandt de borgere, som søger om dansk statsborgerskab, vil blive opfattet som en hån. For er der en proces, som det er svært at komme igennem, så er det processen for at opnå dansk statsborgerskab. Vi ser den ene absurde historie efter den anden om borgere, som bor og lever i Danmark, og som er borgere præcis som alle os andre, men som ikke får muligheden for at opnå statsborgerskab. Så nej, der er ikke nogen, der smider om sig med statsborgerskaber.

Tak for det. Så er det fru Mette Thiesen til at svare. Værsgo.

Jo, det gør der, og jo, det er der blevet – til alt for mange, der aldrig vil være til gavn for Danmark, og som aldrig nogen sinde burde have haft dansk statsborgerskab. Så derfor vil jeg sige: Vi bakker op om, at de her 15 dømte kriminelle bliver pillet af lovforslaget, men vi kommer også til at stemme imod det samlede lovforslag – med stolthed. Tak.

Så er der en kort bemærkning til hr. Nils Sjøberg. Værsgo.

Jeg synes egentlig, at hr. Peder Hvelplund i al enkelhed har sagt det, som netop er udtryk for det, som vi også står for, så jeg vil bare sådan set sige, at på det område er vi enige.

Fru Mette Thiesens svar på det.

Jeg ved ikke engang, om det var noget, der var adresseret til mig. Jeg fastholder sådan set, at vi selvfølgelig ikke vil deltage i det her med, at man smider om sig med danske statsborgerskaber, så vi stemmer for, at de her dømte kriminelle bliver pillet af det samlede lovforslag, og stemmer imod det samlede lovforslag om indfødsrets meddelelse. Selvfølgelig gør vi det.

Det betød så, at Nils Sjøberg igen vil have ordet. Værsgo.

Jamen så lad mig gøre det helt klart: Det er ikke min opfattelse, at man smider om sig med statsborgerskaber. Det er svært at blive dansk statsborger, og det er sådan, det nu engang er. Det her drejer sig ikke om, hvordan reglerne er for at blive dansk statsborger. Det her drejer sig om offentliggørelsen af 15 navne, og det kunne være 15 hvilke som helst navne, men når folk forventer, at der er tillid til os og vi modtager ting i tillid, skal vi også leve op til den tillid. Tak.

Så er det fru Mette Thiesen for at svare.

Nej, selvfølgelig synes Enhedslisten og Radikale ikke, at det her er problematisk, fordi de netop er nogle af dem, der har stået allerforrest i at smide om sig med statsborgerskaber til mennesker, som aldrig nogen sinde burde have haft det. Så nej, selvfølgelig kan de ikke se noget problem i det. Det er ganske almindelig sund fornuft, og jeg er ret sikker på, at danskerne udeomkring i landet mener, at dømte kriminelle selvfølgelig aldrig nogen sinde skal have den gave, det er, at få det danske statsborgerskab. Selvfølgelig skal de ikke det.

Den sidste jeg foreløbig har indtegnet til denne debat er hr. Christian Langballe som privatist.

Tak, formand. Vi har faktisk haft den her diskussion en hel del gange før, også mens jeg har været valgt ind i Folketinget, og nu er jeg her jo som erstatning, men dengang gik der bulletiner til Folketingets formand om, hvorvidt man kunne drøfte personlige forhold angående statsborgerskabet, og herfra lød det, at det selvfølgelig i forhold til det at tildele statsborgerskab skulle kunne drøftes, hvem der fik det. Gorm Toftegaard Nielsen, professor emeritus, blandede sig i debatten, da den blev offentlig, og bekræftede, at det var helt i demokratiets ånd, at vi her i Folketingssalen diskuterer, hvem der får statsborgerskab. Og jeg vil så godt minde om, at den her måde, som vi gør det på i dag, med at pulje statsborgerskaber sammen, hvor så et flertal bare deler ud til højre og venstre af statsborgerskaber, faktisk ikke er i grundlovens ånd.

Da det allerførste indfødsretslovforslag blev fremsat i Folketinget i 1850, var Grundtvig indfødsretsordfører. Da diskuterede man med navns nævnelse handel, vandel, indtægt, alt, hvad der hørte til de personlige forhold, og dengang angik det tyskerne syd for grænsen, altså diskussionen om, hvorvidt de kunne få statsborgerskab. Grundtvig siger så, at man skal være dansk i hjertet for at få statsborgerskab, og hvis man ikke er det, da vil hans hjerte bløde, og så siger han: for de kunne jo rejse sig imod os. Det sagde Grundtvig.

Grundtvig havde et almindelig godt nationalkonservativt forhold til det at få statsborgerskab, hvor det var enkelte, der fik statsborgerskab. Dengang var det ti, der var ti på listen, i dag er der 1.800. Vi ved ikke engang ret meget om dem. Vi har jo i årevis forsøgt at få strammet de her regler, og vi har i årevis stemt imod tildeling af statsborgerskab udover i forbindelse med en aftale, som vi var med i – to gange, tror jeg, er det blevet til i mine år i Folketinget. Men ellers har vi stemt nej, for det er en ulykke for Danmark, at der bliver givet så mange statsborgerskaber, og selvfølgelig skal kriminelle ikke have statsborgerskab. Sådan er det.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Halime Oguz.

Tak for det. Jeg kan ikke rigtig få det til at hænge sammen, at Dansk Folkeparti mener, at det er dem, der bidrager til samfundet – og de taler meget i Grundtvigs ånd. Men hvilket bidrag handler det om? For værdier som ytringsfrihed, som demokrati, som ligestilling mellem kønnene, som retsstatsprincipperne er jo ikke godt nok ifølge Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Det er jo sådan nogle FN-ting, sagde ordføreren direkte til mig. Nej, det handler om nedarvede værdier. Og der er det, at jeg godt kunne tænke mig at høre: Hvad er nedarvede værdier?

Værsgo, hr. Langballe.

Jeg vil godt lige sige, at i forhold til det at tildele statsborgerskab er der faktisk nogle hensyn, der skal tages, ikke til dem, som får statsborgerskabet, men faktisk mest af alt til folket, altså i forhold til at vi ikke giver statsborgerskab til mennesker, som er Danmark fuldstændig kulturfremmede. Og det, som vi har sat som en betingelse, er, at man skal være dansk i hjertet. Man skal være dansker for at få statsborgerskab, for det, det betyder at få statsborgerskab, er, at man bliver optaget af det danske folk, så det er såre enkelt. Og der er en sund, god logik, som også Grundtvig gik ud fra, nemlig at det var sådan, det var.

Halime Oguz, værsgo.

Dansk i hjertet – ja, der vil jeg også påstå, at langt de fleste, der søger om dansk statsborgerskab, er danske i hjertet. Og vi har en del kriterier, som gør det utrolig svært at opnå statsborgerskab. Når man så endelig opnået statsborgerskab, er det jo ikke godt nok, at man blot føler sig dansk i hjertet, for det handler om nedarvede værdier. Det kunne jeg godt tænke mig at få ordføreren til at forholde sig til.

Værsgo, hr. Langballe.

Altså, ærlig talt er der blevet givet så ufattelig mange statsborgerskaber – og er de der nedarvede værdier fulgt med? Det mener jeg ikke. Jeg mener, at der er blevet givet statsborgerskaber til folk, der ikke engang kan dansk. Det er jo en forfærdelig tanke, at Folketinget bevidstløst år efter år bare har tildelt statsborgerskaber – undskyld mig. Og det at være dansk i hjertet forstår alle da; det er, at man vedkender sig landet, at man vedkender sig folket. Det er da såre enkelt, hvad det vil sige. Grundtvig vidste det i hvert fald godt (formanden: Tak). Og jeg tænker, at det er ånden i grundloven (formanden: Tak for det), at vi drøfter det.

Så er det hr. Nils Sjøberg med en kort bemærkning til hr. Christian Langballe.

Jeg skal gøre det kort. Jeg synes, det er at misbruge Grundtvig. Det må jeg sige. Det her drejer sig simpelt hen om nogle mennesker, der har udstået deres straf. De har foretaget sig noget dumt, de har foretaget sig noget ulovligt, og nu har de så udstået deres straf. Det er da i alle andre sammenhænge i dette samfund ikke noget, man skal hænges ud for. Vores samfund er sådan, at hvis man først har udstået sin straf, hvad enten man har siddet i fængsel eller på anden måde har udstået den, skal man have lov til at fremstå fri, kan man sige. Det er klart, at denne plet altid vil være der, men sådan må det være.

Derfor synes jeg, vi skal vise den respekt, der ligger i det her. Vi har pt. en lov, der gør det muligt at kunne blive dansk statsborger på nogle helt klare og efter min mening meget voldsomme betingelser. Og jeg må sige, man kan ikke være dansk for at blive dansk statsborger. Det synes jeg er en utrolig måde at forestille sig det på. Det er klart, at man før det har været udlænding, man har været igennem en del prøver og andet her i samfundet, og man har arbejdet. Der har været nogle helt klare retningslinjer, som vi slet ikke skal ind på her.

Det her drejer sig ganske enkelt ikke om, hvordan vores indfødsretslov er. Det her drejer sig om, om man overholder regler eller ej. Det vil jeg opfordre Folketinget til at gøre.

Så er det hr. Christian Langballe, værsgo.

Jeg misbruger ikke Grundtvig. Jeg citerer ham. Og jeg tror faktisk, at han i den debat, han førte i Folketinget, havde det radikale synspunkt i tankerne, for han siger nemlig, at man skal ikke på grund af misforstået næstekærlighed eller menneskeret give statsborgerskab. Det siger han. Og så står man jo faktisk og diskuterer de ti, alle ti, og deres handel og vandel. Og det vil sige, at det, der er spørgsmålet i det her, er, om kriminelle skal have statsborgerskab. Vi siger nej, og det har vi ment hele tiden. Vi har ment, at straffeattesten skulle være fuldstændig ren, og at der ikke skulle være et eneste kriminelt forhold. Det har vi forhandlet om, og derfor bestemte vi os også for, da vi i 2018 lavede aftale, at vi ikke kom til at stemme ja til indfødsretsloven. Så er det da rimeligt at diskutere det her i salen.

Hr. Nils Sjøberg, værsgo.

Tak. Det vil være den sidste bemærkning, jeg kommer med, og så må hr. Christian Langballe overtage det. Jeg må sige, at det, der er centralt her, er, at vi nu står i en situation, hvor jeg vil opfordre Folketinget til at stemme i overensstemmelse med den lov, der rent faktisk har været gældende, og som er gældende, hvorefter det ikke er acceptabelt at offentliggøre folks navne på nogen vis. Det er simpelt hen det, sagen drejer sig om. At Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre og hr. Christian Langballe og jeg har, og det er der ingen tvivl om, meget forskellige syn på indfødsret og på, hvem der skal have lov til at blive dansk statsborger, er noget helt andet. Tak.

Så er det hr. Christian Langballe. Værsgo.

Jeg konstaterer bare, at det er os, der er i pagt med grundlovens ånd, når vi stiller de her ændringsforslag, og når vi drøfter det betænkelige i og det uhyrlige i, at man giver kriminelle statsborgerskab. Det har vi ment længe. Det mener vi også nu.

Tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig om ændringsforslagene?

Så skal vi i gang med at stemme, men jeg skal lige sikre mig, at tingsekretærerne har overblik over det.

Vi udsætter mødet i 10 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:26).

Mødet genoptages, og medlemmerne bedes tage plads i salen.

Vi er i gang med tredje behandling af lovforslag nr. L 180 og er nået til afstemningen.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB).

De medlemmer, der stemmer for, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer imod, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer hverken for eller imod, bedes rejse sig.

Tak.

Afstemningen er afsluttet.

(Afstemningen foretaget på den i forretningsordenens § 35, stk. 3, angivne måde).

For stemte 17 (DF, KF og NB), imod stemte 76 (S, V, RV, SF, EL, LA, ALT, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 2-15, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

De medlemmer, der stemmer for, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer imod, bedes rejse sig.

Tak.

De medlemmer, der stemmer hverken for eller imod, bedes rejse sig.

Tak.

Afstemningen er afsluttet.

(Afstemningen foretaget på den i forretningsordenens § 35, stk. 3, angivne måde).

For stemte 83 (S, V, RV, SF, EL, KF, LA, ALT, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 10 (DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.