Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 , L 177 , L 178
Offentligt
2191702_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. maj 2020
2020-4384
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 11. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 176
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast-
frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L
177
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens-
periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor-
malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger),
L 178
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 21:
Vil ministeren set i lyset af påstandene om chikane af lejere redegøre for, hvor-
for ministeren ikke igangsætter en seriøs undersøgelse af omfanget af chika-
nen?
Svar:
Regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet d. 30. januar 2020 aftalen om initiativer mod kortsigtede inve-
steringer i private udlejningsboliger.
Aftalen har til formål at begrænse omfanget af kortsigtede investeringer i priva-
te udlejningsboliger, som generelt har mest at vinde ved en hurtigere udskift-
ning af lejerne med henblik på gennemgribende moderniseringer af lejemålene.
Inden indgåelsen af aftalen blev der af en ekspertgruppe udarbejdet en rapport
om boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ekspertgruppen blev nedsat, fordi der
L 177 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvorfor ministeren ikke igangsætter en seriøs undersøgelse af omfanget af chikanen, til boligministeren
2191702_0002.png
allerede dengang var konstateret problemer på området, bl.a. med chikane af
lejerne.
Rapporten belyste bl.a., at gennemgribende moderniseringer af lejemål giver et
meget højt afkast, hvilket kan være et incitament for udlejere til at påvirke leje-
res fraflytning, således at det attraktive afkast kan opnås.
Jeg ser derfor ingen grund til at iværksætte en undersøgelse af omfanget af
chikane mod lejere.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek