Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. (L177)
(Karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejningsejendomme og lovfæstelse af normalvedtægtens krav
om tilslutning på fire femtedele til opløsning af andelsboligforeninger).
Af
boligministeren,
tiltrådt af …:
Til § 1
1)
I den i
§ 1, nr. 2,
foreslåede § 5, stk. 5, nr. 1, ændres
”Udlejning
og genudlejning af lejemål, der
allerede 1. juli 2020 kan udlejes efter § 5, stk. 2” til:
”Udlejning
og genudlejning af lejemål, der inden d. 1. juli 2020 opfyldte betingelserne for at kunne
udlejes efter stk. 2, eller både opfylder betingelserne for at kunne udlejes efter stk. 2, og er
genudlejede efterfølgende, når den første genudlejning ikke er foretaget i en 5-årsperiode efter et
kontrolskifte, jf. stk. 4, som endnu ikke er udløbet.”
[Ændring i betingelse for fritagelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det er med aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger af 30. januar
2020, fastlagt, ”at der
indføres en periode, hvor en ny udlejer er i en karensperiode, så der efter en
boligudlejningsejendom har skiftet ejer først kan opkræves husleje efter § 5, stk. 2, i nye 5,2-lejemål
efter 5 år.”
Det har med aftalen således været hensigten, at det kun er nye 5,2-lejemål efter ejendommen har skiftet
ejer, som skal være ramt af karensperioden i 5 år, hvilket også fremgår af den generelle beskrivelse af
ordningen i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, den foreslåede § 5, stk. 5, nr. 1, er således affattet fejlagtigt, da
bestemmelsen herved medfører, at det alene er lejemål, som er gennemgribende moderniseret før 1. juli
2020, der vil kunne opkræves leje for efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, under en karensperiode.
Som bestemmelsen er affattet i lovforslaget vil moderniseringer af lejemål foretaget efter
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og genudlejet i perioden efter 1. juli 2020 og frem til et kontrolskifte,
ikke kunne få fastsat husleje efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i karensperioden uagtet at dette var
tilfældet før karensperioden. Det samme er tilfældet for lejemål, som er gennemgribende