Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 , L 177 , L 178
Offentligt
2191741_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. maj 2020
2020-4384
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 176
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast-
frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L
177
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens-
periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor-
malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger),
L 178
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 26:
Mener ministeren, at 5,2-lejen efter lovændringen skal kunne påvirke huslejen i
udlejningsejendomme med 1-6 boliger, de såkaldte småhuse?
Svar:
Lovforslagene har ikke direkte betydning for huslejefastsættelsen i småhuse,
men grundet boligreguleringslovens § 29 c, som fastslår, at lejen i småhuse ikke
væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med
hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestil-
stand i storhuse, og hvor lejen er reguleret efter § 7, kan lovændringerne få in-
direkte betydning for lejefastsættelsen.
Dette medfører bl.a., at småhuslejemål, som efter lovforslagenes ikrafttræden
istandsættes i et omfang, som, hvis de var beliggende i et storhus, kunne karak-
teriseres som en gennemgribende modernisering, i et vist omfang skal opfylde
lovforslagenes skærpede kriterier, hvis der ønskes at lejen fastsættes efter
L 177 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om 5,2-lejen efter lovændringen skal kunne påvirke huslejen i udlejningsejendomme med 1-6 boliger, de såkaldte småhuse, til boligministeren
2191741_0002.png
sammenligning med lejemål, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens §
5, stk. 2, og senere reguleret efter boligreguleringslovens § 7.
Det er navnlig de skærpede krav til lejemålenes og ejendommens kvalitative
stand, som finder indirekte anvendelse for småhuslejemålene.
Som eksempel herpå kan nævnes, at småhuslejemål skal opfylde de skærpede
energikrav, hvis lejemålet istandsættes efter lovens ikrafttræden, for at der kan
sammenlignes med lejemål, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens §
5, stk. 2, og senere reguleret efter boligreguleringslovens § 7.
Omvendt vil det eksempelvis ikke kunne kræves, at der inden istandsættelsen
af et lejemål i småhuse sker huslejenævnsbesigtigelse af lejemålet med henblik
på at afgøre, hvorvidt lejemålet har en stand, som muliggør en gennemgribende
modernisering.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek