Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
9. oktober 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 18
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte og ligningsloven. (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene
m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen)
Spørgsmål 2
I høringssvarene til lovforslaget peger handicaporganisationen Tilioq på nogle bekymrin-
ger i relation til rettigheder for personer med handicap. I lovforslaget reguleres det tilkend-
te pensionsbeløb efter en eventuel partners årlige samlede indkomst. Da personer med
handicap kan være uarbejdsdygtige, kan de dermed blive gjort økonomisk afhængige af
en partner, hvilket strider imod handicapkonventionens artikel 28 om retten til et liv med
social tryghed. Ydermere understreger Tilioq, at førtidspension for handicappede bør til-
kendes fra ansøgningsdato, da lange sagsbehandlingstider ligeledes strider imod for-
nævnte konvention.
Er ministeren på baggrund af høringssvaret åben for at lovforslagets endelig version tag-
er højde for ovennævnte bekymringer og dermed overholder handicapkonventionen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Lar-
sen (IA).
På udvalgets vegne
Kasper Sand Kjær
formand
1/1