Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og ligningsloven. (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard Thomsen).

(Fremsættelse 02.10.2019).

Den første ordfører er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Socialdemokratiet betragter rigsfællesskabet som værende inde i en positiv udvikling, hvor de tre rigsdele hver for sig bidrager til en tidssvarende lovgivning. I Danmark er dette lovforslag en del af den afmontering af grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, som Folketinget jo allerede vedtog enstemmigt den 13. maj 2014.

Socialdemokratiet betragter det som vigtigt, at det er muligt at flytte mellem rigsfællesskabets tre rigsdele, og det mener vi at forslaget bidrager til, også for førtidspensionisternes vedkommende.

Det fremsatte lovforslag bygger videre på det løbende arbejde med at lave en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabet og implementerer den danske del af den fælles beslutning mellem rigsfællesskabets parter fra den 11. december 2018. Med dette lovforslag bliver det nemmere at flytte mellem rigsdelene, hvilket er et gode for samhørigheden og samarbejdet rigsdelene i mellem.

Lovforslagets tre initiativer – udveksling af sagsoplysninger mellem rigsdelene, ret til at modtage førtidspension i op til 12 måneder efter fraflytning samt automatisk overgang fra dansk førtidspension til højeste førtidspension på Færøerne og Grønland – udmønter den indgåede aftale og afvikler grænsehindringer. Det samme gør de i lovforslaget omfattende initiativer, der sidestiller færøsk og grønlandsk førtidspension ved bopæl i Danmark i forhold til ret til ansøgning om boligstøtte samt giver mulighed for at yde supplerende hjælp ved flytning.

Lovforslaget bygger videre på det gode samarbejde i rigsfællesskabet og vil gøre hverdagen nemmere for borgerne i rigsfællesskabet. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget. Og jeg skal oplyse, at Alternativet også støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi går videre i ordførerrækken. Og det er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Og tak til Socialdemokratiets ordfører for at gennemgå lovforslaget. Når man som førtidspensionist planlægger at flytte mellem Grønland, Færøerne og Danmark, skal det naturligvis være med ro i maven i forhold til ens forsørgelsesgrundlag. Sådan er det ikke helt i dag, fordi rigsdelenes forskellige regler på pensionsområdet ikke taler godt nok sammen, og det skaber usikkerhed hos de mennesker, som ønsker at flytte. Og sådan skal det selvfølgelig ikke være. Derfor sikrer vi med dette lovforslag, at førtidspension tilkendt i Danmark samt højeste førtidspension i Grønland og på Færøerne automatisk flytter med, når man flytter til en anden rigsdel. Det giver på alle måder god mening. Samtidig er vi enige om, at de førtidspensionister, som ikke automatisk kan få tildelt førtidspension i den rigsdel, de flytter til, kan tage førtidspensionen med sig det første år.

I Venstre kan vi kun bakke op om at skabe mere tryghed for førtidspensionister, som flytter mellem rigsdelene, og derfor støtter Venstre dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her lovforslag kom jo på plads på baggrund af et beslutningsforslag, som vores venner fra Grønland og Færøerne havde fået vedtaget i sidste samling. Det er efter Dansk Folkepartis mening jo også rimeligt, at der ikke skal være hindringer i vejen, hvis man vælger at flytte fra rigsdel til rigsdel, således at man ikke, lige når man kommer til Danmark fra f.eks. Grønland eller Færøerne, skal til at starte med at søge om at få tilkendt førtidspension i Danmark. Det er heller ikke rimeligt, at vi, hvis man har en førtidspension med sig til Danmark, der er skattefri, så begynder at beskatte den i Danmark.

Derfor er det jo helt på sin plads, at man med det her lovforslag får fjernet nogle af de hindringer, der er, for at en flytning kan gå sådan helt uhindret og i fordragelighed, så det ikke er det, der er afgørende for, om man nu flytter det ene eller andet sted hen: om man flytter fra Danmark til Grønland eller fra Grønland til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark, eller hvor man nu flytter hen i rigsfællesskabet.

Det er ret og rimeligt, og derfor kan Dansk Folkeparti selvfølgelig også støtte det her forslag. Jeg er sikker på, at det vil være til gavn for rigtig mange af dem, der ellers render ind i problemer, når de møder det danske system, første gang de flytter til Danmark. På den måde er det jo en stor hjælp til vores venner fra Grønland og Færøerne. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og så skal vi for første gang byde velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg sige, at det glæder os i Radikale Venstre, at vi nu med det her lovforslag tager fat på at lette grænsehindringer i rigsfællesskabet – et arbejde, som hr. Edmund Joensen og hr. Sjúrður Skaale med deres forhenværende kollegaer fra Grønland i 2014 indledte med beslutningsforslaget om en styrket indsats mod grænsehindringerne.

Det er afgørende for et stærkt rigsfællesskab, at vi sikrer rammerne for mobilitet mellem rigsdelene, og at vi gør processen for flytning så gnidningsfri som overhovedet mulig. Førtidspensionister skal jo ikke opleve usikkerhed om deres forsørgelsesgrundlag, når de f.eks. flytter fra Grønland til Danmark. Derudover skal vi som rigsfællesskab også være i stand til hurtigere at udveksle oplysninger for at gøre ansøgningsprocessen så nem som overhovedet mulig.

I Radikale Venstre ønsker vi at støtte op om initiativer, der skaber et stærkere samarbejde i rigsfællesskabet og øger trygheden, så vi støtter lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Karsten Hønge fra SF.

Det skal være nemt at komme omkring i rigsfællesskabet. Den enkelte borger skal let kunne se sig selv bo i hver af vores tre nationer. Det kan man kun, hvis der er sikkerhed og tryghed omkring forsørgelsesgrundlaget. Lovforslaget giver et trygt fundament for den enkelte og styrker rigsfællesskabet ved at fjerne grænsehindringer.

SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til Enhedslisten, og det er fru Victoria Velasquez. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet. Det er glædeligt at skulle behandle et forslag, der kan hjælpe nogle af de mennesker i vores samfund, der står i en sårbar og svær position. Det er tiltrængt. Det kan dog undre lidt, at det først kommer nu.

I december 2013 fremsatte fire nordatlantiske medlemmer et beslutningsforslag om, at der skulle iværksættes en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser. I maj 2014 blev beslutningsforslaget enstemmigt vedtaget, og alligevel er det først nu – i oktober 2019 – vi får et lovforslag, der udmønter den del af beslutningsforslaget, der handler om førtidspension og folkepension.

Helt ærligt begriber jeg ikke, hvordan det kan være, at der skulle gå så lang tid, før vi fik udmøntet den her del. At der skulle gå så lang tid med noget, der kan hjælpe de gode folk på Færøerne og i Grønland, når det handler om førtidspension og folkepension. Det er jo ikke første gang, og det er heller ikke det eneste eksempel på, at der kan gå lang tid, når det handler om at forbedre den nuværende situation og retstilstand for vores borgerne, når det kommer til førtidspension.

Når vi så alligevel ikke straks kan sige, at vi endeligt bakker op, så skyldes det særlig to vigtige opmærksomhedspunkter. Det første er, at det her forslag om ændring af de sociale pensionslove næsten kun udgør bemyndigelser til beskæftigelsesministeren og hensigtserklæringer i bemærkningerne. Det gør det ikke kun svært at gennemskue, hvad det er, vi reelt stemmer om, men det rykker også beslutningskompetencen, og i Enhedslisten mener vi, at de bemyndigelser og de hensigtserklæringer bør skrives på lovtekst, så vi nøjagtig ved, hvad det er, vi sammen stemmer om. Ministeriets bekendtgørelser kommer jo ikke til afstemning i Folketinget.

Derudover er der også noget, som vi finder stærkt kritisabelt. Hvad er det for noget med, at et menneske, der endelig har fået ro, der endelig har fået tilkendt sin førtidspension i Grønland eller Færøerne, kan risikere at miste denne rettighed og skulle på en ydelse på niveau med integrationsydelse i Danmark? Vi risikerer, at grønlandske eller færøske borgere kommer i klemme, fordi de ikke opfylder det danske krav om opholdstid til at modtage supplerende kontanthjælp. En af grundstenene i vores velfærdssamfund er, at man ikke skal stå med hatten i hånden, men at vi har bygget det op om, at vi alle har rettigheder. Det skaber lige muligheder. og det skaber tryghed, og det risikerer vi forsvinder for de her mennesker, og det viser i al sin tydelighed, at det ærlig talt ikke kan gå hurtigt nok med, at vi får afskaffet den fattigdomsydelse, som integrationsydelsen er.

Derfor vil vi i Enhedslisten stille en række spørgsmål til L 18 og afvente udvalgsarbejdet og besvarelserne på spørgsmålene, før vi kan tage endelig stilling til forslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet til denne ordførertale. Så vi går direkte videre til Nye Borgerlige, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Vi er bundet i rigsfællesskabet kulturelt, historisk og også politisk, og hvis der er barrierer for, at folk kan rejse, og at folk kan leve frit i vores rigsfællesskab, så synes jeg, vi har en dyb forpligtelse som lovgivere til at adressere det, og det er det, som det her lovforslag heldigvis gør.

Jeg vil så også gerne bede enten ministeren her – nu er han så gået – eller måske udvalget besvare et spørgsmål, for jeg synes, der er en problematik omkring de 12 måneder, som bliver beskrevet. Man har ret til – og nu kom ministeren igen – at bevare sin nuværende ydelse fra f.eks. Færøerne i 12 måneder, men derefter vil den bortfalde, sådan som jeg læser det, her i Danmark. Mit spørgsmål til ministeren går på – og måske kan ministeren besvare det her, eller i hvert fald så i udvalget: Hvad sker der, hvis man ikke får færdigbehandlet de her sager inden for de 12 måneder? Står man så uden et økonomisk grundlag? Eller hvad er det for nogle retsinstanser, som dér går ind og sikrer, at man stadig væk har et økonomisk grundlag at leve for?

Så det kunne jeg godt tænke mig et svar på på et tidspunkt. Ellers ser vi frem til at kunne støtte forslaget.

Tak for det. Så er det Liberal Alliance, hr. Alex Vanopslagh.

Tak. Det er et fornuftigt lovforslag. Det skaber mindre bøvl og bureaukrati for førtidspensionister i vores rigsfællesskab. Sund fornuft, og det bakker vi selvfølgelig op om.

Tak siger vi til Liberal Alliance. Så skal vi have vores grønlandske repræsentant fru Aaja Chemnitz Larsen fra IA op på talerstolen.

Mange tak. Formålet med at fjerne grænsehindringer i rigsfællesskabet er noget, som Inuit Ataqatigiit alle dage har været optaget af. Derfor glæder vi os over, at nogle af hindringerne bliver fjernet med det her lovforslag, og vi opfordrer også til, at den nye regering kommer til at prioritere dette arbejde, da det har voldsomme negative konsekvenser, når det ikke sker, men heldigvis også tilsvarende rigtig positiv betydning, når de bliver ophævet. I den forbindelse kunne vi også godt tænke os at høre, om regeringen vil fortsætte den prioritering af en fjernelse af grænsehindringer, som den tidligere regering har fremlagt.

Inuit Ataqatigiit glæder sig over fremsættelsen af dette lovforslag. Helt overordnet mener vi, at det er positivt, at de 25 personer, som årligt flytter fra Grønland til Danmark og modtager førtidspension i Grønland i dag, nu kan se frem til at få hjælp. Vi mener dog også, at der er en række forhold, der skal afklares inden da. Vi har en række bekymringer om lovforslaget, som vi gerne vil spørge ind til inden andenbehandlingen. Bl.a. har vi bemærket, at hele 75 pct. af de førtidspensionister, der flytter fra Grønland til Danmark hvert år, har fået tilkendt den højeste førtidspension. Derfor vil de også kun modtage førtidspension i en meget begrænset periode og ikke de 12 måneder, som de øvrige vil modtage. Vi mener, det er skævt, at dem, der har mest brug for førtidspensionen, stilles ringest, og at de ikke får mulighed for at få de 12 måneder, som de øvrige får. Det vil betyde en meget usikker økonomisk situation for borgerne.

På samme måde mener vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at bekymringen fra handicapinstitutionen Tilioq om rettigheder for personer med handicap bør undersøges nærmere, før vi endeligt kan tage stilling til dette lovforslag. Vi bemærker, at borgere fra Færøerne har ret til førtidspension i op til 3 år, og derfor undrer vi os over, hvorfor der bliver forskelsbehandlet internt i rigsfællesskabet. Inuit Ataqatigiit mener, at lovforslaget giver anledning til en diskussion, der bør se lidt længere ud og bl.a. kigge på det, vi i Grønland kalder offentlig hjælp; det, der svarer til kontanthjælp i Danmark.

For den første tid i Danmark som socialt udsat er den allermest sårbare periode, og det er her, hvor vi ser allerflest gå til grunde og havne i en social deroute. Vi hører ofte vores landsmænd fortælle om problemer med at få økonomisk hjælp, når de flytter fra Grønland til Danmark. Vi oplever grønlandske borgere, som ingen penge har at leve for, og som ikke engang kan blive registreret i det danske system og derfor lever som sofasurfere, i gråzoneprostitution og også på herberger.

Det gælder selvfølgelig en mindre del, men hvis man kigger overordnet på det, er der langt flere hjemløse grønlændere. Antallet af hjemløse grønlændere er f.eks. steget med 30 pct., og hjemløse grønlændere udgør 12 pct. af alle hjemløse, der er i Danmark. Det synes vi er enormt tankevækkende: 12 pct. For det er svært, når man ikke har penge mellem hænderne. Det er svært at få en bolig, det er svært at få et job, og når vi sætter vores borgere i en så sårbar situation, oplever vi også, at alt for mange falder igennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet, herunder også rigtig mange grønlændere. Dette lovforslag skal være med til at afhjælpe det for en lille del af dem, men vi mener også, at der med inspiration i lovforslaget bør kigges lidt bredere på, om borgere, som er på offentlig hjælp i Grønland, bør have de samme muligheder, når de kommer fra Grønland til Danmark i fremtiden.

Med de ord siger vi mange tak og ser frem til de kommende behandlinger. Tak.

Tak til fru Aaja Chemnitz Larsen. Og så skal jeg bede hr. Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin på Færøerne om at komme på talerstolen. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige, at for mig er det en god dag for rigsfællesskabet. Historien er, at i december 2013 stod de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer sammen om i fællesskab at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om bekæmpelse af grænsehindringer inden for rigsfællesskabet.

Hovedformålet var at udvikle rigsfællesskabet og at gøre det nemmere at bevæge sig mellem rigsdelene: Færøerne, Grønland og Danmark. Vi havde i fællesskab påvist en række grænsehindringer mellem landene, deriblandt at førtidspensionisterne mistede deres ret til pension, hvis de flyttede mellem rigsdelene.

Når vi ser tilbage, var det en historisk begivenhed. Det var, så vidt jeg ved, første gang de nordatlantiske medlemmer i fællesskab fremsatte et forslag i Folketinget, og det blev enstemmigt vedtaget den 13. maj 2014. Samtlige partier i Folketinget var af samme mening, nemlig at vi skulle nærme os hinanden i rigsfællesskabet. Og nu 6 år senere er vi igen samlet i Folketingssalen til førstebehandlingen af et lovforslag, der vil gøre det betydelig lettere for førtidspensionister at flytte mellem rigsdelene.

Bekæmpelse af grænsehindringerne kræver samarbejde mellem regeringerne i rigsdelene, og dette lovforslag viser, at det sagtens kan lade sig gøre. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at landsstyret på Færøerne sender det tilsvarende færøske lovforslag til høring i denne uge, og det forventes at træde i kraft ved årsskiftet.

Hr. formand, som en sidebemærkning kan jeg fortælle, at dette lovforslag har været til høring hos samtlige grønlandske huse i Danmark, Ældre Sagen og flere andre instanser. Men det har ikke været til høring hos den færøske rådgivning i København, som er den instans, der møder borgernes grænsehindringer i hverdagen. Måske er det bare en forseelse, men jeg håber, at regeringen husker at høre relevante færøske instanser, når lovforslag af relevans for dem bliver sendt i høring.

Til slut vil jeg kvittere for denne store opbakning i Folketinget. Jeg kan forstå, at lovforslaget møder lige så bred opbakning som beslutningsforslaget om grænsehindringer, der blev enstemmigt vedtaget tilbage i 2014. Tak for det. Det er klædeligt for Folketinget at bakke op om et forslag som dette; det signalerer, at sagen er vigtig, at den er tværpolitisk, og at vi slår et slag for en fælles sag.

Tak for ordet.

Tak til hr. Edmund Joensen. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og så er det hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Når man er ét rige, men både er inden for EU og uden for EU og har forskellige politiske og administrative og sociale og økonomiske systemer, så opstår der konstant grænsehindringer inde i riget, som det kan være endda meget svært at få fjernet igen. Det er derfor, at jeg sammen med Edmund Joensen og de to grønlandske medlemmer, som det er blevet sagt flere gange, i 2013 fremsatte et beslutningsforslag om en systematisk indsats imod de hindringer, der opstår. Det blev så enstemmigt vedtaget, som det er blevet sagt, og der bliver i det her forslag, som vi nu behandler, henvist til den 6 år gamle beslutning. Dette er i hvert fald delvis en frugt af det træ, som blev plantet dengang.

Det konkrete forslag har også været længe på vej. Jeg har selv holdt møder med ministre, både i Danmark og på Færøerne, om det her, og det har vist sig, at det var ligesom en gordisk knude, som kun kunne løses ved at blive hugget over. Det er den nu blevet, og jeg synes, at det efter omstændighederne er en fin løsning, som nu foreligger, efter at knuden er hugget over.

Sagen har været, at de danske og de færøske regler om førtidspension har været forskellige. De har ikke været kompatible siden 2003, da man i Danmark gik fra et system med forskellige grader af førtidspension til et system, hvor man sagde, at det ligesom er enten-eller: Enten er man førtidspensionist, eller også er man ikke. På Færøerne beholdt man de tre grader af førtidspension, som man havde i Danmark før 2003. Man kunne altså indplaceres på tre niveauer: lav, mellem eller høj. Derfor er det, at de færinger, som kun har været deltidsførtidspensionister, ikke har kunnet komme ind i det danske system, ind i den danske ordning, da de flyttede til Danmark. Kommunerne ville kun acceptere førtidspensionister, hvis de var indplaceret på det højeste niveau og altså var helt uarbejdsdygtige.

Det lidt specielle har været, at det i mange tilfælde havde været nemmere for færøske førtidspensionister at flytte til de andre nordiske lande end til Danmark. På den anden side har det været mere enkelt at indplacere danske førtidspensionister i det færøske system.

Knuden blev med den lov hugget over, således at de færøske myndigheder nu betaler for de færøske pensionister, som flytter til Danmark i 1 år. Inden for den periode skal de danske myndigheder så have taget stilling til, om den nytilflyttede kan opnå førtidspension efter de danske regler eller ej. Derudover bliver den færøske førtidspension i denne periode sidestillet med dansk førtidspension, når det gælder retten til boligstøtte. Med andre ord: Systemerne taler ikke sammen, kan ikke få os til at tale sammen, men nu kommer der så et overlap, som gør, at ingen falder ned imellem de to systemer, som ikke er kompatible.

Jeg vil takke den forhenværende færøske socialminister Eyðgunn Samuelsen for hendes indsats i denne sag, og jeg vil også takke den nye færøske minister, den afgåede danske minister og den nye danske minister for deres vilje til at hugge den her knude over, som har været tæt knyttet i 16 år og gjort livet besværligt for nogle af vores borgere. Dialogen har været god mellem alle parter, og det er derfor, vi er kommet hertil, som vi er nu.

Den færøske lovgivning, der også kræves, træder formentlig i kraft den 1. januar 2020, og så har vi, alle de mange parter, i fællesskab ændret virkeligheden en lille smule til det bedre. Jeg ved, at alle ikke er helt tilfredse med den løsning, som nu bliver vedtaget, men jeg synes, den er så god, som den kan blive. Og jeg vil også takke for, at alle partier i salen har støttet det her forslag.

Det er blevet sagt, at der er forskel mellem, hvor længe de færinger og grønlændere, som er flyttet til Danmark, kan være i ordningen. Det mener jeg er en misforståelse. Jeg mener, at fra den 1. januar er det således, at de færøske myndigheder betaler i 1 år, og siden går man ind i det danske system. Som det er nu, er det 3 år, men det bliver til 1 år. Det er meget få personer fra færøsk side, det her drejer sig om. Jeg tror, at der i gennemsnit flytter fem førtidspensionister til Danmark om året, så det er et langt mindre tal end for de grønlandske førtidspensionisters vedkommende, men det er så vigtigt for dem, som det handler om.

Tak for ordet.

Tak til hr. Sjúrður Skaale. Ministeren.

Tak for det, og tak til alle ordførerne for deres bemærkninger og sådan set også for den meget brede opbakning, som der har været udtrykt til det her forslag. Og selv om det jo er fuldstændig og indlysende rigtigt, hvad hr. Sjúrður Skaale siger her til allersidst i sine ordførerbemærkninger om, at det jo er en meget, meget lille gruppe, det her drejer sig om, så er det ikke desto mindre en meget vigtig sag – både fordi det jo for den lille gruppe er væsentligt, hvad det er for et forsørgelsesgrundlag, man rent faktisk har, når man flytter fra den ene rigsdel til den anden, men også fordi det her jo, som jeg tror hr. Sjúrður Skaale udtrykte det, både er en gordisk knude, der igennem en lang årrække ikke er blevet hugget over – her tager vi et væsentligt skridt til at hugge den over – men også er noget, apropos det, som fru Aaja Chemnitz Larsen var inde på, som kan være med til at knytte os tættere til hinanden i vores rigsfællesskab.

Så derfor vil jeg selvfølgelig gerne takke ordførerne, både for indlæggene og for den opbakning, der i det hele taget har været til lovforslaget. Lovændringerne skaber klarhed og sikkerhed for den enkelte førtidspensionist, som ønsker at flytte inden for rigsfællesskabet. Som flere har bemærket, følger lovforslaget her op på fællesudtalelsen fra mødet den 11. december 2018 mellem den daværende beskæftigelsesminister, det færøske landsstyremedlem for sociale anliggender og den grønlandske Naalakkersuisoq – hvordan jeg nu skal udtale det præcist – for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet. I fællesudtalelsen blev der udtrykt enighed om, at der skal arbejdes for at lette grænsehindringer for førtidspensionister, som flytter mellem rigsdelene, og det skal ske ved tre initiativer: udveksling af oplysninger, der kan nedsætte sagsbehandlingstiden, at førtidspensionister, der flytter mellem rigsdelene, skal kunne medtage deres førtidspension ved flytning i op til 12 måneder, at førtidspensionister, som er tilkendt førtidspension i Danmark eller højeste førtidspension på Færøerne eller i Grønland, automatisk tilkendes førtidspension i den rigsdel, de flytter til.

Baggrunden er, at der er meget stor lighed i reglerne for tilkendelse af førtidspension i Danmark og højeste førtidspension både på Færøerne og i Grønland. Som det er i dag, kan der opstå usikkerhed for førtidspensionister, der ønsker at flytte mellem rigsdelene. Det sker, fordi pensionen standses, når en pensionist flytter fra f.eks. Færøerne til Danmark eller fra Danmark til Grønland, da rigsdelene hver har deres regler på området. Med lovforslaget letter vi grænsehindringen på dette område og sikrer, at reglerne inden for rigsfællesskabet spiller sammen. Med lovforslaget har den enkelte førtidspensionist et forsørgelsesgrundlag, mens sagsbehandlingen står på i den tilflyttede del af rigsfællesskabet. Færøerne og Grønland har oplyst, at de forventer at få vedtaget lovforslag, som udmønter aftalen, og som kan træde i kraft den 1. januar 2020.

Det er glædeligt, at vi både på Færøerne, i Grønland og i Danmark har ordninger, som sikrer pensionister et forsørgelsesgrundlag. Med udmøntningen af de aftalte initiativer sørges der for, at ordningerne spiller så godt sammen som muligt for borgerne i hele rigsfællesskabet. Udmøntningen af initiativerne i fællesudtalelsen ved lovforslag i hver rigsdel er derfor til stor glæde for pensionister på Færøerne, i Grønland og i Danmark. Derfor er det her lovforslag også af stor betydning for rigsfællesskabet.

Fru Aaja Chemnitz Larsen nåede at spørge i sine ordførerbemærkninger, om den her regering havde til hensigt at følge i den foregående regerings spor, for så vidt angår gradvis at lette de grænsehindringer, der måtte være imellem rigsfællesskabet. Og til det kan jeg svare et stort og rungende »ja«. Hvis der overhovedet har været noget tidspunkt, der har været vigtigere end nu, så har jeg svært ved at se det. Jeg synes, det er helt indlysende, at vi i hele rigsfællesskabet er nødt til at lette grænsehindringer på alle mulige måder, både hvad angår mobiliteten for folk, der gerne vil tilbyde deres arbejdskraft i forskellige dele af rigsfællesskabet, men for den sags skyld også mobiliteten for folk, der vil nyde deres otium i forskellige dele af rigsfællesskabet. Og vi er i det hele taget nødt til at gøre, hvad vi kan, for at klippe de hindringer, der er, over, og knytte hele rigsfællesskabet sammen.

Med de ord vil jeg bare endnu engang sige tak for de indlæg, der har været. Tak for den meget brede opbakning, der indtil videre er udtrykt til lovforslaget. Der er flere, der også har givet udtryk for nogle forskellige spørgsmål af teknisk karakter, som vi selvfølgelig også i ministeriet ser frem til at kunne besvare frem mod andenbehandlingen. Tak for det.

Tak for det. Så er der et spørgsmål til ministeren fra hr. Kaspar Roug.

Det er en misforståelse.

Det stod på listen. Det gør det ikke længere, og dermed slipper ministeren for yderligere tiltale.

Da der så ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)