NOTAT
6. april 2020
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om produkter og markeds-
overvågning
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke beskyttelsen af danske forbrugere
og andre brugere mod ulovlige produkter. Lovforslaget skaber en ny, stærk
ramme for håndhævelse af kravene til produkters sikkerhed og overens-
stemmelse på tværs af en række produktområder, herunder legetøj, børne-
omsorgsprodukter, fyrværkeri, el-apparater, maskiner mv. Lovforslaget
supplerer EU-forordning 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervåg-
ning og produktoverensstemmelse.
Formålet med lovforslaget er desuden konkret at standse den farlige ten-
dens, særligt blandt unge, hvor lattergas anvendes til rusmiddelformål.
Lovforslaget er sendt i høring den 12. november 2019 med høringsfrist den
10. december 2019. Lovforslaget er sendt i fornyet høring vedr. reglerne
for salg lattergas den 22. januar 2020 med høringsfrist den 18. februar
2020. Der er i alt modtaget høringssvar fra 11 eksterne høringsparter. Heraf
har 9 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændrin-
ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at lovforslaget overordnet er positivt modtaget, og at der
er opbakning til intentionen om at skabe en samlet ramme for kontrolind-
satsen på tværs af produktområder, ensarte og udvide kontrolbeføjelserne
og skærpe straffen for at overtræde reglerne.
Samtidig udtrykker flere høringsparter dog tvivl om, hvorvidt lovforslagets
ambitioner kan indfries, uden at der tilføres yderligere ressourcer til kon-
trolindsatsen og uden endnu mere vidtgående skærpelser af kontrol og
sanktionering, herunder ikke mindst i forhold til at kunne dæmme op for
salget af farlige produkter fra globale platforme.
Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI), Forbrugerrådet TÆNK (FT) og
TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) er generelt positive over for ønsket om at
ensrette markedsovervågningen på tværs af produkter og myndigheder.