NOTAT
Høringsnotat til L 00 om lettelse af grænse-
hindringer ved flytning mellem rigsdelene
m.v.
23. september 2019
J.nr. 19/04398
SYD
1. Indledning
Lovforslaget har været i høring i perioden 9. august til 30. august 2019.
Lovforslaget blev den 12. august 2019 lagt på Høringsportalen.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, KL, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark,
Ældre Sagen, Landsforeningen for førtidspensionister, Det Grønlandske Hus i Aal-
borg, Det Grønlandske Hus i Aarhus, Det Grønlandske Hus i Odense, Det Grøn-
landske Hus i København.
Der er modtaget høringssvar fra:
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Rigsrevisi-
onen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen, Det Grønland-
ske Hus i Aalborg.
Herudover er der modtaget høringssvar fra ATP og Departementet for Sociale An-
liggender og Justitsområdet i Grønland.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Følgende har ikke bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Rigsrevisionen har
konstateret, at lovforslaget ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i sta-
ten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og har
derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
2. Bemærkninger
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet i Grønland konstaterer, at
udkastet harmonerer med det samtidigt udarbejdede forslag til Inatsisartutlov om
ændring af Inatsisartutlov om førtidspenison. Det har i den forbindelse været væ-
sentligt at tage hensyn til, at højeste førtidspension ifølge forslaget til Inatsisartut-
lov ikke udbetales ved flytning til en anden rigsdel, men stoppes ved udgangen af
fraflytningsmåneden.