Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 Bilag 6, L 177 Bilag 6, L 178 Bilag 6
Offentligt
EjendomDanmarks foretræde i Folketingets Boligudvalg den 7. maj 2020
EjendomDanmark har i forbindelse med lovforslagene L 176, 177 og 178 afleveret et omfattende
høringssvar, som generelt berører de tre lovforslag. Høringssvaret er vedlagt.
EjendomDanmark ønsker foretræde for udvalget med henblik på tre spørgsmål:
1. En indfasning af energikrav vil modvirke tabet af arbejdspladser
2. Brug energikrav som karensperiode
3. Uhensigtsmæssig lovgivning
Energikrav
Det er EjendomDanmarks vurdering, at den nuværende indfasning af energikravet vil koste op imod 1.500
arbejdspladser efter lovens ikrafttræden. Dette er stærkt uhensigtsmæssigt under Coronakrisen, hvor der
er brug for at holde hånden under arbejdspladser.
For at fastholde aktiviteten i byggebranchen foreslår EjendomDanmark, at regeringens energikrav bliver
gjort fleksibelt i tre år, så grønne renoveringer holder hånden under tusindvis af arbejdspladser.
Som det nuværende lovforslag er skruet sammen, skal energirenoveringerne være foretaget, før der kan
laves gennemgribende moderniseringer i en ejendom. Det betyder ifølge regeringens egne
konsekvensberegninger, at der moderniseres 1.000 færre lejligheder i anden halvdel af 2020 og cirka 2.000
færre i 2021. Frem mod 2025 forventes 7.000 færre boliger at blive moderniseres som følge af denne
regelændring alene. Det svarer til 3,5 mia. kr. i tabt aktivitet for byggebranchen, hvor det typisk er de
mindre aktører, der udfører netop disse moderniseringer.
EjendomDanmark foreslår konkret, at energikravet får en 3-årig indføringsfase, så man godt kan lave
moderniseringer af lejlighederne - samtidig med at energirenoveringerne for hele ejendommen udføres.
Brug energikravet som karensperiode
Energikravet kan træde i kraft, hvis ejendommen handles i perioden og fungerer som karensperiode.
Lovens karensperiode rammer branchen bredt og koster store værditab for udlejningsejendomme, mens
ministeriet vurderer, at der vil komme 45 færre moderniseringer. EjendomDanmark har i sit høringssvar
påpeget en række juridiske problemer med udformningen af karensperioden. Der er blandt andet peget på
følgende:
Vanskeligheder ved definitionen af et ejerskifte ved forskellige virksomhedstyper
Værditab for mindretalsaktionærer i ejendomsselskaber
Meget uhensigtsmæssigt i forhold til generationsskifter i de familieejede ejendomsvirksomheder
Alternativet til karensperioden er grænsen på de 3.000 kr. pr. m2
dette beløb giver kun mening,
hvis beløbsgrænsen skal forstås som den samlede bruttoinvestering uden skelen til forbedrings- og
vedligeholdelsesbestanddele. Det er dog ikke tilfældet med lovforslagets ordlyd, hvor det alene er
forbedringsandelene, der tæller med i forhold til beløbsgrænse.
5. Ændringer i lovteksten efter høringsperioden betyder, at §5, stk. 2 moderniseringer foretaget efter
de kommende reglerne kan ophæves med tilbagevirkende kraft, hvis ejendommen sælges
efterfølgende.
1.
2.
3.
4.
L 176 - 2019-20 - Bilag 6: Materiale til foretrædet d. 7/5-20, fra EjendomDanmark
Uhensigtsmæssig lovgivning
EjendomDanmark har i høringssvaret peget på en lang række administrative byrder, som vil ramme
uhensigtsmæssigt. EjendomDanmark vil i sit foretræde pege på følgende:
1. Orientering til alle lejere om alle typer af sager behandlet i huslejenævnet eller ved domstolene via
brev vil ikke give overblik og gennemskuelighed for lejerne
2. Ændringerne
af ”det lejedes værdi”
i en ny bestemmelse i lejelovens § 47, stk. 3 vil have betydning
langt udover §5, stk. 2, fordi dette også regulerer lejen for småhuslejemålene og huslejen i de
uregulerede kommuner
navnlig i provinsen. Derved griber denne ændring dybere ind i
lejelovsforliget fra 2014 end, hvad forligspartier aftalte i forbindelse med nedsættelsen af
ekspertudvalget. Man regulerer kort sagt huslejen for ca. 280.000 lejligheder, der intet har at gøre
med 5.2 moderniserede lejemål.