Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 , L 177 , L 178
Offentligt
2191625_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. maj 2020
2020-4384
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 7. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 176
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast-
frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L
177
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens-
periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor-
malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger),
L 178
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren følge Finans Danmarks forslag, jf. L 178
bilag 1 om, at der sik-
res ensartet huslejenævnspraksis i hele landet, ved at der f.eks. udarbejdes en
vejledning for de besigtigelser, der skal foretages for at vurdere, om et lejemål
har en stand, der muliggør en gennemgribende modernisering efter boligregu-
leringslovens § 5, stk. 2?
Svar:
Som udgangspunkt mener jeg ikke, at det er nødvendigt med en vejledning for
de besigtigelser, der skal foretages for at vurdere, om et lejemål har en stand,
der muliggør en gennemgribende modernisering efter boligreguleringslovens §
5, stk. 2.
Huslejenævnene er fagkyndige nævn, som besidder et kendskab til både lov-
givningen og lokalområdet. Jeg er derfor overbevist om, at huslejenævnene er
kompetente til at udføre besigtigelserne i overensstemmelse med lovforslage-
nes formål.
L 178 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om ministeren vil følge Finans Danmarks forslag, jf. L 178 – bilag 1, til boligministeren
2191625_0002.png
Side 2/2
Der er også til den foreslåede bestemmelse udarbejdet bemærkninger, som skal
bidrage til fortolkningen af bestemmelsen. Huslejenævn, som måtte være i tvivl
om bestemmelsens anvendelse, kan altså søge oplysninger heri.
Jeg vil selvfølgelig være opmærksom på, at implementeringen af den og de øv-
rige foreslåede bestemmelser i lovforslagene sker i overensstemmelse med de-
res formål, og være klar til bl.a. at udstede vejledninger, måtte det vise sig nød-
vendigt.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek