Beskæftigelsesudvalget 2019-20
L 18 Bilag 1
Offentligt
2082871_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte og ligningsloven (Lettelse af
grænsehindring ved flytning mellem rigsde-
lene m.v.)
18. september 2019
J.nr. 19/04398
SYD
LORO
Baggrund
I december 2013 blev der i Folketinget fremsat beslutningsforslag B 34 om iværk-
sættelse af en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesska-
bets grænser. Forslaget blev enstemmigt vedtaget den 13. maj 2014. Den 11. de-
cember 2018 afholdte dem daværende beskæftigelsesminister et møde med det fæ-
røske landsstyremedlem for sociale anliggender og den grønlandske Naalak-
kersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområde. Her blev der opnået
enighed om at arbejde for at løse grænsehindringer for førtidspensionister ved flyt-
ning mellem rigsdelene ud fra tre initiativer, der skal implementeres i hver rigsdels
lovgivning.
De tre initiativer handler om hurtigere udveksling af sagsoplysninger, ret til fortsat
at modtage førtidspension i op til 12 måneder efter fraflytning og automatisk over-
gang (uden ansøgning og vurdering af arbejdsevne) fra højeste førtidspension på
Færøerne og i Grønland til dansk førtidspension og automatisk overgang fra dansk
førtidspension til højeste førtidspension på Færøerne og i Grønland.
Formål
Lovforslaget indeholder forslag om at indsætte bestemmelser i lov om social pen-
sion og i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-
sion, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der
udmønter de tre initiativer i aftalen, således:
1. at der hurtigere kan udveksles sagsoplysninger mellem rigsdelene,
2. at der kan modtages førtidspension i op til 12 måneder efter fraflytning, og
3. at en førtidspensionist i visse tilfælde automatisk og uden ansøgning og ar-
bejdsevnevurdering overgår til førtidspension ved flytning fra en rigsdel til
en anden.
L 18 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Herudover foreslås det bl.a., at indføre mulighed for at yde supplerende hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik til personer, der modtager førtidspension fra Færøerne el-
ler Grønland efter flytning til Danmark, samt at sidestille færøsk og grønlandsk før-
tidspension ved bopæl i Danmark med dansk førtidspension i forhold til ret til bo-
ligstøtte.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe er personer, der er tilkendt førtidspension på Færøerne el-
ler i Grønland, der flytter til Danmark.
Derudover er den anden primære gruppe personer, der modtager pension efter lov
om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og som flytter til en anden rigsdel.
Det skønnes, at der i gennemsnit om året flytter 5 personer fra Færøerne og 25 per-
soner fra Grønland til Danmark. Heraf skønnes 50 pct. fra Færøerne og 75 pct. fra
Grønland at være tilkendt en højeste førtidspension fra fraflytningsrigsdelen. I gen-
nemsnit om året flytter 5 førtidspensionister fra Danmark til henholdsvis Færøerne
og Grønland.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser, da forsla-
get i forhold til målgrupperne er kønsneutralt.
Lovforslaget påvirker ikke de eksisterende forskelle og rettigheder. Forslaget påvir-
ker således ikke de strukturer, der stiller mænd og kvinder forskelligt.
Det skønnes derfor, at det ikke vil være nødvendigt at gennemføre en egentlig vur-
dering af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
2