BOLIGMINISTEREN
15. maj 2020
2020-4384
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 7. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 176
–
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fast-
frysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme), L
177
–
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligfor-
holdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (Karens-
periode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af nor-
malvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til opløsning af andelsboligforeninger),
L 178
–
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene. (Styrkelse af lejerne), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Heidi Bank (V).
Spørgsmål nr. 15:
Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke opstår misforståelser hos både eksi-
sterende og kommende andelsbolighavere i forhold til betydningen af fastfrys-
ningen af valuarvurderingen og konsekvenser for f.eks. belåningsmuligheder-
ne?
Svar:
Det vurderes, at kun det grønne energikrav vil påvirke værdien af andelsbolig-
ejendomme. Dette vil kunne medføre et mindre værdifald i størrelsesorden 0-9
pct. (i gennemsnit 3 pct.), som vil kunne imødegås af den foreslåede mulighed
for at fastholde en valuarvurdering.
Muligheden for at fastholde en valuarvurdering vil sikre andelshaverne mod et
fald i den maksimalpris, som de lovligt kan sælge deres andelsbolig for. En
fastholdelse vil dog kunne have en vis begrænset betydning, når andelsbolig-
foreningen skal optage lån, og ved andelshaveres optagelse af lån med sikker-
hed i andelene, da den fastholdte vurdering ikke har indregnet det potentielle
værditab som følge af ændring af boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Penge- og realkreditinstitutter foretager allerede i dag en selvstændig vurdering
af andelsboligforeningers værdiansættelse ved belåning, og såvel andelshavere
som sælgere og købere af andelsboliger skal også i dag være opmærksomme på
værdiansættelsen.