Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 , L 177 , L 178
Offentligt
2190033_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. maj 2020
2020-4384
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 29. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 176
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast-
frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L
177
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens-
periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor-
malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger),
L 178
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 2:
Hvad er effekten på den samlede beskæftigelse ved at gennemføre tiltagene i
lovforslagene, og mener ministeren, at det er det rigtige tidspunkt af effektuere
lovforslagene set i lyset af den alvorlige økonomiske og sundhedsmæssige situ-
ation vi står i nu?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Det
er forbundet med stor usikkerhed at skønne over såvel niveau som tids-
punkt for faldet i investeringerne i forbedringer efter boligreguleringslovens §,
5 stk. 2, som følge af de tre lovforslag L 176, L 177 og L 178. Det vil derfor også
være meget usikkert at skønne over de beskæftigelsesmæssige konsekvenser,
herunder tidspunktet for effekten.
Der gøres opmærksom på, at hvis Covid-19-krisen nedsætter flyttehyppigheden
i privat udlejningsbyggeri, vil effekterne på investeringer og beskæftigelse
mindskes i forhold til det nedenfor anførte.
Det skærpede energikrav vil på den ene side reducere investeringerne i forbed-
ringer efter boligreguleringslovens §, 5 stk. 2, men på den anden side øge inve-
steringerne i energirenoveringer. Samlet set vurderes forslaget at reducere in-
vesteringerne med ca. 360 mio. kr. i 2020 og ca. 720 mio. kr. i 2021, jf. be-
mærkningerne til L 176. Indførelsen af en 5-årig karensperiode vurderes til
gengæld kun i et forholdsvis lille omfang at reducere investeringerne i forbed-
L 178 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad effekten på den samlede beskæftigelse er ved at gennemføre tiltagene i lovforslagene, til boligministeren
2190033_0002.png
ringer efter boligreguleringslovens § 5 stk. 2, med ca. 11 mio. kr. i 2020 og 22
mio. kr. i 2021, jf. bemærkningerne til L 177. Styrkelse af lejerne (L 178) vil ikke
at have konsekvenser for investeringsomfanget i boliger.
Der vil være et betydeligt overlap mellem de økonomiske virkninger af især de
to lovforslag vedrørende henholdsvis det skærpede energikrav og karensperio-
den. De ejendomme, som fremover vil blive handlet, og som derfor vil være
ramt af karensperioden på 5 år, vil typisk benytte lejligheden til at gennemføre
de nødvendige energirenoveringer med henblik på at leve op til de skærpede
energikrav. Det forudsættes derfor, at det samlede fald i boliginvesteringerne,
som følge af de tre lovforslag, vil udgøre i størrelsesorden 360 mio. kr. i 2020
og 720 mio. kr. i 2021, svarende til effekten af det skærpede energikrav.
Den negative investeringseffekt af de skærpede energikrav skyldes, at lejemål,
der fraflyttes, ikke vil kunne udlejes efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, før
ejendommen lever op til de skærpede energikrav.
Isoleret set vil der være en negativ aktivitetseffekt på samfundsøkonomien af
det faldende niveau af investeringer i forbedringer efter boligreguleringslovens
§ 5 stk. 2. En opgørelse af denne aktivitetseffekt vil som nævnt være forbundet
med stor usikkerhed. Hertil kommer, at en del af de faldende i investeringer i
forbedringer efter boligreguleringslovens § 5 stk. 2, sandsynligvis vil blive ka-
naliseret over i andre typer investeringer, som omvendt kan have positive akti-
vitetseffekter. Pensionskasser og andre investorer kan have brug for alternative
placeringer af ledige midler.
I det omfang der måtte være en samlet negativ effekt på investeringsomfanget,
må denne forventes at være begrænset målt i forhold til den samlede økonomi.
Som et eksempel vil en reduktion af boliginvesteringerne med �½ mia. kr. redu-
cere beskæftigelsen med ca. 300 personer (førsteårseffekt beregnet pba. den
makroøkonomiske model ADAM).
1. kvartal 2020 var der omkring 180.000 beskæftigede i bygge og anlæg, jf.
Danmarks Statistik.”
Aktivitetsvirkningen af de tre lovforslag vurderes, jf. ovenfor, generelt at være
usikker og begrænset. Samtidig har regeringen allerede taget en række vidtgå-
ende tiltag for at holde hånden under beskæftigelsen og senest foreslået mar-
kant øgede investeringer i regi af Landsbyggefonden. Disse tiltag vil bidrage
positivt til den økonomiske aktivitet.
Jeg ser derfor ingen grund til at udskyde behandlingen af de tre lovforslag, som
udmønter aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlej-
ningsboliger.
Side 2/3
L 178 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad effekten på den samlede beskæftigelse er ved at gennemføre tiltagene i lovforslagene, til boligministeren
2190033_0003.png
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek