L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 Bilag 1, L 177 Bilag 1, L 178 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 625245 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Advokatsamfundet ] --

Advokatrådet

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 26. marts 2020

SAGSNR.: 2020 - 741

ID NR.: 654867

[email protected]

Høring - over 3 udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om

midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber

Ved e-mail af 21. februar 2020 har Transport- og Boligministeriet anmodet om

Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger til Ministeriets lovforslag, som vil blive

behandlet hver for sig:

–

Forslag til lov om ændring om lov af midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(karensperiode ved erhvervelse mv. Af udlejningsejendomme og lovfæstning af

krav til opløsning af andelsboligforeninger)

§ 1 indeholder en ny bestemmelse i boligreguleringslovens § 5, stk. 4, om

karensperiode. Det fremgår af denne bestemmelse, at boligreguleringslovens § 5, stk.

2, alene finder anvendelse, hvis der er gået mindst 5 år siden seneste kontrolskifte.

Kontrolskifte er et nyt juridisk begreb, som søges nærmere defineret i de følgende

numre 1-8, som kommenteres nedenfor.

Det er overordnet Advokatrådet vurdering, at der i bestemmelsen mangler en

præcisering af, hvorvidt allerede etablerede § 5, stk. 2, lejemål også ved kontrolskifte

vedbliver at være § 5, stk. 2, lejemål, og således også inden for den 5-årige periode

kan genudlejes som § 5, stk. 2, lejemål.

Ad § 5, stk. 4, nr. 1

Kontrolskifte defineres som ”erhvervelse af mindst 50 % af ejendomsretten”. Det

Advokatrådet vurderinge, at det vil være mere retvisende at betegne det som

erhvervelse af mindst 50 % af ejerandelene.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Advokatrådet

For at sikre formålet med bestemmelsen, kunne denne suppleres med en tidsmæssig

begrænsning for at forhindre, at der over en årrække i små bider under 50 % kan ske

overdragelse af ejerandele, som således efter 2-3 år er oppe på en samlet

overdragelse af mere end 50 % af ejerandelene. Den tidsmæssige afgrænsning bør i

så tilfælde være af samme længde som karensperioden.

Ad § 5, stk. 4, nr. 2

I bemærkningerne til bestemmelsen henvises til selskabslovens §§ 6-7 således, at der

ved bestemmende indflydelse forstås den selskabsretlige definition heraf, jf.

selskabslovens § 7, stk. 1-5. Det er Advokatrådets vurdering, at denne kobling med

fordel kunne fremgå mere tydeligt i selve lovteksten.

Ad § 5, stk. 4, nr. 3

Som bestemmelsen er udformet, er det ikke præcist angivet, hvad der forstås ved: ”Et

skifte af mindst 50

% af de ultimative ejere”. Det bør præciseres i bestemmelsen,

hvorvidt det er ejerantal eller ejerandele. Det er Advokatrådets vurdering, at det mest

retvisende e vil være, at det i bestemmelsen præciseres, at der er tale om skift af

mindst 50 % af de ultimative ejerandele, da kontrolskifte netop er et ejerskifte af

mere end 50 % af ejendomsretten.

Ad § 5, stk. 2, nr. 4

–

Ingen bemærkninger.

Ad boligreguleringslovens § 5, stk. 5

Ingen bemærkninger.

AD § 2

–

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

–

ny § 7, stk.

Ministeriet foreslår, at der i andelsboligforeningsloven fastsættes stemmeregler for

andelsboligforeningers beslutning om salg af foreningens ejendom og opløsning af

foreningen ved likvidation. Forslaget er ikke nærmere begrundet i bemærkninger

bortset fra,

at Ministeriet angiver, at man vil lovfæste det hidtidige ”normalt

anerkendte krav om, at en beslutning om opløsning af en andelsboligforening kræver

tilslutning fra 4/5 af andelshaverne.”

Advokatrådet er ikke bekendt med, hvorvidt

dette er en sædvanlig bestemmelse i andelsboligforeningers vedtægt.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Advokatrådet

Advokatrådet bemærker generelt, at der i Danmark en tradition for, at foreninger kan

organisere sig, som de vil og i henhold til de regler, som foreningen selv fastsætter.

Der gælder i lovgivningen i dag ingen bestemmelser hverken i

andelsboligforeningsloven eller i selskabslovgivningen om stemmekrav for

foreninger. Det tætteste vi kommer på en sammenligning, er bestemmelsen i

andelsboligforeningsloven om, at mindst 60 % af ejendommens lejere af

beboelseslejligheder skal melde sig ind i andelsboligforeningen, for at lejerne kan

acceptere et lejelovstilbud.

Ved sammenligning til selskabslovgivningen er det relevant at kigge på

selskabslovens § 217, om likvidation. Efter denne bestemmelse kræver beslutning

om likvidation et flertal svarende til det flertal, der er gældende for

vedtægtsændringer, jf. selskabslovens § 217, stk. 2. Dette flertal er, jf. selskabslovens

§ 106, et kvalificeret flertal på 2/3 af de stemmer, som er afgivet, og derudover 2/3 af

den repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Tilsvarende gælder efter selskabslovens § 339, stk. 2, samme krav om 2/3 flertal til

godkendelse af et overtagelsestilbud af et aktieselskab.

Advokatrådet kan i lyses af ovenstående ikke se den juridiske og/eller økonomiske

begrundelse for i andelsboligforeningsloven at indsætte et krav om 4/5 flertal, når

reglen i selskabslovgivningen for samme situation er 2/3, og når der i øvrigt er

tradition for, at foreninger kan organisere sig, som de vil.

Advokatrådet finder endvidere, at ikrafttrædelsesbestemmelsen for denne

bestemmelse, jf. § 3, stk. 3, er uklar, idet forslaget ikke finder anvendelse på

andelsboligforeninger, ”der før

lovens fremsættelse på generalforsamlingen gyldigt

har vedtaget andet flertalskrav til opløsning af andelsboligforeningen”. Af denne

bestemmelse synes at fremgå, at andelsboligforeninger, som har en gældende regel

for flertal for beslutning om salg og likvidation, ikke er omfattet af den nye

bestemmelse. Såfremt det er meningen, at bestemmelsen alene skal gælde for

nystiftede andelsboligforeninger, bør dette fremgå af selve bestemmelsen i § 7, stk. 2.

AD 2

–

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og

fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme)

Dette forslag indeholder regler om øgede energikrav ved anvendelse af

boligreguleringslovens § 5, stk. 2 og fastfrysning af valuarvurderinger af værdien af

andelsboligforeningers ejendomme.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Advokatrådet

Ad § 1 - § 5, stk. 3, 1. punktum

Ingen bemærkninger.

Ad § 2

–

Lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, § 5, stk. 3

Med denne bestemmelse indføres en fastfrysning af valuarvurderinger af

andelsboligforeningers ejendomme, som gennemføres inden 1. juli 2020.

Advokatrådet bemærker at det kan resultere i ugennemsigtighed, at indføre særlige

bestemmelser, som på ubestemt tid fastfryser ikke offentligt tilgængelige

valuarvurderinger. Advokatrådet vurdere endvidere at bestemmelsen kan sætte pres

på landets valuarer for at foretaget særligt høje vurderinger i 2020.

Fristen i bestemmelsen om, at valuarvurderingen skal foreligge inden 1. juli 2020,

anbefales forlænget grundet den nuværende Corona krise.

AD 3

–

Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene (styrkelse af lejerne)

Ad § 6 a

Advokatrådet bemærker, at det er specielt at udarbejde en særlig lovregel, som

forhindrer, at 2 parter forhandler sammen om et specielt emne

–

at bringe

lejeforholdet til ophør.

Ad § 47, stk. 3 og § 107 a

Ingen bemærkninger.

Ad § 2, nr. 1, § 5, stk. 2, 1. punktum

Ingen bemærkninger.

Ad § 5, stk. 3

Ingen bemærkninger.

Ad § 39, stk. 2, 1. punktum

Der er tale om en væsentlig forhøjelse af det gebyr, som udlejer skal betale ”når

lejeren får fuldt medhold i Nævnet”. Advokatrådet finder derfor anledning til at

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Advokatrådet

opfordre Boligministeren til at præcisere begrebet ”fuldt medhold”, idet dette bliver

administreret forskelligt i landets Huslejenævn. En lejer kan indbringe en sag om

gældende husleje blot med krav om nedsættelse men ikke med et præcist krav om en

nedsættelse. Nedsætter Huslejenævnet derfor lejen endog bagatelagtigt, får lejeren

fuldt medhold, og udlejer skal betale beløbet til Huslejenævnet. Det er på den

baggrund Advokatrådet vurdering, at disse forhold bør præciseres i bestemmelsen.

Ad § 40 a

Ingen bemærkninger.

Ad § 3 - Ikrafttrædelsesbestemmelser

Det bør i bestemmelsens stk. 3 præciseres, at reglen om Huslejenævnets besigtigelse

alene gælder for nyetablerede § 5, stk. 2 lejemål således, at alle tidligere § 5, stk. 2

lejemål også efter 1. juli 2020 nu kan genudlejes som § 5, stk. 2 lejemål.

Udvalg til vurdering af finanseringsreglerne for andelsboligforeninger

I den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Alternativet om: ”Initiativer mod kortsigtede investeringer i private

udlejningsboliger” er det besluttet, at der skal nedsættes et

udvalg med relevante

myndigheder og andre interessenter på området med henblik på at gennemgå mulige

ændringer af finansieringsreglerne for andelsboliger.

Advokatrådet har i høringssvar af 31. oktober 2018 over udkast til bekendtgørelse

om god skik for boligkredit samt i høringssvar af 16. januar 2020 over udkast til

vejledning om bekendtgørelse om god skik for boligkredit fremkommet med en

række bemærkninger til de nugældende finansieringsregler. Samtidig fremhævede

Advokatrådet i høringssvaret af 16. januar 2020, at Advokatrådet gerne stiller sig til

rådighed for arbejde i udvalg om dette vigtige emne.

Advokatrådet stiller derfor gerne specialistviden til rådighed for arbejdet i det

kommende udvalg.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - ABF ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt med e-mail til

[email protected]

København, den 20. marts 2020

Høringssvar over 3 udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regule-

ring af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 21. februar 2020 sendt ovennævnte udkast i høring med

frist for bemærkninger den 20. marts 2020.

ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, har følgende bemærkninger til de 3 udkast til forslag

til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligfor-

eninger og andre boligfællesskaber.

ABF finder alene anledning til at kommentere de dele af de tre udkast, som direkte relaterer sig til andelsbo-

ligforeninger, det vil sige værdiansættelse og opløsning af andelsboligforeninger.

Fastholdelse af valuarvurdering

Det fremgår af lovforslaget, at en andelsboligforening kan vælge at fastholde en valuarvurdering af

ejendommen tidsubegrænset. Det fremgår endvidere, at fastholdelse kan ske for valuarvurderinger fo-

retaget inden lovforslagets forventede ikrafttrædelse den 1. juli 2020.

Af den foreslåede ny § 5, stk. 3 i

forslag til lov om ændring af lov om andelsboligforeninger og andre bolig-

fællesskaber

kræves det, at valuarvurderingen blot skal være foretaget inden 1. juli 2020, og at det ikke

er en forudsætning, at vurderingen har dannet grundlag for fastsættelse af andelsværdien. Af bemærk-

ningerne til lovforslaget fremgår endvidere, at det skal være den seneste vurdering, der fastfryses.

Dette kan potentielt være en vurdering, der allerede er påvirket af den usikkerhed, som de politiske for-

handlinger og lovforslaget har medført på markedet. Det bør derfor tilføjes, at der kan anvendes en tidli-

gere indhentet valuarvurdering, hvis den er højere end den senest indhentede. Krav om, at det er den

senest indhentede valuarvurdering, der kan fastholdes, bør desuden fremgå direkte af bestemmelsen i

loven, og ikke kun af bemærkningerne.

Det fremgår hverken af bestemmelsen eller lovforslagets bemærkninger, om det tillige er et krav, at va-

luarvurderingen skal være gyldig på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Da det i gældende § 5, stk. 2,

litra b er et krav, at valuarvurderingen er under 18 måneder gammel, forudsætt er vi, at dette stadig er et

krav for at kunne foretage fastholdelse. Dette også set i lyset af, at vurderinger, der er gyldige ved lo-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

vens ikrafttræden, er udarbejdet efter reglerne fastsat ved bekendtgørelse nr. 978 om vurdering af ejen-

domme tilhørende private andelsboligforeninger ved valuar. En præcisering bør indeholdes i lovforsla-

get.

Der er ikke i lovforslaget eller bemærkningerne fastsat en frist for, hvornår fastholdelse af en valuarvur-

dering skal foretages. Vi lægger derfor til grund, at der ikke gælder en frist for, hvornår en andelsbolig-

forening kan vælge at benytte sig af en vurdering, der er indhentet inden 1. juli 2020. En forening, der i

dag benytter den offentlige vurdering eller anskaffelsessummen vil dermed kunne indhente en valuar-

vurdering inden 1. juli 2020, og først bruge den om flere år. En præcisering af dette bør indeholdes i

lovforslaget.

Foreninger, der er stiftet inden 1. juli 2020, men fortsat er omfattet af karensperioden i gældende § 5,

stk. 2 i andelsboligforeningsloven, forudsættes tilsvarende at kunne indhente en valuarvurdering inden

lovens ikrafttræden, som efterfølgende kan fastholdes, når karensperioden på 2 år er gået.

Flertalskrav ved opløsning af andelsboligforeninger

Ved undtagelsen af andelsboligforeninger for karensperioden ved kontrolskifte, kan der forventes et væsent-

ligt øget pres på andelsboligforeninger fra investorer. I udkast til forslag til lov om ændring af lov om andels-

boligforeninger og andre boligfællesskaber, er der i ny § 7, stk. 2 indsat krav om, at forslag om salg af fast

ejendom eller om foreningens opløsning kun kan vedtages med et flertal på 4/5 af samtlige mulige stemmer.

Af ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår det dog, at bestemmelsen kun gælder for foreninger, der er stiftet

efter lovens ikrafttræden, og foreninger, der allerede har dette flertalskrav i deres vedtægter. Dermed undta-

ges eksisterende andelsboligforeninger, der i dag har et lavere flertalskrav i deres vedtægter. Bestemmelsen

bliver derfor ikke et tilstrækkeligt effektivt værn mod opløsning af eksisterende andelsboligforeninger, idet der

er et betydeligt antal foreninger, der i dag har et flertalskrav ved salg af fast ejendom eller om foreningens

opløsning på 2/3 eller 3/4 af samtlige mulige stemmer.

ABF skal pointere, at det ikke fremgik af den politiske aftale om initiativer mod kortsigtede investeringer i pri-

vate udlejningsboliger, at eksisterende foreninger med et lavere flertalskrav skulle undtages fra lovfæstnin-

gen af normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til forslag om foreningens opløsning. Vi skal endvidere be-

mærke, at der findes adskillige eksempler på, at lovgivning er vedtaget med virkning for alle andelsboligfor-

eninger uanset modstridende bestemmelser i foreningens vedtægter, herunder fx § 6a i lov om andelsbolig-

foreninger og andre boligfællesskaber, som fastsætter, at der kan foretages arrest og udlæg, og at andelsha-

ver kan pantsætte sin andel, uanset modstående vedtægtsbestemmelse. Af § 7c og § 7f i samme lov fremgår

tilsvarende bestemmelser, der er gældende uanset modstående vedtægtsbestemmelser. Der skal også hen-

vises til de fremsatte forslag vedrørende lov om ejerlejligheder og dertil knyttet ny normalvedtægt, hvor det

forudsættes, at den nye normalvedtægt skal være gældende.

Der er således ikke noget til hinder for, at et skærpet flertalskrav lovfæstes med virkning for alle andelsbolig-

foreninger.

Flertalskravet er angivet til 4/5 af samtlige mulige stemmer for forslag om salg af fast ejendom og om forenin-

gens opløsning. ABF mener, at kravet skal skærpes til 9/10 for forslag om foreningens opløsning, idet der

2/3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

bør stilles så store krav til enighed i foreningen, når der er tale om så indgribende en beslutning. Det er i øv-

rigt ABF’s opfattelse, at et krav på 9/10 ikke vil være en hindring for nødlidende foreningers muligheder for

opløsning, da erfaringen viser, at det her er i alle andelshaveres interesse, at foreningen opløses.

Det anbefales, at flertalskravet til salg af fast ejendom og til opløsning af foreningen differentieres, idet ABF

ikke finder anledning til at stille tilsvarende krav om 9/10 flertal ved fx frasalg af tagetagen til en developer til

for eksempel etablering af tagboliger, jf. nugældende lov om ejerlejligheder § 7 a, jf. § 10, stk. 2.

Med venlig hilsen

Jan Hansen

Direktør

3/3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - BOSAM ] --

Side 1 af 7

Vandkunsten 3, 4. sal

1467 København K

Tlf. 33 93 40 04

[email protected]

Telefax 33 93 40 07

Postgiro 16 93 33 68

www.bosam.dk

Transport- Bygnings og Boligministeriet

1220 København K

Fremsendes via e-mail [email protected]

Den 20. marts 2020

Høringssvar vedrørende 3 udkast til lov om ændring af lov om leje, love om

midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber

Med

henvisning

til

ministeriets

høringsbrev

21.

februar

2020

vender

lejerorganisationen BOSAM hermed tilbage med bemærkninger til ministerens forslag.

Overordnet mener BOSAM om lovforslagene, at det er positivt at der kommer en

opstramning af lovgrundlaget for brugen af BRL § 5, stk. 2, selvom vi naturligvis helst

havde set at muligheden for at udleje efter BRL § 5, st. 2 helt blev fjernet.

Det samlede tiltag er efter vores opfattelse positivt, men vi skal ikke undlade at

bemærke, at tiltagene ikke vil bevirke at der kommer flere billige boliger i de store byer

i Danmark.

Tiltagene vil samlet set efter vores opfattelse betyde at stigningstakten af boliger der

overgår fra den omkostningsbestemte leje til det lejedes værdi vil falde, men de boliger

der er omfattet af den omkostningsbestemte leje vil stadig forsvinde. Det er desuden

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 2 af 7

vigtigt, at pointere at disse billige boliger aldrig kommer igen og der derfor vil være et

opadgående pres på huslejerne i de store byer.

Samtidig er det vigtigt i forbindelse med implementeringen af de mange tiltag at have

fokus på at ventetiden og kvaliteten af sagsbehandlingen i huslejenævnene rundt om i

Danmark fortsat er på et acceptabelt niveau, hvilket vil betyde at det skal sikres at de

nødvendige ressourcer er til stede.

---oo0oo---

Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene

(Styrkelse af lejerne).

1. Fastsættelse af det lededes værdi

Efter BOSAM har væsentlighedskriteriet gennem årene været en medvirkede faktor til

at få huslejeniveauet til at stige mere end udviklingen i indkomstgrundlaget for de lejere

der skal betale huslejen.

At fjerne væsentlighedskriteriet vil derfor helt naturligt være med til at afdæmpe de

stigninger i huslejeniveauet vi har set de sidste 10 år.

I praksis kan skønnet dog i Huslejenævnene have en tendens til stadig at stige markant

mere end f.eks. nettoprisindekset. Det ville således være ønskeligt hvis der udover

fjernelsen af væsentlighedskriteriet blev taget stilling til med hvilket stigningstakt to

ens lejligheder i samme ejendom skal skønnes efter ift det lejedes værdi. Problemet

opstår f.eks. hvis 2 ens lejligheder er moderniseret på samme måde i f.eks. 2016 og

2020. Hvilken leje skal de to lejligheder fastsættes til?

Efter BOSAMs opfattelse er at stigningen bør være efter nettoprisindeket. Brugen af

nettoprisindekset vil sikre at udviklingen i det lejedes værdi over årene ikke stiger mere

end den almindelige prisudvikling i samfundet. Det skal hertil bemærkes, at hvis denne

regulering indføres vil det være medvirkede til at holde det offentliges udgifter til

boligstøtte nogenlunde i ro.

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 3 af 7

2. Forbud imod at betale for at flytte

Det er meget positivt at det bliver ulovligt at give lejere penge for at flytte, men vi er i

BOSAM bekymret for om lejerne kan bevise at det er sket. Det er nemlig stadig lovligt at

indgå en frivillig aftale og bekymringen er at den stærke part (udlejer) kan tryne den svage

part (lejer). I BOSAM ser vi derfor helst at alle former for kompensation for at flytte bliver

ulovlige.

3. Sammenligningslejemåls bevisværdi

Det er meget positivt, at lejemål der har været genstand for en behandling i

huslejenævnet

får

støre

bevislig

vægt

end

ikke

prøvede

lejemål.

sammenligningslejemål skal have en husleje som er prøvet og fastsat i

overensstemmelse med lejelovgivningen burde være det mest naturlige, da en leje der

ikke er fastsat i forhold til lejelovgivningen naturligvis ikke bør have til så stor bevislig

vægt da det jo ikke er sikkert at det er en lovlig leje.

4. Besigtigelse forud for moderniseringens iværksættelse

Når der skal laves en vurdering af hvor store forbedringer der er lavet i en bolig med

henblik på at vurdere om boligen er gennemgribende moderniseret er det en meget

vigtig forudsætning at vide hvordan boligen så ud inden forbedringsarbejderne gik i

gang.

Med denne regelændring vil grundlaget for at vurdere moderniseringens størrelse kunne

ske på et godt og oplyst grundlag hvilket er med til at sikre den bedst mulige

retsstilling.

For at sikre at ventetiden i Huslejenævnet ikke stiger, vil BOSAMs forslag til en

løsning være at der i Huslejenævnet ansættes en byggetekniker der laver disse

registreringer.

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 4 af 7

5. Udveksling af oplysninger ved behandling af huslejesager

Det er rigtig godt at oplysningerne samkøres mellem huslejenævn og Grundejernes

Investeringsfond, da det vil være medvirkende til at sikre at fordelingen mellem

udgifter og forbedring sker efter lovgivningen.

Der kan dog stadigvæk være et lille smuthul hvis en udlejer først udlejer den

gennemgribende moderniserende lejlighed efter BRL § 5, stk. 1 og først når den næste

lejer flytter ind udlejer efter BRL § 5, stk. 2. Idag, vil vedligeholdelsesudgifter kunne

indgå i udgifterne til udvendig vedligehold når der udlejes efter BRL 5, stk. 1

(imodsætning til udlejning af BRL § 5, stk. 2).

6. Oplysning af huslejenævnsafgørelser i ejendommen

Det er et meget positivt tiltag, at der skabes større gennemsigtighed i afgørelser der

vedrører den enkelte beboelsesejendom. Det vil helt naturligt være med til at skabe

bedre sagsgang i Huslejenævn hvis denne gennemsigtighed vedtages.

---oo0oo---

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(Karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme og lovfæstning af

krav til opløsning af andelsboligforeninger)

1. Karensperiode for benyttelse af boligreguleringens § 5, stk. 2, ved erhvervelse

mv. af udlejningsejendomme

BOSAM ser positive aspekter ved at indføre en karensperiode, da dette tiltag vil være

medvirkende til at dæmpe den tiltagende spekulation, der især efter kapitalfondenes

indtog i de store byer har været de seneste par år. Tiltaget vil dog efter vores opfattelse

kun have en påvirkning på de kortsigtede investorer, mens de mere langsigtede

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 5 af 7

investorer som f.eks. pensionskasserne ikke vil blive påvirket nævneværdigt at

karensperioden. Når vi i BOSAM netop fremhæver pensionskasserne er det fordi at de i

stor udstrækning opkøber udlejningsejendomme, og ved hver ny udlejning

moderniserer lejlighederne for at udleje efter BRL § 5 stk. 2. Denne praksis berøres

ikke, og er den helt store årsag til at der bliver færre og færre boliger som den

almindelige borger kan betale i de store byer i Danmark. Det er her vigtigt at pointere at

de boliger som omdannersfra billige boliger til dyre BRL § 5 stk. 2 boliger aldrig

kommer igen, da der ikke kan bygges billige boliger. Så når de billige boliger er væk er

de det for altid.

Indførelsen af det grønne incitament med energiforbedringer på 3.000 kr. pr. m

hvorved at en køber derved kan undgå de 5 års karensperiode har både positive og

negative effekter.

Det er en positiv effekt at de ældre udlejningsejendomme bliver energiforbedret, da det

både vil gavne miljøet og muligvis få en bedre energiøkonomi i ejendommene til gavn

for lejerne.

De mulige negative effekter er risikoen for at der bliver overforbedret dvs laves

energiforbedringer for alene at nå grænsen på 3.000 kr. pr. m

de uden hensyn til

hvorvidt det er rentabelt at investere i energiforbedringerne. Vi har f.eks. set forslag fra

en udlejer der indebær at glassene i 4 år gamle energivinduer blev udskiftet for at sikre

en bedre varmeøkonomi i en ejendom. En sådan udskiftning vil både miljømæssigt og

økonomisk være helt forkert – I BOSAM mener vi at der skal energiforbedringer skal

laves med omtanke på både økonomi og miljøet.

Derudover skal det bemærkes, at en lejlighed på 60 m

der energiforbedres for kr.

180.000 få en lejeforhøjelse på kr. 10.800 om året eller kr. 900 om måneden. Da der i

forslaget er tale om at hele ejendommen skal energiforbedres vil det betyde at f.eks. en

folkepensionist der bliver boende i sin bolig således vil få en lejeforhøjelse på 900 kr.

pr. måned

for at udlejer kan udleje en ledig lejlighed efter BRL § 5, stk. 2.

Vi skal i denne forbindelse henvise til lejeloven § 58, stk. 3 der angiver at udlejer højst

kan få en forbedringsforhøjelse der svarer til den besparelse som forbedringen medfører

for lejeren. I praksis ser vi desværre, at beregningen af forbedringen tager

60 m

á kr. 3.000 kr. giver en forbedringsforhøjelse på kr. 180.000. Ved en 20 årig ydelse på 6% vil det give

en årlig huslejeforhøjelse på 10.800 kr. eller kr. 900 pr måned.

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 6 af 7

udgangspunkt i udgiften til energiforbedringen på trods af LL § 58, stk. 3 i stedet for

den besparelse som forbedringen medfører for lejeren.

2. Lovfæstning af krav til opløsning af andelsboligforeninger

BOSAM mener at det er positivt at det bliver en større andel af andelshaverne skal

stemme for en opløsning af andelsboligforeningen, da konsekvenserne ved en

opløsning af foreningen kan være svære at overskue for den enkelte andelshaver.

---oo0oo---

Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og

fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme)

1. Øgede energikrav

Det er positivt, at der stilles øgede energikrav til de ejendomme hvor boliger kan

udlejes efter BRL § 5, stk.2 – det er godt for både miljøet og for lejerne.

I BOSAM er vi dog skeptiske med hensyn til de energirapporter der benyttes til at

vurdere om energikravene er overholdt. Vi har en opfattelse af at alle energirapporter

ikke altid fortæller den fulde sandhed om en ejendoms energirammer. Dette bygger vi

dels på de oplevelser vi selv har haft med energirapporter, men også via den

undersøgelse som Energistyrelsen lavede i 2017 over energirapporter i en families huse.

Energistyrelsen kom frem til at i næsten en tredjedel af alle de undersøgte rapporter var

der fejl – dette resultat kan man naturligvis ikke direkte overføre til energirapporterne i

udlejningsejendomme, men resultatet viser at der er et problem.

BOSAMs forslag er derfor at der bliver lavet enten en undersøgelse af

energirapporterne i udlejningsejendommene og/eller der kommer en bedre offentlig

kontrol med energikonsulenterne der laver energirapporterne.

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 7 af 7

2. Fastfrysning af valuarvurderinger og offentlig vurdering

Vi mener at den eneste rigtige løsning vil være at lade de valuarvurderinger der er lavet

inden 1. juli 2020 være fastfrosset, og efterfølgende fjerne muligheden for at benytte

valuarvurderinger i fremtiden. Det vil således alene være anskaffelsesprisen eller den

offentlige vurdering der ligger til grund for ejendommens værdi. Dette vil sikre, at der

ikke længere er denne meget uheldige kobling mellem lejelovgivningen og

andelsboliglovgivningen.

Med venlig hilsen

René Suhr

Direktør

BOSAM – Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - Byggesocietetet ] --

Høringssvar vedrørende de foreslåede ændringer

i boligreguleringsloven m.v.

1. Generelt.

Ændringerne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2 m.v., som folketinget ønsker at gen-

nemføre, er en kompliceret affære som får konsekvenser for boligmarkedet i Danmark.

Byggesocietetet anerkender, at der er et bredt politisk ønske om at ændre BRL § 5,

stk. 2. Det er dog samtidig Byggesocietetets vurdering, at ændringerne vil medføre, at

det bliver mindre attraktivt at gennemføre gennemgribende forbedringer af boliglejemål.

Det er Byggesocietetets anbefaling, at ændringerne ikke må være så drastiske, at de

sætter en stopper for renovering af den eksisterende boligmasse i Danmark. Bygge- og

ejendomsbranchen vil meget gerne bidrage en omstilling og især til en mere bæredyg-

tig omstilling, men incitamentet til at renovere ejendomme i Danmark må ikke fjernes.

Fjernes det, vil ejendomme i Danmark blive nedslidte, og der vil være en risiko for, at

det offentlige igen må bruge milliarder af offentlige kroner på byfornyelse, som det var

tilfældet i 90’erne.

2. Energikrav.

Kravet til ejendommens energiramme fra mindst D til C, er et godt initiativ, som giver

større incitament til at energirenovere ejendomme, og dermed hjælper på CO

-udled-

ningen for den eksisterende bygningsmasse.

Ligeledes er muligheden for at benytte sig af BRL § 5, stk. 2 ved at opgradere energi-

rammen på ejendomme med to niveauer et godt tiltag. Vi kan imidlertid konstatere, at

en del energirenoveringer netop er gennemført eller er i gang, og derfor må det anbefa-

les, at der laves en overgangsordning, så de aktører, der har imødekommet de politi-

ske ønsker affødt af energisparepakken fra 2014, ikke rammes skævt i forhold til de

ejere, der endnu ikke har taget initiativ til energirenovering. Ved vurderingen bør ud-

gangspunktet derfor tages i energirammen den 1. juli 2014, hvor energisparepakken

trådte i kraft, og ikke den 1. juli 2020

–

både i forhold til lovforslaget om øgede energi-

krav § 1, nr. 1 og lovforslaget om karensperiode § 1, nr. 2.

Dermed kan man også modvirke risikoen for, at der iværksættes energiforbedringer,

der samlet set vil have et negativt klimaaftryk.

3. Karensperiode.

Muligheden for at energiforbedre sig ud af karensperioden ved en investering i rene

forbedringer på kr. 3.000 kr. per kvm indenfor en periode på 2 år, er et miljøvenligt til-

tag, men udgiften er meget høj. Om dette reelt vil blive brugt, afhænger dels af udlejers

mulighed for at indføre en lejestigning på baggrund af de konkrete arbejder (læs få

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

arbejderne finansieret), dels af om det overhovedet er muligt at gennemføre de øn-

skede energiforbedringer. I arbejderne må forventeligt også indgå en vedligeholdelses-

del, og derfor er det et meget højt investeringskrav.

I den forbindelse bør det overvejes, om der ikke skal indføres særregler for de fredede

ejendomme, og de ejendomme der er bevaringsværdige og klassificerede med SAVE

værdi 1-4, så de ejendomme der bidrager med høj arkitektonisk, kulturhistorisk og

håndværksmæssig værdi, ikke risikerer at blive nedslidte, da der ikke er lejeindtægter

nok til at dække de typisk højere vedligeholdelsesomkostninger.

I de situationer hvor man ikke kan energiforbedre sig ud af karensperioden, da må man

forvente at energirenoveringerne udskydes til man nærmer sig ophøret af karensperio-

den. Dette er uhensigtsmæssigt og vurderes ikke at fungere som et incitament til at fo-

retage arbejderne nu.

Karensperioden gør det mere besværligt for udlejere at foretage gennemgribende re-

noveringer af deres ejendomme, mens fjernelsen af lejebufferen på de 10 % mindsker

værdien af gennemgribende renoveringer. Dette tilsammen vil medføre et mindre inci-

tament til at renovere boligejendomme. Dette kan ikke undgå at få en effekt også for

byggeriet. I den anledning kan det bemærkes, at der ved tiltaget kan komme en skæv-

vridning i forhold til de mindre håndværksvirksomheder, idet de større moderniseringer

som energiincitamenterne lægger op til ofte ikke kan løftes af de mindre aktører, der

ellers har forestået mange af netop de gennemgribende moderniseringer. Her ville en

overgangsordning for energitiltagene, kunne afbøde også for denne potentielle følge-

virkning.

4. Styrkelse af huslejenævnene

Det er Byggesocietetets opfattelse, at man ville kunne løse mange af de udfordringer,

man forsøger at løse ved at regulere BRL § 5, stk. 2 ved at styrke huslejenævnene.

Det er en del af lovforslaget, men Byggesocietetet vil gerne opfordre til, at det gøres på

en klar og tydelig måde, så sagsbehandlingstiderne i nævnene reelt kan nedbringes.

Stigningen i gebyret til 6.000 kr. som pålægges udlejer, når lejer får fuldt medhold vir-

ker grebet i luften og ikke som et reelt bidrag til at løse konflikter bedst muligt og mest

rimeligt.

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar - DL ] --

Hermed høringsvar fra Danmarks Lejerforeninger vedrørende:

’Høring om 3 lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020 om

initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger (Id nr.: 601566)’

Med reference til høringsmail af 21.2.2020, er Danmarks Lejerforeningers kommentarer:

Generelt

DL er meget enig i, at der skal gribes kraftigt ind overfor det skred til alt for høje lejeniveauer i

private udlejningsboliger, som BRL § 5.2 er årsag til. Lejelovgivningens beskyttelse mod usaglige

lejeforhøjelser er på talrige måder blevet forringet siden 1980’erne, men den største enkelt-

forringelse skete med indførelsen af BRL § 5.2, i 1996. De efterfølgende såkaldte ’moderniseringer’

efter BRL § 5.2, har medført en absolut usaglig og helt unødvendig fordyrelse af lejeboligerne.

De med foreliggende lovforslag foreslåede tiltag udgør skridt i den rigtige retning, men DL finder,

at der snarest muligt bør følges op med yderligere lovgivning som i praksis fuldstændigt afskaffer §

5.2-bestemmelsen. Der er ingen samfundsinteresse i at opretholde bestemmelsens skadevirkninger.

I det følgende kommenterer vi på enkelt-tiltagene i de foreliggende tre lovforslag med det sigte, at

der på det foreliggende grundlag kan opnås de størst mulige skridt i den rigtige retning.

Om karensperioden

Karensperiodens længde

Vi ser fra DL gerne, at karensperioden forlænges til eksempelvis 10 år, som oprindeligt foreslået.

Undtagelser til karensperiode

I januar-aftalen fremgår kun to undtagelser til karensperioden: 1) ejendommens energiklasse hæves

med tre niveauer, og 2) omdannelse fra andelsboligforening til udlejningsejendom.

I lovforslaget er imidlertid tilføjet to yderligere undtagelser: 3) arv og 4) koncerninterne

transaktioner.

Sidstnævnte ny-tilføjede undtagelse forekommer at være direkte i strid med aftalens udtrykkelige

formulering om at udlejere ikke skal kunne omgå karensperioden ved at placere ejendommen i et

selskab.

DL vil kraftigt fraråde, at virkningen på denne måde begrænses i forhold til det aftalte.

Tilføjelsen af disse yderligere undtagelser vil i givet fald medføre, at færre lejeboliger kan

opretholdes som billige boliger.

Ejerskifte i forhold til karensperiode og i forbindelse med tilbudspligt

I forbindelse med eventuel aktivering af en karensperiode og tilsvarende mht. tilbudspligten vedr.

andelsovertagelse; er det et springende punkt at definere, hvilke begivenheder der aktiverer

bestemmelsen. I begge regelsæt handler det om en nærmere afgrænsning af, hvornår der sker et

ejerskifte.

DL undrer sig derfor over, at ministeriet i det ene tilfælde (karensperiode) har formuleret et udkast,

mens ministeriet i det andet tilfælde (tilbudspligt) tilkendegiver, at regelsættet skulle være af særlig

kompleks karakter, og at det vurderes nødvendigt at udskyde en regelændring for at undersøge

problemstillingen nærmere. Ejerskifte i forbindelse med tilbudspligt er imidlertid hverken mere

eller mindre kompliceret end ejerskifte i forbindelse med karensperiode.

Vi finder det åbenlyst mere hensigtsmæssigt, og vil derfor anbefale, at de to regelsæt samordnes, så

man undgår at lovgivningen indeholder to forskellige definitioner på, hvornår der sker et ejerskifte.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Klimaet og energibesparende foranstaltninger mv.

DL finder, at energikravet bør løftes til A eller B, i stedet for det meget forsigtige løft til C.

BRL § 5.2, er blevet brugt til udskiftning – påstået modernisering - af mange køkkener og

badeværelser. Moderniseringerne har typisk medført udskiftning af bygningsdele, som var fuldt

brugbare, og hvor udskiftningen ikke medførte nogen forøgelse af brugsværdien. Ofte ville man

kunne have nøjes med små reparationer og delvise udskiftninger. Lejerne har i forvejen betalt til

vedligeholdelse, men i praksis er vedligeholdelsesudgifter på denne måde i meget stort omfang

blevet medregnet i disse moderniseringer, som forbedring.

Bestemmelsens krav om, at arbejdet skulle være gennemgribende har medført en unødvendig

klimabelastning, fordi brugbare bygningsdele er blevet kasseret. Den aktuelle klimasituation kræver

væsentlig reduktion af samfundets klimabelastning. Hvis der skal være råd til at gøre den gamle

bygningsmasse mere miljørigtig skal vi begrænse luksus-lejestigninger meget mere end det, som

fremgår af de foreliggende lovforslag.

Danmarks Lejerforeninger anerkender, at skærpelsen af energikravet i bestemmelsen til

energiramme C i stedet for D, vil være en moderat forbedring i forhold til den nuværende

bestemmelse. Samtidig vil vi dog bemærke, at denne skærpelse kun i meget ringe omfang bidrager

til at det ældre private udlejningsbyggeri bliver bæredygtig i klimamæssig forstand. Vi frygter, at

bestemmelsen kan komme til at fastlåse ejendommene på et niveau for ’bæredygtighed’, der er

utilstrækkeligt, hvis Danmark skal kunne opfylde folketingets klimamålsætning.

Grunden hertil er, at de private udlejere af § 5.2 ejendomme ikke vil have noget økonomisk

incitament til at foretage yderligere energibesparelser i ejendommen, når de kan opnå en leje, der

ligger tæt på markedslejen blot ved at opretholde en energistandard på niveau C.

Af samme grund advarer vi imod at vedtage det sidste led i forslaget om at adgangen til at anvende

§ 5.2 også skal gælde, hvis ejendommen ligger to niveauer over den energiramme, der var gældende

den 1. juli 2020. Denne del af forslaget vil give ejere af ejendomme med energimærke E og

energimærke D adgang til at opkræve en leje tæt på markedslejen.

En sådan favorisering af forældede ejendomme finder vi ikke på nogen måde kan være i

fællesskabets interesse.

Sammenligningslejemål

Det er et problem i boligretssagerne, at udlejere kan presse lejeniveauet op ved at henvise til lejemål

med en uprøvet høj leje. I lovforslaget om styrkelse af lejerne er blot foreslået, at det skal tillægges

vægt, når lejen i sammenligningslejemål har været genstand for særskilt prøvelse. Det finder vi er

en helt utilstrækkelig formulering, som næppe vil påvirke praksis. DL foreslår derfor, at

bestemmelsen skærpes. Det bør fremgå af bestemmelsen at sammenligningslejemål med uprøvede

huslejeniveauer som udgangspunkt ikke kan indgå i afgørelsesgrundlaget. Samt at dette

udgangspunkt alene kan fraviges, hvis ingen af sagens parter har været i stand til at fremskaffe

sammenligningslejemål med prøvet lejeniveau. Samtidig bør det tillægges vægt, når

sammenligningslejemål har været i kraft i lang tid, fx 10 år. Begrundelse: Sammenligningslejemål

af lang varighed er udtryk for, at lejeren er tilfreds med lejevilkårene og derfor er blevet boende i

lang tid. Sådanne sammenligningslejemål afspejler reelt det lejedes værdi (”almindeligt gældende”,

jf. lejelovens § 47) og bør derfor tillægges større vægt end sammenligningslejemål af nyere dato,

som blot afspejler genudlejningslejen (hvad desperate boligsøgende vil acceptere lige her og nu).

Der bør ikke kunne anvendes sammenligningslejemål, der er indgået med en erhvervsdrivende, som

derpå videreudlejer lejligheden til boliglejere. Denne situation forekommer i praksis, fordi flere og

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

flere lejligheder lejes af store firmaer, der derpå fremlejer dem til deres ansatte. For at kunne

tiltrække kvalificerede medarbejdere, er disse firmaer villige til at betale en meget høj leje. En

sådan uforholdsmæssig høj leje er ikke udtryk for det lejedes værdi ved almindelig udlejning og bør

derfor ikke kunne smitte af på lejeniveuet for udlejning til almindelige lejere.

Der bør heller ikke kunne anvendes sammenligningslejemål beliggende i ejendomme der direkte

eller indirekte er ejet af den samme udlejer som indgår som part i en sag. Sådanne lejemål er

atypiske og griber forstyrrende ind i boligretternes bevisbedømmelse.

Besigtigelse før modernisering

I aftalen fra januar mellem forligspartierne er punktet om besigtigelse begrundet med, at tilstanden

før modernisering skal dokumenteres. Meningen var tydeligvis, at man ville forhindre, at udlejer

kunne få en højere leje med moderniseringen, selvom nogle af arbejderne ikke var en forbedring.

Det primære formål med besigtigelsen er således bevissikring, som giver afklaring og forebygger

tvister. Sådan et indhold støtter DL.

I lovforslaget er tilføjet et nyt indhold (”muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi”), som

ikke var med i januar-aftalen. Det er ikke hensigtsmæssigt at lægge flere, samtidige formål ind i

nævnets besigtigelse. Forslagets supplerende formål (nævnet skal også give udlejer en

forhåndstilkendegivelse) vil give anledning til tvivl og anledning til retssager om

forhåndstilkendegivelsens rækkevidde. DL vil på det kraftigste tilråde, at dette aftalefremmede nye

indhold pilles ud af lovforslaget.

Det er i øvrigt også kritisabelt at indlægge et formål, som skal tilgodese udlejer, i en nævnsproces,

hvor lejer ikke er repræsenteret. Der er ingen lejer som part, for processen foregår på et tidspunkt,

hvor den kommende lejer er ubekendt. DL mener, at lejerforeninger i givet fald skal tillægges

partsstatus i alle nævnssager om forhåndstilkendegivelse og lignende sager, hvor der ikke er en

aktuel lejer med partsstatus. Tilsvarende i lejelovens § 59 a-f, § 73, stk. 3, og boligreguleringslovens

§ 25 c.

Væsentlighedskriteriet

DL stiller sig kritisk overfor ministeriets udtrykte forventning om, at en fjernelse af

væsentlighedskriteriet i sig selv vil have mærkbar virkning.

I praksis er der langt mellem det lejeniveau, som huslejenævnets afgørelse i en konkret sag tilsiger,

og det lejeniveau, som udlejerne kan fremvise med en bunke nye lejekontrakter (uprøvede

lejeniveauer).

Lejeniveauet i nye lejekontrakter er udtryk for, hvordan efterspørgslen er i de store byer (hvad

desperate boligsøgende er parate til at betale her og nu), og det niveau er steget med så stor fart, at

forskellen er klart væsentlig. Genudlejningslejen er imidlertid ikke det samme som det lejedes

værdi. - Som uddybet i afsnittet ovenfor om sammenligningslejemål.

For at en fjernelse af væsentlighedskriteriet skal have en chance for at påvirke praksis i

huslejenævnsafgørelserne, så disse fremover havner på lavere huslejeniveauer, foreslår DL at dette

formål meget klart skal fremgå af lovteksten. (Se i øvrigt afsnittet om sammenligningslejemål).

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Beboernes orientering om § 5.2 -afgørelser

Forpligtelsen for udlejer til at orientere beboerne fuldt ud om § 5.2 - afgørelser, fremgår ikke af

selve lovteksten, men kun af bemærkningerne.

Dette bør naturligvis rettes, så det kommer ind i selve lovteksten som et formalitetskrav.

Lejernes mulighed for at få indsigt

I januar-aftalen indgår, at man vil forbedre lejernes mulighed for at få indsigt i gældende

lejeniveauer og sammenligningslejemål. Ministeriet har meddelt, at etablering af et huslejeregister

skal afvente en nærmere undersøgelse.

DL mener, at der er brug for at afhjælpe lejernes behov nu, som det også fremgår af aftalen.

Vi foreslår derfor, at huslejenævnene i alle afgørelser om lejeværdi skal angive konkrete

sammenligningslejemål (ikke blot henvise til nævnets almindelige kendskab til lejeniveauet), og at

huslejenævn ikke skal anonymisere sagsadressen ved udlevering af sagsakter til tredjepart som led i

aktindsigt. Disse tilføjelser er ingen hindring for den efterfølgende etablering af et huslejeregister.

Bytteret

Modernisering ved bytte er en væsentlig hindring for lejers mulighed for bytte. DL ønsker, at

lejelovens § 73, stk. 3-4, ophæves og ændres til en bestemmelse om, at udlejer ved bytte ikke må

ændre lejevilkårene væsentligt.

Beboerrepræsentation

Af januar-aftalen fremgår, at der skal ske forhøjelse af det beløb, som beboerrepræsentationen kan

opkræve via lejen. Vi forventer naturligvis, at dette aftalepunkt kommer til at blive indfriet via en

meget snarlig revision af bekendtgørelsen om beboerrepræsentation, men finder dog samtidig at det

vil være hensigtsmæssigt med en omtale heraf i bemærkningerne til lovforslaget.

Ikrafttræden

For DL er det vigtigt, at lovforslagene medfører så kraftig en begrænsning af de høje huslejer som

de aftalte tiltag kan muliggøre. Vi finder derfor, at lovændringen skal omfatte alle lejeaftaler, som

indgås efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår lejligheden er moderniseret. Vi kan ikke se nogen

grund til at friholde de lejligheder (ca. 57.000), som er blevet moderniseret indtil nu.

Undtagelsen fremgår af ikrafttrædelses-bestemmelserne i både forslaget om energikrav og i

forslaget om styrkelse af lejerne. Uden disse lejligheder bliver effekten af lovindgrebet begrænset

uhensigtsmæssigt meget.

Lovteksterne foreslås tilrettet et mere præcist og entydigt ordvalg

Ordet ’lejemål’ betyder reelt det samme som lejeaftale eller lejeforhold. Det kan imidlertid normalt

ikke betyde lejlighed eller lokale. I de tre lovforslag bruges ordet lejemål desværre i flæng. Nogle

gange i den egentlige betydning lejeaftale, andre gange i en sammenhæng, hvor det fremgår at der

tydeligvis menes lejlighed eller andet.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det giver feks. ikke mening at skrive, at en person ”ejer lejemålet” (karensperiode § 1, nr. 2), for en

person kan være part i en lejeaftale, men kan ikke ’eje’ en lejeaftale.

Det er også uklart at skrive ”lejemål, hvor lejeperioden for den første udlejning af lejemålet”. Et

lejemål er en lejeaftale. Man kan gætte på at der menes følgende: ”lejemål, hvor lejeperioden for

den første udlejning af lejligheden” - Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, at borgere og

domstole skal gætte sig til, hvad der står i loven.

Den uhensigtsmæssige brug af ordet lejemål ses også af forslaget om besigtigelse før modernisering

(styrkelse af lejerne § 2, nr. 3): ”Før et lejemål kan forbedres gennemgribende”. Det er altså ikke

lejemålet (dvs. lejeaftalen), som moderniseres. Det er lejligheden (de fysiske rammer), som

moderniseres.

Et andet er begrebet ”kontrolskifte”, der tilsyneladende er introduceret til brug for dette lovforslag.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor dette begreb er anvendt.

Vi anbefaler at der i stedet anvendes velkendte ord/begreber som ejerskifte eller udlejersuccession.

Det samme gælder begrebet ’ultimative ejere’ som med fordel kan erstattes af ’reelle ejere’.

Begrebet reelle ejere findes allerede i bkg. 1376, 2019, om hvidvask.

Nye begreber i lovgivningen vil imidlertid typisk give anledning til usikkerhed, tvivl og retssager.

Det er vigtigt at den færdige lovtekst fremstår klart forståelig, anvender en entydig sprogbrug, og

undlader introduktion af nye ord for i forvejen eksisterende lejeretlige begreber.

___

Vi står naturligvis til rådighed såfremt vores ovenstående formuleringer skulle give anledning til

usikkerhed om fortolkning, eller i øvrigt give anledning til spørgsmål.

Venlig hilsen

Henrik Stougaard

Landssekretær

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - DE ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

[email protected]

København, den 20. marts 2020

J.nr. H.23-20-002

Vedr. j.nr. 2020-1418 - Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til tre udkast til forslag til lov om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsbolig-foreninger og andre

boligfællesskaber.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.

DE består af erhvervs- og ejendomsmæglere, valuarer og andre vurderingsprofessionelle samt rådgivere, der

medvirker i alle typer af ejendomstransaktioner, herunder også transaktioner af boligudlejningsejendomme.

Det er derfor formodentlig forventet, at foreningen på sine medlemmers vegne indledende og overordnet må

modsætte sig den politiske bestræbelse at regulere hyppigheden og længden af ejendomsinvesteringer og

dermed også de private investorers investeringsincitament og dermed omsætningen af

boligudlejningsejendomme. At hindre fleksibiliteten på markedet for boligudlejningsejendomme synes ej heller

at have været det primære formål med aftalen mod kortsigtede investeringer, og ej heller lovforslagene, men

nærmere at justere unavngivne, udenlandske investorers investeringsstrategier, kortsigtede eller ej.

Foreningen er bekendt med, at området rent politisk nu er prioriteret således, men nærer alligevel forhåbning

om, at aftalen tilbagerulles, til fordel for evt. mindre indgreb over en længere periode, således at markedet får

lov at absorbere disse og det dermed f.eks. ikke er nødvendigt at gribe til de påtænkte

kompensationsordninger for de ufrivilligt implicerede andelsboligforeninger.

Under alle omstændigheder vil foreningen bede om, at det ikke politisk går upåagtet hen, at dette

tilsyneladende samfundssympatiske, isolerede indgreb mod huslejestigninger, har mange afledte

konsekvenser, både blandt som bekendt andelsboligsælgere og -købere, private ejendomsinvestorer (store

som små), pensionskunder, mæglere, rådgivere, den finansielle sektor

–

og i sidste ende formodentlig ligeledes

direkte eller indirekte hos selvsamme lejere, hvis vilkår der søges bedret.

Selve forløbet op til aftalen samt denne udmøntning af samme, sender desuden et signal til investorer

nationale som internationale om, at stabiliteten på markedet for boligudlejningsejendomme ikke er politisk

prioriteret, og skaber dermed en uheldig usikkerhed og i værste fald mistillid til det danske ejendomsmarked

som investeringsmulighed.

Karensperioden

Foreningen er ikke tilhænger af indførelsen af en karensperiode ift. modernisering og tilhørende justering af

lejeniveau. Det er i bedste fald unuanceret at lave en generel restriktion på dette område, der får betydning for

så mange typer af ejendomme, udlejere, investorer og lejersegmenter, når hensigten reelt er at dæmme op for

få investorers investeringsstrategier. Ønsker man at begrænse huslejestigninger efter modernisering, vil det

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

være proportionalt at fokusere på andre af aftalens mindre indgribende initiativer; fjernelsen af marginen ift.

det lejedes værdi og åbenhed omkring lejeniveauer.

At undtage andelsboligforeningers ejendomme karensperioden er nødvendigt, set i forhold til målet omkring

at boligaftalen ikke ud over det grønne energikrav må influere på andelsboligforeningers ejendommes værdier.

Dette kræver dog en nuancering, idet man ved indførelsen af karensperioden for udlejningsejendomme i

almindelighed, men samtidig undtager andelsboligforeningers ejendomme eller ejendomme tidligere ejet af

andelsboligforeninger, reelt skaber flere tekniske typer af udlejningsejendomme.

Først og fremmest skal opmærksomheden henledes til, at selve kriteriet for valuarvurderinger iht.

andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra b, er, at ejendommen skal vurderes som en udlejningsejendom. Dette er

afspejlet i tilhørende bekendtgørelse og det heri definerede vurderingstema, hvorefter ejendommen skal

vurderes som solgte andelsboligforeningen ejendommen til privat investor som udlejningsejendom. Når der

nu ikke indføres karensperiode for ejendomme i overensstemmelse med vurderingstemaet, vil dette betyde,

at andelsboligforeningers ejendomme reelt ikke længere skal vurderes som udlejningsejendomme, men som

udlejningsejendomme i den særlige kategori, hvor karensperioden ikke er gældende. Dette medvirker til en

skævvridning af andelsboligforeningers ejendomme overfor de øvrige udlejningsejendomme på markedet, og

foruden at dette taler imod hensigten i andelsboliglovens § 5, stk. 2, litra b, så ødelægger det samtidig det

sammenligningsgrundlag, der forudsættes med kravene til valuarers markedskendskab, og som er så vigtigt

for at valuarvurderingerne bliver virkelighedsnære.

DE har som bekendt påtaget sig at udarbejde og vedligeholde en vejledning til valuarerne, og løser selvsagt

også gerne den opgave, der står foran, hvis lovforslagene vedtages som de er sendt i høring. Det er dog

nødvendigt at nævne, at for hver gang der opereres med endnu en teknisk, teoretisk forudsætning i

valuarvurderingen, fjerner denne sig yderligere fra den virkelighed, det forudsættes at vurderingen skal ramme

iht. andelsboliglovens § 5.

Særligt boligreguleringsloven har givet ejendomsbranchen en række afgørende datoer, og erfaringen må

overordnet være, at når en status pr. en dato bliver afgørende for lejefastsættelsen, bliver det afgørende også

f.eks. 20 år frem at kende status pr. pågældende dato. Såfremt forslaget om en karensperiode fastholdes, og

ligeledes undtagelsen af tidligere andelsboligejendomme, må der indstilles til, at der finder en notering eller

registrering sted, således at det stedse er offentligt tilgængeligt dokumenteret, at en ejendom var ejet af en

andelsboligforening den 1. juli 2020. Samme behov gør sig gældende i forhold til de øvrige indgreb, hvor status

pr. lovens ikrafttræden er afgørende.

Det bør desuden præciseres, hvorvidt boligtyper iht. andelsboliglovens kapitel 3, ligeledes er undtaget

karensperioden.

Grønt energikrav

Foreningen anerkender behovet for, at også ejendomsbranchen gør sit for at medvirke til den overordnede

nationale klimastrategi. Det er dog ikke foreningens opfattelse, at det grønne energikrav er proportionalt, set i

forhold til, hvor dette må forventes at finde anvendelse. Ejendomme i de større byer, herunder særligt i

København, er af en beskaffenhed, således det efter foreningens opfattelse vil være en til tider uoverstigelig

hindring for en udlejer at opnå C alternativt at hæve en ejendom to energiklasser. Det samme gør sig gældende

i forhold til de andelsboligforeningers ejendomme, der skal vurderes på samme vilkår, og som derfor må

forvente prisfald som følge heraf. Foreningen har noteret sig, at aftaleparterne i den foreliggende aftaletekst

har bekræftet at være indforstået hermed.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

I forlængelse af dette, kunne det overvejes, om ikke i stedet det foreslåede grønne energikrav skulle afløse det

foreslåede grønne incitament.

Uagtet ovenstående stiller det øgede fokus på grønne incitamenter og grønne energikrav yderligere krav til

kvaliteten af de udarbejdede energimærkninger samt disses anvendelighed i forbindelse med nuværende og

potentielle investorers udmålingen af potentialer i ejendommen, f.eks. når det skal vurderes, hvorvidt en

ejendom kan opbringes med to energiklasser og til hvilken pris. Der må samtidig stå ejendomsejere tilbage,

der løbende har sørget for vedligeholdelse og passende energiforbedringer, som nu oplever at målstregen blot

har flyttet sig længere væk. Det kunne overvejes, om tidligere grønne investeringer skulle kunne indregnes iht.

f.eks. krav til spring i energiklasser efter lovforslagenes formodede vedtagelse.

Fastholdelse af vurderinger

Foreningen skal henlede opmærksomheden på det store arbejde, der blev lagt i 2018 af bl.a.

Erhvervsministeriet og interessenterne på området for valuarvurderinger med ændring af andelsboligloven og

bekendtgørelse om vurdering af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger ved valuar. Et arbejde,

der skal sikre bedre valuarvurderinger til andelsboligforeningernes brug, og et arbejde, der

–

om end endnu

ikke officielt evalueret

–

allerede må vurderes at have skærpet kravene til valuarerne og herigennem have

hævet kvaliteten af valuarvurderingerne og særligt gennemsigtigheden i disse. En omstilling tager tid, og det

skal hertil bemærkes, at valuarerne og brugere af valuarvurderingerne, reelt alene har haft 2019 og dette forår

til at implementere ændringerne på området for valuarvurderinger. Foreningen vurderer ikke, at dette arbejde

er tilendebragt, hvilket bør haves in mente, når man nu giver mulighed for at fastholde seneste valuarvurdering

tidsubegrænset. Det er foreningens opfattelse, at der fortsat findes valuarer i markedet, der ikke endegyldigt

har taget bekendtgørelsen formål og hensigt til sig samt ej heller opfylder bekendtgørelsens, herunder

branchenormens, bestemmelser.

Der må derfor tages højde for, at der kan være andelsboligforeningers ejendomme, der er overvurderet.

Fastholdelse af en eventuel overvurdering vil kunne medføre, at en andelsboligforening bliver låst fast til

brugen af denne vurdering, indtil markedet overhaler overvurderingen. Dette vil selvsagt kunne ske ad åre,

men i perioden indtil da er foreningens handlefrihed reelt begrænset, ligesom de personer, der måtte ønske

at købe eller sælge, ikke kan orientere sig efter maksimalprisbestemmelserne, men vil være overladt til

pengeinstitutternes restriktioner for udlån til andelsboliger og institutternes efterprøvelse af

andelsboligforeningernes ejendomsværdiansættelse

–

og dette i forbindelse med de enkelte handler på de

forskellige tidspunkter, disse måtte finde sted. Med al respekt for den finansielle sektor, en sådan situation

fordrer uigennemsigtighed og usikkerhed for andelsboligsælgere og -købere.

Det må derfor foreslås, at der indarbejdes bestemmelse om, at såfremt man anvender eller vil anvende en

valuarvurdering, der er fastholdt iht. nærværende lovforslag, så skal der til brug for den årlige

regnskabsaflæggelse udarbejdes en kontrolvurdering, der skal fremgå af regnskabet. Således vil det ikke være

–

måske få

–

andelshavere, der påtænker et salg indenfor det næste år, der skal overbevise det resterende

flertal i foreningen om at indhente en kontrolvurdering, der vil give den fornødne gennemsigtighed for sælgere,

potentielle købere og de involverede pengeinstitutter. Dette vil dermed følge principperne for de løbende

offentliggjorte, offentlige vurderinger, der i sagens natur altid vil være andelsboligforeningen bekendt på

generalforsamlingstidspunktet. En afledt effekt vil derfor være, at andelsboligforeningen selv vil have fuldt

overblik over alle sine muligheder, og foreningens kreditorer ligeså, f.eks. i forbindelse med en af

andelsforeningen ønsket lånomlægning. Det skal hertil bemærkes, at en sådan bestemmelse om

kontrolvurdering ikke afviger nævneværdigt fra praksis i dag, da det vil være en del af andelsboligforeningernes

rutine, at der årligt udarbejdes valuarvurdering, enten hvis dette værdiansættelsesprincip er anvendt eller

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

påtænkes anvendt i forbindelse med generalforsamlingen. Der er derfor ingen nye omkostninger for

andelsforeningerne ved en sådan bestemmelse, alene øget gennemsigtighed og en afbødning af den

usikkerhed omkring andelsboligernes værdi som følge af nærværende lovforslag.

Formuleringen af det foreslåede til andelsboliglovens nye § 5, stk. 3, synes uklar.

Det bør præciseres, at valuarvurderingen, der kan fastholdes, ikke blot skal være foretaget inden den 1. juli

2020, men ligeledes skal være udarbejdet indenfor de forudgående 18 måneder.

Det bør præciseres, hvorvidt overgang til anvendelsen af en fastholdt offentlig vurdering medfører, at den

fastholdte valuarvurdering ikke længere kan anvendes, og vice versa.

Det bør præciseres, hvorvidt overgang til anvendelsen af en ny valuarvurdering medfører, at det ikke længere

er muligt at tage en fastholdt offentlig vurdering i anvendelse, og vice versa.

Det kan præciseres i teksten, at en fastholdelse af en vurdering ikke er til hinder for en efterfølgende prøvelse

af den fastholdte vurdering. Det bør dog samtidig præciseres, og kan med fordel indgå i den note i regnskabet,

der skal følge en fastholdt valuarvurdering, at valuarens vurdering reelt er et øjebliksbillede af ejendommens

værdi, og derfor ikke kan forventes retvisende i den ubegrænsede periode, denne kan anvendes.

Det bør præciseres, hvorledes de fastholdte værdier iht. nyt stk. 3 skal håndteres i relation til andelsboliglovens

nuværende § 5, stk. 4.

Det formodes, at ministeriet er i drøftelse med Skatteministeriet vedrørende, hvorvidt og evt. hvorledes de i

boligaftalen forudsatte tiltag afspejles ift. den snarlige fastsættelse af offentlige ejendomsværdier for også

andelsboligforeningernes ejendomme.

Det lejedes værdi og styrkelse af lejernes position

Der tilstræbes ved initiativerne til styrkelse af lejerne er øget åbenhed omkring lejeniveauer og vilkår i øvrigt.

Dette kan foreningen i udgangspunktet tilslutte sig, og det foreslås, at disse initiativer isoleret set gennemføres

som første skridt i en løbende proces, med henblik på at nå det resultat, som de samlede tre lovforslag har til

formål. Dette ville efter foreningens opfattelse være mindre indgribende for boligudlejningsejendoms-

markedet.

Det synes at være undsluppet lovforslagene, at der skal etableres et huslejeregister, som det er forudsat i

aftaleteksten. Alene er det nævnt, at dette vil følge efter de initiativer, der skal lovbehandles. Dette er

beklageligt, idet netop transparens omkring lejeniveauer ville ruste lejerne til på egne hånd at kunne vurdere,

hvorvidt de ønsker at leje et lejemål. Ligeledes ville et huslejeregister medvirke til større åbenhed dermed

skærpe valuarvurderingernes datagrundlag yderligere, samt give semiprofessionelle udlejere et bedre

udgangspunkt for at fastsætte leje, hvor lejen ikke skal/kan beregnes.

Samme bemærkning følger til aftalen om, at der skulle undersøges mulighed for at samtlige

huslejenævnsafgørelser kan offentliggøres. Som bekendt eksisterer der under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

allerede en portal hertil, og det må således være et spørgsmål om at allokere ressourcer til nævnene, således

at de kan offentliggøre de kendelser, der allerede afsiges og refereres. Dette ville i foreningens optik medvirke

positivt i relationen mellem udlejere og lejere, der i videre udstrækning ville få mulighed for at kende praksis

og agere herefter.

Til forslaget om ny § 6 a, må forudsættes, at forslaget justeres således at ikke alle udlejere omfattes af

begrænsningen ift. at tilbyde en lejer kompensation for at opsige lejemålet. Det læses ikke som hensigten med

aftalen, at f.eks. private personer, der udlejer enkeltværelser i egen bolig, eller har lejet en for nuværende

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

usælgelig ejendom ud for at kunne flytte efter arbejdsplads, eller har udlejet en beboelseslejlighed i et

tofamiliehus, vedkommende selv i øvrigt bebor, skal være afskåret at tage initiativ til en kompensation af en

lejer, der i så fald frivilligt vil opsige lejemålet efter aftale. Der bør indføjes undtagelsesbestemmelser, f.eks. i

tråd med lejelovens bestemmelser om opsigelse iht. § 82. Således vil man stadig havde afskåret professionelle

udlejere fra at

”lokke”

lejere, der ikke kan stå imod, som det synes at være hensigten. Og således risikerer en

uforvarende køber af en tidligere udlejet ejerbolig ikke, at en tidligere lejer, som vedkommende ingen relation

har til, kræver et lejeforhold reetableret. Sidstnævnte konsekvens af en overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse synes at være lidet proportional, idet den ikke blot generer overtrædende udlejer, men i særlig

grad den lejer, der formodentlig nu bor i det omtvistede lejemål.

DE vil med interesse følge lovforslagene på deres vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere

drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.

Med venlig hilsen

Simon Bay Nielsen

Ejendomsmægler, MDE

Dansk Ejendomsmæglerforening

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar - Danske Advokater ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K.

Sendt pr. mail til [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

20. marts 2020

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2020-010486

Vedr.: Høring over 3 udkast til forslag til lov om ændring af lov om

leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

andelsbolig-foreninger og andre boligfællesskaber

Danske Advokater er blevet bekendt med ovennævnte høring over udkast til

forslag til lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, som blev udsendt i høring den

21. februar 2020 med frist for høringssvar den 20. marts 2020.

Udkastet har været behandlet i bestyrelsen for Danske BOLIGadvokater og i

bestyrelsen for Danske Ejendomsadvokater, der fungerer som Danske

Advokaters fagudvalg på området.

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslagene udmønter den politiske aftale

mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet om ”Initiativer mod

kortsigtede investeringer i private

udlejningsboliger” af 30. januar 2020.

–

LOVFORSLAG OM KARENSPERIODE, BOLIGREGULERINGSLOVENS § 5,

STK. 4 OG STEMMEREGLER I ANDELSBOLIGFORENINGER, LOV OM

ANDELSBOLIGFORENINGER OG ANDRE BOLIGFÆLLESSKABER § 7, STK. 2

Nr. 1, BRL. § 5, stk. 4:

Det fremgår af denne foreslåede nye bestemmelse, at

boligreguleringslovens § 5, stk. 2, alene skal finde anvendelse, hvis der er gået

mindst 5 år siden seneste kontrolskifte. Begrebet kontrolskifte er defineret i

numrene 1-8.

Danske Advokater skal foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at udlejere i

karensperioden kan fortsætte med lovligt at udleje lejemål efter § 5, stk. 2, hvis det

pågældende lejemål inden karensperioden opfyldte kriterierne for at blive udlejet

efter § 5, stk. 2, uanset om lejemålet opsiges og skal genudlejes.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

BRL. § 5, stk. 4, nr. 1:

Kontrolskifte defineres som erhvervelse af 50% af

”ejendomsretten”. Dette begreb er

efter Danske Advokaters opfattelse ikke

tilstrækkeligt præcist, og kan efter vores opfattelse med fordel erstattes af

”ejerandele”.

Danske Advokater skal endvidere bemærke, at fuldbyrdelse af pant medfører, at

ejendomme, der sælges på tvangsauktion, er omfattet af reglerne. Dette må

antages at medføre en lavere salgspris på tvangsauktioner, hvilket vil påføre

långiver et større tab. Bank- og realkreditvurderinger vil skulle indregne dette

potentielle tab ved långivning til eksisterende ejere, og dermed slår reglen om

kontrolskifte således hårdere igennem for eksisterende ejendomme og disses

belåning end tidligere. Danske Advokater skal i denne sammenhæng nøjes med at

konstatere, at der med forslaget således

–

uagtet det pres, der allerede i dag ses på

kreditgivningen

–

med forslaget ses at blive lagt yderligere restriktioner på

belåning i et allerede trængt marked.

BRL. § 5, stk. 4, nr. 2:

Kontrolskifte ved direkte eller indirekte overgang af den

bestemmende indflydelse vil også slå igennem på store ejendomskoncerner og

pensionskasser,

der

for

eksempel

fusionerer.

Dette

forekommer

uhensigtsmæssigt, og Dansk Advokater skal derfor opfordre til, at de eventuelle

konsekvenser heraf undersøges nærmere.

BRL. § 5, stk. 4, nr. 3:

Danske Advokater skal opfordre til, at bestemmelsens

rækkevidde og ordlyd præciseres. En ejerkreds kan bestå af 9 personer, hvor 8 ejer

5%, og 1 ejer 60%. Det er næppe hensigten med bestemmelsen at statuere

kontrolskifte, hvis 5 ejere med samlede ejerandele på 25% sælger deres andele.

Derimod må det væsentlige være, at der sker et skifte af mindst 50% af

ejerandelene, hvilket bør tydeliggøres i bestemmelsen.

Det skal endvidere bemærkes, at de ultimative ejere hos en række institutionelle

investorer, fonde og børsnoterede selskaber vil være den registrerede bestyrelse.

Danske Advokater skal derfor gøre opmærksom på, at en udskiftning af 50 pct. af

bestyrelsen

–

måske ovenikøbet en generalforsamlingsvalgt bestyrelse

–

efter

disse regler synes at udløse et tab for den pågældende juridiske person. Alene den

naturlige udskiftning i en bestyrelse synes at kunne betyde, at de pågældende

ejendomme aldrig vil kunne komme ud af karensperioden, selvom den juridiske

person er den samme gennem hele perioden.

Alene almene fonde er undtaget fra kontrolkravene. En uhensigtsmæssig

konsekvens vil således kunne være, at den foreslåede bestemmelse dermed reelt

vil afstedkomme et pres på andre fonde for at ændre deres formålsbestemmelse.

Endvidere bemærkes, at det for så vidt angår børsnoterede selskaber formentlig

kan være en stor og omkostningskrævende opgave at konstatere, hvorvidt mere

end 50 pct. af aktierne har skiftet ejer.

BRL. § 5, stk. 4, nr. 6 og 7:

Det bør præciseres, at for optionsaftaler/forkøbsret

og betingede aftaler, er det naturligvis en forudsætning, at aftalerne gennemføres.

§ 5, stk. 5:

Bestemmelsen angiver 5 kontrolskifter, der ikke medfører

karensperiode.

Særligt for andelsboligforeninger i nr. 3 har Danske Advokater med tilfredshed

noteret sig, at det af forligsteksten fremgår, at forligsparterne vil følge udviklingen

og er villige til at agere, såfremt den samlede lovpakke vil have utilsigtede

2/5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

konsekvenser for andelsboligforeningerne. Der er næppe tvivl om, at lovpakken vil

betyde værdifald også for andelsboligforeningers ejendomme, og den varslede

monitorering af udviklingen er derfor helt central.

Investeringskravene i nr. 4 og 5 i energiforbedringer findes betydelige og vil som

udgangspunkt medføre lejestigninger, som samtidig betyder, at lejerne har krav

på genhusningslejligheder. Det er derfor Danske Advokaters umiddelbare

vurdering, at

dette ”grønne incitament” formentligt kun vil blive anvendt i få

tilfælde.

ANDELSBOLIGFORENINGSLOVENS § 7, STK. 2:

Der er i dansk ret

tradition for foreningsfrihed og begrænset kontrol med private foreninger, også

andelsboligforeninger. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der ikke er lovkrav til

indholdet af andelsboligforeningers vedtægter. Danske Advokater savner en

nærmere begrundelse for forslaget om nu at indføre en særlig regel for

flertalsbestemmelse ved salg af andelsboligforeningens ejendom og opløsning og

likvidation af foreningen og skal opfordre til, at der i lovbemærkningerne

redegøres nærmere for behovet for denne fravigelse af grundlæggende

foreningsretlige principper.

Danske Advokater skal endvidere bemærke, at selskabslovgivningen indeholder

bestemmelser om selskabers flertalsregel. I selskabslovens § 217 om likvidation er

der således bestemmelser om et flertal på 2/3.

Såfremt lovgiver finder behov for at indføre særlige regler, som

andelsboligforeninger skal implementere i deres vedtægter, anbefaler Danske

Advokater, at der i givet fald anvendes regler svarende til de i selskabslovningen

gældende således, at der stilles krav om et flertal på mindst på 2/3.

–

LOVFORSLAG OM HUSLEJEBREMSE OG STYRKELSE AF

LEJERNES RETSSTILLING

LL § 6 a:

Den foreslåede bestemmelse ses at være initieret af den megen

presseomtale, der har været på det seneste på baggrund af en enkelt konkret aktør

på markedet. Helt generelt finder Danske Advokater det uhensigtsmæssigt at

lovgive alene på baggrund af presseomtale i en kort periode, og uden evidens for

særlige problemer på området.

Med den foreslåede bestemmelse får lejerne initiativpligten til at forhandle sig til

et erstatningsbeløb i situationer, hvor udlejere har en økonomisk interesse i at få

frigjort lejemål eller hele ejendomme, som er renoverings- eller saneringsmodne.

Danske Advokater finder anledning til at bemærke, at dette kan betyde, at

erstatningsbeløb vil falde, da udlejers incitament til at betale en høj erstatning må

formodes at falde, når initiativet til at fraflytte kommer fra lejeren.

Lejelovens § 47, stk. 3:

Bestemmelsen ses at vedrøre spørgsmålet om

bevisvægt. Danske Advokater skal bemærke, at sammenligningslejemål, som er

blevet afprøvet i huslejenævn, ankenævn eller ved domstolene, allerede efter

gældende ret naturligt har mere vægt end uprøvede sammenligningslejemål.

LL § 7 a:

Bestemmelsen indfører en orienteringspligt for udlejer, som i praksis

kan være vanskelig at håndtere. Danske Advokater savner endvidere en nærmere

3/5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

redegørelse for de persondataretlige problemstillinger, der ses at være knyttet til

reglen, henset til at huslejenævnsafgørelser kan indeholde oplysninger om

personlige og private forhold.

BRL. § 5, stk. 2:

Med den foreslåede bestemmelse udgår væsentlighedskriteriet,

hvorved man imødekommer det politiske ønske om, at huslejeniveauet for § 5, stk.

2-lejemål ikke presses op. Danske Advokater skal imidlertid også pege på, at en

bestemmelse som den foreslåede på den anden side risikerer at medføre flere

retssager om småjusteringer. Danske Advokater skal derfor opfordre til, at

bestemmelsen overvejes suppleret med en bagatelgrænse.

BRL § 5 stk. 3:

Med reglen lægges der op til at indføre et nyt system, hvorefter

en udlejer kun kan gennemføre § 5, stk. 2, forhøjelser, hvis Huslejenævnet har

besigtiget lejemålet, og hvis Huslejenævnet vurderer, at lejemålet har en stand,

som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

Med henblik på en hensigtsmæssig udmøntning af denne nye og ganske

omfattende opgave for de danske huslejenævn, skal Danske Advokater opfordre

til, at lovforslaget nærmere forholder sig til de ressourcemæssige og

sagsbehandlingsmæssige behov, der i sagens natur vil opstå, herunder

eksempelvis således at besigtigelsen bør gennemføres inden for 4 uger fra

modtagelsen af anmodningen.

Danske Advokater skal samtidig opfordre til, at reglen suppleres med en

bestemmelse om, at Huslejenævnets afgørelse skal foreligge inden for 8 uger fra

modtagelsen af anmodningen, henset til de store konsekvenser som manglende

eller sen behandling har for udlejer, hvis der ikke sker behandling eller denne sker

sent.

Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvem der skal kontrollere, at en privat

udlejer er berettiget til at gennemføre § 5, stk. 2, forhøjelser, eller om udlejer er

omfattet af karensperioden i § 5, stk. 4. Danske Advokater skal opfordre til at det

overvejes, om Huslejenævnet bør forpligtes til samtidig med besigtigelsen at

kontrollere, at den anmodende udlejer er berettiget til at gennemføre § 5, stk. 2,

renoveringer, således at også dette element indgår i huslejenævnenes afgørelse.

BRL § 39. stk. 1

Det anbefales at opdatere alle tal til 2020-niveau, da det medfører unødig

administration, når forskellige bestemmelser anvender forskellige år som

baggrund for pristalsregulering.

BRL. § 40 A:

Danske Advokater kan tilslutte sig, at der fremover sker en

ensretning af henholdsvis GI’s og Huslejenævnenes anvendelse af reglerne om

fordeling mellem henholdsvis forbedring og vedligeholdelse, idet der i øjeblikket

sker en dobbeltadministration, hvor henholdsvis GI og Huslejenævnene har hver

deres opfattelse af, hvor store dele af en renovering, der er henholdsvis

vedligeholdelse og forbedring.

Forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse:

Danske Advokater skal opfordre

til, at det præciseres, at reglen om Huslejenævnets besigtigelse i § 5, stk. 3, alene

gælder for nyetablerede § 5, stk. 2-lejemål, således at alle tidligere § 5, stk. 2-

lejemål, også efter 1. juli 2020 kan genudlejes som § 5, stk. 2 lejemål

–

uanset om

de på et tidspunkt måtte have været udlejet som § 5, stk. 1 lejemål.

4/5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

–

LOVFORSLAG OM ENERGIKRAV OG FASTFRYSNING AF

VALUARVURDERINGER FOR ANDELSBOLIGFORENINGER.

ABL. § 5, stk. 2:

Andelsboligforeningers valuarvurderinger er ikke umiddelbart

offentligt tilgængelige, men vil blot være nævnt som en note i foreningens

årsrapport. En fastfrysning af valuarvurderinger på ubestemt tid er således meget

vanskeligt at kontrollere, specielt for købere af andelsboliger.

Danske Advokater foreslår derfor bestemmelsen udvidet med en pligt for

andelsboligforeningen til at udlevere gældende valuarvurdering til købere af

andelsboliger.

Set i lyset af den Covid-19 krise, som er over Danmark, foreslås det samtidig, at

fristen for at indhente en valuarvurdering, forlænges fra den 1. juli 2020 til den 31.

december 2020.

Ændringsforslagets § 3 stk. 1 og 2

Implementeringsdatoen foreslås uddybet/præciseret, idet det forekommer

uklart, om der med denne dato menes datoen for aftaleindgåelsen eller datoen

for lejers indflytning.

Med venlig hilsen

Danske Advokater

Jeanie Sølager Bigler

Retschef

[email protected]

5/5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar - Danske Lejere følgebrev ] --

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

71 99 44 14

[email protected]

cvr: 34037698

Til Transport- og Boligministeriet

[email protected]

Dato: 20. marts 2020

Vedrørende: Generelt til lovforlag og forligstekst

Vi indsender vores høringssvar, - så det er kommentarer til hvert af de 3 lovforslag.

Vi kommer ikke omkring alt, det er der næppe nogen der kommer.

Vi vil ikke undlade at fastslå, at var der politisk vilje til det, så burde boligreguleringslovens § 5.2 fjernes.

Det er en gøgeunge i lejelovgivningen, der fjerner sammenhængen mellem omkostninger og leje

–

og den

driver i særlig grad priserne op i de byer, der lykkes bedst.

Det er en meningsløs gavbod, hvor den fælles værdivækst, den gode by skaber ødes bort

–

hvorefter det

rammer byen bagfra ved at drive borgere med middel- og lavindkomster ud af byen.

Få fokus på, at lejen skal være knyttet til omkostninger på en passende måde.

Tænker også på

”den

danske model”, der jo ikke er betegnelse for et utæmmet marked.

Hvorfor kæler alle om den på arbejdsmarket

–

men ikke på boligmarkedet?

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

Driftsleder

B200320 Høringssvar følgebrev

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar 1 - Danske Lejere - Karenspriode mv ] --

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

71 99 44 14

[email protected]

cvr: 34037698

Til Transport- og Boligministeriet

[email protected]

Dato: 20. marts 2020

Vedrørende: Lovforslag omkring karensperiode mv.

Karensperiodens længe og frygten for usikre lejeforhold

Der var oprindeligt planer om en længere karenstid end de foreslåede 5 år. Vi frygter, at den kortere perio-

de mindsker betydningen af indgrebet.

Det beror vi bl.a. på, at vi oplever diskussioner blandt jurister, der arbejder med rådgivning på ejersiden,

om ar undgå at boliger bliver udlejet som sædvanlige tidsubegrænsede lejemål.

Der vil derfor kunne opstå en spekulation i, hvordan man gør lejeres boforhold usikre, mens ejer venter på

mulighed for at få en større gevinst senere.

Forligspartierne opfordres til at tydeliggøre, at det at afvente udløbet af en karensperiode ikke er tilstræk-

keligt til at begrunde en tidsbegrænsning efter lejelovens § 80. Sker det ikke, er der lagt op til, at den mu-

lighed afprøves

–

og mens det sker, vil mange lejere kunne svæve i usikkerhed.

Det er værd at bemærke, at boligreguleringslovens § 5.2 aldrig har været begrundet med en forventning

om, at udlejerne ikke genudlejede lejemål tidsubegrænset og efter § 5.1.

§ 5.2 blev ved introduktio

e i 90’er e

forklaret til at være en undtagelse fra hovedreglen.

Udvides karensperioden, - og forhindres ejere i at spekulere i at lade boliger udleje på usikre tidsbegræns-

ninger i karenperioden, vil en ny ejer se større incitamenter i at optimere deres ejendom efter værktøjer,

der også er i lovgivningen.

Værktøjer, der har den fordel, at de ser ejendommen som en helhed, - og sætter investeringsomkostninger

og leje i sammenhæng.

Energiincitamenter

Vi er generelt glade for, at der indlægges grønne incitamenter i lovgivningen. Boligreguleringslovens § 5.2

indeholder pt. et incitament for pletvis modernisering, der modvirker en helhedsorienteret tilgang til ejen-

dommenes optimering.

Derfor er det fint, at man på energiområdet gennemtvinger en højere generel standard.

I lovforslaget ses kun på boligdelen, når man vurderer på energiinvesteringer. Der vil her kunne opstå uri-

meligheder i ejendomme med en væsentlig erhvervsandel. Har en ejendom et dårligt fungerede varmesy-

stem

–

kommer det oftest lejere til skade generelt set.

B200320 Høringssvar 1 - karenspriode mv

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Vi kunne foreslå, at man så lidt nøjere på de incitamentsstrukturer, der er i f.m. fordeling af varmeudgifter-

–

og hvem, der dækker udgifterne

–

f.eks. strafafgifter til varmeværker, hvis et anlæg ikke er optimal.

Det kunne eksempelvist ske i f.m. den egentlige lejelovsrevision.

Vi har en del tanker herom.

Kontrolskifte

Vi er ikke eksperter på dette felt, e det er klart positivt at få ”ejerskifte” ær ere beskrevet, så

af de transaktionsformer, som udspiller sig bliver opfanget.

Kunne, som forligspartierne sikkert selv ser det, frygte bestræbelser på at finde smuthuller.

Og så må det være hensigtsmæssigt, at definitionerne er de samme når det handler om tilbudspligten og i

forhold til den nye karensperiode.

Opløsning af andelsboligforeninger

Det er positivt at få fastslået, at andelsboligforeninger kun kan opløses ved et 4/5 flertal.

Det mindsker presset imod, at disse boliger kommer til at indgå i spekulative arrangementer.

Noget der desværre har udviklet sig siden man svækkede beskyttelsen andelsboligsektorens boligsociale

ele e ter i 0’er e.

Noget som i debatten om boligreguleringslovens § 5.2 har været brugt til at fremhæve

boligen som et finansprodukt forud for at være et hjem for dem, der bor der.

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

Driftsleder

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar 2 - Danske Lejere - Energikrav og værdisætning af andelsboliger ] --

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

71 99 44 14

[email protected]

cvr: 34037698

Til Transport- og Boligministeriet

[email protected]

Dato: 20. marts 2020

Vedrørende: Øgede energikrav og fastfrysning af andelsboligers vurdering

Energiincitamenter

Vi er generelt glade for, at der indlægges grønne incitamenter i lovgivningen.

Vi ser så omvendt et stort behov for, at der føres bedre kontrol med energimærkningen. Vi har som regler-

ne har været udformet siden grænsen mellem energiniveau E og D blev indført, set betænkelige ændringer

i energimærkninger, hvor eksisterende mærkninger blev trukket tilbage

–

små nærmest kosmetiske æn-

dringer blev udført

–

og en ny energikonsulent hentet ind.

Vi vil kunne forudse, at grænsen mellem niveauerne forsat vil blive udfordret, nu mellem D og C.

Uden at det direkte er en del af lejelovgivningen, ser vi derfor gerne, at man iværksætter et arbejde for at

styrke kontrollen af de mærkninger, der foretages. Det bør også være i tråd med de generelle politiske prio-

riteringer.

Andelsboligforeningernes værdiansættelse

Det er væsentligt, at det er blevet fint belyst, at de dilemmaer, der gør, at man nu må fryse værdivurderin-

ger af andelsboliger ikke vedrører andelsboligsektoren generelt, men kun den del, der har taget de største

skridt væk fra andelsboligens oprindelige boligsociale formål.

At den fastfrysning så tilbydes, er en god mulighed for at skærme mod, at andelsboligejeres forventninger

om værdigevinster skal lægge et øget pres på lejernes husleje i de største byer.

Den sammenhæng skal gerne brydes. Kan her også pege på, at andelsboligformen hovedsageligt findes i de

byer, hvor de negative konsekvenser af boligreguleringslovens § 5.2 er fremherskende.

Boligen skal ikke primært være et finansprodukt.

Finansiering indgår selvfølgeligt, men lotterigevinster ved salg er ikke et formål, selvom det ses ske.

Tværtimod er moderate prisudsving at foretrække både for samfundet og de fleste.

Formålet med boligen er at være rammen for det sted, man bor.

Og det uanset ejerform.

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

B200320 Høringssvar 2 - energikrav og værdisætning af andelsboliger

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Driftsleder

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar 3 - Danske Lejere - Styrkelserne af lejerne ] --

Danske Lejere

–

Kontoret i Aarhus

Banegårdspladsen 18, 1.

8000 Aarhus C

71 99 44 14

[email protected]

cvr: 34037698

Til Transport- og Boligministeriet

[email protected]

Dato: 20. marts 2020

Vedrørende: Styrkelse af lejerne, huslejenævnene ect.

Generelt

Dette lovforslag har været det, som vi har læst med størst interesse.

Ikke fordi de to andre dele ikke er betydningsfulde, men fordi der i denne del er et fokus på, at når lov er

vedtaget, så skal hensigten med lov faktisk følges.

Og fordi man kommer ind omkring mange måske små, men alligevel vigtige ting.

Ændringen af lejelovens § 6 a

–

forbud mod at tilbyde betaling for afvikling af lejeforhold mv.

Hensigten med reglen er yderst positiv, men der er dilemmaer indbygget i det.

Når lejere snydes til at afgive et attraktivt lejeforhold for småpenge, og det sker i en sammenhæng, hvor de

klart er uvidende om, hvad der måtte være rimeligt, i f.m. påståede muligheder for opsigelse, hvis de ikke

underskriver

–

eller i sammenhæng med andre chikanerier, så bør der kunne slås ned.

Vi ser f.eks. købere af ejendomme bilde lejere ind, at de som ny ejer har krav på en ny lejekontrakt

–

og at

de deri kan sætte nye vilkår. En sådan adfærd, der giver gevinst byggende på lejers vildfarelse, - bør straffes

hårdt.

Men som det er pt. accepteres det som noget, der blot er ærgerligt i den almindelige lejeretspraksis.

Det er chikanen i alle dens former, der bør kunne straffes.

Og som en nævnsformand nyligt udtalte, - der er mange måder at chikanere på.

Tanken om, at en lejer selv kan henvende sig for at få en kompensation ved en fraflytning vil sjældent kun-

ne komme til at tilgodese lejer. For straks når lejer viser reel interesse for at flytte, så er forhandlingsmulig-

hederne derved stort set udtømte.

Det vi i stedet ser, er, at straks når lejer viser sig at ville flytte

–

så spekulerer en ejer i, at man kan få fraflyt-

ter til at deltage i at betale investeringen i at klargøre boligen til udleje efter § 5.2.

Som så ofte fordi retspraksis har udviklet sig udover det, man bør anse som rimeligt.

Nyligt afviste en af landets stærkeste advokater på udlejersiden, at der kunne indgås en aftale i en større

ejendom, der netop have fået ny ejer.

B200320 Høringssvar 3 - styrkelserne af lejerne

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

En aftale, der skulle give mangeårige stabile lejere mulighed for at fraflytte uden at skulle betale til fiktive

istandsættelser i køkken og bad i lejemål, hvor disse faciliteter blev fuldt udskiftet efter deres fraflytning.

Som der blev sagt, så ville det kunne betyde, at udlejer skulle afgive måske 30.000 kr. pr. lejemål

Og nu er praksis i den ejendom, at hvis lejer flytter over i et dyr § 5.2 moderniseret lejemål, - så kan de flyt-

te uden nogen form for istandsættelseskrav i den gamle lejlighed, - mens de hvis de i stedet flytter væk fra

ejendommen

–

så får de en regning i nakken, der reelt går til ejers omdannelse af et § 5.1 lejemål til et § 5.2

lejemål.

For at understrege det igen, det er chikanen i alle dens former, der bør kunne straffes hårdt.

Prisbremse, lejeværdivurdering

–

flere elementer

Som praksis har udviklet sig, så vægtes sammenligningslejemål som det eneste væsentlige. Og ejerne har

tilgang til sammenligningslejemål i langt højere grad end lejersiden, - og der er forhold af reel betydning,

der bliver taget for lidt i overvejelse.

Det sidste er f.eks. det byggetekniske og det energimæssige.

Det er vigtigt at styrke respekten for huslejenævnenes praksis. Derfor er det vigtigt, at domstolene pålæg-

ges at tillægge nævnenes vurdering større vægt.

Vi foreslår det yderligere udbygget ved, at man ikke skal kunne tabe en sag i boligretten på, at der ingen

sammenligningslejemål er fremlagt, - hvis der er en huslejenævnskendelse. Det der sker her er, at ejerne i

nogle sager kan læne sig tilbage og udfordre den enkelte lejer på at være ene om at forsvare et nævns

praksis.

Nævnspraksis må have en sådan vægt, at den der vil udfordre den også selv skal gøre det.

Men ligesom man kan pege på nævnspraksis bør loven også tilføjes, at både nævn og boligret skal tillægge

byggetekniske forhold og energimærkningen værdi. Det er umådeligt sjældent, at disse forhold bringes ind

ved vurdering af lejeværdi i dag.

Det må være naturligt, at der henvises til, at medtænke, når lejeværdi skal fastlægges.

Og taler vi grøn dagsorden, så bør det være en indlysende fælles politisk ambition, at den del medtages.

E deligt er det positivt at ordet ”væse tligt” udgår ved e lejeværdivurderi g.

Men jo bedre man knytter vurderingen af lejen til flere mere håndfaste forhold, f.eks. også byggefaglighed

og energiforhold

–

jo bedre undgår man, at lejen svæver frit deropad i de byer der lykkes bedst.

Oplysningspligt overfor lejere og beboerrepræsentationer

Vi ser det som meget positivt, at der skal være en transparens.

Vi vil helt generelt gerne udfordre forligspartierne på, at der

sættes e ret i g

også udbredes til det private lejeboligmarked.

od, at ”de danske

model”

Så det ikke handler om at snyde den enkelte

–

men at få fornuftige løsninger, hvor lejeren har mulighed for

at manifestere sig som ansvarlige fælleskaber, som ejerne kan forhandle med. Det er jo det, som man be-

rømmer på arbejdsmarkedet.

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Nævnets pligt til en før besigtigelse

Forslaget om den nye § 5.3 med en nævnsbesigtigelse før den første § 5.2 udlejning er positiv.

Det kan bruges til at hindre sager, hvor ejere reelt nedtager gode installationer og godt gammelt håndværk,

- for at lade det erstatte af andet alene for at få lejen op

–

nogen gange reelt dårligere og ofte mindre hold-

bare løsninger.

Som når gammelt træværk billedligt talt erstattes af laminat.

Det vil være vigtigt, at der er en byggefaglighed repræsenteret ved et sådant syn.

Set herfra er der en skævhed i, at nævnssekretariaterne ikke har nogen byggefaglighed

–

og sjældent kan

trække på det fra andre steder i forvaltningen.

Et godt nævnssekretariat burde have en sådan faglighed, - eller have mulighed for at trække på den.

Og det bør overvejes om besigtigelsen efter den nye § 5.3 ikke kan foretages af en byggekyndig, der så kan

forelægge resultatet for nævnet. Forligspartierne skal i hvert fald overveje nærmere, hvordan det skal ske,

når man vil pålægge nævnene, at besigtigelse skal ske så hurtigt som 4 uger. Det vil mange nævn udenfor

de allerstørste byer slet ikke være gearet til pt.

Nævnsgebyrer

At hæve gebyret efter boligreguleringsloven § 39 stk. 2 til 6.000 kr. sendes et stærkt signal om at regler skal

holdes.

Og det retter sig både til lejere og ejere.

Vi har siden gebyret blev indført haft et forstærket fokus på, at sager indbringes med mulighed for 100 %

medhold.

Det har vi gjort, fordi det styrker vores mulighed for at opnå løsninger før sager dukker op i nævnet.

Ejerne og deres rådgivere skal vide, at vi går efter at vinde sager 100 % - og det betyder ikke at rejse uklare

krav. Og når de kommer til at kende os for det, så løser vi også lettere sagerne, før de skal i et nævn.

Det disciplinerer kort og godt markedet til ikke at spilde huslejenævnenes tid på noget, der bør løses før det

når dertil.

Vi kunne foreslå, at der efter lovens vedtagelse blev gennemført en oplysningskampange

–

hvor der bl.a.

bliver lagt vægt på regler som denne. Der vil være ejere derude

–

som ofte prøver at slippe for at opfylde

forpligtigelser, der vil blive overrasket over udgiftens størrelse første gang den rammer dem.

De vil kunne hjælpes til at udgå det ved at kende bestemmelsen og prisen.

Effektivisering af nævnenes arbejde mere generelt

Der er i det politiske forlig mere end det, der ses direkte i lovforslagene. Bl.a. det, at der skal forhandles

nærmere med KL/Kommunerne, omkring hvordan nævnene arbejder.

Meget tyder på, at det er fornuftigt, at der opstår sekretariatsmiljøer med en mere koncentreret faglighed.

Det er der i hovedstaden, - og det er også under udvikling andre steder. F.eks. servicere sekretariatet i Aar-

hus nu 4 kommuner i Jylland.

-3-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Der er kommuner med fælles huslejenævn, - og det er en model, der kan fungerer, hvis området ikke bliver

for stort.

Da de 4 kommuner i Sønderjylland ville lave et fælles huslejenævn var vi og udlejernes organisation i Søn-

derjylland enige om at afvise et fælles nævn

–

men ikke nødvendigvis et sekretariatssamarbejde.

Det var der politisk forståelse for og planen blev skrottet.

Det ville, hvis det var gennemført, have forstyrre det gode arbejde, der ofte er i et lokalt nævn bekendt

med lokale forhold. Arbejdsbyrden for et nævnsmedlem ville udelukke at gode nævnsrepræsentanter, der

stadig er på arbejdsmarkedet, kunne fortsætte på posterne.

Så rådet er

–

gode sekretariater

–

der også kommer til at indeholde byggefaglige kompetencer.

Og så ser vi også gerne, at der overfor kommunerne peges på, at de ved udpegelse af nævnsrepræsentan-

ter skal iagttage hensyn lig dem det iagttages, når der vælges mellem ansøgere til jobs. Når det anføres er

det ud fra, at det at have gode og kvalificerede nævnsmedlemmer også kan være en udfordring.

Kommuner er og skal være begrænset i deres valg til at vælge blandt de mulige, der er indstillet af indstil-

lingsberettigede organisationer, når der tales om partsrepræsentationen. Men når de så derefter får et felt

af indstillede

–

så træder helt sædvanlige vurderingsmuligheder i kraft, hvor man skal søge at udpege de,

der synes bedst egnet.

Vi ser selv så alvorligt på den del, at vi nogle steder har peget på repræsentanter for andre organisationer

end os selv

–

af respekt for, at de udfyldte posten i det aktuelle nævn bedst.

Og det vil vi fortsat gøre.

Med venlig hilsen

Jørgen D. Jensen

Driftsleder

-4-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar - Danske Udlejere ] --

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar - DEAS ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

Frederiksberg, 20. marts 2020

Kundenummer

Direkte telefon +45 39 46 60 96

[email protected]

HØRINGSSVAR

–

Forslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne) mv.

På vegne af DEAS A/S skal jeg hermed meddele vores bemærkninger til de tre udkast til lov om

ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, sendt i høring den 21. februar 2020.

Generelle bemærkninger

DEAS A/S administrerer ca. 2.400 ejendomme landet over med 3.500 erhvervsvirksomheder og med

ca. 62.000 familier boende i ejendommene. Hovedparten af ejendommene ejes af institutionelle- og

private investorer samt af ejer- og andelsboligforeninger.

DEAS A/S har således en lang og bred erfaring med ejendomsadministration, herunder indgående

kendskab og føling med de daglige problemstillinger, som opstår i ejendommene, og som DEAS A/S

på vegne af udlejerne finder fornuftige løsning på sammen med vores mange lejere.

DEAS A/S hilser flere af initiativerne velkommen, herunder især initiativet om at styrke landets

huslejenævn og initiativet om mere gennemsigtighed i huslejenævnenes arbejde ved at offentliggøre

samtlige afgørelser. DEAS A/S oplever i dag, at der er for stor lokal og regional forskel på de

afgørelser, som huslejenævnene træffer, og at sagsbehandlingstiderne generelt er for lang.

Der er dog samtidigt generelle tiltag og initiativer i lovforslaget, som DEAS A/S må advare i mod. Helt

overordnet finder DEAS A/S det betænkeligt, at der i lejelovgivningen indsættes et så omfattende

antal strafbelagte bestemmelser. Det er for os uvant, og vores primære bekymring er, at det giver en

øget rigiditet i forhold til at sikre de praktiske håndteringer, som langt overvejende præger

dagligdagen for en ejendomsadministration.

Lejelovgivningen er allerede i dag meget kompleks og præget af en langt række gennemregulerede

områder, der lapper indover hinanden. Det er en kompleksitet som slører de generelle vilkår og

rettigheder, som både lejere og udlejere har, og vores oplevelse er langt henad vejen, at det skaber

jævnlig forvirring for lejerne. Med dette tiltag i de tre lovforslag bliver lejelovgivningen gjort endnu

mere kompliceret med en række forskellige ikrafttrædelsesdatoer, som fordrer em større juridisk

indsigt for at kunne gennemskue.

DEAS A/S

Dirch Passers Allé 76

2000 Frederiksberg

www.deas.dk

Tel +45 70 30 20 20

[email protected]

cvr. 20 28 34 16

Regionskontorer:

Aalborg

Aarhus

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Endelig indeholder

lovforslaget en høj grad af ”lovgivning i bemærkningerne”, som er

uhensigtsmæssigt for den efterfølgende retsanvendelse.

Ovenstående udgør vores generelle bemærkninger til at alle tre lovforslag.

Med vores baggrund som erfaren ejendomsadministrationsselskab har vi valgt at knytte en række

konkrete bemærkninger til det ene lovforslag, der efter vores opfattelse direkte berører den løbende

administration af ejendommene og den interaktion, der er mellem udlejer(administrator) og lejere

under et lejeforhold.

På den baggrund har vi følgende kommentarer til forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om

midlertidig regulering af boligforholdene (styrkelse af lejerne):

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

1. § 1, nr. 2

Forbud for udlejere til at tilbyde lejere betaling eller lignende med det formål at få

lejeren til at bringe lejeforholdet til ophør.

1.1. DEAS A/S er generelt af den opfattelse, at strafbestemmelser ikke er hjemmehørende i

boliglovgivningen, og såfremt lovgiver anser det for tvingende nødvendigt, så skal det have

et klart afgrænset og snævert indhold. Det er ikke tilfældet med forslaget.

1.2. Det er DEAS A/S’

erfaring, at der kan være en række tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt

at foreslå en lejer at flytte til en anden (leje)bolig. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor to eller

flere lejere er endt i uløselig konflikt, som lejelovens regler ikke giver en løsning på. I

sådanne situationer kan der med fordel tilbydes den ene part en anden og tilsvarende

(leje)bolig i en anden ejendom eller opgang. Typisk vil udlejer i disse situationer - og for at

fremme en løsning - tilbyde, at der ikke bliver rejst et fraflytningskrav mod den lejer, der

vælger at flytte. DEAS A/S tolker lovforslaget således, at sådanne løsninger ikke fremover vil

være gyldige, og at udlejer vil risikere straf i sit forsøg på at løse en lejerkonflikt. DEAS A/S

anbefaler således, at bestemmelsen gøres mere konkret med et snævert afgrænset indhold

eller åbner op for (eksemplificerede) løsninger, som kommer lejer (eller ejendommens øvrige

beboere til gode.

2. § 1, nr. 3

”Sammenligningslejemål”

2.1. DEAS A/S opfordrer til, at bestemmelsen ændres i overensstemmelse med

retskildehierarkiet, således det er

samtlige

prøvede lejemål, der tillægges vægt

–

også

lejemål prøvet ved domstolene.

2.2. DEAS A/S opfordrer samtidig til at huslejenævnene forpligtes til at følge domstolsafgørelser

for at sikre ensartet og lige retshåndhævelse.

3. § 1, nr. 6

Meddelelse til beboerrepræsentation alternativt lejere om huslejenævnsafgørelser

3.1. DEAS A/S gør opmærksom på, at der i lovforslaget ikke skelnes mellem de forskellige typer

af sager ved huslejenævnene, men at udlejer efter ordlyden skal sende

samtlige

afgørelser

(i deres helhed) til enten beboerrepræsentationen eller samtlige lejere. Det betyder, at

udlejer også skal sende afgørelser om god skik og orden, hvor huslejenævnet kan have

meddelt advarsel eller gjort lejeforholdet betinget, til samtlige lejere i en ejendom. Der ses

ikke at være noget formål hermed, og omtalte afgørelser kan meget ofte indeholde fortrolige

almindelige personoplysninger og i visse tilfælde også følsomme personoplysninger. Det er

efter DEAS opfattelse i strid med persondataretten at meddele sådanne afgørelser til

samtlige lejere, idet der bl.a. ikke kan ses at være en saglig grund endsige et

behandlingsgrundlag.

3.2. DEAS A/S administrerer en ejendom med 157 lejemål, hvor der pt. verserer mellem 25 og

30 sager om lejens størrelse. Der er ingen beboerrepræsentation på ejendommen. I det

tilfælde, at der skal sendes afgørelser ud til samtlige lejere i samtlige sager, vil det betyde,

at der skal sendes 4.680 afgørelser ud (156 x 30) til lejerne. Det er administrativt dyrt, og

risikoen for, at en af fremsendelserne ”bliver væk” er forholdsvis høj –

især henset til

Side 2

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

udfordringerne med PostNord. Det forekommer mildest talt uproportionalt, at udlejer vil

kunne straffes i sådanne tilfælde.

3.3. DEAS A/S foreslår, at meddelelser efter denne bestemmelse kan opfyldes via en digital

platform eller via hjemmeside, uanset om lejer har frabedt sig digital kommunikation.

3.4. DEAS A/S foreslår, at det direkte i lovteksten gøres klart, at der

ikke

skal sendes afgørelser

ud i alle typer af sager, herunder i særdeleshed ikke i sager om god skik og orden. Det er

ikke tilstrækkeligt at dette sker via lovbemærkninger.

3.5. DEAS A/S opfordrer til at bestemmelsen om straf udgår. Som alternativ kan manglende

overholdelse medføre et mindre gebyr, eller der kan ske registrering i GI med henblik på at

vurdere om der er grundlag for frakendelse af retten til at administrere

udlejningsejendomme.

4. § 2, nr. 3 Besigtigelse af lejemål forud for gennemgribende renovering

4.1. DEAS A/S opfordrer til, at lovteksten angiver en (kort) frist for huslejenævnet til at træffe

afgørelse i sager om gennemgribende renovering. Udlejere risikerer markante

tomgangsperioder på (i) at vente på besigtigelse, (ii) vente på afgørelse og (iii)

gennemførsel af renoveringsarbejdet.

4.2. DEAS A/S opfordrer endvidere til, at loven tager stilling til, hvad konsekvensen af, hvis

huslejenævnet ikke overholder fristen, skal være. Udlejeres tab kan som nævnt blive

markante, og det forudses, at eventuelle tab pga. huslejenævnenes langmodighed vil søges

inddrevet hos huslejenævnene. Det er ikke hensigtsmæssigt og bør undgås af lovgiver.

DEAS A/S står til rådighed, såfremt Boligministeren ønsker en uddybning af nærværende høringssvar.

Venlig hilsen / Kind regards

Bjørn Allentoft

Juridisk Direktør

Side 3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

== AKT 625245 == BILAG 14 == [ Eksterne høringssvar ] ==

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

25-03-2020

Mikael Sjöberg ([email protected])

TRM Peter Møller (Sagsbehandler, Kontoret for Boliglovgivning)

Fra Den Danske Dommerforening Høringssvar

616338

TRM Peter Møller

VS høring 2020-1418

16-04-2020

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 616338 -- BILAG 1 -- [ VS høring 2020-1418 ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Peter Møller ([email protected])

Mikael Sjöberg ([email protected])

VS: høring 2020-1418

25-03-2020 10:37:57

Efter aftakle.

Mvh

Mikael Sjöberg

Fra:

Mikael Sjöberg

Sendt:

23. marts 2020 21:58

Til:

[email protected]

Cc:

Dommerforeningens bestyrelse <[email protected]>; Rikke Søndergaard Larsen <[email protected]>

Emne:

høring 2020-1418

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ved brev af 21. februar 2020 anmodet om Dommerforeningens eventuelle bemærkninger til

3 udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene

og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Lovudkastene har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

Dommerforeningen har særlig hæftet sig ved forslaget til ny bestemmelse af lejelovens § 47,stk 3, som indebærer, at der indføres en

lovregulering af bevisbedømmelsen.

Bevisbedømmelse udgør en central del af domstolenes kompetence og opgave.

Dommerforeningen er bekendt med Vester Landsrets høringssvar om den foreslåede lovfæstede bevisbedømmelse. Dommerforeningen

kan fuldt ud tilslutte sig landsrettens høringssvar.

Lovudkastene giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar - Ejendom Danmark ] --

Trafik-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Ref. j.nr. 2020-1418

20. marts 2020

juridisk direktør

Morten Østrup Møller

+45 61463946

[email protected]

Bemærkninger til høring over 3 forslag til ændringer i boligreguleringsloven,

lejeloven og andelsboligloven i anledning af den boligpolitiske aftale mellem

Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti

EjendomDanmark takker for muligheden for at give kommentarer til udkast til ændringer af bolig-

reguleringsloven, lejeloven og andelsboligloven i forlængelse af boligforliget fra den 30. januar

2020.

Nedenfor findes først vores generelle bemærkninger til lovforslagene under ét, hvorefter følger

en række mere specifikke bemærkninger til de enkelte dele i de enkelte lovforslag.

Udmøntning af aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsbo-

liger

Ministeriet har udformet tre lovforslag, som skal udmønte den politiske aftale om initiativer mod

kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger. Det er EjendomDanmarks opfattelse, at ud-

møntningen i høj grad afspejler de udfordringer, som løbende er blevet drøftet i den offentlige

debat i forbindelse med den politiske proces. Der er ingen beskrivelse eller uddybning af de ud-

fordringer med kortsigtede investeringer i private lejeboliger, som man har ønsket at håndtere.

Derfor er det kendetegnene ved disse lovændringer, at de vil ramme bredt i ejendomsbranchen

på en måde, der efter EjendomDanmarks opfattelse ikke er proportional med de meget uklare

mål, som er opstillet. Det er EjendomDanmarks vurdering, at de direkte og afledte negative kon-

sekvenser af lovgivningen vil være meget store. Det gælder både den fremtidige renovering og

modernisering af de ældre boligudlejningsejendomme, incitamentet til klimarenoveringer, en

øget administrativ byrde for branchen og i forhold til de store økonomiske konsekvenser, som

lovgivningen – efter EjendomDanmarks vurdering – vil afstedkomme.

Konsekvenser

EjendomDanmark vurderer, at de økonomiske tab for denne type af ejendomme i gennemsnit vil

se således ud. Disse beregninger er lavet i perioden før Coronakrisen, som yderligere vil skabe

voldsom usikkerhed om boligmarkedet.

EjendomDanmark



Nørre Voldgade 2



1358 København K



+45 33 12 03 30



www.ejd.dk



CVR-nr. 10 39 02 14

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

2 / 12

Værditab i procent og i beløb

Karensperiode

Energikrav

Nye regler for lejeværdi m.v.

I alt

Gennemgang af de konkrete lovforslag

Procent

10 -15

5 - 10

25 - 35

Markedstab i mia. DKK

12 – 18

6 – 12

30 - 42

EjendomDanmark forsøger i den detaljerede gennemgang af de tre lovforslag at sætte fokus

på de juridiske, økonomiske og praktiske udfordringer, som lovforslagene afstedkommer. Vi

har forsøgt at skitsere alternative løsninger, hvor det har været muligt.

Bemærkninger til forslaget om karensperiode og lovfæstning af flertalskrav ved opløsning

af andelsboligforeninger

Transport-, Bygge- og Boligministeriet (i det flg. TBB) oplyser, at formålet med forslaget er at

afskære kortsigtede investorer fra at investere i, modernisere og sælge ældre udlejningsejen-

domme med fortjeneste.

EjendomDanmark finder, at det havde været overordentligt hensigtsmæssigt, om TBB havde

iværksat en undersøgelse af, hvorvidt der eksisterer et problem med ejendomsinvestorer,

der indenfor en kort tidshorisont har købt, moderniseret og gensolgt udlejningsejendomme.

TBB har ikke gennemført en sådan undersøgelse, og det lå ej heller i Ekspertgruppens kom-

missorium at undersøge disse forhold. Det er betænkeligt, fordi man med ret vidtgående ind-

greb forsøger at løse eller regulere et problem, som slet ikke gør sig gældende på markedet

for ældre udlejningsejendomme.

I den kontekst er det ekstra bekymrende, at karensperioden dels er et voldsomt indgreb i

ejendomsejerens råderet og dels slet ikke rammer de kortsigtede investorer.

Karensperioden sætter sig i priserne og dermed værdierne på de ældre udlejningsejen-

domme. Dermed er det de bestående ejere, der rammes økonomisk, mens nye og måske

kortsigtede investorer kan købe til lavere priser.

I den politiske og offentlige debat frem til indgåelse af boligforliget har karensperioden været

adresseret som et politisk middel til at blokere for, at udenlandske investorer skulle købe

yderligere op specielt i København.

EjendomDanmark noterer i den forbindelse, at TBB nu tilkendegiver, at karensperioden ikke

(længere) skal forfølge dette formål, og at den i øvrigt rammer indenlandske investorer, her-

under pensionskasser og familieejede ejendomsvirksomheder, lige så hårdt som udenlandske

investorer.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

3 / 12

Af forslaget til lovtekst fremgår tydeligt, at man har haft endog meget vanskeligt ved at ud-

forme reglerne for en kommende karensperiode. Man finder det nødvendigt at introducere

begrebet kontrolskifte i stedet for ejerskifte som starttidspunkt for en karensperiode, og man

blander traditionelle ejendoms- og kontraktretlige begreber på en aldeles uhensigtsmæssig

måde, ligesom man direkte forskelsbehandler ejendomsejere og investorer.

Ad. § 1, pkt. 2 i lovforslaget – ny § 5, stk. 4 i boligreguleringsloven

TBB forsøger i § 5, stk. 4, nr. 1 – 8 at definere, hvornår der i relation til indtrædelse af en karens-

periode foreligger et kontrolskifte (ejerskifte). Kontrolskifte skal statueres ved direkte salg, delsalg

på minimum 50% af ejendommen, salg af minimum 50% af kapitalandele i selskaber, der direkte

eller indirekte ejer en ejendom, og herudover skal karensperiode indtræde ved aftaler om optio-

ner, køberettigheder, forkøbsrettigheder og betingede køb.

EjendomDanmark vurderer, at hvis man ønsker at modvirke kortsigtede investorer i ældre udlej-

ningsejendomme, lader det sig bedst gøre ved at indrette skattesystemet med de rigtige incita-

menter i den retning, således at gevinster ved salg af fast ejendom bliver beskattet efter ejerperi-

odens længde.

Den af TBB foreslåede model er uhensigtsmæssig og betænkelig af bla. følgende grunde:

1. Ved delsalg af ejendomme, hvad enten der er tale som skødeoverdragelse eller overdragelse

af kapitalandele, påfører man mindretals- eller ligedelsejerne karensperiodens byrde, selvom

de pågældende medejere ikke har medvirket til eller i transaktionen. Karensperiodens byrde

rammer på den måde den eller de blivende ejer, der alene fordi en medejer sælger, skal tåle

et voldsomt fald i både ejendomsaktivets værdi og det løbende driftsresultat.

Den indtrædende ejer rammes ikke, fordi karensperioden bliver priset i de overdragende ka-

pitalandele. Det forekommer helt ude af proportioner at gennemføre et indgreb på denne

måde.

EjendomDanmark henstiller på den baggrund til, at det søges afklaret med Justitsministeriets

lovkontor i, hvilket omfang et sådant indgreb med de facto tilbagevirkende kraft kan antages

at være af ekspropriativ karakter.

I bemærkningerne til bestemmelsen er forudsat, at der kan ske en glidende overgang af mere

end 50% af kapitalandelene. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at der ikke fastsættes

regler for, hvor lang en periode kapitalandelsoverdragelser skal sammenlægges for at vur-

dere/konstatere, om der er gennemført overdragelse af mere end 50% af kapitalandelene.

Det bliver umuligt at kontrollere og vanskeligt at arbejde med, hvis alle kapitalandelsoverdra-

gelser, hvor drypvis de end sker, skal summeres i tid pegende mod uendelighed.

2. EjendomDanmark henstiller til, at man som minimum knytter overdragelse af kapitalandele

an på en periode på fx 2 eller 3 år, så karensperioden alene udløses, hvis der indenfor perio-

den sker overdragelse af mere end 50% af kapitalandelene.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

4 / 12

3. Som lovforslaget er formuleret, indtræder karensperioden allerede ved indgåelse af options-

aftaler, køberettigheder, forkøbsrettigheder, betingede handler og tilsvarende sædvanlige

aftalekonstruktioner. Det fremgår ikke, om en karensperiode baseret på optioner eller betin-

gede aftaler træder i stedet for den karensperiode, der indtræder ved den endelige overdra-

gelse. Hvis det ikke er tilfældet, blokerer man de facto for, at seriøse og ordentlige ejendoms-

investorer får adgang til at aftale optioner og indgå betingede aftaler om køb og slag af udlej-

ningsejendomme. Dette kan næppe været tilsigtet, og er under alle omstændigheder et ind-

greb helt ude af proportioner med det resultat på 45 færre moderniseringer pr. år, som er

TBBs skøn over forslagets effekter.

Der er heller ikke i forhold til optioner, køberettigheder og betingede aftaler taget højde for,

hvordan man håndterer den situation, hvor handlen alligevel ikke effektueres, og sælger en-

der med at beholde ejendommen. Det logiske udfald må være, at karensperioden bortfalder

med tilbagevirkende kraft med den konsekvens, at huslejen måske skal efterreguleres for le-

jekontrakter indgået i den periode, hvor køberetten eller optionen har kunne gøres gæl-

dende.

EjendomDanmark anbefaler på den baggrund, at karensperioden – hvis man vælger at opret-

holde den – først skal gælde fra det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om ejendom-

mens overdragelse mellem køber og sælger.

Ad. § 1, Pkt. 2 i lovforslaget – ny § 5, stk. 5 i boligreguleringsloven

TBB foreslår i en ny bestemmelse i boligreguleringslovens § 5, stk. 5 at fritage ejerskifte ved arv,

koncerninterne handler og andelsboligforeningers salg af ejendomme fra karensperioden.

EjendomDanmark vurderer, at generationsskifte i levende live bør sidestilles med arv, så man i

familierne og blandt nærtstående selv kan tilrettelægge succession på en hensigtsmæssig måde.

Det vil være helt afgørende for opretholdelse af danske familieejendomsselskaber på ejendoms-

markedet, at der gennemføres denne ligestilling.

EjendomDanmark bemærker, at fritagelsesmuligheden for karensperioden ved gennemførelse af

endog meget omfattende energirenoveringer (§ 5, stk. 5, nr. 4) er blevet strammet ganske vold-

somt i forhold til Dansk Folkepartis offentlige udlægning af forligsteksten. Her vurderede partiet i

DR’s Deadline, at grænsen på de 3.000 kr. pr. m2 let kunne nås, hvis udlejer købte en nedslidt

ejendom og udskiftede tag og vinduer. Denne udtalelse stemmer fint overens, hvis beløbsgræn-

sen skal forstås som den samlede bruttoinvestering uden skelen til forbedrings- og vedligeholdel-

sesbestanddele, men udtalelsen harmonerer ikke med lovforslagets ordlyd, hvor det alene er for-

bedringsandelene, der tæller med i forhold til beløbsgrænsen.

EjendomDanmark vurderer, at fritagelsesmuligheden i § 5, stk. 5, når 4 kun får symbolsk betyd-

ning med mindre forslaget justeres, så beløbsgrænsen skal udmåles i forhold til udlejers bruttoin-

vestering i stedet for, at det kun er forbedringsandelen, der tæller med.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

5 / 12

EjendomDanmark bemærker, at fritagelsesmuligheden for karensperioden (§ 5, stk. 5, nr. 5) ved

løft af 3 niveauer på ejendommens energiramme vil blive oplevet ganske negativt af alle de sam-

vittighedsfulde udlejere, der løbende har arbejdet med at hæve energistandarden på deres ejen-

domme.

En ejendom, som over årene gradvis er løftet fra Energimærke G til D, kan ikke løftes til energi-

mærke A, og bliver ved et salg priset med en karensperiode og en dermed en lavere pris. Den or-

dentlige adfærd belønnes med en lavere salgspris.

Omvendt med den ejendomsejer, som i årene forud har ladet stå til og opretholdt sin ejendom

på energimærke G. Vedkommende kan nu sælge ejendommen med den upside, at Køber kan

blive fritaget fra karensperioden ved at gennemføre de samme energirenoveringer.

EjendomDanmark henstiller på den baggrund til, at fritagelsesmuligheden i forslaget til § 5, stk. 5

nr. 5 erstattes med en bestemmelse, hvorefter ejendomme med energimærke C altid friholdes fra

karensperioden. Endvidere bør der indføres en ”kattelem” for alle de ejendomme, som ikke ren-

tabelt kan løftes til energiramme C. For disse ejendomme bør der fastsættes et minimumsbeløb

for energirenoveringer efter samme principper som i øvrigt er gældende i dag.

Desuden bør salg af fredede ejendomme ligeledes friholdes fra karensperioden, idet det på

mange af disse ejendomme slet ikke er muligt at hæve energirammen væsentligt.

EjendomDanmark henstiller til, at man ligeledes fritager salg til medejere fra karensperioden på

samme måde som salg til medejere i dag er fritaget fra tilbudspligt.

EjendomDanmark henstiller til, at man ligeledes fritager børsnoterede ejendomsselskaber fra ka-

rensperioden eller i hvert fald undtager børsnoterede selskaber fra bestemmelser i § 5, stk. 4 nr.

2 – 8. Det vil være endog meget vanskeligt at konstatere, hvornår et børsnoteret ejendomssel-

skab glider ind i karensperioden, fordi selskabets kapitalandele er frit omsættelige, og det i prak-

sis kan være vanskeligt at fastslå, hvornår mere end halvdelen af kapitalen har skiftet ejer.

EjendomDanmark henstiller endvidere til, at begrebet koncerninterne handler defineres mere

præcist

EjendomDanmark bemærker endelig, at det hverken forekommer hensigtsmæssigt eller retfær-

digt, at karensperioden kun fritages for ”gamle” andelsboligforeninger, mens nye andelsboligfor-

eninger skal være underlagt reglerne. Det vil være en forkert udvikling, hvis der kommer et skel

på andelsboligmarkedet mellem de, som var ”indenfor” på et vilkårligt tidspunkt forud et lovind-

greb og de andelshavere, som kommer til sidenhen. Man søger at undgå spekulation gennem for-

skelsbehandling af nye og gamle andelsboligforeninger, men det er en forkert vej at gå. Det er

den grundlæggende regulering med karensperiode m.v., der er ramt ved siden af. Det bør nye an-

delshavere ikke betale prisen for.

Ad. § 2, pkt. 1 – ny § 7, stk. 2 i andelsboligloven

TBB foreslår, at foreningsfriheden for nystiftede andelsboligforeninger begrænses, så forenin-

gerne ikke kan vedtage vedtægterne om opløsning, der er i strid med den nye bestemmelse.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

6 / 12

EjendomDanmark vurderer, at der er overflødigt at indføre sådanne regler i lovgivningen. Nye for-

eninger, som bliver omfattet af den nye bestemmelse, vil alligevel ikke have nogen særlig økono-

misk tilskyndelse til at lade sig opløse alt den stund, at disse foreninger ikke fritages fra karenspe-

rioden. Omvendt gælder det for gamle foreninger – hvor en økonomisk tilskyndelse måske er til

stede – at lovreglen ikke kommer til at gælde her.

Økonomiske og administrative konsekvenser

TBB vurderer, at forslaget ikke har store administrative konsekvenser, ligesom det vil påvirke de

offentlige finanser positivt i form af marginale besparelser på boligsikring

EjendomDanmark finder, at det er bekymrende, at TBB fuldstændigt har valgt at se bort fra vær-

ditabet på ejendomme, lavere lejeindtægter og dermed de lavere skatteindtægter, ligesom der

ikke er taget højde for provenutab for offentlige myndigheder i forbindelse med et lavere transak-

tionsniveau (tinglysningsafgifter m.v.) EjendomDanmark anbefaler, at TBB genberegner de sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget eventuelt med bistand fra Finansmini-

steriet.

EjendomDanmark bemærker desuden, at TBBs skøn over nedgangen i antallet lejlighedsmoderni-

seringer (45) forekommer meget lavt, men at tages det for pålydende, så forekommer det endnu

mere uproportionalt, at man ønsker at gennemføre et så voldsomt indgreb i ejendomsmarkedet,

når effekten på antallet af lejlighedsmoderniseringer ikke er større.

Bemærkninger til forslaget om styrkelse af lejernes rettigheder

Ad. § 1, nr. 2 – forbud mod tilbud om fraflytningsgodtgørelse

TBB foreslår, at det forbydes udlejere at give tilbud eller endog ytre sig om en ikke nærmere defi-

neret vilje til at afgive et sådant tilbud om udbetaling af godtgørelse i tilknytning til lejers frivillige

opsigelse og fraflytning fra lejemålet.

EjendomDanmark vurderer, at forslaget på mange måder en uhensigtsmæssigt og giver anledning

til mange betænkeligheder, herunder:

1. Det er grundlæggende ikke i lejers interesse, at der opstilles et regelsæt, hvorefter det nær-

mest bliver umuligt at indgå aftaler om fraflytningsgodtgørelse. Hvis lejer kan gøre sin brugs-

ret i penge i forbindelse med, at lejer alligevel overvejer eller ligefrem ønsker at finde en an-

den bolig, er det ikke en mulighed, som lovgivningen bør afskære lejeren fra.

2. Overtrædelse af forbuddet, som ikke er begrænset til fremsættelse af et konkret tilbud, men

også skal omfatte ytringer om den blotte vilje til at gøre det, planlægges groft oversanktione-

ret med straf, konfiskation af godtgørelsesbeløb og lejers ret til genindsættelse i lejemålet.

Navnlig konfiskation eller fortabelse af godtgørelsesbeløbet savner hjemmel i lovteksten, og

forslaget om, at lejer kan kræve sig genindsat i lejemålet, forekommer slet ikke gennem-

tænkt. En sådan ubetinget mulighed for at kræve sig genindsat i et lejemål, vil uvægerligt

medføre, at nye lejeres rettigheder til den bolig, de har lejet i god tro, skal tilsidesættes.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

7 / 12

EjendomDanmark anbefaler, at den nye § 6 a i lejeloven opgives, og hvis TBB ønsker at styrke le-

jernes rettigheder på dette område, kan man overveje at gøre det obligatorisk ved indgåelse af

frivillige aftaler om fraflytning, at lejer er repræsenteret af en advokat eller en lejerorganisation.

Det er vigtigt at understrege, at i langt de fleste tilfælde, hvor der udbetales godtgørelse i forbin-

delse med lejers frivillige fraflytning, er der tale om relativt små beløb som fx udlejers frafald af

istandsættelsesomkostninger og tilskud til flytteomkostninger. Fra den virkelige verden ses også

eksempler på godtgørelse udbetalt som led i at flytte lejere, som er endt i bitre konflikter med na-

boer. Selv en sådan anvendelse af fraflytningsgodtgørelse vil udlejer fremover være afskåret fra

at tage i anvendelse

Ad. § 1, nr. 2 – sammenligningslejemål

TBB foreslår, at der indsættes et nyt stk. 3 i lejelovens § 47, hvorefter sammenligningslejemål, der

har været prøvet i huslejenævnet tillægges (særlig) vægt. I bemærkningerne til lovforslaget udvi-

des fortolkningen af denne bestemmelse til et indhold, der ligger langt udover forligsteksten, idet

det i bemærkningerne lægges til grund, at hvor der er mange prøvede sammenligningsmål, skal

der slet ikke lægges vægt på andre sammenligningslejemål.

EjendomDanmark bemærker, at forslaget reelt medfører en fuldstændig omdefinering af lejevær-

dibegrebet fra en værdibaseret husleje for sammenlignelige lejemål til en værdi i højere grad ba-

seret på huslejenævns- og domstoles skøn over huslejens rimelighed.

For småhuslejemålene og de uregulerede lejemåls vedkommende vil en omdefinering af lejevær-

dien efter vores skøn være i strid med lejelovsforliget fra 2014, idet forligspartierne i forbindelse

med nedsættelse af Ekspertgruppen vedrørende 5.2 moderniseringer alene aftalte at frigøre sig

fra lejelovsforliget på dette ene punkt.

EjendomDanmark anbefaler som minimum, at lovteksten ændres i overensstemmelse med det

almindelige retskildehieraki, så det præciseres, at samtlige prøvede lejemål – dvs. også lejemål

prøvet af domstolene - tillægges vægt ved fastlæggelse af lejeværdien samt, at den frie bevisbe-

dømmelse i form af relevante uprøvede sammenligningslejemål opretholdes.

Ad. § 1, nr. 6 – Underretning til beboerrepræsentation og/eller lejere om afgørelser på ejendom-

men

TBB foreslår, at udlejer får pligt til uden ugrundet ophold at orientere beboerrepræsentationen

eller lejerne om afgørelser på ejendommen

EjendomDanmark bemærker, at transparens og åbenhed kan styrke lejernes rettigheder, men at

dette forslag er både dyrt og bureaukratisk, og at den omfattende underretningspligt tillige vil

give GDPR problemer, herunder særlige problemer, hvor der videregives helt personlige forhold

om de enkelte lejere. Tilsvarende forekommer det helt formålsløst at skulle orientere om mere

banale forhold som fx afgørelser i flytte- og varmesager samt sager om generelle lejeforhøjelser,

hvor der alligevel orienteres om afgørelsen via et efterfølgende lejereguleringsbrev. Endelige

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

8 / 12

forekommer det nærmest hensynsløst overfor de berørte, hvis huslejenævnene eller udlejer

skulle være forpligtet til at orientere om udfaldet af sager om husordensovertrædelser, der me-

get ofte implicerer lejerens naboer, ligesom sagerne ofte afgøres på grundlag af meget personlige

forhold hos de berørte lejere.

EjendomDanmark anbefaler, at der etableres så meget åbenhed omkring de forhold, der er væ-

sentlige for lejerne. Det vil i første omgang sige åbenhed om afgørelser om huslejens størrelse.

Denne åbenhed etableres mest sikkert og enkelt ved, at det pålægges huslejenævnene at offent-

liggøre alle afgørelser om huslejens størrelse på Huslejenaevn.dk eller en anden tilsvarende data-

base. På den måde sikres en maksimal åbenhed for lejerne, hvor også oplysninger om huslejens

størrelse for andre ejendomme i kvarteret bliver tilgængelige, ligesom huslejenævnene er nær-

mest til at sikre, at der ikke offentliggøres andet og mere fra afgørelserne end, hvad der sikrer, at

den enkelte lejer er sikret retten til egne data.

EjendomDanmark anbefaler desuden kraftigt, at strafbestemmelsen ophæves. Det forekommer

helt ude af proportioner at belægge manglende iagttagelse af en orienteringspligt bøde- eller

fængselsstraf navnlig, når den manglende orientering ingen som helst betydning har for lejerens

rettigheder i medfør af lovgivning og lejekontrakt. Hvis sanktionsinstrumentet skal bruges, så kan

man overveje at sanktionere manglende underretning om afgørelser på samme måde som mang-

lende efterlevelse af huslejenævnspåbud

EjendomDanmark anbefaler endelig, at der ikke gennemføres regulering på dette område uden,

at TBB har sikret sig, at Persondatastyrelsen har kvalitetssikret helt præcise regler på området, så

man ikke får gennemført lovgivning, der strider mod ufravigelig persondatabeskyttelse. Samtidig

skal det sikres, at huslejenævnene afsiger afgørelser på en måde, der gør, at afgørelser uden vi-

dere kan videresendes til alle lejere i ejendommen.

Ad. § 2, pkt. 1 – afskaffelse af ”væsentlighed”

TBB foreslår, at huslejen ikke længere skal kunne fastsættes til en leje, der ikke væsentligt oversti-

ger det lejedes værdi, men at lejen skal fastsættes til det lejedes værdi.

EjendomDanmark vurderer, at lejeværdien under alle omstændigheder fastsættes ved et skøn, og

at der også uden sikker lovhjemmel må indrømmes et vist spæn i skønsprægede afgørelse. På den

baggrund forekommer det ikke gennemtænkt at fjerne ”væsentlighed” fra lejeværdibestemmel-

sen i relation til de 5.2 moderniserede lejemål.

Ad. § 2, nr. 3 – forhåndsgodkendelse af lejligheder før modernisering

TBB foreslår som et nyt formkrav, at huslejenævnet forud for gennemførelsen af en lejlighedsmo-

dernisering skal besigtige lejemålet for at konstatere, om lejlighedens tilstand muliggør en væ-

sentlig forøgelse af det lejedes værdi.

EjendomDanmark vurderer, at omkostningerne ved implementering let løber op i 50 – 100 mio.

kr. fordelt på øgede omkostninger til huslejenævnsbehandling, retssager, tomgangsleje m.v. Sta-

ten forøger de administrative byrder og omkostninger for de erhvervsdrivende uden, at der på

nogen som helst måde er udsigt, at forslaget får en reel effekt. D kommer bare til at tage længere

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

9 / 12

tid at gennemføres lejlighedsmoderniseringer, ligesom huslejenævnene får lov til på et usikkert

grundlag at afgøre 2 – 3.000 ekstra sager om året. Det forekommer i øvrigt ikke rimeligt, at geby-

ret for sådanne sager skal være 10 gange gebyret for andre og ofte langt mere komplicerede sa-

ger.

EjendomDanmark anbefaler, at forslaget opgives dels på grund af de store ekstraomkostninger,

der er forbundet med implementering og dels, fordi forslaget ikke medvirker til at styrke lejernes

rettigheder. Disse rettigheder kunne med fordel styrkes, hvis man i stedet for at fokusere på lej-

lighedens tilstand lang tid før lejerens overtagelse af boligen, fokuserer på de kvalitetskrav, der

med rette skal være opfyldt, når man overtager en moderniseret lejlighed.

Udelades forslaget ikke, bør huslejenævnets 4 ugers frist til at besigtige og træffe afgørelse som

minimum sanktioneres, så gebyr tilbagebetales, hvis Huslejenævnet overskrider fristen, ligesom

Udlejer uden videre herefter kan igangsætte moderniseringsarbejderne.

Ad. § 2, pkt. 9 – Forhøjelse af gebyret for huslejenævnssager, hvor lejer får fuldt medhold

TBB foreslår, at det gebyr, der pålignes udlejer, når lejer får fuldt medhold i en huslejenævnssag,

forhøjes til 6.000 kr.

EjendomDanmark vurderer, at der er tale om en urimelig voldsom forøgelse af et gebyr, hvor reg-

lerne i forvejen gør det vanskeligt at håndtere på en for parterne rimelig måde. Gebyrreglen er i

forvejen konstrueret i en forkert kontekst. Ved bedømmelse af, om den ene part i en tvist har op-

nået fuldt medhold, forudsætter det almindeligvis, at der er opgjort et krav eller nedlagt en på-

stand. Således forholder det sig som hovedregel ikke i huslejenævnssager. Her kan og skal husle-

jenævnet af egen drift søge sagen og oplyst og træffe en materiel rigtig afgørelse uanset, at det

ikke står helt klart, hvad lejer ønsker opfyldt eller medhold i. Gebyret opleves i dag mest som en

dummebøde og den præventive effekt er derfor begrænset.

EjendomDanmark anbefaler, at betingelserne for at påligne gebyret ændres således, at gebyret

ikke ifaldes for rene bagateller eller på grundlag af huslejenævnenes tilfældige skøn. Hvis et gebyr

med pønalt sigte skal give mening, bør det adresseres til at ramme ”den onde vilje” i stedet for at

have tilfældighedens præg.

Ad. § 2, nr. 10 – udveksling af oplysninger mellem huslejenævn og Grundejernes Investeringsfond

TBB foreslår, at Huslejenævnet i sager om fordeling af relevante udgifter mellem vedligeholdelse

og forbedring skal kontakte Grundejernes Investeringsfond, når den i sagen omtvistede ejendom

er bindingspligtig efter boligreguleringslovens § 18

EjendomDanmark vurderer, at bestemmelsen er uhensigtsmæssigt alt den stund, at tvisterne ofte

vil angå udgifter, der endnu ikke er indberettet til GI. Endvidere er det Huslejenævnet som er af-

gørelsesmyndighed, of GI har at rette sig efter huslejenævnenes afgørelser. Hvis man skønner, at

der er større behov for udveksling af oplysninger mellem huslejenævn og GI, anbefaler Ejendom-

Danmark, at der indføres en pligt for huslejenævnene til altid at sende afgørelser om disse

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

10 / 12

spørgsmål til GI. Herefter kan GI i sit almindelige kontrol- og tilsynsarbejde sikre, at der sker kor-

rekt debitering af udgifterne.

Økonomiske og administrative konsekvenser

TBB vurderer, at forslaget om forudgående huslejenævnsbesigtigelse kun medfører begrænsede

erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom TBB har vanskeligt ved skønne over de økonomiske

konsekvenser forbundet med, at man dels afskaffer ”væsentlighed” ved udmåling af det lejedes

værdi, og at man helt omdefinerer det lejedes værdi fra en sammenligningsleje til en rimeligheds-

leje.

EjendomDanmark anbefaler på den baggrund, at TBB lader Finansministeriet beregne de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det forekommer en kende overfladisk, at man end ikke ved for-

synsordningen medtager omkostninger til øgede tomgangsleje, udlejers omkostninger til ekstra

huslejenævnsbehandling, afgørelser af nye tvister ved domstolene m.v.

EjendomDanmark bemærker i øvrigt, at TBB nu – men i modsætning til da det politiske forlig blev

offentliggjort – anerkender, at der bliver konstateret tab på ejendomsværdierne som følge af af-

skaffelsen af ”væsentlighedsbegrebet”. Kun har man vanskeligt ved at skønne over tabene, så der

mangler et bedre oplyst økonomisk grundlag som forudsætning for at gennemføre ændringerne i

nærværende lovforslag. EjendomDanmark skønner, at ejendomsværdierne alene som følge af

forslagene om afskaffelse af væsentlighed og omdefinering af det lejedes værdi vil medføre tab i

størrelsesordenen 8 - 12 % svarende til et tab i kroner på 6 – 10 mia. kr.

Bemærkninger til forslaget om øgede energikrav og fastfrysning af andelsboligforeningers

vurderinger

Ad. § 1, pkt. 1 – Krav til energirammen for ejendomme med 5.2 moderniseringer

TBB foreslår, at de nuværende krav til ejendommens energiramme som forudsætning for at

kunne gennemføre 5.2 moderniseringer strammes, så moderniseringer kun kan finde sted, hvis

ejendommen har minimum energiramme C eller, hvis udlejer efter 1. juli 2020 forbedrer ejen-

dommens energiramme med to niveauer.

EjendomDanmark vurderer, at det er en uhensigtsmæssig måde at skærpe energikravene på, som

med det samme medfører et dramatisk fald i antallet af moderniseringer og dermed den økono-

miske aktivitet for en stribe af primært mindre håndværksvirksomheder. Det forekommer, at

energikravene gennemføres med det formål at begrænse moderniseringer i stedet for, at man

bruger moderniseringerne til at skabe økonomisk aktivitet og incitamenter til, at man får gennem-

ført rentable energirenoveringer.

EjendomDanmark bemærker, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, at der gives absolution

for fremtidige 5.2 moderniseringer, hvis man kan løfte sin ejendom 2 niveauer på energirammen.

Denne model vil blive oplevet som en straf for de udlejere, der allerede har fået løftet deres ejen-

domme til fx energimærke D, mens de ejendomsejere som har ladet stå til, kommer til at opleve

undtagelsesbestemmelsen som en lille gevinst.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

11 / 12

EjendomDanmark anbefaler, at energikravene indfases over en længere periode, så modernise-

ringer kan opretholdes, mens udlejerne får tilrettelagt og udført de nødvendige renoveringsarbej-

der. I tilgift hertil bør der indføres en ”kattelem” for de ejendomme, der kun vanskeligt eller slet

ikke kan energirenoveres op til energiramme C. Kattelemmen kunne fx sættes til 800 kr. pr. m2 i

energirenoveringsudgifter klausuleret således, at pengene skal være investeret indenfor de næste

3 år, hvis udlejer skal opretholde sin adgang til at gennemføre 5.2 moderniseringer. En sådan mo-

del for energirenoveringer vil hurtigt øge investeringerne i de ældre ejendomme til gavn bolig-

standarden, klimaet og den økonomiske aktivitet i samfundet.

Ad. § 2, pkt. 2 – andelsboligforeningers ret til at opretholde gamle offentlige vurderinger og valu-

arvurderinger

TBB foreslår, at andelsboligforeninger skal have lov til fastholde henholdsvis valuar- og offentlige

vurderinger gennemført for de 3 lovforslags ikrafttræden med det formål, at maksimalprisen for

andelsboligerne kan fastholdes som om indgrebet mod udlejningsejendommene ikke var sket.

EjendomDanmark anerkender, at der behov for at holde hånden under andelsboligforeningernes

værdier, men det er ingen optimal løsning, at man fokuserer på at bevare maksimalprisen, som

grundlæggende reduceres til at være en teknisk værdi. Bedre havde det været, hvis TBB fokuse-

rede på at fastholde de reelle værdier for andelsboligforeninger, der er baseret ejendommens

værdi som udlejningsejendom.

I en klimakontekst forekommer det måske heller ikke optimalt, at man fastfryser værdier på

grundlag af energirammer, der over tid skal løftes, hvis man ellers forventer, at andelsboligsekto-

ren skal bidrage til opfyldelse af klimalovgivningen.

EjendomDanmark henstiller til, at man i forbindelse en eventuel implementering af fastfrosne

vurderinger, er særlig opmærksom på den forbrugerbeskyttelse, som nye købere på andelsmar-

kedet har brug for, hvis det bliver muligt at fastsætte andelsværdien på grundlag af historiske og

ikke aktuelle værdier.

Ad. § 3 – lovens ikrafttræden

EjendomDanmark anbefaler, at ikrafttrædelsesbestemmelserne præciseres, så det præciseres, at

lovens § 1, nr. 1 alene finder anvendelse på lejemål, som ikke senest ved lovens ikrafttræden er

moderniseret i et omfang svarende til kravet til gennemgribende forbedringer. Det må være til-

strækkeligt, at renoveringerne er gennemført før lovens ikrafttræden, så man ikke pegende mod

uendelighed skal holde øje med, hvordan lejligheden egentlig blev udlejet efter 5.2 første gang.

Økonomiske og administrative konsekvenser

TBB vurderer, at lovændringerne i hovedsagen vil have positive økonomisk betydning for Stat og

kommuner.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

12 / 12

EjendomDanmark anbefaler på den baggrund, at TBB lader Finansministeriet beregne de sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det forekommer en kende overfladisk, at man skønner, at der

bliver udført 7.000 færre moderniseringer frem mod år 2025, men at dette ikke er forbundet med

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 7.000 aflyste moderniseringer repræsenterer tabt

omsætning i milliardklassen for primært mindre håndværksvirksomheder svarende til

1.500 hels-

årsbeskæftigede håndværkere.

Det afleder tab i skatter og moms, ligesom værditabet på ejen-

dommene ligeledes vil resultere i væsentlig lavere skatteindtægter.

Ved anvendelse af vores forslag til indfasning af energikrav over 3 år opretholdes 1.500 arbejds-

pladser samtidig med, at der skabes ny aktivitet via energirenoveringerne.

I EjendomDanmark håber vi, at disse kommentarer kan bruges af Trafik-, Bygge- og Boligministe-

riet til at kvalitetssikre lovforslaget yderligere, og i dette arbejde står EjendomDanmark naturligvis

til rådighed for uddybende kommentarer.

Med venlig hilsen

Morten Østrup Møller

juridisk direktør

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar - Finans Danmark ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt til:

[email protected]

Opfølgning på den politiske aftale om

boligreguleringslovens § 5, stk. 2

Resumé

Høringssvar

Det er vigtigt, at vi har et boligmarked, der er stabilt og tilgængeligt for alle. Det

er samtidig vigtigt at sikre en tidssvarende boligmasse. Finans Danmark støtter for-

slag, der skaber større gennemsigtighed om huslejefastsættelsen, styrker lejerne

og indfører større konsekvenser for udlejere, der misbruger reglerne.

20. marts 2020

Dok: FIDA-1379516692-688619-v1

Den samlede effekt af de foreslåede ændringer vil imidlertid være en vidtgå-

ende begrænsning i muligheden for at anvende boligreguleringsloven (BRL) § 5,

stk. 2. Ændringerne vil samlet set få en negativ priseffekt for udlejningsejen-

domme, der også rammer andelsboligforeningsejendomme om end i et mindre

omfang. Effektens størrelse vil afhænge af, hvor meget der er tilbage at forbedre

i de pågældende ejendomme. Hvis en ejendom fx har mange lejemål, der kan

forbedres, vil den negative priseffekt for ejendommen være større.

Indførelse af en 5-årig karensperiode er en opstramning af reglerne, som vil få ne-

gativ betydning for værdiansættelsen af udlejningsejendomme. Det kan fx be-

tyde, at ejendomsinvestorer vil kræve en ekstra risikopræmie eller helt afstå fra at

investere i boligudlejningsejendomme.

Det er positivt, at andelsboligforeningsejendomme undtages fra karensperioden,

og det vil forventeligt begrænse de negative effekter for andelsboligforeninger

med stort moderniseringspotentiale. Men selv om andelsboligforeningsejen-

domme friholdes, kan negative priseffekter på værdien af udlejningsejendomme

også få en negativ priseffekt på andelsboligforeningsejendomme. Det skyldes

bl.a., at det stadig er tæt forbundne markeder, og at andelsboligforeningsejen-

domme værdiansættes som udlejningsejendomme. Det vil skabe usikkerhed om-

kring værdiansættelsen, når der indføres et nyt værdiansættelsesprincip, da det

kan blive svært at finde ejendomme at sammenligne med. Det vil få en negativ

priseffekt for ejendommene.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Andelsboligforeninger kan fastfryse en valuarvurdering. Men muligheden for at

fastfryse en valuarvurdering har ikke betydning for belåningsmulighederne for an-

delsboligforeningen eller for andelshaverne. Kreditinstitutterne må ikke lægge

værdien i en valuarvurdering til grund for belåningen, men skal lægge ejendom-

mens reelle markedsværdi til grund.

Hvis markedsværdien vurderes lavere end valuarvurderingen, vil en andelsbolig-

forening opleve, at den faktiske belåningsgrad af andelsboligforeningens ejen-

dom er højere, end hvis lånet sættes i forhold til værdien i den fastfrosne valuar-

vurdering. Det kan få betydning for finansieringen af andelsboligforeningens

ejendom. Tilsvarende vil købere af et andelsbevis kunne opleve, at de kan låne

et mindre beløb i banken, end det den fastfrosne maksimalpris giver udtryk for på

baggrund af valuarvurderingen. Køberen skal således have en større egenfinan-

siering.

20. marts 2020

Dok. nr.:

Høringssvar

Det kan skabe usikkerhed, hvis en andelshaver får indtryk af, at de er sikret den

fastfrosne pris. Herudover fremgår det af de specielle bemærkninger til lovforsla-

get, at muligheden for at fastholde valuarvurderingen ikke udelukker, at valuar-

vurderingen vil kunne blive underkendt i forbindelse med en senere sag om over-

pris i henhold til gældende retspraksis.

FIDA-1379516692-688619-v1

Vi er bekymrede for, at der kan opstå misforståelser hos både eksisterende og

kommende andelshavere i forhold til betydningen af fastfrysningen af valuarvur-

deringen. Derfor bør både andelsboligforeningen, der beslutter at fastfryse en

valuarvurdering, og andelssælgere forpligtes til at informere om, at der kan være

forskel på en fastfrosset maksimalpris og den reelle markedsværdi, samt at fast-

frysningen ikke kan lægges til grund for belåning.

Vi bakker op om den bæredygtige omstilling og om energiinitiativer, der fremmer

energiforbedring af den ældre boligmasse. Og flere af ændringsforslagene har til

hensigt at øge incitamentet til at energiforbedre ejendomme. Men energiinve-

steringerne er en omkostning for de investorer, der skal udføre dem og har betyd-

ning for investeringens rentabilitet.

Vi er bekymrede for, at der ikke er den rette balance mellem øgede energikrav

og hensynet til, at der fortsat sker energiforbedring af ejendommene. Derfor er

der behov for belysning af den reelle effekt af de øgede energikrav. Der kan fx

være tilfælde, hvor størstedelen af en ejendom er gennemgribende renoveret,

hvor det ikke vil være rentabelt at lave yderligere energiforbedringer.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det fremgår af udkastet til lovforslag, at det grønne incitament kun forventes at

blive benyttet i relativt få tilfælde. Der er således risiko for, at udformningen af

energikravene betyder, at energiforbedring af den ældre boligmasse forsinkes

eller ikke bliver foretaget.

Hvis der indføres et besigtigelseskrav som en betingelse for at kunne anvende BRL

§ 5, stk. 2, er det vigtigt, at det ikke får karakter af en opstramning eller bremse i

forhold til at foretage moderniseringer. Derfor bør der fastlægges nogle gennem-

sigtige og objektive kriterier for vurderingen og huslejenævnene bør få professio-

nel byggeteknisk bistand i besigtigelsessager.

Vi er positive over for de ændringer, der skaber større gennemsigtighed om hus-

lejefastsættelsen og styrker lejerne, fx ved at udlejer skal give beboere medde-

lelse om afgørelser om lejeforhold, og at der generelt skabes større gennemsig-

tighed omkring huslejeniveauerne.

Høringssvar

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

I det følgende er Finans Danmarks samlede bemærkninger opdelt ud fra de tre

udkast til lovforslag.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Karensperiode

(Udkast til forslag vedrørende karensperiode ved erhvervelse m.v. af udlejnings-

ejendomme og lovfæstning af krav til opløsning af andelsboligforeninger)

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås indført en karensperiode ved erhvervelse

m.v. af en udlejningsejendom, hvorefter BRL § 5, stk. 2, først kan anvendes for le-

jemål i udlejningsejendomme 5 år efter det seneste kontrolskifte. Der skal fortsat

ske genudlejning af lejemålet, før huslejen kan fastsættes efter BRL § 5, stk. 2, for

lejemål hvor der er foretaget en gennemgribende modernisering. Indførelse af

en 5-årig karensperiode er en opstramning af reglerne og vil få negativ betyd-

ning for værdiansættelsen af udlejningsejendomme.

For at undgå tvivl bør det præciseres, om der er en tidsbegrænsning for, hvornår

fx flere overdragelser af rettigheder over en længere årrække tilsammen kan ud-

gøre et kontrolskifte.

Høringssvar

20. marts 2020

Dok. nr.:

Kontrolskifte ved økonomiske afkast

I lovforslagets § 1, nr. 2, oplistes tilfælde, hvor der foreligger et kontrolskifte, der

aktiverer den foreslåede karensperiode på 5 år. Den foreslåede bestemmelse i

stk. 4, nr. 4, indebærer at der foreligger et kontrolskifte ved en direkte eller indi-

rekte overgang eller overdragelse af retten til mindst 50 pct. af det økonomiske

afkast fra lejemålet.

FIDA-1379516692-688619-v1

Denne definition af et kontrolskifte virker unødig hård for nødlidende ejen-

domme, da panthaver ved nødlidende ejendomme ofte overtager administrati-

onen af ejendommen, og dermed det økonomiske afkast. Det vil aktivere karens-

perioden ifølge lovforslaget. Det bør være muligt for en panthaver at indtræde i

ejendommens eksisterende karensperiode og i ejerens rettigheder, når pantha-

ver overtager og administrerer ejendommen. Dermed vil en panthavers overta-

gelse af ejendommen ikke aktiverer en ny karensperiode for ejendommen. Pant-

havers overtagelse af ejendommens økonomiske afkast er ikke et planlagt ejer-

skifte, og det bør derfor heller ikke betragtes som et kontrolskifte, hverken når

panthaver fortsætter driften og administrerer ejendommen, eller når panthaver

videresælger ejendommen til tredjemand.

Undtagelser fra karensperioden

Med de foreslåede bestemmelser i stk. 5, nr. 1-5, indføres en række specifikke

undtagelser til karensperioden.

En af undtagelserne er, at et kontrolskifte som følge af gennemførelse af arve-

skifte efter arveloven ikke aktiverer en karensperiode. Vi har derimod noteret os,

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

at et generationsskifte ikke er undtaget fra karensperioden, hvilket kan få en

uhensigtsmæssig effekt for generationsskifter på området.

Generationsskifter bør undtages fra karensperioden på lige fod med arv, da det

ikke er ualmindeligt, at der ved generationsstifter er behov for at lave tillægsbe-

låning i ejendommen for at betale forskellige skatter og afgifter. Hvis ejendom-

mene samtidig falder i værdi som følge af en karensperiode, vil det ramme disse

situationer særligt hårdt.

Ifølge lovforslaget undtages der fra karensperioden ved et kontrolskifte, hvor en

andelsboligforeningsejendom omdannes til en udlejningsejendom, herunder ved

overdragelse til andelshavere eller tredjemand og alle senere videresalg, hvis an-

delsboligforeningen er stiftet før 1. juli 2020. Vi har noteret os, at bestemmelsen

også gælder ved omdannelse foranlediget af, at en andelsboligforening har

økonomiske problemer/er nødlidende.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Høringssvar

Det bør desuden fremgå direkte af § 5, stk. 4, at fuldbyrdelse af pant eller anden

sikkerhed ikke i sig selv kan betragtes som et kontrolskifte, når det medfører om-

dannelse af en andelsboligforeningsejendom til en udlejningsejendom, jf. § 5, stk.

5, nr. 3.

Det er positivt, at andelsboligforeningsejendomme undtages fra karensperioden,

og det vil forventeligt begrænse de negative effekter for andelsboligforeninger

med stort moderniseringspotentiale. Men selv om andelsboligforeningsejen-

domme undtages fra karensperioden, kan negative priseffekter på værdien af

udlejningsejendomme også få en negativ priseffekt på andelsboligforeningsejen-

domme. Det skyldes blandt andet, at det stadig er tæt forbundne markeder, og

at andelsboligforeningsejendomme værdiansættes som udlejningsejendomme.

Ved at undtage andelsboligforeningsejendomme fra karensperioden, kommer

der til at gælde to forskellige værdiansættelsesprincipper for andelsboligfor-

eningsejendomme og udlejningsejendomme.

Der er behov for en afklaring af, hvordan det skal håndteres i praksis. Bl.a. kom-

mer der til at mangle referenceejendomme ved de første værdiansættelser af

andelsboligforeningsejendomme, men også fremadrettet vil der være meget få

ejendomme som direkte reference. Det vil skabe usikkerhed omkring værdian-

sættelsen, og det vil få en negativ priseffekt for ejendommene.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det grønne incitament

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at et kontrolskifte af ejendomme, hvor betingelserne for

et grønt incitament er opfyldt, undtages fra karensperioden. Herefter kan en kø-

ber af en udlejningsejendom undtages fra den 5-årige karensperiode, hvis der in-

den for en periode på 2 år er gennemført energiforbedringer eksklusive vedlige-

holdelse vedrørende den del af ejendommen, der anvendes til beboelse, sva-

rende til mindst 3.000 kr. pr. m

bruttoetageareal.

Vi bakker op om den bæredygtige omstilling og om energiinitiativer, der fremmer

energiforbedring af den ældre boligmasse. Men energiinvesteringerne er en om-

kostning for de investorer, der skal udføre dem og har betydning for investerin-

gens rentabilitet. Vi er bekymrede for, at der ikke er den rette balance mellem

øgede energikrav og hensynet til, at der fortsat sker energiforbedring af ejen-

dommene. Derfor er der behov for belysning af den reelle effekt af de øgede

energikrav.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Høringssvar

En af betingelserne for at blive fritaget fra karensperioden efter det grønne inci-

tament er, at ejeren inden for en periode på 2 år skal have foretaget og afholdt

udgifterne til energiforbedringerne. Det fremgår ikke, hvorfor energiforbedrin-

gerne skal være foretaget inden for en 2-årig periode. Tidsbegrænsningen på 2

år synes uhensigtsmæssig i forbindelse med det grønne incitament og er inkonsi-

stens i forhold til lovforslaget om øgede energikrav, jf. nedenfor, hvor det ikke er

et krav, at energiforbedringerne skal være udført inden for en bestemt periode.

Vi mener ikke, at der bør være forskel på de energiforbedringer, der foretages

efter det øgede energikrav og det grønne incitament. Det kan virke hæmmende

for den bæredygtige omstilling. Vi foreslår derfor, at det præciseres, at der heller

ikke stilles krav om en bestemt periode for energiforbedringer foretaget efter det

grønne incitament.

For yderligere at fremme den bæredygtige omstilling og prioritere energiinveste-

ringer mest muligt bør investeringen i energiforbedringerne kunne indregnes i be-

løbsgrænserne efter BRL § 5, stk. 2. Under lovforslagets økonomiske konsekvenser

og implementeringskonsekvenser for det offentlige fremgår det blandt andet, at

det grønne incitament forventes at blive benyttet i relativt få tilfælde. Effekten af

det grønne incitament skønnes derfor isoleret set ikke at have nævneværdige

konsekvenser for tilgangen af BRL § 5, stk. 2-boliger. Vi finder det uhensigtsmæs-

sigt, at der indføres et grønt incitament, hvor kriterierne er så stramme, at der er

risiko for, at udformningen af energikravene betyder, at energiforbedring af den

ældre boligmasse forsinkes eller ikke bliver foretaget.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Undtagelse med tre energiniveauer

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at et kontrolskifte undtages fra karensperioden, hvis eje-

ren har udført energiforbedringer i et omfang, der indebærer, at ejendommen

har opnået en energiramme på mindst tre niveauer over den, der var gældende

1. juli 2020. For at benytte denne undtagelse er det en forudsætning, at ejen-

dommen har et energimærke.

Ejendomme, som ikke har et energimærke ved lovens ikrafttræden, kan ikke be-

nytte bestemmelsen, før ejendommen har opnået et energimærke. Det først-

kommende energimærke efter loven er trådt i kraft vil danne grundlag for vurde-

ringen af, hvorvidt ejendommen på et senere tidspunkt har opnået et løft på tre

niveauer. Det er en væsentlig forudsætning for at anvende undtagelsen, som

bør fremgå direkte af lovteksten og ikke kun af bemærkningerne til lovforslaget.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Høringssvar

Det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslåede stk. 5, nr. 5, at en

ejendom permanent undtages fra en karensperiode, når ejendommens energi-

mærke er løftet tre niveauer. Hertil fremgår det, at hvis energimærket senere for-

ringes, vil ejendommen kunne omfattes af karensperioden igen, både for den ek-

sisterende ejer og ved senere overdragelser.

Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis bestemmelsen medfører, at en ejendom

kan falde tilbage til en BRL § 5, stk. 1-regulering fordi energimærket har ændret

sig som følge af øgede krav til energiklasser. Dette på trods af at ejendommen

allerede én gang har opfyldt kriterierne for at komme over i BRL § 5, stk. 2-regule-

ringen. Det bør præciseres, at det ikke er tilfældet.

Øgede energikrav og fastfrysning af valuarvurdering

(Udkast til forslag vedrørende øgede energikrav ved anvendelse af boligregule-

ringslovens § 5, stk. 2, og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligfor-

eningers ejendomme)

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at BRL § 5, stk. 2, alene finder anvendelse for

lejemål i ejendomme, der på udlejningstidspunktet har opnået energimærke A-C

og for lejemål i ejendomme, hvor ejeren har udført energiforbedringer, som har

medført, at energirammen ligger to niveauer over den, som var gældende 1. juli

2020.

Den foreslåede bestemmelse opstiller betingelser, der afhænger af ejendom-

mens energimærke. Det er vigtigt, at ejendommenes energimærker er opera-

tive, informative og tilgængelige for kreditinstitutterne. Kreditinstitutterne værdi-

ansætter og vurderer belåning til en ejendom på baggrund af en række forud-

sætninger, herunder energimærket. Det er derfor vigtigt, at energimærkerne er

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

pålidelige, så de forudsætninger, der er lagt til grund for en låneudmåling, er kor-

rekte.

Energikravene for at anvende BRL § 5, stk. 2, afhænger af ejendommens energi-

mærke. For at kunne beregne på energiklasser er der behov for en afklaring af,

hvor stor en udgift det kræver at løfte en ejendom en energiklasse. Det kan fx

overvejes at ændre kravene til energimærker, så det af energimærket fremgår,

hvilke investeringer der skal foretages for at løfte en ejendom forskellige niveauer.

Det vil synliggøre investeringsbehovet samt understøtte processen i en energifor-

bedring af ejendommen.

Der er også ejendomme, der ved lovens ikrafttræden har et gammelt energi-

mærke. Der vil være en overgangsperiode frem til, at alle ejendomme får et nyt

energimærke, hvor det er uklart, hvad det kræver at løfte en ejendom med et

gammelt energimærke en energiklasse. Der bør derfor fastsættes nogle retnings-

linjer for, hvad det koster at løfte sådanne ejendomme en energiklasse. Disse ret-

ningslinjer kan fx udarbejdes af Finanstilsynet. Det samme gør sig gældende i for-

hold til energimærker ved opfyldelsen af energikravene i undtagelsen fra karens-

perioden i det foreslåede stk. 5, nr. 5, i lovforslag om karensperioden m.m.

Høringssvar

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Det fremgår hverken af lovforslaget eller af bemærkningerne til lovforslaget,

hvordan de øgede energimærkekrav skal håndteres for ejendomme, der ikke

har et energimærke ved lovens ikrafttrædelse. Det bør præciseres i lovteksten,

hvordan disse ejendomme kan leve op til energimærkekravene efter lovforsla-

gets § 1, nr. 1.

For at fremme og prioritere energiinvesteringer mest muligt bør energiforbedrin-

gerne kunne indregnes i beløbsgrænserne efter BRL § 5, stk. 2. Derfor skal det

præciseres, at den del af energiforbedringerne, der foretages efter den foreslå-

ede bestemmelse, og som også kan betragtes som rene forbedringer, efterføl-

gende kan indregnes i beløbsgrænserne efter BRL § 5, stk. 2.

Mulighed for fastfrysning af valuarvurderinger

Ifølge lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at en andelsboligforeningsejendoms

værdi, som er fastsat ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering eller en

valuarvurdering foretaget inden 1. juli 2020, kan fastholdes i en ubegrænset peri-

ode. Forslaget har til formål at beskytte eksisterende andelshavere for tab som

følge af de værditab, som lovændringerne medfører for udlejnings- og andels-

boligforeningsejendomme.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Muligheden for at fastfryse valuarvurderingen har ikke betydning for belånings-

mulighederne for andelsboligforeningen eller for andelshaverne. Kreditinstitut-

terne må ikke lægge værdien i en valuarvurdering til grund for belåningen, men

skal lægge ejendommens reelle markedsværdi til grund. Hvis markedsværdien

vurderes lavere end valuarvurderingen, vil en andelsboligforening kunne opleve,

at den faktiske belåningsgrad af andelsboligforeningens ejendom er højere end

hvis lånet sættes i forhold til værdien i den fastfrosne valuarvurdering. Det kan få

betydning for finansieringen af andelsboligforeningens ejendom.

Et lån til finansiering af andelsbeviset vurderes ligeledes uafhængigt af valuarvur-

deringen, da pengeinstitutter ved lån til andelsbeviser skal tage stilling til andels-

bevisets reelle værdi og dermed også vurdere andelsboligforeningsejendom-

mens reelle værdi i alternativ anvendelse som en udlejningsejendom. Købere af

et andelsbevis vil derfor kunne opleve, at de kan låne et mindre beløb i banken

end det, den fastfrosne maksimalpris giver udtryk for på baggrund af valuarvur-

deringen. Køberen skal således have en større egenfinansiering.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Høringssvar

Det kan skabe usikkerhed, hvis en andelshaver får indtrykket af, at de er sikret

den fastfrosne pris. Herudover fremgår det af de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 2, nr. 2, at muligheden for at fastholde valuarvurderingen udarbejdet

inden 1. juli 2020 ikke udelukker, at valuarvurderingen vil kunne blive underkendt i

forbindelse med en senere sag om overpris i henhold til gældende retspraksis.

Vi er således bekymrede for, at der kan opstå misforståelser hos både eksiste-

rende og kommende andelshavere i forhold til betydningen af fastfrysningen af

valuarvurderingen. Andelsboligforeninger der beslutter at fastfryse valuarvurde-

ringen, bør derfor forpligtes til at informere andelshaverne om, at der kan være

forskel på en fastfrosset maksimalpris og den reelle markedsværdi, samt at fast-

frysningen ikke kan lægges til grund for belåning. Andelssælgere bør tilsvarende

forpligtes til at give samme information til andelskøbere. Det kan fx indføres som

en del af sælgers loyale oplysningspligt.

Forbedringstillæg til valuarvurdering

I medfør af andelsboligforeningslovens gældende § 5, stk. 3, kan der til andelsbo-

ligforeningsejendommens værdi som fastsat efter stk. 2 (kontante handelspris, va-

luarvurdering eller seneste offentlige ejendomsvurdering), tillægges værdien af

forbedringer udført på ejendommen efter anskaffelsen eller vurderingen. Det

fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 3, at der til den

fastholdte valuarvurdering eller offentlige ejendomsvurdering tilsvarende kan til-

lægges værdien af efterfølgende forbedringer udført på ejendommen.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det fremgår endvidere, at

”Når

andelsboligforeningen får udført et forbedrings-

arbejde på ejendommen og ønsker at lægge værdien af forbedringerne til en

fastholdt valuarvurdering eller offentlig ejendomsvurdering, må der foretages en

vurdering af det beløb, hvormed forbedringsarbejderne skønnes at have forøget

ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom.”

Der er behov for en præcisering af, hvem der skal foretage vurderingen af det

beløb, der har forøget ejendommens handelsværdi, og hvordan forbedringsvær-

dien skal tillægges den fastfrosne valuarvurdering.

Styrkelse af lejerne

(Udkast til forslag vedrørende styrkelse af lejerne)

Høringssvar

Ifølge lovforslagets § 1, nr. 3, skal det ved sammenligningen af lejemål efter det

lejedes værdi tillægges vægt, når lejen i sammenligningslejemål har været gen-

stand for særskilt prøvelse hos huslejenævnet.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Formålet med ændringen er at styrke lejerne i sager om det lejedes værdi ved at

sætte krav om den bevisværdi, de sammenlignelige lejemål kan tillægges. Det

bakker Finans Danmark op om. I en overgangsperiode vil det dog være en ud-

fordring for kreditinstitutterne, hvis det alene er ejendomme, der har været til

særskilt prøvelse, der kan tillægges vægt ved fastlæggelsen af det lejedes

værdi.

Derfor er vi positive over, at det fremgår af de generelle bemærkninger til æn-

dringsforslaget, at uprøvede sammenligningslejemål også skal tillægges bevis-

værdi, hvis der ikke findes det fornødne antal prøvede sammenligningslejemål.

Der vil komme en overgangsperiode efter lovens ikrafttrædelse, hvor der vil være

stor usikkerhed i forhold til, hvilke referenceejendomme der kan tillægges vægt.

Det er derfor meget vigtigt, at der hurtigt opbygges adgang til og gennemsigtig-

hed omkring huslejenævnenes data i forhold til afgørelser vedrørende de prø-

vede lejemål.

Meddelelse til beboerrepræsentationen eller lejere

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 6, at udlejer skal meddele beboerrepræsen-

tationen eller samtlige lejere, når der træffes afgørelser om lejeforhold i den eller

de ejendomme, som beboerrepræsentationen eller lejerne vedrører. Det er posi-

tivt, at der kommer denne gennemsigtighed. Denne meddelelse bør udvides til,

at udlejer ligeledes skal meddele panthavere om afgørelserne, da det kan have

betydning for værdiansættelsen og belåningen til ejendommen.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Huslejebremse

I lovforslagets § 2, nr. 1, har vi konstateret, at

ordet ”væsentligt” og dermed væ-

sentlighedsvurderingen udgår fra BRL § 5, stk. 2. Det vil få en negativ betydning

for ejendommes værdiansættelse, når lejemål, som er vurderet og værdiansat

ud fra et lejeniveau, hvor der er indregnet en væsentlighedsvurdering, ved gen-

udlejning ikke må opkræve samme husleje, som det tidligere har været muligt.

Besigtigelse af lejemål

Ifølge lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes som en betingelse for at kunne anvende

BRL § 5, stk. 2, et krav om, at huslejenævnet ved besigtigelse skal konstatere, at

lejemålet har en stand, som på tidspunktet for besigtigelsen muliggør en væsent-

lig forøgelse af det lejedes værdi.

Høringssvar

Det er vigtigt, at kravet ikke får karakter af en opstramning eller bremse i forhold

til at kunne foretage forbedringer efter BRL § 5, stk. 2, men at det målrettet skal

komme fuprenoveringer til livs. Derfor bør der fastlægges nogle gennemsigtige

og objektive kriterier for vurderingen af, om et lejemål er i en stand, der beretti-

ger en gennemgribende modernisering efter BRL § 5, stk. 2. På den måde sikres

det, at aktører på markedet og myndighederne har samme opfattelse af mulig-

hederne for at foretage forbedringer efter BRL § 5, stk. 2.

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Desuden skal der sikres ensartet huslejenævnspraksis i hele landet fx via en vej-

ledning, og at kriterierne, der fastsættes for vurderingen, bruges ens. Derudover

bør det være et krav, at huslejenævnene får professionel byggeteknisk bistand i

besigtigelsessagerne, samt at der sikres en evaluering af den praktiske håndte-

ring på tværs af kommunerne.

Herudover er det vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet i huslejenævnene til at

håndtere behovet for besigtigelser, så der hurtigt kan komme klarhed over, hvor-

vidt kriterierne er opfyldt. Ellers vil kravet kunne få karakter af en bremse for for-

bedringer efter BRL § 5, stk. 2. Derudover er der en risiko for, at fraflyttede lejeboli-

ger står ubeboet for længe. Det kan derfor overvejes, at hvis huslejenævnet ikke

kan opfylde den foreslåede fire-ugers frist, skal det kunne betragtes som en stilti-

ende accept af, at udlejer kan foretage gennemgribende moderniseringer efter

BRL § 5, stk. 2.

Hvis en andelsboligforeningsejendom omdannes til udlejningsejendom, kan der

være lejemål, hvor der er foretaget forbedringer. Hvis andelshaveren i forbin-

delse med salget af andelsboligen har fået kompensation for de udførte forbed-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

ringer, bør udlejer kunne indregne forbedringerne i den efterfølgende opkræv-

ning af husleje. Fx ved at det kan indregnes i efterfølgende forbedringer efter BRL

§ 5, stk. 2.

Såfremt høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger, står Fi-

nans Danmark naturligvis til rådighed og deltager gerne i en drøftelse af ovenstå-

ende.

Med venlig hilsen

Høringssvar

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

Mail: [email protected]

20. marts 2020

Dok. nr.:

FIDA-1379516692-688619-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar - Huslejenævnsforeningen ] --

Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i

Danmark

Sendt uunderskrevet pr. mail til [email protected]

Århus, den 19. marts 2020

Høringssvar til tre udkast til forslag til ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

På vegne af Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i Danmark skal jeg

hermed fremkomme med følgende kommentarer til forslagene:

Forslaget vedrørende øgede energikrav

Foreningen skal gøre opmærksom på at huslejenævnene ikke har mulighed for at vurdere rigtigheden af

oplysningerne i et energimærke, men må formodes at ville lægge disse uprøvet til grund.

Forslaget vedrørende styrkelse af lejerne

Ad § 2, nr. 1:

Foreningen finder anledning til at bemærke, at afskaffelsen af væsentlighedskriteriet medfører, at nævnene

fremover vil nedsætte lejen, såfremt denne i medfør af en gyldigt vedtaget pristals- eller

trappelejereguleringsklausul er reguleret til at overstige det lejedes værdi i uvæsentlig grad. Endvidere vil

lejere kunne kræve lejenedsættelse, hvor nævnene i tidligere afgørelser har fastslået, at lejen ligger over,

men ikke væsentligt over det lejedes værdi.

Tillige bemærkes, at det, hvor der er aftalt lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og udlejer

varsler forhøjelse af den omkostningsbestemte del af lejen efter boligreguleringslovens § 7, stk. 2, må

forventes, at nævnene vil afvise forhøjelsen, såfremt den bringer lejen ubetydeligt op over det, der vurderes

at være det lejedes værdi.

Ad § 2, nr. 3:

Nævnene skal ved besigtigelserne træffe afgørelse, om lejemålene har en stand, som ”på tidspunktet for

besigtigelse muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi”. Da det lejedes værdi kan forøges på mange

måder, må det forventes, at det i afgørelserne ofte vil blive konkluderet, at modernisering er mulig, også selv

om moderniseringsgraden i lejligheden allerede er ganske høj. Imidlertid må det antages, at der eksisterer

en række lejemål udlejet efter § 5, stk. 1, som før lovens ikrafttræden reelt er gennemgribende

modernisererede, således at det ikke er muligt væsentligt at forøge det lejedes værdi. Sådanne lejemål vil

med lovens ordlyd ikke de første mange år kunne udlejes efter § 5, stk. 2, medmindre de er undtaget i den

foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelses § 3, stk. 3, jf. nedenfor.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i

Danmark

Det må formodes at ville lette nævnenes vurdering af, om det er muligt væsentligt at forøge det lejedes

værdi, såfremt udlejer i forbindelse med nævnsbehandlingen redegør for, hvori den påtænkte modernisering

består. Derfor foreslås, at udlejerne inden nævnsbesigtigelserne pålægges at indsende beskrivelse af de

planlagte arbejder (projektmateriale) til nævnene, således som det kræves i forbindelse med

forhåndsgodkendelse efter lejelovens § 59 a, stk. 2 og 3.

Af den foreslåede bestemmelse følger, at nævnene skal foretage besigtigelse af lejlighederne inden 4 uger

fra modtagelse af anmodningerne. Dette betyder, at afgørelserne skal være truffet inden 4 uger efter

besigtigelsestidspunktet, jf. boligreguleringslovens § 42, stk. 1, således at den maksimale sagsbehandlingstid

bliver i alt 8 uger. I § 42, stk. 1, stilles ikke krav om, at afgørelserne også skal være udsendt til parterne inden

udløbet af 4-ugers fristen. Af hensyn til udlejernes forventning om, at afgørelserne fremmes mest muligt, bør

det overvejes i bestemmelsen i § 2, nr. 3, at indføje et krav om, at afgørelserne skal være udsendt til udlejer

inden, der er forløbet et nærmere angivet antal uger. I den forbindelse ville det være ønskeligt, såfremt der

kunne tages hensyn til ferieperioder. Endvidere bør der ved fastsættelse af sagsbehandlingstiden tages højde

for, at nævnene skal have en længere frist, såfremt der optages et krav om, at der skal indsendes

projektmateriale, og dette ikke foreligger allerede ved sagens indbringelse, og i tilfælde, hvor udlejer ikke har

sikret, at nævnet kan få adgang til lejemålet ved en planlagt besigtigelse.

Foreningen finder, at det bør præciseres, at udlejer skal sørge for adgang til lejemålet i forbindelse med

besigtigelsen, samt at nævnet i forbindelse med besigtigelsen er berettiget til at optage fotodokumentation.

Foreningens umiddelbare fortolkning af den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 3, sammenholdt med

ikrafttrædelsesbestemmelsen i forslagets § 3, stk. 3, er, at nævnene ikke kan træffe afgørelser efter § 2, nr.

3, såfremt udlejer inden besigtigelsen har fjernet sædvanlige bygningsdele, men uden at nye er sat i stedet,

da der således er indledt en ”delvis” modernisering. Såfremt denne fortolkning er korrekt, kan det overvejes

at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslaget.

Endelig bør det præciseres, at det er nævnets afgørelse efter den nye § 5, stk. 3, der er gyldig i 3 år, og ikke

”besigtigelsen”.

Ad § 2, nr. 8

Foreningen forudsætter, at anke af et københavnsk huslejenævns afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 3

(forslagets § 2, nr. 3), vil skulle ske efter gældende regler herom, således at der alene opkræves gebyr som

angivet i boligreguleringslovens § 44, stk. 4.

Ad § 2, nr. 9

Bestemmelsen om tillægsgebyr har hidtil været anvendt på meget forskellig vis af landets huslejenævn, og

der er endnu ikke i retspraksis skabt klarhed over, hvorledes bestemmelsen skal forstås. Foreningen er enig

i, at det ikke kan kræves, at lejere nedlægger egentlige påstande for nævnene. Nævnene må derfor ”se på

tvistens omdrejningspunkt og se, hvor meget medhold lejer og udlejer har fået ved afgørelsen”, som det

anføres på s. 28 i lovforslagets bemærkninger. Denne formulering ses dog ikke at løse den herskende tvivl

mht., om udlejerne kan pålægges tillægsgebyr i alle lejefastsættelsessager, hvor lejen nedsættes, og lejerne

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i

Danmark

ikke præcist har angivet, hvad de mener, at lejen bør nedsættes til. Endvidere gælder der en vis usikkerhed,

hvor nævnene ex officio tager stilling til delspørgsmål, som lejerne ikke har været opmærksomme på ved

indbringelse af sagerne, men som fører til, at lejerne får fuldt medhold. Da tillægsgebyret fremover får en

anseelig størrelse, der ofte vil overstige de omtvistede beløb, og da gebyrerne har pønal karakter, bør der

gives en klarere hjemmel for, hvornår gebyrer kan pålægges.

Ad § 2, nr. 10 (ny § 40 a)

Nævnene vil kun have gavn af de oplysninger, der indhentes hos GI, hvor der foreligger faktureringsmateriale

og lignende, som nævnet ikke modtager under sagens behandling, og hvor der er foretaget

stikprøvekontroller af de regnskaber, som udlejerne har indsendt. Derfor må det forventes, at langt

størsteparten af henvendelserne fra nævnene efter bestemmelsens stk. 1 vil være forgæves og dermed give

anledning til unødigt bureaukrati og længere sagsbehandling hos såvel nævnene som hos GI.

Det samme gælder indsendelsen af afgørelser fra nævnene til GI. Nogle af disse kan være relevante, men en

række afgørelser, især sager om forhåndsgodkendelse af lejen efter lejelovens § 59 a, stk. 4, vil ikke have

værdi for GI. Foreningen foreslår derfor, at der indføres et relevanskriterium, således at nævnene kun

fremsender kopi af afgørelser, som vurderes at kunne have værdi for GI eller alternativt, mhp. at opnå en

mere ensartet praksis, at det overlades til GI at efterspørge kopier af afgørelser og andet relevant materiale,

når GI finder, at det kan have betydning.

Foreningen ønsker endvidere at påpege, at udveksling af information mellem nævn og GI ikke nødvendigvis

vil føre til ensartet fastsættelse af fordelingen mellem udgifter til vedligeholdelse og forbedring. Nævnene

og GI må forventes også fremover selvstændigt at træffe de afgørelser, der findes mest rigtige.

Yderligere bemærkes, at nævnene forudser vanskeligheder mht. at vurdere præcist, hvornår der er gået tre

år fra arbejdernes udførelse. En eksakt afslutningsdato fremgår oftest ikke af dokumentationsmaterialet og

kan heller ikke bestemmes ud fra en besigtigelse af ejendommen.

Ad § 3:

Det forekommer uklart, om lejemål, der allerede er gennemgribende moderniserede i et sådant omfang, at

de opfylder beløbsgrænsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, men som på ikrafttrædelsestidspunktet er

udlejet efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1, (”slumrende 5, stk. 2-lejemål”) tillige er omfattet af

undtagelsen i ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 3.

Forslaget vedrørende karensperiode

Ad § 1

Da det ikke udtrykkeligt er udelukket i forslaget, vil nævnene gå ud fra, at udlejere, der udfører

gennemgribende moderniseringer i en karensperiode, vil kunne indgå lejeaftaler, hvorefter lejerne indtil

karensperiodens udløb betaler leje fastsat efter § 5, stk. 1, og efter dette tidspunkt må tåle, at lejen hæves

til § 5, stk. 2-niveau.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Foreningen af formænd og sekretærer for huslejenævn og beboerklagenævn i

Danmark

Ad § 1, nr. 2

Ordlyden af bestemmelsen giver anledning til visse forståelsesmæssige problemer, især for så vidt angår

brugen af ordet ”ejendomsretten” i stk. 4, nr. 1, og ”ultimative ejere” i stk. 4, nr. 3. Begge steder forekommer

det mere præcist at tale om overgang af ejerandele og overgang af reelle ejere, som anført i CVR-registeret.

Endvidere forekommer det uklart, hvornår bestemmelsen i stk. 4, nr. 6, finder anvendelse. Efter

bemærkningerne er den alene tænkt at skulle anvendes, hvor der indgås aftaler, der indrømmer en

begunstiget en option på at erhverve en ejendom eller ejerandele heri, og hvor optionsaftalen senere

udnyttes. Derfor bør det præciseres, at bestemmelsen ikke kan anvendes, hvor der er indrømmet en

begunstiget en forkøbsret.

Da kontrolskifter kan foregå successivt, findes det relevant, at der i bestemmelsen indføjes en tidsmæssig

overgrænse, således at der skal ses bort fra transaktioner, der er foregået for mere end f.eks. 5 år siden.

Endvidere bemærkes, at huslejenævnene efter forslaget er den første myndighed, der skal forholde sig til,

om udlejer er undergivet en karensperiode eller ej. Da mange former for kontrolskifte ikke kan udledes af de

offentlige registre, som nævnene har adgang til, må det forventes, at bestemmelsen ikke kan håndhæves

effektivt af nævnene. Nævnene forventer at efterprøve bestemmelsen ved at undersøge tingbogen, OIS,

CVR-registret samt at forlade sig på erklæringer afgivet af ejendommenes ejere.

I bestemmelsens stk. 5, nr. 4, er angivet, at ejeren kan foretage og afholde udgifter til energiforbedringer for

mindst 3.000 kr. pr. m² bruttoetageareal, der anvendes til beboelse, og derved undgå karensperioden. Som

bestemmelsen er formuleret, må det antages, at også arbejder udført i inde i lejlighederne kan indgå i

beregningen af beløbet, men forholdet bør præciseres.

Endelig bør det efter foreningens opfattelse tydeliggøres, om karensperioden skal være udløbet, før end der

kan indgås lejeaftaler, hvori der kan opkræves leje fastsat efter § 5, stk. 2, eller om det afgørende er

tidspunktet for lejeaftalens begyndelse, således at selve aftalen kan indgås, før karensperioden er udløbet.

Ad § 3

Såfremt det er hensigten, at karensperioden alene skal gælde for lejemål, hvori der foretages

gennemgribende modernisering efter lovforslagets ikrafttræden, således som det er tilkendegivet på s. 6 og

23 i bemærkningerne, bør det tydeliggøres i ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Hans Henrik Edlund

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar - Forsikring og Pension ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

[email protected]

Høringssvar lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske af-

tale

Forsikring & Pension er glade for at kunne komme med bemærkninger til de frem-

satte lovforslag, som implementerer den boligpolitiske aftale, der den 30. januar

blev indgået mellem Regeringen, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folke-

parti.

Forsikring & Pension har både nogle overordnede og nogle mere specifikke be-

mærkninger til udmøntningen.

Overordnede bemærkninger

Det er positivt, at der nu foreligger lovforslag, der i et vist omfang kan imøde-

komme usikkerheden i boligmarkedet om en kommende regulering vedrørende

unødig, kortsigtet spekulation og fupmoderniseringer fra især udenlandske inve-

storer. Vi noterer os, at Boligreguleringens §5, stk. 2 bevares, hvilket vil mulig-

gøre fortsat udvikling og modernisering af ældre lejligheder, når disse fraflyttes.

Vi finder det også positivt, at grønne energikrav i renoveringer skærpes. Det un-

derstøtter de danske klimaambitioner og pensionssektorens ønske om at bidrage

til den grønne omstilling.

Endelig hilser vi

–

overordnet set

–

intentionen om styrkelse af huslejenævnenes

og lejernes position velkommen. Pensionsbranchen er optaget af at kunne leje ud

med ordnede forhold og til rimelige lejer.

Vi er således positivt indstillet over for to af de tre lovforslag.

Vi må dog også konstatere, at som lovforslaget om en karensperiode er udformet,

så kan det i de første fem år, efter en ejendom er erhvervet, bremse for energi-

renoveringer og moderniseringer. Det, mener vi, er uhensigtsmæssigt, og det ri-

mer dårligt med de danske ambitioner om reducerede CO2-udledninger.

Vi vil også bemærke, at i forhold til håndhævelse af karensperiode kan det være

vanskeligt at føre kontrol med udenlandske investorers ejerforhold. Danske inve-

storers ejerforhold til ejendomme fremgår af offentlige registre. Det kan være

vanskeligere for en dansk myndighed at kontrollere udenlandske ejere, som ofte

er i flere led og i flere juridiske jurisdiktioner. Den usikkerhed dette indebærer,

18.03.2020

Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00295

399205

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

kunne tale for en genovervejelse af, om en karensperiode er den rette løsning. En

beskatning ved frasalg af boliger inden for fx fem eller syv års ejertid kunne være

en løsning, der administrativt kan indebære færre udfordringer, navnlig i forhold

til udenlandske ejere.

Endelig vil vi bemærke, at den boligpolitiske aftale ikke er uden omkostninger for

pensionsopsparerne. Dette har vi hele tiden påpeget, og beregninger på konkrete

ejendomme med brug af ministeriets DCF-model viser, at de tre lovforslag tilsam-

men kan føre til værditab på berørte ejendomme på mere end 25 pct. Det er efter

vores opfattelse betydeligt over aftaleparternes forudsætninger. Markedsudviklin-

gen for udlejningsejendomme har da også allerede ført til tab på udlejningsporte-

føljer.

Specifikke bemærkninger

Lovforslaget om karensperiode

Det er uklart, hvordan lovforslaget om karensperiode tager højde for fusioner og

lignende selskabsmæssige transaktioner i pensionssektoren. Der forekommer

jævnligt sammenlægninger og lignende af pensionskasser, og det bør være klart,

at kontrolskifte i tilfælde af sådanne transaktioner bør være undtaget fra reglerne

om karensperiode. Hvis forslaget om karensperiode vedtages endeligt, beder vi

derfor om, at listen over situationer, der ikke udløser karensperiode i §5, stk. 5,

suppleres med fusion af pensionskasser og -selskaber.

Lovforslaget om styrkelse af lejerne

Sammenligningsgrundlag

Vi mener, boligretsafgørelser vedrørende det lejedes værdi bør tillægges samme

vægt som prøvelser i huslejenævn, hvad angår sammenligningslejemål.

Det fremgår af lovforslaget, at lejen i §5, stk. 2 lejemål, der har været prøvet i

huslejenævn skal tillægges særlig vægt som sammenligningsgrundlag, mens bo-

ligretsafgørelser vedrørende det lejedes værdi ikke skal. Det kan efter vores op-

fattelse medføre en uhensigtsmæssig skævhed i sammenligningsgrundlagene.

Orienteringspligt

Vi finder det uhensigtsmæssigt, at overtrædelse af den nye orienteringspligt over

for beboerrepræsentationer eller lejere skal være strafbelagt. Den nye bestem-

melse i lejelovens §107a, stk. 1 stiller krav til udlejer om at orientere beboerre-

præsentation

–

eller de enkelte lejere, hvis beboerrepræsentation ikke findes

–

om afgørelser vedrørende lejeforhold. Orienteringsbestemmelsen, og de formalia-

krav den stiller, er ganske omfattende. Derfor er der en ikke ubetydelig risiko for

fejl, som kan medføre straf. Vi finder, at dette er en forholdsvis hård bestemmelse.

Vi bemærker, at strafansvaret påhviler udlejer direkte, også i situationer, hvor

udlejer ikke selv varetager administration af den pågældende ejendom.

Besigtigelse

Det er uklart, hvilke konsekvenser det har, såfremt huslejenævn ikke lever op til

de tidsmæssige rammer for besigtigelse af §5, stk. 2-lejemål forud for en §5, stk.

2-modernisering.

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00295

399205

Side 2

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ifølge lovforslaget skal huslejenævn således besigtige et lejemål for at konstatere,

om det har en stand, der muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

Fristen for et huslejenævns besigtigelse er i lovforslaget sat til fire uger.

Vi mener, det bør tilføjes loven, at huslejenævnets overholdelse af tidsfristen er

en forudsætning for opretholdelse af kravet om besigtigelse efter tidsfristens ud-

løb.

Modernisering i karensperioden

Vi mener, det bør være muligt for udlejer af en ejendom omfattet af karensperiode

at bede huslejenævnet besigtige lejemål for at konstatere, om standen muliggør

en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Det bør i forlængelse heraf være

muligt for udlejer at foretage modernisering, udleje til §5, stk. 1-leje i karenspe-

rioden og derefter

–

ved næste fraflytning efter karensperiodens udløb

–

regulere

huslejen i overensstemmelse med §5, stk. 2.

Givet at karensperioden vedtages vil dette sikre den hurtigst mulige modernise-

ring af §5, stk. 2-lejemål herunder, at den meget væsentlige energirenovering,

der går forud for §5, stk. 2-moderniseringer gennemføres hurtigst muligt.

Lovforslaget er efter vores opfattelse uklart på dette punkt.

oOo

Såfremt vores høringssvar giver anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til

at kontakte mig på [email protected]

Forsikring & Pension

Sagsnr.

DokID

GES-2019-00295

399205

Med venlig hilsen

Henrik Munck

Side 3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar - FSR ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Att.: Fuldmægtig Jacob Lichtenstein

Pr. mail til:

[email protected]

20. marts 2020

Pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar

–

høring over 3 udkast til forslag til lov om ændring af lov

om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om an-

delsboligforeninger og andre boligfællesskaber - j.nr.: 2020-1418

Tak for muligheden for at kommentere udkastene.

Vi fremsender hermed FSR

–

danske revisorers bemærkninger til høringsudka-

stene, idet det bemærkes, at FSR

–

danske revisorer ikke fremgår af den med-

sendte høringsliste, men efterfølgende har modtaget høringen fra fuldmægtig Ja-

cob Lichtenstein.

FSR

–

danske revisorer støtter generelt alle tiltag, der skaber tryghed i eget hjem

for lejerne og styrker lejernes retsstilling, samt det incitament for udlejer, der

ligger i at miljøforbedre ejendommen.

Andelsboligforeningerne er en målgruppe, der ikke primært er tiltænkt lovforsla-

gene, men som bliver væsentligt påvirket af enhver ændring i lejelovgivningen,

dels da mange store foreninger agerer sekundært som udlejere af de boliger,

som ikke er tildelt andelshaverne, og dels da en af mulighederne for at værdian-

sætte andelsboligforeningernes ejendom er valuarvurdering.

Dette sker ud fra et scenarie, der forudsætter overdragelse af foreningens ejen-

dom til en investor efter opløsning af foreningen. Investor udlejer efterfølgende

ejendommen efter reglerne i lejelovgivningen. Herunder forudsættes denne at

udnytte ejendommens potentiale i form af forbedring og opkrævning af moderni-

seringsleje efter bestemmelserne i lov om midlertidig regulering af boligforholde-

ne (BRL § 5, stk. 2

–

det lejedes værdi).

Der er derfor primært fokus i høringsbemærkningerne på de tiltag, der skal

mindske de uheldige konsekvenser af stramningerne for andelsboligforeningerne,

idet vi finder det vigtigt, at denne væsentlige aktør på det danske boligmarked

beskyttes bedst muligt mod utilsigtede værdifald som følge af de påtænkte leje-

lovgivningsmæssige stramninger.

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 4183

Konto nr. 2500102295

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Herudover finder vi det væsentligt at beskytte selve andelsboligforeningen som

foreningsform som et godt alternativ til både udlejnings- og ejerboligformen. Vi

vil derfor vurdere, om undtagelsesbestemmelserne kan have et potentielt, util-

sigtet incitament til at opløse andelsboligforeningerne og afhænde ejendommen

til investorer som følge af de foreslåede undtagelsesbestemmelser for andelsbo-

ligforeningerne.

Ad Udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering

af boligforholdene (styrkelse af lejerne)

FSR

–

danske revisorer støtter op om initiativerne til at styrke huslejenævnene,

herunder forbedre beslutningsgrundlaget ved udveksling af oplysninger med

Grundejernes Investeringsfond. Tvungen besigtigelse af lejemålene, inden mo-

dernisering i henhold til § 5, stk. 2, iværksættes, vil også medvirke til, at det kun

er reelle forbedringer, der gennemføres i udlejningsejendommene.

Tryghed i eget hjem for lejerne er også væsentligt. Meddelelsespligt fra udlejer

til lejerne og forbud mod at tilbyde lejerne kompensation for fraflytning vil for-

mentligt medvirke hertil. Det påtænkte krav om åbenhed via offentliggørelse af

afgørelser er et godt tiltag i denne sammenhæng. Vi skal dog opfordre til, at mi-

nisteriet overvejer behovet for at kunne undtage fra kompensationstilbud fra ud-

lejer, såfremt det grunder i fornødne ændringer af udlejningsejendommen, f.eks.

overgang fra udlejningsejendom til erhvervsformål.

For udlejer må tiltagene ikke bureaukratisere beslutningsprocessen om moderni-

sering, herunder miljøtiltag, da der fortsat er ældre udlejningsejendomme med

stort (også grønt) udviklingspotentiale, herunder de andelsboligforeninger, der i

ældre ejendomme driver udlejningsvirksomhed i større omfang. Vi finder det der-

for væsentligt, at huslejenævnene tilføres de fornødne ressourcer til at opfylde

lovforslagets forslag til tidsfrist for besigtigelser mv.

Ad Udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering

af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfælles-

skaber (karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme og

lovfæstning af krav til opløsning af andelsboliger)

I § 1, stk. 5, nr. 3, fremgår det, at kontrolskiftekarensperioden ikke omfatter

omdannelse af en andelsboligforenings ejendom til en udlejningsejendom og alle

senere videresalg, når andelsboligforeningen er stiftet før lovens ikrafttræden.

Side 2

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Stiftelse af nye andelsboligforeninger er i forvejen vanskeliggjort af meget stren-

ge finansieringsbegrænsninger mv., så vi stiller os uforstående over for denne

skelnen mellem eksisterende og kommende andelsboligforeninger.

Argumentet om, at en nystiftet andelsboligforening kapitaliserer på den merpris,

ejendommen kan sælges senere til i forhold til et eventuelt køb ved tilbudspligt,

vejer ikke så tungt i denne sammenhæng. Nystiftede andelsboligforeninger har

oveni de meget strikse finansieringsregler også en

”karensperiode” i forvejen på

2 år, hvor foreningen er bundet til kostprisen for ejendommen som grundlag for

andelsværdiberegningen. Først efter disse to år fra stiftelsen må nye foreninger

anvende valuarvurderinger. Vi skal derfor anmode ministeriet om at overveje at

ligestille foreningerne uanset stiftelse før eller efter lovens påtænkte ikrafttræ-

den.

Friholdelsen fra karensperiode kan medføre, at disse foreninger bliver endog

særdeles attraktive for ejendomsinvestorer, og modvirker det boligpolitiske øn-

ske om at bevare andelsboligformen som et alternativ til dyrere ejerboliger.

Adskillige andelsboligforeninger, der ikke ønsker maksimalprishandler, når der

handles andele i foreningen, har en fornuftig henlæggelsespolitik, der medfører,

at man ikke kommer i nærheden af den maksimale andelspris, såfremt der ikke

var foretaget disse henlæggelser. Disse foreninger har plads til et værdifald, vis-

se foreninger endog meget store værdifald i valuarvurderingen, såfremt den ved-

tagne andelsværdi er baseret på en valuarvurdering. Andre foreninger anvender

måske kostprisen for ejendommen eller offentlig vurdering som grundlag for an-

delskronefastsættelsen, og er i hvert fald i første omgang ikke påvirket af æn-

dringer i valuarvurderingerne, der baserer sig på et investorsynspunkt med ud-

nyttelse af udviklingspotentialet i ejendommen.

Vi skal derfor anmode ministeriet om at afveje den risiko, der ligger i at gøre an-

delsboligforeninger særligt attraktive for investorer, herunder kapitalfonde, ved

at udeholde karensperioden i valuarvurderingen og salg, med det værdifald, der

vil påføres andelsboligforeningerne, såfremt de ikke friholdes for karensperioden.

Hovedsagen er vel trods alt at bevare andelsboligforeningerne som boligform, og

ikke opfordre til at afvikle foreningerne som følge af tilsyneladende attraktive

købstilbud fra ejendomsinvestorer.

Lovforslaget indeholder desuden en lovfæstning af tilslutningskravet til opløsning

af andelsboligforeninger, idet det foreslås, at der for foreninger, der stiftes efter

Side 3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

1/7 2020, indføres krav om 4/5 flertal, dvs. en lovfæstning af normalvedtægtens

regler.

Igen skal vi opfordre til at ligestille eksisterende andelsboligforeninger med ny-

stiftede og indføre begrænsningen også for de foreninger, der vedtægtsmæssigt

har besluttet f.eks. 2/3 flertal for opløsning eller salg af ejendom. Det er væsent-

ligt at bevare foreningerne og beskytte flertallet mod impulsive beslutninger, der

har vidtrækkende konsekvenser for andelshavernes fremtidige boligsituation. Et

4/5 krav til flertallet vil ligeledes give bedre finansieringsmuligheder, idet real-

kreditinstitutter i forbindelse med de nødlidende og konkursramte foreninger har

kritiseret de foreninger, der blot lod sig opløse og dermed fremtvang en konkurs.

Her spiller tryghed i eget hjem også ind, og den fortsatte eksistens af foreningen

bør sikres bedst muligt. Det forhold, at en forening har

”trodset” normalvedtæg-

ten og besluttet et lavere flertalskrav, bør tælle mindre i denne sammenhæng.

Ad Udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering

af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre boligfælles-

skaber (Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens § 5,

stk. 2, og fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforenin-

gers ejendomme)

Der indføres krav til ejendommens energimærkning, såfremt § 5, stk. 2-

ordningen skal anvendes, således at kravet er mindst energimærke C, eller at

ejendommens energiniveau hæves mindst to energiklasser.

Mange andelsboligforeninger har ældre ejendomme fra før eller lige efter sidste

århundredeskifte, i hvert fald for københavnerejendommes vedkommende. Ener-

gikravet kan for disse foreninger vise sig umuligt at opfylde, hvorfor disse for-

eninger ikke længere kan opnå § 5, stk. 2-moderniseringslejeindtægter. Alt an-

det lige vil disse foreningers ejendomme falde i værdi over tid. Vi har noteret os,

at det vurderes, at en andelskøber vil være villig til at påtage sig risikoen for et

mindre, efterfølgende værdifald. Denne antagelse gælder for de foreninger, der

fastsætter andelskronen efter absolut maksimalpris uden henlæggelser, og det

kan vise sig, at udsigten til et fremtidigt værdifald kan virke efterspørgselsdæm-

pende for disse foreningers vedkommende.

Har ministeriet taget disse forhold med i betragtning, når det samtidigt anføres,

at lovændringerne ikke skal have negative konsekvenser for andelsboligforenin-

gerne?

Side 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Der foreslås en mulighed for fastlåsning af valuarvurderinger eller offentlige vur-

deringer foretaget før lovændringens ikrafttræden.

Skal muligheden forstås således, at man kan fortsætte handel med andele på

baggrund af den på seneste generalforsamling vedtagne andelskroneværdi, og

for en sikkerheds skyld indhente en ny valuarvurdering inden lovens ikrafttræ-

den, som så kan

opbevares ”i skuffen”

til senere brug?

Hvis ja, skal den indhentede valuarvurdering så senest anvendes og vælges på

næstkommende generalforsamling for at bevare sin gyldighed? (Det anføres, at

vurderingen kun er gældende, indtil der anvendes og vælges en ny vurdering.)

Fortabes muligheden for at anvende den fastlåste offentlige ejendomsvurdering

inden lovens ikrafttræden, hvis man vælger at fastlåse en valuarvurdering, eller

kan man anvende højeste værdi efter frit valg, således at man i praksis altid har

to fastlåsningsmuligheder efter højeste værdi? (Generelt er der frit valg mellem

alle 3 valgmuligheder for værdiansættelse af foreningens ejendom efter andels-

boligforeningslovens § 5, stk. 2.)

Der kunne med fordel indarbejdes et par eksempler i lovbemærkningerne på,

hvordan vurderingernes fastlåsning bevares.

Det anføres, at en ubenyttet valuarvurdering kun kan fastholdes, hvis det frem-

går af en note til årsregnskabet eller en revisorerklæring, der skal fremlægges på

generalforsamlingen, at valuarvurderingen er foretaget inden lovens ikrafttræ-

den. Vi skal anbefale, at der i samarbejde med FSR

–

danske revisorer udarbej-

des en standardformulering hertil, således at det ikke skaber unødig usikkerhed,

hvilken udformning noten eller erklæringen skal have for at opfylde lovens krav.

Det anføres i lovforslaget, at man kan tillægge handelsværdien af allerede påbe-

gyndte forbedringer, både som tillæg til en valuarvurdering og til en offentlig

vurdering. Det skal understreges, at det bør være en valuar (i samarbejde med

en byggesagkyndig), der tager stilling til en mulig forbedring af handelsværdien,

hvorfor det må antages, at foreninger med sådanne igangværende forbedringer

skal antage en valuar til at foretage denne vurdering. Det er i forvejen forbundet

med et væsentligt element af skøn at vurdere handelsværdien af et projekt, der

indeholder både vedligeholdelseselementer og forbedringselementer. Dette gør

sig også gældende for vurderingen af handelsværdiforøgelsen ved alle fremtidige

forbedringsprojekter, der skal tillægges den fastlåste vurdering.

Side 5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det vil ligeledes fortsat være nødvendigt for foreninger, der anvender dagsvær-

diansættelse af ejendommen i årsregnskabet, at antage en valuar til at foretage

årlige revurderinger af foreningens regnskabsmæssige værdi af ejendommen,

uanset om valuarvurderingen fra før lovens ikrafttræden er fastlåst til brug for

andelsværdiberegningen, jf. årsregnskabslovens krav om værdiansættelse til

dagsværdi i foreningens balance. Også af det generelle hensyn til gennemsigtig-

hed og retvisende værdier bør foreningerne løbende indhente valuarvurderinger,

så andelshaverne har mulighed for at vurdere, hvor langt de fastlåste værdier er

fra den aktuelle vurdering.

Herudover skal vi erindre ministeriet om, at den nye lovgivning vil medføre be-

hov for at ændre den vurderingsnorm og tilhørende vejledning for vurdering af

andelsboligforeningsejendomme, som Dansk Ejendomsmæglerforening udsteder,

da der er flere elementer i den nye lovgivning (energimærkekrav, justering af

moderniseringslejeniveau mv.), der kræver en tilpasning. I praksis skabes der

med lovforslaget en række meget forskellige forudsætninger for fremtidige valu-

arvurderinger, hvilket i sig selv komplicerer vurderingsopgaven. Der vil således

være ejendomme, der er friholdt for karensperiode, men som ikke kan opfylde

de nye miljø-/energikrav, og der vil være ejendomme i nystiftede foreninger, der

ikke er friholdt for karensperioden. Hvordan spiller dette sammen med kravet

om, at valuaren skal anføre sammenlignelige ejendomme i sin vurdering? Dette

bør også adresseres i ajourføringen af vurderingsnormen med tilhørende vejled-

ning.

En fastlåsning af valuarvurderingen betyder ikke, at denne værdi automatisk har

same belåningseffekt, hverken for foreningen i forhandlinger med kreditinstitut-

ter om belåning af ejendommen, byggeprojekter mv., eller hos den enkelte an-

delshaver ved køb af andelen og optagelse af lån med andelsbeviset som sikker-

hed. Kreditinstitutterne har indført skærpede regler for stresstest af foreninger-

nes økonomi såvel som den enkelte andelshavers økonomi ved fastlæggelse af

rente-, afdrags- og bidragssatser. Vi skal derfor anmode ministeriet om at få

nedsat den lovede arbejdsgruppe til at se på denne side af andelsboligernes og

de enkelte andelshaveres økonomiske forhold, herunder mulighederne for at få

lempet de meget restriktive belåningsregler, der blev indført af Finanstilsynet i

lyset af de nødlidende andelsboligforeninger, og de heraf afledte tiltag, der skulle

udmønte sig i mere økonomisk robuste andelsboligforeninger. Vi skal anmode

ministeriet om ikke at underkende denne afledte effekt af at fastlåse valuarvur-

deringerne.

Side 6

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 7

Afslutning

Vi er naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål eller bemærkninger til vo-

res høringssvar, og modtager gerne ministeriets svar på de i vores høringssvar

rejste spørgsmål.

Med venlig hilsen

Thomas Krath Jørgensen

fagchef

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 20 -- [ Høringssvar - Grundejernes Investeringsfond ] --

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

19-03-2020

Charlotte Witt ([email protected])

Transportministeriet ([email protected])

Fra Grundejernes Investeringsfond vedr. høringssvar til 3

lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30.

januar 2020 om initiativer mod kortsigtede investeringer i

private udlejningsboliger

613474

TRM Jacob Lichtenstein

Svar på høring om 3 lovforslag om udmøntning af den

boligpolitiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod

kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger (Id nr.

601566)

Høringssvar fra GI - udmøntning af boligpolitisk aftale af

30.1.2020

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

19-03-2020

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 613474 -- BILAG 1 -- [ Svar på høring om 3 lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30. janua… --

Til:

Fra:

Titel:

Transportministeriet ([email protected])

Charlotte Witt ([email protected])

Svar på høring om 3 lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede

investeringer i private udlejningsboliger

E-mailtitel:

Svar på høring om 3 lovforslag om udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede

investeringer i private udlejningsboliger (Id nr.: 601566)

19-03-2020 12:53:09

Sendt:

Høringssvar fra GI - udmøntning af boligpolitisk aftale af 30.1.2020.docx;

Bilag:

I anledning af Transport- og Boligministeriets høring af 21. februar 2020 over udkast til ovennævnte lovforslag sender jeg vedhæftet GI’s

svar af d.d. på høringen.

Venlig hilsen

Charlotte Witt

Juridisk konsulent, Konto

Direkte +45 82 32 23 80

Grundejernes Investeringsfond Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf. +45 82 32 23 00 gi.dk

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 613474 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra GI - udmøntning af boligpolitisk aftale af 30.1.2020 ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Høringssvar

–

Høring over 3 udkast til forslag til lov om ændring af

lov om leje, lov om midlertidig boligregulering af boligforholdene

og lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

GI har modtaget høring over tre lovforslag om udmøntning af den bolig-

politiske aftale af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede investe-

ringer i private udlejningsboliger.

GI har ikke bemærkninger til lovforslag vedrørende karensperiode ved

erhvervelse mv. af udlejningsejendomme og lovfæstning af krav til op-

løsning af andelsboligforeninger og lovforslag vedrørende øgede energi-

krav ved anvendelse af boligreguleringslovens 5, stk. 2, og fastfrysning

af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme.

Nedenfor følger GI’s bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov

om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af

lejerne) § 2, nr. 10 (boligreguleringslovens § 40 a):

Ad § 40 a, stk. 1:

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at huslejenævnene ved be-

handling af sager, hvor arbejders fordeling mellem vedligeholdelse og

forbedring har relevans, altid får oplysning fra GI om, hvordan fordelin-

gen mellem vedligeholdelse og forbedring er for arbejderne hos GI.

GI bakker op om formålet med bestemmelsen, som dog har givet anled-

ning til følgende bemærkninger.

GI administrerer 7413 konti (antal pr. 1. januar 2020) efter boligregule-

ringslovens § 18 b, svarende til et tilsvarende antal ejendomme. For

hver af disse ejendomme udarbejder ejeren et særskilt årsregnskab for

19. MARTS 2020

JERES J. NR.:

2020-1418

CHARLOTTE WITT

TLF: +45 82 32 23 80

[email protected]

NY KONGENSGADE 15

1472 KØBENHAVN K

TLF: +45 82 32 23 00

CVR. NR: 26092515

[email protected]

GI.DK

TELEFONTID:

MANDAG - TORSDAG: 9-16

FREDAG: 9-14

SIDE 1 AF 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

vedligeholdelsesudgifterne fordelt på de enkelte arbejder eller forskellige

kategorier af arbejder. Årsregnskabet indberettes til GI.

GI kontrollerer ved stikprøver årligt ca. 600 af de indberettede vedlige-

holdelsesregnskaber, svarende til ca. 8 %. Kontrollen munder ud i en

afgørelse, hvorefter regnskabet efter gennemgang af udgifterne enten

godkendes eller korrigeres.

Hvis regnskabet for en given ejendom ikke har været udtaget til kontrol,

vil de oplysninger som GI er i besiddelse af være begrænset til de af ejer

indberettede vedligeholdelsesudgifter for hele ejendommen, hvilket ikke

vil have værdi for huslejenævnet ved dets behandling af en konkret ver-

serende sag, hvori spørgsmålet om fordeling mellem forbedring og ved-

ligeholdelse indgår.

Derudover er langt de fleste indberetninger af vedligeholdelsesudgifter til

GI (knap 75%) fordelt på fag (f.eks. udgifter til elektriker, tømrer, VVS),

hvorfor de ikke vil være brugbare for huslejenævnet i dets sagsbehand-

ling.

Huslejenævnet vil således fortrinsvis have gavn af at indhente oplysnin-

ger hos GI i de begrænsede antal af tilfælde, hvor regnskabet for den

pågældende ejendom har været udtaget til kontrol, og hvor den i husle-

jenævnet verserende tvist måtte omfatte arbejder, som fremgår specifikt

GI’s afgørelse.

Måden, hvorpå huslejenævnene indhenter oplysninger fra GI, vil have

betydning for ressourceforbruget og sagsbehandlingstiden hos husleje-

nævnene og GI. Manuel ekspedition af konkrete forespørgsler fra husle-

jenævnene i alle sager, hvori spørgsmålet om fordeling mellem forbed-

ring og vedligeholdelse indgår, vil være tids- og ressourcekrævende.

Med henblik på at effektivisere fremgangsmåden for udveksling af op-

lysninger og samtidig begrænse ressourceforbruget for både husleje-

nævnene og GI, foreslår GI, at der etableres en portal (evt. i GI-regi), der

giver det enkelte huslejenævn adgang til de af udlejer indberettede ved-

ligeholdelsesregnskaber samt GI´s afgørelser i kontrolsager. Har det

pågældende huslejenævn som led i sagsbehandlingen brug for yderlige-

SIDE 2 AF 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

re relevant materiale, vil huslejenævnet kunne indhente dette ved en

konkret henvendelse til GI.

For at sikre efterlevelse forslår GI, at der gives ministeren hjemmel til

administrativt at fastsætte nærmere regler for huslejenævnenes adgang

til oplysninger fra GI ved brug af elektronisk dataportal.

Ad § 40 a, stk. 2:

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Grundejernes Investerings-

fond altid får information om de huslejenævnsafgørelser, som vedrører

arbejders fordeling mellem forbedring og vedligeholdelse på en konkret

ejendom.

Kendskab til huslejenævnenes afgørelser er meget relevant for GI i de

sager, som udtages til kontrol, og hvor spørgsmålet om fordeling af ar-

bejderne i en vedligeholdelsesandel og en forbedringsandel indgår.

Som ovenfor nævnt gennemfører GI årligt kontrol af ca. 600 ud af godt

7400 indberettede vedligeholdelsesregnskaber, hvor det for størstede-

lens vedkommende vil være relevant at modtage huslejenævnenes af-

gørelser. Som konsekvens af forslagets nuværende udformning vil GI

skulle modtage, opbevare og behandle data i form af afgørelser og an-

det relevant materiale vedrørende alle godt 7400 ejendomme, hvor

sagsbehandlingen i huslejenævnene har indeholdt fordeling mellem ved-

ligeholdelse og forbedring. Huslejenævnenes fremsendelse af afgørel-

serne og andet relevant materiale vil herudover nødvendiggøre anony-

misering af eventuelle personfølsomme oplysninger. Bestemmelsens

nuværende udformning synes således uforholdsmæssigt ressourcekræ-

vende i forhold til formålet med bestemmelsen.

Opfyldelse af bestemmelsens formål uden unødigt brug af ressourcer vil

efter GI´s opfattelse kunne opnås ved i boligreguleringslovens § 61 a,

som 2. punktum, at indsætte en bestemmelse om, at GI i sager, som

involverer fordeling mellem vedligeholdelse og forbedring, skal indhente

oplysninger om afgørelser og forhåndsgodkendelser fra huslejenævne-

ne. Herved sikres, at GI i alle tilfælde, hvor det er relevant for GI´s sags-

behandling - og kun i disse sager - får information om den pågældende

type afgørelser og forhåndsgodkendelser. Skulle GI på baggrund af det

SIDE 3 AF 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

modtagne materiale finde yderligere oplysninger nødvendige, vil disse

efterfølgende kunne indhentes.

Det vil være yderligere ressourcebesparende, hvis der på sigt etableres

en elektronisk portal, hvor GI kan indhente oplysning om, hvorvidt husle-

jenævnet har truffet afgørelse i en given sag, som er under behandling i

GI, og hvori spørgsmålet om fordeling mellem vedligeholdelse og for-

bedring indgår. Er dette tilfældet, vil GI som foreslået ovenfor skulle ind-

hente den pågældende afgørelse samt andet relevant materiale fra hus-

lejenævnet. Herved undgås, at GI forgæves retter henvendelse til husle-

jenævnene i sager som ikke har været under behandling i huslejenæv-

nene med forsinkelse af sagsbehandlingen i GI til følge.

GI har ikke yderligere bemærkninger til udkastet.

Venlig hilsen

Lars Axelsen

Adm. direktør

SIDE 4 AF 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - Husen Advokater ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Sendt pr. mail: [email protected]

Høringssvar vedr. udmøntning af den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020

1. ENERGIKRAV OG FASTFRYSNING AF ANDELSVÆRDIER

Ændringer i boligreguleringsloven

1.1. § 1, nr. 1

–

Energiramme på A-C

Skæringstidspunktet bør være 1. juli 2014, svarende til ikrafttrædelsestidspunktet for

energisparepakken, lov nr. 439 af 6. maj 2014, da man ellers vil straffe de udlejere, der

hurtigst har ageret i overensstemmelse med de politiske ønsker om energiforbedringer,

og belønne de få, der har ladet vente på sig.

Ændringer i andelsboligforeningsloven

1.2. § 2, nr. 2

–

Fastfrysning af vurderinger

Når andelsboligforeningerne bliver undtaget fra karensperioden i den foreslåede bolig-

reguleringslov § 5, stk. 4, jf. § 5, stk. 5, nr. 3, vil dette afspejle sig i højere vurderinger,

idet vurderingen i alle fald inkluderer lejepotentiale.

Dermed ses der ikke grundlag for at give andelsboligforeningerne mulighed for

tillige

fastfryse vurderingerne efter andelsboligforeningslovens § 5, stk. 2, litra b og c.

En fastfrysning af vurderingen fra eksempelvis primo 2020 vil

–

særligt i den nuværende

situation, hvor der som følge af corona-virus er en betydelig risiko for en recession, po-

tentielt medføre, at skellet mellem den reelle værdi af andelsboligerne og den værdi, der

følger af den fastfrosne vurdering, bliver endog meget stor.

Den betydelige usikkerhed der vil opstå i relation til den reelle værdi af andelsboligerne,

vil medvirke til endnu større uigennemsigtighed for købere af andelsboliger, ligesom det

må anses for særdeles tvivlsomt, hvorvidt bankerne vil lægge den fastfrosne vurdering

til grund for finansieringen.

København

20. marts 2020

Sagsnr.: 20700 KPA/LN

Katja Paludan

Advokat (L), Partner

[email protected]

HUSEN Advokater is a member

of The PARLEX group of

European Lawyers

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Der bør indføres et yderligere oplysningskrav i ABL § 6 i forbindelse med salg af an-

delsboliger, således at en køber skal oplyses om det, såfremt der foreligger en senere

vurdering, der er lavere end den fastholdte, jf. forslagets § 2, nr. 2.

2. KARENSPERIODE

Ændringer i boligreguleringsloven

2.1. § 1, nr. 2

–

Karensperiode på 5 år ved overdragelse

Lovforslagets § 5, stk. 4 introducerer et for lejeretten nyt begreb i form af

”kontrolskifte”,

og ved sammenligning med tilbudspligtsreglerne i lejelovenes kap. XVI, ses at der sker

en særdeles betydelig udvidelse af såvel subjekter og transaktioner, der bliver omfattet.

Eksempelvis fremgår det af forslaget til § 5, stk. 4, nr. 3, at

”Et skifte af mindst 50 pct. af

de ultimative ejere af den eller de juridiske personer, der ejer lejemålet eller den ejen-

dom, hvori lejemålet indgår”

vil udløse karensperioden.

For så vidt angår ejendomme der direkte eller gennem et eller flere selskaber er ejet af

mere end 1 person/ultimativ ejer, vil forslaget medføre uhensigtsmæssige konsekven-

ser, idet f.eks. en skilsmisse, en separation eller et generationsskifte hos én

ejer/ultimativ ejer, kan udløse karensperiode.

Retsstillingen er særligt problematisk, idet der ikke er foretaget en tidsmæssig afgræns-

ning i bestemmelsen. Tilsvarende gælder for så vidt angår successive overdragelser i

ejendomme med flere ultimative ejere.

Hvis det fastholdes, at udskiftning af mere end 50% i bestyrelser for fonde medfører

karensperiode, bør almenvelgørende fonde undtages i lovteksten. Det er ikke tilstrække-

ligt at nævne det i forarbejderne.

De meget store skattemæssige tab i ejendomsavancebeskatningen, indkomstbeskat-

ningen og beskatning af pensionsopsparing bør medregnes i de økonomiske konse-

kvenser.

2.2. § 5, stk. 5, nr. 1-3

–

Undtagelser til karensperioden

I forslaget er der lagt op til at arvskifte efter arveloven er undtaget. Tilsvarende bør gøre

sig gældende for så vidt angår generationsskifter i levende live og overdragelse mellem

ægtefæller, ligesom overdragelse til hidtidig medejer bør undtages.

Disse tilføjelser ville i øvrigt være i overensstemmelse med bemærkningerne i lovforsla-

get om, at det udelukkende er de viljesbestemte overdragelser, som man har til formål

at ramme.

2.3. § 5, stk. 5, nr. 3 - Undtagelse af andelsboligforeninger

Hvis andelsboligforeningerne undtages fra karensperioden, så bør vi ikke vurdere an-

delsboligforeninger som udlejningsejendomme, idet andelsboligforeningernes ejen-

domme vil have en højere værdi end en tilsvarende udlejningsejendom, der ved

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

salg/kontrolskifte bliver underlagt karensperiode. Det vil føre til en fravigelse af det

grundlæggende princip i ABL § 5, stk. 2, om værdiansættelsen.

Når der udløses tilbudspligt og ejendommen skal vurderes som en udlejningsejendom,

men andelsboligforeningen umiddelbart efter stiftelsen kan opskrive ejendommens vær-

di med f.eks. 20 %, så vil reglerne om tilbudspligt føre til en massiv spekulation blandt

lejerne. Man vil da direkte tilskynde en struktur, hvor lejerne er mellemmænd. En struk-

tur lovgiver med omvendt fortegn netop vil undgå, jf. ændringerne af LL § 1 i 2010.

Ved lejernes erhvervelse af en ejendom efter reglerne om tilbudspligt kan ejendommen

umiddelbart efter købet sælges af andelsboligforeningen til en øget værdi

–

formentlig

20 % over værdien af en tilsvarende udlejningsejendom, der er underlagt karensperio-

de. Avancen er for andelshaverne skattefri efter parcelhusreglen. Denne avance bør

som minimum underlægges ejendomsavancebeskatning.

Undtagelsen af andelsboligforeningerne for karensperioden medfører, at der ikke er

lighed for loven i salgssituationen

–

såvel et ejendomsselskabs, som en andelsboligfor-

enings ejendom vil være udlejningsejendomme efter salget, men andelsboligforeningen

kan sælge ejendommen til en øget værdi og uden ejendomsavancebeskatning.

2.4. § 5, stk. 5, nr. 4 og 5

–

Energiforbedringer som undtagelse

Terminologien bør være konsekvent for at undgå tvivl, og begrebet ”beboelseslejlighe-

der” bør benyttes.

BRL § 4a bør ligesom ved nr. 5 ikke finde anvendelse på nr. 4, ellers

er bestemmelsen uden en nedsættelse af investeringskravet reelt en afskaffelse af BRL

§ 5, stk. 2 for ejendomme omfattet af det udvidede ejendomsbegreb.

På tilsvarende vis som i lovforslaget om øgede energikrav, jf. bemærkningerne under

pkt. 1.1. ovenfor, bør skæringstidspunktet være 1. juli 2014.

2.5. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Det fremgår af den boligpolitiske aftale, at karensperioden kun skal gælde for nye gen-

nemgribende moderniseringer og ikke lejemål der tidligere har været udlejet efter BRL §

5, stk. 2. Dette bør indføres i lovteksten.

Eftersom lovforslaget kun indeholder §§ 1 og 2, synes forslagets § 3, stk. 2 overflødig.

Lovforslagets § 3, stk. 3 bør skrives ind i ABL § 7.

”STYRKELSE AF LEJERNE”

Generelt om styrkelse af huslejenævn

–

kan vi kun bifalde det, idet mange huslejenævn

helt åbenlyst ikke har tilstrækkelige midler til at sikre den nødvendige ekspertise eller

hurtige sagsbehandling, som vil komme både lejere og udlejere til gavn.

-3-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ændringer til lejeloven

3.1. § 1, nr. 2

–

Ny § 6a

Forslaget bør afstemmes med lejerorganisationerne, da det oftest er lejerne, der tilbyder

udlejer at fraflytte mod betaling.

Udlejer har pligt til at sikre ro og orden i ejendommen, og i en del sager er det af hensyn

til de andre lejere i ejendommen uundgåeligt at lejeforholdet skal afsluttes som følge af

overtrædelse af god skik og orden. Det kan være lejere, der lider af psykisk sygdom og

dermed uforvarende har overtrådt god skik og orden. Eksemplerne spænder vidt fra

posttraumatisk stress syndrom, psykoser, skader efter stof- eller alkoholmisbrug m.v.

I disse sager bliver der ofte forhandlet en løsning mellem lejer og udlejer således, at

parterne undgår en både for lejeren og naboerne lang og opslidende proces. Forhand-

lingerne udmønter sig ofte i en kompensation til lejeren, således at lejeren økonomisk

har mulighed for at skaffe sig en anden passende bolig.

3.2. § 1, nr. 3

–

Vægt af sammenligningslejemål

Det er nødvendigt at kræve en meget kvalificeret behandling af sagerne i huslejenæv-

nene. Mange nævn er uden tilstrækkeligt kendskab til lejelovgivningen og har svært ved

overhovedet at oplyse den korrekte hjemmel for deres afgørelser. Der bør afsættes be-

tydelige midler til at skaffe den nødvendige opgradering af huslejenævnene.

I sager om det lejedes værdi, er det påkrævet, at nævnene oplyser grundlaget for deres

skøn med henvisning til sammenligningslejemål, jf. lejelovens § 47, stk. 2. Der er ikke

tale om et frit skøn, men et skøn under regel.

Der skal være pligt for boligretterne til at meddele nævnene, når deres afgørelser har

været indbragt for retten, og resultatet af retssagen.

Bestemmelsens krav om at den særskilte prøvelse skal være

”hos huslejenævnet”

bør

udgå. Afgørende må være om sammenligningslejemålet har været genstand for prøvel-

se, hvad enten den er foretaget af huslejenævn, Ankenævnet eller domstolene.

3.3. § 1, nr. 6

–

Oplysningspligt

Pligten til at orientere bør alene gælde i de ejendomme, hvor der er beboerrepræsenta-

tion, da det ellers vil medføre en uforholdsmæssig byrde for udlejerne, hvilket ikke

stemmer overens med, at bestemmelsen er strafbelagt.

Problemer i relation til GDPR

Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 6 orienteringspligt ved alle huslejenævnsafgørelser,

herunder sager om husordensovertrædelser. Uanset om afgørelserne handler om hus-

ordensovertrædelser eller lejens størrelse, indeholder nævnsafgørelserne efter vores

opfattelse personoplysninger, herunder i visse situationer følsomme personoplysninger.

Huslejenævnet bør have pligt til at anonymisere afgørelserne, således at udlejer kan

videresende uden at udlejer skal løbe risikoen i relation til persondatalovgivningen.

-4-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ændringer til boligreguleringsloven

3.4. § 2, nr. 1

–

Væsentlighed udgår

En leje fastsat til det lejedes værdi beror på et skøn.

Hvis væsentlighedskriteriet fjernes, bør det præciseres, at der ved overvejelser om

hvorvidt strafgebyr skal pålægges, skal være væsentlighed i forhold til den ændring, der

foretages.

3.5. § 2, nr. 3

–

Besigtigelse før gennemgribende modernisering

Det kan blive en stor belastning for huslejenævnene nogle steder, hvis der skal foreta-

ges mange besigtigelser. Det bør kunne klares ved fotos, eventuelt taget af en repræ-

sentant for nævnet.

Som lovforslaget hænger sammen med BRL § 42, stk. 1, må det forventes, at der går

op til 8 uger fra anmodningen, til der foreligger en afgørelse. Først derefter kan udlejer

træffe beslutning om modernisering skal iværksættes og dernæst rekvirere håndværke-

re. Der kan være tale om betydelige tomgangsperioder.

Tomgangslejen og gebyr for nævnsbesigtigelsen indgår i moderniseringsregnskabet,

men hvis moderniseringen opgives, er både tomgangsleje og gebyr for nævnsbesigti-

gelsen rent tab, med mindre det anerkendes som en driftsomkostning, der kan indgå i

den omkostningsbestemte leje.

Det bør angives i lovteksten at gebyret kan indgå ved beregning af forbedringsforhøjel-

sen.

3.6. § 2, nr. 8

–

Indbringelse for huslejenævnet

Det må forudsætte, at der indsendes oplysninger fra udlejer om de påtænkte arbejder,

idet også arbejder udenfor det lejede som f.eks. altaner og elevatorer, kan medføre en

væsentlig brugsværdiforøgelse.

Det fremgår af § 3, stk. 3 i lovforslaget, at lejligheder, der allerede er

”helt eller delvist

gennemgribende moderniseret efter § 5, stk. 2”

ikke er omfattet af pligten til nævnsbe-

sigtigelse.

Det vil sige, at lejligheder, der tidligere er gennemgribende forbedret, men af en eller

anden grund ikke har været udlejet med en leje fastsat efter § 5, stk. 2, ikke skal besig-

tiges af huslejenævnet. Dette bør fremgå af den foreslåede § 5, stk. 3, og ikke af ikraft-

trædelsesbestemmelsen.

Med venlig hilsen

Anne Louise Husen

Naja Retbøll

Susanne Andréa Roug

Katja Paludan

-5-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar - Barfoed Group og Husen Advokater ] --

Bryggernes Plads 17, 2.

1799 København V

Transport- og Boligministeriet

+45 33 32 26 26

Sendt pr. e-mail: [email protected]

Høringssvar

Sammen med Barfoed Group afgives herved høringssvar.

Vedrørende udkast til forslaget om øgede energikrav ved anvendelse af § 5, stk. 2

I bemærkningerne fremgår, at det anslås, at der er 74.600 udlejningsboliger med

potentiale for gennemgribende moderniseringer, hvoraf ca. 60 pct. er beliggende i de

store bykommuner som København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg.

Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 har i en by som Odense været medvirkende til et

væsentligt kvarter- og kvalitetsløft af de omfattede boligerne. Det er afgørende for

byens udvikling, at der kan tilbydes moderne og tidssvarende boliger, da det er en

forudsætning for, at der kan tiltrækkes udflyttere fra eksempelvis København og Fre-

deriksberg. I bemærkningerne og i lovforslaget sidestilles Odense med København,

Frederiksberg, Aarhus og Aalborg

–

det er imidlertid alene København og Frederiks-

berg, der kan sidestilles.

København

20. marts 2020

Sagsnr.: 20733 SAR/JES

Susanne Andréa Roug

Advokat (L), Partner

[email protected]

I en by som Odense er lejeværdierne markant laverede end lejeværdierne i Køben-

havn og Frederiksberg. De øgede investeringskrav rammer dermed skævt rundt om i

landet, og de vil i en by som Odense gøre det vanskeligt at tilbyde lejerne de boliger,

som de efterspørger. De øgede energikrav gør, at det ikke længere vil være rentabelt

for udlejer at foretage gennemgribende moderniseringer

–

dermed udgår den af lejerne

efterspurgte vare.

Øgede energikrav er et fornuftigt tiltag, men der bør indføres en ordning, der tager højde

for ovenstående, således at der også i byer som Odense, Svendborg, Fredericia mfl.

kan tilbydes lejerne moderne boliger, som der efterspørges.

Vedrørende udkast til forslag om styrkelse af lejerne - bemærkninger til forslag

til § 107a

Ved opfyldelse af orienteringspligten er det vanskeligt for udlejer at gennemskue, hvor-

når der må ekstraheres i afgørelserne for at undgå at videregive personoplysninger og

dermed risikere overtrædelse af persondatalovgivningen. Det anbefales, at bestemmel-

HUSEN Advokater is a member

of The PARLEX group of

European Lawyers

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

sen præciseres, da det vel er tanken, at lejerne/beboerrepræsentationen skal orienteres

om sager om lejeværdi og ikke eksempelvis husordenssager.

I relation til persondata bemærkes, at der også i sager angående lejeværdi er personop-

lysninger, herunder kan der også være følsomme personoplysninger, eksempelvis i

form af lejers indlæg til huslejenævnet, referat af lejemålets stand/indretning, der kan

have baggrund i lejers sundhedsmæssige forhold og dermed være følsomme personop-

lysninger.

Med venlig hilsen

Frederik Barfoed

Susanne Andréa Roug

-2-

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 23 -- [ Høringssvar - KL ] --

Til [email protected]

KL's bemærkninger til høring over 3 lovforslag om udmøntning

af den boligpolitiske aftale af 30. januar 2020

KL takker for muligheden for at kommentere på det fremsendte udkast til

lovforslag, der udmønter den boligpolitiske aftale om initiativer mod

kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger, herunder forslag til

lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber.

KL vurderer, at de fremsendte lovforslag bidrager positivt til at fastholde

en mangfoldighed i beboersammensætning og boligmasse, særligt i

byerne, hvor stigende boligpriser gør det vanskeligt for mange at finde en

betalelig bolig.

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.

Dato: 17. marts 2020

Sags ID: SAG-2020-01201

Dok. ID: 2897110

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

Troels Graversen

Chefkonsulent, KL

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar - Københavns Lejerbevægelse ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt pr. e-mail til [email protected]

Københavns Lejerbevægelse ApS

Postboks 18

2000 Frederiksberg

[email protected]

Tlf. 26 74 50 99

www.kbhl.dk

CVR. 38880527

Den 20. marts 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af

boligforholdende (grønt

energikrav mv.)

Transport- og Boligministeriet har den 21. februar 2020 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdende i høring.

Det fremgår af høringsbrevet, at lovforslaget er en udmøntning af den boligpolitiske aftale

af 30. januar 2020 om initiativer mod kortsigtede initiativer i private udlejningsboliger,

som regeringen indgik med DF, SF, EL og A.

Med baggrund i usikkerheden om en længerevarende økonomiske krise, som i øjeblikket

råder i Danmark, er det tvivlsomt, hvorvidt det i det hele taget kan lade sig gøre at foretage

valide og meningsfulde konsekvensberegninger af lovforslaget i forhold til bl.a. klima,

energiinvesteringer og tilgang af nye 5.2-lejemål.

Ud fra præmisserne for ministeriets og ekspertgruppens konsekvensberegninger af et

skærpet energimærkekrav, ligger det dog fast, at det for at realisere de stipulerede effekter

under alle omstændigheder vil være nødvendigt at justere lovforslaget, så der lovteksten

bliver taget højde for, om ændringer i ejendommens energimærke helt eller delvist skyldes

ændringerne den 1. juli 2018 i de såkaldte energifaktorer.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ændringer i energifaktorer påvirker energimærket

I bemærkningerne til lovforslaget under punkt 4 om økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v. er det forudsat:

”Ejere af ejendomme med 5.2-potentiale, hvor

ejendommen ikke længere lever op til det skærpede energikrav, vil skulle foretage en

energiinvestering, før der kan foretages § 5, stk. 2-forbedringer.”

Tilsvarende

det i

konsekvensberegningerne i

ekspertgruppens

rapport

boligreguleringslovens § 5, stk. 2, (s. 126-134) forudsat, at der gælder en direkte

sammenhæng mellem et skærpet energimærkningskrav og behovet for ofte større

forbedringsarbejder i ejendomme, der ikke har mindst energimærke C.

Det er imidlertid en forkert antagelse. På grund af de såkaldte energifaktorer, der er

reguleret i bygningsreglementets § 252, er det ikke muligt at foretage en direkte og generel

kobling mellem forbedringer af energimærket og gennemførelsen af energibesparende

foranstaltninger.

Energifaktorerne benyttes ved beregningen af behovet for tilført energi for bygninger og

skal benyttes i forbindelse med energirammeberegningerne.

Energifaktorerne udtrykker primærenergiforbruget ved forskellige forsyningsformer og er

baseret på Energistyrelsens energistatistik og basisfremskrivning. Primærenergi er et

udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energibærerne. For eksempel vil

en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit benyttes 1,9 kWh energi i

produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.

Den energimæssige ydeevne af bygninger beregnet med energifaktorer afspejler således

hvor stort et primærenergiforbrug, der benyttes til at producere den slutenergi, som driver

bygningerne.

Det indebærer derfor også, at en ændring af de tekniske energifaktorer, som indgår i

beregningen af mærket, potentielt kan forbedre energimærket, uden der er afholdt en

eneste krone på energibesparende foranstaltninger, sådan at mærket kan flytte sig en

kategori opad.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Konsekvenser af lovforslaget

”Skærpelsen af energikravet forventes at omfatte ca. 64.000 boliger, som vil få lavere

udgifter til varme, når ejendommene er bragt op til et højere energimærke”.

Sådan står

der i aftalen af 30. januar 2020 mellem regeringen og et flertal blandt Folketingets partier.

Ekspertgruppen, som der refereres til i lovforslagets bemærkninger, skønner i sin rapport,

at den årlige tilgang af boliger udlejet første gang efter § 5, stk. 2, på kort sigt vil blive

reduceret med i størrelsesorden to tredjedele af den hidtidige årlige tilgang, eller hvad der

svarer til omkring 2.000 boliger årligt. Ekspertgruppen begrunder dette med, at for

ejendomme, der ikke opfylder kravet om mindst energimærke C kræver det

gennemførelse af energibesparende foranstaltninger, der ofte er større forbedringsarbejder,

som tager tid at planlægge og gennemføre.

Skønnet over effekten af lovforslaget i de to nævnte eksempler tager desværre ikke højde

for den væsentlige ændring af energifaktorerne, der fandt sted den 1. juli 2018, og alene af

den grund er tallene misvisende. Det samme gør sig gældende for en række af de øvrige

skønnede konsekvenser af et skærpet energimærkningskrav i ekspertgruppens rapport.

Når virkningen af ændringen af energifaktorerne udelades i estimatet over lovforslagets

effekt, er der er ikke tale om, at beregningerne skyder en smule forbi målet.

Ekspertgruppens konsekvensberegninger, som også ministeriet støtter sig til, rammer groft

sagt slet ikke skiven, som følgende tal illustrerer:

Den 1. juli 2018 blev energifaktoren for el og fjernvarme nedsat væsentligt. For el blev

energifaktoren nedsat fra 2,5 til 1,9 og for fjernvarme fra 1,0 til 0,85, mens den for øvrige

forsyningsformer forblev uændret 1,0. Når faktoren, der skal ganges med, bliver lavere,

bliver det beregnede behov lavere og energimærket dermed bedre.

Et energimærke har som udgangspunkt en gyldighedsperiode på 10 år. Der må derfor

antages, at langt størsteparten af de eksisterende, gyldige energimærker er udarbejdet før

den 1. juli 2018, dvs. på et tidspunkt, hvor energifaktorerne for fjernvarme og el var

væsentligt højere end nu. Det skal sammenholdes med, at over halvdelen af private

udlejningsboliger i større ejendomme fra før 1961 har energimærke D ifølge

ekspertgruppens rapport (fig. 5.3., side 128).

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Dette indebærer, at en meget stor del af private udlejningsejendomme med potentiale for

5.2-forbedringer, kan få udarbejdet et nyt energimærke, hvor ejendommens mærke løftes

fra D til C, og hvor det slet ikke eller kun i et meget beskedent omfang kræver

energiinvesteringer i ejendommen.

Sondring mellem gyldige energimærker udarbejdet hhv. før og efter den 1. juli 2018.

Det vil i lovteksten være nødvendigt at sondre mellem gyldige energimærker udarbejdet

hhv. før og efter den 1. juli 2018, hvis det skærpede energimærkekrav ikke blot skal

understøtte udarbejdelsen af nye energimærker som en formel teknikalitet udført bag et

skrivebord,

lovforslaget.

Effekten af det skærpede energikrav for ejendomme med gyldigt energimærke D, vil være

som stipuleret i lovforslagets bemærkninger, hvis det gældende energimærke er udarbejdet

den 1. juli 2018 eller senere.

Er det gældende energimærke udarbejdet før 1. juli 2018 vil det derimod i lovteksten være

nødvendigt at tage højde for, at en forbedring af energimærket til mindst C skyldes

energiforbedringerne, som ejeren har udført.

Det vil således være afgørende for den forventede virkning af det skærpede

energimærkekrav, at det tillige gøres til en betingelse, at en ændring i ejendommens

energimærke til mindst C ikke skyldes ændringer i de energifaktorer, der er reguleret i

bygningsreglementet, men udelukkende kan henføres til energiforbedringer, som ejeren

har udført.

Med venlig hilsen

men

derimod

skal

udgøre

incitament

for

ejere

ældre

udlejningsejendomme til at gennemføre rentable energiforbedringer som forudsat i

Bo Arvedsen, direktør

Københavns Lejerbevægelse ApS

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 25 -- [ Høringssvar - LLO ] --

Til Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms kanal 27 F

1220 Kbh. K

Sendt pr. e-mail til [email protected]

Deres j .nr. 2020-1418

20. marts 2020

Høringssvar til tre lovforslag.

Indledning

LLO takker for at blive en del af høringen over de 3 udkast til forslag til lov om

ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Vi har valgt at lave et

samlet svar på de tre lovforslag.

Lovforslagene adresserer de uhensigtsmæssige konsekvenser BRL § 5, stk. 2,

som ekspertudvalget har dokumenteret, herunder at:



5,2-huslejen er steget 63% på 12 år.

5,2-udlejning giver uhørt høje afkast (gns. 13-14% årligt).

Ca. 2.875 betalelige boliger omdannes til 5,2-boliger om året

Private udlejningsboliger bliver for dyre for folk med almindelige

indkomster, målt efter OECD’s anbefalinger

Hensigten bag lovforslagene er at

”huslejestigningerne på private boliger i

storbyerne stoppes, og at de private boliger ikke skal tjene som rene

investeringsobjekter for investorer, der hovedsageligt er interesseret i hurtige

gevinster”

Selv om det er LLO’s opfattelse, at den enkleste og bedste løsning havde været

en afskaffelse af boligreguleringslovens §5, stk. 2, så indbærer lovforslagene en

betydelig forbedring i forhold til den eksisterende lejelovgivning og LLO

støtter derfor forslagene.

LLO anerkender, at det foreliggende lovforslag er, hvad der kunne opnås

politisk enighed om og vi har derfor gennemgået forslagene med henblik på at

sikre, at intentionen i den politiske aftale gennemføres. Vi har derfor fokuseret

på hvordan aftalen udmøntes, således at smuthuller og mulighed for omgåelse

undgås.

5,2 huslejen pr. kvadratmeter er steget fra 860 kr. i 2007 (jf. Velfærdsministeriets notat

Anvendelsen af §5, stk. 2, i boligreguleringsloven (2009)) til 1.407 kr. i 2019 (jf.

Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, s. 64),

Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, s. 91

Ibid. s. 13

Ibid. s. 108

Jf. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Alternativet om: Initiativer mod kortsigtede investeringer i private

udlejningsboliger s. 2 samt alle tre forslags ”1. Inledning og baggrund”

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

For LLO er de vigtigste fokusområder:

1. At det gøres helt klart hvordan huslejen skal fastsættes, når der bruges

sammenligningslejemål, så gamle kontrakter ikke trækker huslejen op

for nye.

2. At ændringerne i højere grad laves i selve lovteksten og i mindre grad i

bemærkningerne, så det sikres, at lovens mange praktikere bruger

loven ensartet.

3. At det gøres fuldkomment tydeligt, at lejefastsættelsen i mindre

udlejningsejendomme med 1-6 lejemål ikke må fastsættes efter

reglerne i § 5, stk. 2.

Vi har behandlet de tre lovforslag i følgende rækkefølge: 1. Styrkelse af lejerne,

2. Energikrav og 3. Karensperiode.

Side 2

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bemærkninger til lovforslag om styrkelse af lejerne.

(styrkelse af lejerne)

Hensigten bag lovforslaget:

Som nævnt i indledningen er lovforslagets hensigt bl.a. at

”huslejestigningerne

på private boliger i storbyerne stoppes [...]”

Som en af de vigtigste tiltag indføres den såkaldte ”huslejebremse”, som en

erkendelse af, at væsentlighedskriteriet i § 5, stk. 2 har en

”selvforstærkende

effekt”

”at der er behov for en huslejebremse ved at fjerne marginen for det

lejedes værdi, så yderligere fremtidige huslejestigninger i private

udlejningsboliger bremses.”

Det fremgår dog at ”væsentligt” udgår af § 5, stk. 2, men ikke de øvrige steder

hvor lejen fastsættes efter det lejedes værdi.

LLO mener, at aftaleparternes diagnose er korrekt, men at man ved

udmøntningen af aftalen har valgt en kompliceret løsning, der medfører at det

lejedes værdi nu skal vurders efter to forskellige regelsæt.

Vi vil opfordre Folketinget til at anvende en enklere løsning og fjerne den

selvforstærkende effekt for lejemål, hvor huslejen ikke fastsættes efter BRL §

5, stk. 2. (dvs. lejemål i uregulerede kommuner).

LLO foreslår derfor følgende tilføjelse til lovforslagets § 1 nr. 3:



Indfør huslejebremse i hele landet - Fjern væsentlighedskravet for

alle steder med det lejedes værdi.

Den enkleste måde at foretage ændringen på er at fjerne

”væsentlighedskravet” i forhold til alle huslejer, der er fastsat efter det lejedes

værdi, det vil sige at ændre LL § 47 (”det rene lejedes værdi”) og BRL § 5,2.

Fjernes væsentlighedskravet ikke for andre boliger med det lejedes værdi, har

det betydning for ca. 46.400 boliger i uregulerede kommuner og ca. 3.500

80/20 ejendomme

. Selv om den politiske aftale alene omtaler

væsentlighedskravet ved 5,2-udlejning og ikke ved anden udlejning efter det

lejedes værdi, håber LLO at aftaleparterne vil acceptere at det enkleste vil

være at fjerne væsentlighedskravets ”selvforstærkende effekt” for alle lejemål.

Herudover bør ordet ”væsentligt” også fjernes fra den nuværende BRL § 5, stk.

5, sidste pkt. således at bestemmelsen lyder:

”[...]Ved indbringelse for boligretten påhviler det udlejeren at godtgøre,

at den aftalte leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi”

Aftale om Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger s. 4

Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, s. 53

Side 3

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Forslag til ændring af lovforslagets § 3, stk. 3



Lad væsentlighedskravet gælde for alle kontrakter, i det mindste

ved kontraktsændringer.

Der er lagt op til at lejemål, der allerede er indgået, fortsætter uden

huslejebremse. Disse lejemål beholder med andre ord den selvforstærkende

effekt indtil de genudlejes. Dette vil LLO fraråde.

LLO mener ikke, at det kan være lovgivers opgave, at tage særligt hensyn til de

udlejere, som for en dels vedkommende direkte har spekuleret i at sætte lejen

højere (men ikke væsentligt højere) end det lejedes værdi.

LLO forstår at hensigten ved alene at omfatte nye lejemål, er ikke at gribe ind i

eksisterende kontraktsforhold, men mener ikke desto mindre, at

huslejebremsen bør gælde for alle lejemål.

Hvis denne ændring gennemføres, vil udlejer vil stadigvæk kunne kræve leje

efter det lejedes værdi, også for sine ældre lejemål, men ikke til et kunstigt højt

niveau. I modsat fald vil de lejere, der har de ældste 5,2-boliger, risikere fortsat

at skulle betale den højeste husleje, og det er næppe hensigten med

reguleringen.

Igen forøges lovens kompleksitet ved ikke at lade de nye gode forslag gælde

for alle, men i stedet have to forskellige kategorier af 5,2-leje.

Forslag til ændring af lovforslagets bemærkninger, afsnit 2.2.2.2:



Forbyd sammenligning mellem lejemål med og uden

huslejebremse.

Selv om det er en forbedring af retstilstanden at indføre huslejebremse jf.

Loveforslagets § 2, stk. 1., så er der en risiko for at denne bremse bliver

uvirksom, hvis der fortsat må sammenlignes med lejemål uden bremse.

Eksempel: Hvis det lejedes værdi er 1000 kr., kan udlejer fremlægge

lejemål på 1.099 kr, som bevis.

Da lejen fastsættes ved sammenligning med parternes fremlagte lejemål

kan fremlæggelsen af sådanne lejemål være med til at presse huslejen op.

Det er derfor afgørende at slå fast, at sammenligningslejemål uden

huslejebremse ikke må og kan bruges i sammenligning med lejemål med

huslejebremse.

Lovforslagets bemærkninger lægger op til, at man kan blive ved med at bruge

sammenligningslejemål, hvis man ”tager højde” for at der er tale om to

forskellige regelsæt.

Dette er efter LLOs vurdering helt utilstrækkeligt, da det er vores erfaring at

det i praksis bliver vanskeligt at foretage denne vurdering, da stort set alle

Side 4

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

sager om det lejedes værdi, ikke præcist anfører hvad det lejedes værdi er,

men blot fastslår, at lejen ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi.

Lovgiver risikerer derfor med lovforslagets bemærkninger at lave ”elastik i

metermål”, og for at undgå denne situation bør bemærkningerne i stedet

fastslå, at man ikke kan foretage en sammeligning imellem lejemål med og

uden huslejebremse.

I praksis er domstolene overladt et bredt skøn når sammenligningslejemål skal

vurderes. I praksis har man tilladt sammenligning imellem forskellige

lejefastsættelsesformer

. Eksempelvis må man gerne bruge §5, stk. 1 til at sige

hvad lejen i det mindste skal være i 5,2-lejemål, men ikke hvad huslejen højest

må være

. Her er udfordringen omvendt, nemlig at de dyre lejemål uden

huslejebremse trækker huslejen op, hvis man må sammenligne med dem.

Den klareste løsning er ikke at tillade sammenligning, men skulle der være et

politisk ønske om alligevel at tillade en sammenligning, bør det fastslås

hvordan sammenligningen præcis skal ske:

Lejemål uden bremse kan således ikke bruges til at sige hvad det lejedes værdi

er, men alene til at sige hvad ”loftet” er for lejemål med huslejebremse.

Eksempel: Hvis der er en tvist om hvad det lejedes værdi er, og huslejen er

aftalt til 1500 kr., og der fremlægges sammenligningslejemål uden

huslejebremse på 1400 kr., kan det ikke deraf udledes at det lejedes værdi

er 1.400 kr., men at lejen maksimalt er 1.400 kr.

Det er meget ønskeligt at retstilstanden beskrives klart fra starten, således at

uklarhed kan undgås, og vi undgår de mange juridiske tvister de nuværende

regler har medført. Domstolene bør gives klare retningslinjer for anvendelsen

af de nye regler.

Forslag til ændring af lovforslagets § 1, nr. 3:



Fortolkningsreglen om uprøvede og prøvede lejemål bør

indskrives direkte i loven, fremfor som bemærkning.

Såfremt uprøvede lejemål uden videre tillades som i dag, bliver der reelt tale

om markedsleje, og ikke en retlig standard som det lejedes værdi er

. Efter

LLO’s mening bør et sagkyndigt nævns afgørelser om hvad den retlige

standard er, veje langt tungere end hvad den enkelte lejer og udlejer har aftalt.

Juridiske forfattere

og domstolene

mener i forvejen at prøvede lejemål skal

tillægges mere vægt, men dette har indtil nu ikke løst problemet.

Se gennemgang af retspraksis hos Juul-Sandberg, Det Lejedes Værdi, 4. udgave (2019), s. 82ff

Se bl.a. Edlund og Grubbe Boliglejeret, 3. udgave (2019), s. 248. Der antyder det samme, dog

med en række modifikationer.

Juul-Sandberg: Det lejedes værdi, 4. udg., s. 28

Se fx Juul-Sandberg: Det lejedes værdi, 4. udg., s. 89

Side 5

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det er derfor LLO’s forslag, at bemærkningernes gode ordlyd skrives ind i

loven, så domstolene får en klar og entydig rettesnor.

Forslag til ændring af bemærkningerne til § 1, nr. 3:



Lad sammenligning ske uden besigtigelse ved prøvede lejemål

med ved fremlæggelse af kontrakt/afgørelse.

Det er ofte vanskeligt at få lejeren til at lukke boligretten ind, når der skal

besigtiges sammenligningslejemål. Samtidigt er det fast antaget at ikke-

besigtigede lejemål tæller mindre end besigtigede

I forbindelse med implementeringen af en huslejestatistik og

sammenligningslejemålsdatabase, er det vigtigt, at de lejemål der findes i

databasen kan bruges som bevis og at de får en betydelig vægt, også selvom de

ikke er besigtiget.

LLO opfordrer derfor til, at prøvede lejemål kan benyttes uanset om lejemålet

konkret er besigtiget af boligretten. Det er oplagt at de varslede nye it-

systemer (som dog ikke er en del af denne lov), bliver anvendt til at finde

sammenligningslejemål. Hvis sammenligningslejemålene fra den varslede

database ikke kan anvendes uden besigtigelse, undermineres hensigten, og

den nuværende retstilstand, hvor parter kan fremlægge ikke-prøvede lejemål,

kan risikere at fortsætte.

LLO opfordrer ligeledes til, at det understreges i bemærkningerne, at

huslejenævn stadigvæk kan træffe afgørelse efter deres generelle kendskab til

lejeniveauet, uagtet indførelsen af de nye regler som sammenligningslejemål.

Forslag til ændring af bemærkningerne til § 1, nr. 3:



Understreg at der ikke kan sammenlignes med 5,2 i småhuse.

Det vil formentligt være en kodificering af gældende ret

, men når der laves

lovgivning om sammenligningslejemål og BRL § 5, stk. 2, er det svært at

komme udenom spørgsmålet om sammenligning med småhuse (BRL § 29 c).

TBB 2020.12Ø

”Nævnets afgørelse blev stadfæstet af huslejeankenævnet. Under den

efterfølgende retssag fremlagde udlejer en række sammenligningslejemål til dokumentation af,

at lejen ikke oversteg det lejedes værdi væsentligt, herunder bl.a. lejemål i samme ejendom.

Landsretten fandt ikke, at udlejer med de fremlagte lejemål havde løftet den bevisbyrde, der

påhviler ham, for berettigelsen af den aftalte leje. I den forbindelse bemærkedes, at lejemål i

samme ejendom ligesom

lejemål, der ikke har været forelagt huslejenævn eller boligretten,

og lejemål, der ikke har været besigtiget, kan indgå ved bevisbedømmelsen, men med

forskellig bevismæssig vægt.”

Juul-Sandberg: Det lejedes værdi, 4. udg., s. 106 ”

lejemål som ikke er besigtiget af boligretten,

kun kan tillægges en meget begrænset bevisværdi, idet det ikke umiddelbart er muligt for

boligrettens medlemmer at forholde sig til kriterierne i LL § 47 uden besigtigelse, og da man på

ingen måde kan undervurdere det indtryk, som en besigtigelse kan give – i modsætning til

dokumentbevis.”

Side 6

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Da ekspertgruppen lavede sin rapport, holdt man småhusleje og 5,2-leje

adskilt, og netop i erkendelse heraf bør dette naturligvis videreføres i

lovgivningen. Spørgsmålet er afgørende, da man i modsat fald vil videreføre

5,2’s høje husleje, men uden at udlejer skal leve op til de mange krav til 5,2-

boliger (f.eks krav til energistarden), også i en situation hvor man har valgt at

den løbende lejestigninger skal ske efter BRL § 7.

Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2, s. 41 ” For småhuslejemål

gælder reglen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ikke, jf.

lovens § 4, stk. 5. Dette har bl.a. som konsekvens, at der til brug ved fastsættelse

af det lejedes værdi, jf. boligreguleringslovens § 29 c, for gennemgribende

moderniserede lejemål i småhuse alene kan sammenlignes med lejen

i lejemål, hvor lejen er reguleret (dvs. varslet forhøjet) i medfør af boligreguleringslovens

§ 7. Gennemgribende moderniserede lejemål i store ejendomme

kan derfor – om overhovedet - udelukkende anvendes til sammenligning,

hvis der for lejemålet er varslet omkostningsbestemt lejeforhøjelse.

Side 7

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bemærkninger til lovforslag om Energikrav:

(Øgede energikrav ved anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og

fastfrysning af vurderinger af værdien af andelsboligforeningers ejendomme)

Hensigten lovpakken:

”At fremme energirenoveringer, herunder især i den ældre del af det private

udlejningsbyggeri til gavn for både klimaet og lejerne, er der behov for at skærpe

kravet om energimærke.

”

Forslag til ændring af forslagets § 3, stk. 2:



LLO opfordrer derfor til, at der stilles energikrav i alle

ejendomme. Lad energikravene gælde ved genudlejning, så

udlejers incitament til grønne renoveringer styrkes.

Lovforslaget lægger op til, at de ejendomme hvori ca. 57.000

boliger***præcisering der allerede er lejet ud efter BRL 5,2 ikke skal leve op til

energikravene. Heller ikke ved genudlejning.

LLO mener, at dette er den mindst klimaambitiøse måde at implementere

aftalen på.

Forslaget bygger på den skæve logik, at 20 år gamle moderniseringer ikke skal

leve op til energikrav, som nye moderniseringer skal, selvom

lejefastsættelsesgrundlaget er det samme. LLO mener, at denne logik er

uholdbar og opfordrer derfor til, at der stilles energikrav i alle ejendomme.

Under ekspertudvalgets behandling af model B, som nu er blevet en del af

lovforslaget, var der længere drøftelser om modellen skulle gælde for alle

boliger eller kun de boliger, der endnu ikke er 5,2-renoveret.

Omdrejningspunktet i diskussionen var ikke så meget, hvad der ville være

bedst for klimaet, men om indgrebet ville udgøre ekspropriation eller ej.

Højesteret har tidligere fastslået at det ikke var ekspropriation at gribe ind i

eksisterende lejeaftaler, selvom udlejer ikke kunne få dækket sine

driftsomkostninger, jf. U.1965.293/2 H

I dette tilfælde er der tale om et indgreb i nye aftaler, hvor udlejer i øvrigt kan

få dækket sine driftsomkostninger. Ingen erhvervsdrivende er sikret imod at

der indføres forbrugerbeskyttelse for fremtiden, således at man ikke kan

beholde sit høje afkast (i så fald ville det ikke være muligt at stille krav til

kviklånsfirmaer, teleselskabers roamingaftaler etc.).

Hvis der stilles energikrav til alle ved genudlejning, vil udlejer desuden som

altid kunne oppebære driftsudgifterne samt et afkast til udlejer som i

boligreguleringslovens almindelige regler.

Aftale om Initiativer mod kortsigtede investeringer i private udlejningsboliger s. 3

Se også gennemgang sagen i Juul-Sandberg, Det Lejedes Værdi, 4. udgave (2019), s. 54ff

Side 8

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Forslag til præcisering af § 3, stk. 2:



Gør det tydeligere hvornår der må opkræves 5,2-husleje.

Der er en del praktiske problemer forbundet med at fastslå hvornår et lejemål

er udlejet efter BRL § 5, stk. 2:



Der er ikke krav om at det anføres i lejekontrakten, at der opkræves

5,2-leje.

Udlejer vil derfor kunne argumentere for at udlejningen er sket efter

BRL § 5, stk. 2, selvom dette ikke fremgår af kontrakten.

I nogle tilfælde udføres der forbedringer for et beløb, der overholder

beløbsgrænsen jf. BRL § 5, stk. 2, i eksisterende lejemål efter BRL § 5,

stk. 1, men udlejer afventer at den nuværende lejer flytter ud.

Spørgsmålet er hvornår loven antager at et beboelseslejemål er

”gennemgribende forbedret”.

LLO mener, at det bør præciseres, at der menes første gang lejemålet lejes ud

efter BRL § 5, stk. 2, og at udlejer som altid har bevisbyrden jf. BRL § 5, stk. 5. I

modsat fald vil retstillingen blive endnu mere uoverskuelig.

Forslag til lovændring (nyt stk. I BRL § 5):



Gør det praktisk nemmere at fastslå hvornår der er tale om et 5,2-

lejemål.

Som reglerne er i dag, er der ikke krav om at udlejer skal anføre at der er tale

om et 5,2-lejemål i kontrakten. Dette kan gøre det vanskeligt at vurdere om

(især ældre) lejemål er lejet ud efter § 5, stk. 2.

LLO opfordrer derfor til at det tydeliggøres, hvornår der er tale om et 5,2-leje.

Helt konkret bør det i fremtidige kontraktforhold anføres, at der er tale om et

5,2 lejemål. Anføres dette ikke i kontrakten, må konsekvensen være, at der er

tale om et lejemål indgået på lejelovens almindelige regler (det kendes fra LL §

53).

Flere udlejere dokumenterer i forvejen lejens sammensætning ved 5,2-

udlejning i lejeaftalens § 11 således, at der nemt kan overskues, hvad der

udgør driftsudgifter og hvad der er et forbedringstillæg. Dette bør ligeledes

gøres obligatorisk.

Gennemførelsen af dette forhindrer ikke, at udlejer opkræver 5,2-leje, hvis det

anføres i kontrakten, så påvirker en sådan ændring ikke balancen i

styrkeforholdet imellem lejer og udlejer. Reglen vil dog gøre det langt

nemmere for praktikere at klarlægge hvilken lejefastsættelse, der er aftalt,

hvilket vil spare tid for rådgivere, huslejenævn etc.

Side 9

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Opfordring til udmøntning af den politiske aftale af 30. januar:



Få styr på energimærkerne så hurtigt som muligt.

Som en del af den politiske aftale, men ikke dette lovforslag, blev det aftalt at

klimaministeren skulle gennemse energimærkeordningen. Da denne del af

aftalen spiller tæt sammen med lovforslaget, kan vi kun opfordre til at dette

sker så hurtigt som muligt.

Den nuværende energimærkeordning kan efter LLOs vurdering bedst betegnes

som ”den mindst ringe løsning”, idet f.eks. milde vintre kan give bedre

energimærker end kolde. Dette fordi, det er ejendommens energiforbrug, der

måles og ikke ejendommens evne til at holde på varmen. Hensigten bør være

at energiforbedringer belønnes, og ikke at tilfældige gevinster som afhænger af

vejret belønnes.

Side 10

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Bemærkninger til lovforslag om karensperiode:

(Karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejningsejendomme og lovfæstning af

krav til opløsning af andelsboligforeninger)

Hensigten fra den politiske aftale:

[…] At modvirke kortsigtede investeringer og nedbringe incitamentet til at

anvende § 5, stk. 2, til at opnå hurtige gevinster.

”Ejeren må ikke opkræve husleje efter § 5, stk. 2, før lejemålet er genudlejet efter

udløbet af karensperioden.”

Forslag til ændring af lovforslagets § 1, stk. 2:



Kontrolskiftebegrebet skal påses af udlejer selv, og der indføres en

flagningspligt. Der skal være mærkbare konsekvenser ved ikke at

overholde denne forpligtelse.

Lovforslaget opregner en række situationer hvorefter et kontrolskifte udløser

en karensperiode. Der er tale om selskabsretlige vurderinger, som

huslejenævn typisk ikke vil påse af egen drift.

At overlade dette tilsyn til huslejenævnene vil efter LLO’s vurdering ikke være

effektivt. Flere huslejenævn har reelt omkring ét eller to årsværk til rådighed

og ikke forudgående kendskab til selskabsretlige dispositioner. Det vil heller

ikke være tilstrækkeligt, hvis huslejenævnet blot beder udlejer om at oplyse

om hun har gjort tiltag, der udløses en karensperiode, så udlejer skal

undersøge sig selv, uden reel risiko for at blive opdaget.

Det er vores opfattelse at udlejer bør tilpligtes at ”flage” som vi kender det fra

kapitalmarkedsretten

til et offentligt tilsyn (her Finanstilsynet). Udlejer skal

således af egen drift oplyse myndigheden om sit kontrolskifte og undlades der

at flage, får det konsekvenser for udlejer.

Der bør ligeledes overvejes at lave et tilsyn til at påse dette, f.eks. under

Finanstilsynet.

Forslag til tilføjelse til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2:



Reglerne om ens lejevilkår §5, stk. 9 bør overholdes.

Højesteret har fastslået, at lighedsreglen i boligreguleringslovens § 5, stk. 9

fortolkes således, at der ikke må sammenlignes på tværs af

lejefastsættelsesgrupper (hhv. BRL § 5, stk. 1 og hhv. 2. jf. U 2018.1142 H)

Fx kapitalmarkedslovens §§ 38-40

Side 11

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det bør derfor præciseres i lovforslagets bemærkninger, at der i forbindelse

med vurderinger efter lighedsreglen i BRL § 5, stk. 9 skal sammenlignes med

andre 5,1-lejemål og at der ikke kan sammenlignes med 5,2-lejemål.

Forslag til tilføjelse til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2:



Tydeliggør at lejen forbliver fastsat efter lovens almindelige

regler, hvis boligen lejes ud under karensperioden -også efter

udløbet af karensperioden.

Forslaget skriver, at der skal lejes ud efter BRL § 5, stk. 1 og at der først ved

genudlejning kan lejes ud efter § 5, stk. 2.

Det bør i den forbindelse understreges i lovforslagets bemærkninger, at det

ikke kan aftales, at der opkræves 5,2-leje efter karensperiodens udløb, som vi

kender det fra fx udlejning af 5,2-boliger, hvor der mangler at blive udført

vedligeholdelsesarbejder jf. BRL § 5, stk. 4.

Hvis det ikke eksplicit forbydes at lave denne juridiske manøvre, risikerer

spekulantstoppet at blive udhulet i en sådan grad, at effekten af

spekulantstoppet reelt bliver tæt på virkningsløst.

Forslag til ændring af lovforslagets § 1, nr. 2



Beskyt de ældre 5,2-lejemål under karensperioden.

Der er lagt op til, at der gerne må opkræves 5,2-leje under karensperioden,

hvis lejemålet allerede var lejet ud efter disse regler ved kontrolskiftets

indtræden.

Indgrebet bliver således ca. 38% mindre effektivt end det kunne have været

Hvis det meste af ejendommen allerede er gennemgribende moderniseret er

karensperioden således næsten uden betydning.

Som Ekspertudvalget kunne dokumentere, så er der sket store spring i 5,2-

lejen i de sidste tolv år.

Hvis fx de gamle 5,2 lejere betaler 1.200 pr. kvm. Og markedslejen i dag er

1.457, så har udlejer et økonomisk incitament til at lejeren flytter. Disse

lejere har derfor også brug for beskyttelse ved overtagelse af

ejendommen, da udlejer har en hurtig gevinst ved at presse dem ud.

Udlejer får derfor to gevinster: både et hop i lejen, når boligen moderniseres

første gang og et stigning hver gang boligen skifter lejer.

Ekspertudvalget antager at 38% af de potentielle 5,2-boliger nu er lejet ud efter BRL § 5, stk.

2. jf. Ekspertgruppens rapport om boligreguleringslovens § 5, stk. 2 s.67

Side 12

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Selvom der kan kræves 5,2-leje ved genudlejning af gamle 5,2-lejemål, bør det

ved en lovændring sikres, at 5,2-huslejen ikke kan sættes højere ved

genudlejning af hensyn til at ældre 5,2-udlejere ikke opsiges.

Udlejer vil dermed blive ved med at have et langt højere afkast på huslejen,

end de almindelige regler i lejeloven, men har ikke en økonomisk grund til at

opsige sine ældre 5,2-lejere.

Side 13

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Konklusion:

Ovennævnte kommentarer, forslag til ændringer og præciseringer, skal ikke

skygge for, at LLO anser de fremlagte lovforslag for at være de største

forbedringer for lejerne i årtier - også selv om der som gennemgået forestår et

arbejde med at præcisere og lukke smuthullerne så loven kan gennemføres i

overensstemmelse med aftalekredsens erklærede hensigt.

Flere steder står hensynet til at udlejernes forventninger om at kræve 5,2 “i al

evighed” i vejen for betydelige fremskridt, og dette gør loven langt mere

kompliceret end hvad godt er. Følger man LLOs forslag, vil den endelige lov

både blive enklere og langt lettere at læse og anvende i praksis.

LLO støtter intentionerne i forligskredsens aftalepapir og støtter forslagene,

og med de fremhævede ændringer og præciseringer, vil LLO hermed opfordre

aftaleparterne og resten af Folketinget at vedtage disse helt nødvendige

lovændringer.

Med venlig hilsen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

Helene Toxværd

Landsformand

/Anders Svendsen

Side 14

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 26 -- [ Høringssvar - P+ ] --

Transport- og Boligministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

20.marts 2020

Høringssvar til forslag om ændring af Boligreguleringsloven m.fl.

Generelle bemærkninger

Pensionskassen P+ er en af de danske pensionskasser, der i særlig grad bliver berørt af de

fremlagte forslag til ændringer i Boligreguleringsloven m.fl. (i det følgende kaldet lovforslaget), idet

vores ca. 100.000 medlemmer kollektivt ejer en række ældre udlejningsejendomme med ca. 3.200

lejligheder.

Pensionskassen er glad for, at lovforslaget giver mulighed for fortsat at udvikle og modernisere

ældre lejligheder, når lejlighederne fraflyttes (bevarelse af § 5, stk.2), men overordnet vil

vedtagelse af lovforslaget i sin nuværende form indebære et stort tab for pensionskassens

medlemmer.

Som langsigtet investor ønsker P+ at bidrage med energirigtige renoveringer af boligmassen,

herunder i ældre boligejendomme. Derfor hilser vi forslaget om skærpede grønne energikrav

velkommen. Isoleret set vil det betyde værditab for vores medlemmer, men vi ønsker at bidrage til

at løse klimaudfordringerne ved at investere i vores ejendomme.

Vi støtter også overordnet forslaget om at styrke huslejenævnene og lejernes position. Som

ansvarlig udlejer, der lejer størstedelen af vores lejemål ud til vores egne medlemmer, ønsker vi

ordnede forhold og gennemsigtighed omkring huslejefastsættelse. Vi gør opmærksom på, at

lovforslaget fremstår uklart ift., hvordan udlejer kan inddrage højere retsinstanser ved tvist om den

lejedes værdi. I dag foretager eksempelvis boligretten en almindelig og uafhængig vurdering i

forhold til lovgivningen. Det vil være vigtigt, at der er klarhed og ligelighed for både lejer og udlejer i

processen.

Forslaget om karensperioden udgør en særlig udfordring for vores medlemmer.

Konsekvensen af forslaget er, at ejere af ejendomme, herunder pensionskassen, i stort omfang vil

bremse moderniseringer og energirenoveringer i de første 5 år efter, en ejendom er handlet. Vi ser

pensionsbranchen som en vigtig medspiller i at nå regeringens klimamålsætning, og vi ønsker at

udbyde boliger, der er både tidssvarende og energirigtige.

Hvis forslaget alligevel vedtages, vil det ramme danske pensionskasser.

Udfordringen er, at det muligvis kun i mindre omfang vil ramme de udenlandske kapitalfonde, man

fra politisk side ønsker at dæmme op for. Eksempelvis forekommer det at være vanskeligt for en

dansk myndighed at kontrollere de udenlandske investorers ejerforhold, som ofte er i flere led og i

P+, Pensionskassen for Akademikere

CVR-nr. 19676889

Dirch Passers Allé 76

2000 Frederiksberg

Telefon

+45 3818 8700

www.pplus.dk

[email protected]

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

flere jurisdiktioner. Vi vil derfor foreslå , at man i stedet for karensreglerne overvejer en løsning,

hvor man indfører øget beskatning, hvis man frasælger boliger inden for eksempelvis 5 eller 7 år.

Løsningen kan evt. træde fuldt i kraft på et senere tidspunkt end de øvrige forslag, hvis det er

problematisk at implementere ny skattelovgivning lige nu.

P+ har med ekstern valuar foretaget en fornyet vurdering af pensionskassens ejendomme og

konsekvenserne for vores samlede portefølje. Konklusionen er, at de tre lovforslag tilsammen vil

føre til et samlet tab på mere end 25 pct. Denne vurdering sker ud fra ejendommenes værdi

vurderet i eftersommeren 2019 og ud fra konkrete handler af ejendomme i P+ i løbet af 2019. Der

kunne konstateres en værdistigning på godt 10 pct. i 2019 som følge af denne udvikling. Denne

stigning er inden udgangen af 2019 tabt igen.Udover dette tab kan vi også konstatere, at markedet

allerede har reageret med værditab på de varslede lovændringer. P+ har derfor ved afslutningen af

regnskabsåret 2019 nedskrevet værdien af vores ejendomsportefølje med mere end 400 mio. kr.

som følge af det varslede indgreb. Endelig har vi, efter forliget om boligreguleringsloven blev

indgået, analyseret et yderligere tab på 200 mio. kr. i januar 2020 (før corona-krisen).

Det vil sige, at indgrebet samlet vil føre til et tab på 1,2 mia. kr. for vores medlemmer.

Vi kan således konkludere, at vores vurderinger (herunder efterregnet i ministeriet DCF-model)

vidner om tab, der er væsentligt højere end de vurdeirnger, der fremgår af udkast til lovforslaget.

En vedtagelse af lovforslaget i den nuværende form vil betyde, at vi skal meddele vores

medlemmer om tab i deres pensionsopsparinger. Tilsvarende vil der være et provenutab i PAL-

beskatning, som ikke fremgår af udkast til lovforslaget, på 15,3 pct., svarende til omkring 180 mio.

kr. i provenutab for statskassen bare for P+ alene.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Specifikke bemærkninger

1. Lovforslaget om at indføre en karensperiode omtaler ikke fusioner imellem pensionskasser, og

det er uklart, om en fusion imellem to pensionskasser skal opfattes som et kontrolskifte og derfor

vil udløse en karensperiode for de ejendomme, man allerede ejer.

Pensionssektoren har over de seneste mange år konsolideret sig igennem fusioner. Senest er P+

selv dannet ud fra en fusion imellem JØP og DIP. For vores vedkommende ville det være kritisk,

hvis vi som følge af fusionen ville blive ramt af en karensperiode på ejendomme, som vi i mange

tilfælde har ejet igennem årtier og fortsat ønsker at eje som langsigtede investorer.

Hvis forslaget om karensperiode alligevel vedtages, anmoder vi derfor om, at kontrolskifte, der sker

ved fusion af pensionskasser, tilføjes til listen over situationer, der ikke udløser en karensperiode i

§ 5, stk. 5.

2. Lovforslaget indeholder bestemmelse om, at at en ejendom, der ikke måtte opfylde kravet til

energimærke C på tidspunktet for lovens vedtagelse og dermed ved genudlejning, så midlertidigt

kun kan udlejes efter reglerne i § 5, stk. 1. Vores forslag går ud på, at boligen efterfølgende (når

energimærket er forøget til C) kan udlejes efter reglerne om det lejedes værdi (§ 5, stk. 2).

3. Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1, at ændringen af princippet om

lejefastsættelse gælder for de aftaler, som indgås efter lovens ikrafttræden. Der er risiko for, at

dette får konsekvenser med tilbagevirkende kraft ved genudlejning af moderniserede lejligheder.

Det bør også fremadrettet være muligt at udleje § 5, stk. 2 lejemål, som er moderniseret før lovens

ikrafttrædelse, til den nuværende leje under hensyntagen til at lejefastsættelsen er korrekt under

de nugældende regler.

P+ står gerne til rådighed for spørgsmål og uddybende bemærkninger.

Venlig hilsen

Søren Kolbye Sørensen

Adm. direktør

P+, Pensionskassen for Akademikere

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 27 -- [ Høringssvar - AB Milebuen ] --

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Frederikholms Kanal 27F

1220 København K

Albertslund, den 20. marts 2020.

Høringssvar vedr.: Høring over 3 udkast til forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om

midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber – deres j.nr 2020-1418

Andelsboligforeningen Milebuen er ikke omfattet af høringslisten til ovennævnte høring, men føler

alligevel behov for at afgive et høringssvar.

Ad LF Karensperiode høring

Ad § 1 nr. 2 nyt stk. 5 punkt 3): Andelsboligforeningen noterer sig med tilfredshed at

andelsboligforeninger ikke omfattes af karensperioden indført i nyt stk. 4.

Vi ser det, som en god måde at sikre værdien af andelsboligforeningernes ejendom mod det fald i

valuarvurderingerne som en karensperiode ville betyde. Dette er særdeles vigtigt ikke mindst for

foreninger, der som Andelsboligforeningen Milebuen ønsker at videreføre foreningen.

Ad § 2 nr. 1: Andelsboligforeningen Milebuen hilser det velkommen, at der lovgivningsmæssigt

fastsættes et minimums krav ved foreningens opløsning eller salg af foreningens ejendom, eller

en del deraf, samt kravet indebærer, at der skal være et flertal af samtlige andelshavere, uanset

om disse deltager i generalforsamlingen eller ej.

Vi er dog betænkelige ved, at flertallet i værste tilfælde kan være så begrænset som 16/25

(4/5*4/5) svarende til 64 % af samtlige andelshavere.

Andelsboligforeningen Milebuen anbefaler, men henvisning til Rapport fra udvalg om

ejerlejlighedsloven fra marts 2018 , at reglen ændres til 9/10, der vil indebære at der minimum vil

være et flertal på 81/100 (9/10*9/10) eller 81 % af samtlige andelshavere ved foreningens

opløsning eller salg af foreningens ejendom, eller en del deraf. Vi henviser her til overvejelserne i

ovennævnte rapport om stemmeregler i afsnit 7.3.3 side 146ff.

I en andelsboligforening ejer andelshaveren en del af foreningens formue, hvortil er knyttet en

brugsret til en bestemt bolig i foreningens ejendom.

Ved salg af foreningens ejendom som udlejningsejendom vil andelshaveren typisk bevare retten

til at fortsætte som lejer af den tidligere tilknyttede bolig, mens andelen af foreningens formue,

efter indfrielse af andelshaverens eventuelle pantstiftelse af andelen, udbetales.

Økonomisk er der således tale om at andelshaverens aktiv skifter fra at være retten til en andel af

foreningens formue til kontanter. Udover den åbenlyse forskel i aktivernes likviditet er der også

væsentlige forskelle i deres potentielle fremtidige værdi.

Værdien af en andel af foreningens formue vil typisk være stigende over tid, dels fordi nettoafdrag

på foreningens gæld, betalt over boligafgiften, tilskrives foreningens formue og dels fordi den

normale udvikling på boligmarkedet over tid har stigende priser/værdier. I en veldreven forening

er andelen af foreningens formue således et særdeles attraktivt aktiv.

Vi ville gerne henvise til rapporten på Erhvervsministeriets hjemmeside, men det link, der findes

her peger på bilagene til rapporten.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ved et salg af foreningens ejendom vil andelshavere typisk kunne fortsætte som lejer til en

husleje svarende til den tidligere boligafgift, men nu uden at nettoafdraget på ejendommens gæld

godskrives den tidligere andelshavers formue. Den tidligere andelshaver henvises i stedet til selv

at forvalte den modtagne andel af foreningens formue.

Ved indsættelse på en almindelig bankkonto vil det i dag i langt de fleste banker/sparekasser

betyde en negativ forrentning af den del af den pågældende persons bankindestående der

overstiger 750,000 – i visse banker er denne grænse endda lavere. Muligheden for en bedre

forrentning kræver en aktiv formueforvaltning i et usikkert marked.

Det må derfor konkluderes, at salget af en andelsboligforenings ejendom er et så væsentligt

indgreb i den enkelte andelshavers forhold, at det bør kræve en overvældende majoritets

beslutning blandt andelshaverne at træffe denne.

Opløsning/salg af ejendom vil typisk ske i enten fordi foreningens økonomi er ekstremt dårlig og

alternativet er en konkurs eller fordi nogle andelshavere ønsker at realiserer en gevinst ved salget

af ejendommen.

Vi er sikre på, at ved behov for en opløsning/salg af ejendom på grund af foreningens ekstremt

dårlige økonomi/truende konkurs vil de fleste kunne indse nødvendigheden og et 9/10 flertal

derfor let vil kunne opnås.

Ved ønsket om salg af ejendom for at realisere en gevinst finder vi, at det er vigtigt, at de som

ønsker at fortsætte andelsboligforeningen, som alle andelshavere jo har købt sig ind i velvidende

hvad de købte, har krav på en høj grad af beskyttelse via strikse regler (9/10 flertal) for

opløsning/salg. Dette går ikke ud over de andelshavere, der ønsker at realisere gevinsten, idet

det jo står dem frit for at sælge deres andel til andelsværdien.

Det er Andelsboligforeningen Milebuens opfattelse at andelshavere, der bliver nedstemt ved en

beslutning om opløsning/salg ved en 4/5 beslutning, vil have solidt juridisk belæg for at indbringe

beslutningen for domstolene med henvisning til 2. punktum i generalklausulen i

Andelsboliglovens § 7 i. Det er foreningens opfattelse at det juridiske belæg vil være signifikant

svagere ved en 9/10 beslutning.

Ad § 3 stk. 3: Andelsboligforeningen Milebuen er meget betænkelig ved den her anførte

undtagelsesbestemmelse.

Det er korrekt, som anført i sidste afsnit på side 8 i ovennævnte dokument, at:

”Den gældende ministerielt fastsætte normalvedtægt for andelsboligforeninger og

standardvedtægten for andelsboligforeninger udarbejdet af Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation indeholder begge en bestemmelse om, at forslag om salg af fast

ejendom eller om foreningens opløsning kun kan vedtages med 4/5 flertal. Efter

normalvedtægten for andelsboligforeninger kan en ændring af dette flertals krav kun ske

med 4/5 flertal.”

Den gældende ministerielt fastsatte normalvedtægt for andelsboligforeninger er imidlertid dateret

27. december 2006, og har derfor tidligst været anvendt ved stiftelse af andelsboligforeninger fra

og med 2007.

Inden da var den gældende normalvedtægt Boligstyrelsens normalvedtægt for en privat

andelsboligforening 1988, der i § 27 stk. 2 kræver 2/3 flertal med 2/3 fremmødte ved foreningens

opløsning eller salg af foreningens ejendom, eller en del deraf.

Tilsvarende gør sig gældende i 1991, 2000-2001 og 2002-2004 udgaverne af ABF-håndbogen

hvor der i standardvedtægten er en ¾ regel, først i 2008 udgaven bliver dette til en 4/5 regel.

Der blev stiftet en hel del andelsboligforeningerne i perioden mellem 1988 og udgangen af 2006,

hvoraf mange har anvendt Boligstyrelsens normalvedtægt eller ABF’s tidligere standard vedtægt

som udgangspunkt.

En del af disse foreninger har, som Milebuen hvis vedtægter er baseret på Boligstyrelsens

normalvedtægt 1988, efterfølgende foretaget ændring til en 4/5 regel eller lignende ved

foreningens opløsning eller salg af foreningens ejendom, eller en del deraf.

På den anden side vil der også være en lang række foreninger, der ikke har tænkt på opløsning

eller salg – hvilket vel stort set er det sidste man tænker på ved stiftelsen af en

andelsboligforening – og som derfor fortsat har en 2/3 regel ved foreningens opløsning eller salg

af foreningens ejendom, eller en del deraf.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Disse foreninger opfylder altså betingelsen i § 3, stk. 3, selv om fastsættelsen af 2/3 reglen ikke

er sket som en aktiv beslutning med et 4/5 flertal, og 2/3 reglen vil dermed fortsat vær gældende

efter lovens ikrafttræden og indtil en aktiv beslutning om at ændre den tages.

Derudover gælder det, at selv om der eksisterer såvel en ministeriel normalvedtægt som en ABF

standardvedtægt, så er dette anbefalinger, idet der hverken er lovgivnings eller andre krav, der

fastlægger krav til form og indhold af en andelboligforenings vedtægter. Det må derfor formodes

at en lang række ikke mindst ældre andelsboligforeninger, har ”hjemmestrikkede” vedtægter, der

kan indeholde vidt forskellige qourum og beslutningsregler.

Den traditionelle opbygning af disse er som i § 23 i den ministerielt fastsatte normalvedtægt for

andelsboligforeningen, dvs.:

stk. 1, der fastlægger hovedprincippet (simpelt flertal mindst 1/5 til stede i

normalvedtægtens § 23 stk. 1),

et eller flere tillægs stk. (normalvedtægtens § 23 stk. 2 og stk. 4), der fastsætter

skærpede vedtagelseskrav for specifikt nævnte områder, som f.eks. vedtægtsændringer.

Hvis regler ved foreningens opløsning eller salg af foreningens ejendom, eller en del deraf ikke

specifikt er nævnt i et af disse tillægs stk., vil det være hovedregler i stk. 1, der er gældende,

hvilket vil betyde, at sådanne foreninger de facto og de jure kan opløses ved simpelt flertal, også

efter lovens vedtagelse.

Det skal endvidere påpeges, at 2/3 reglen i værste tilfælde kan betyde at en andelsboligforening

kan opløses ved en beslutning truffet af 4/9 (2/3*2/3) af samtlige andelshavere, dvs. at et reelt

mindretal af andelshaverne kan beslutte noget mod et reelt flertal af andelshaverne.

Det er Andelsboligforeningen Milebuens opfattelse, at en opløsning af en andelsboligforening

eller salg af foreningens ejendom, eller en del deraf som absolut minimum bør kræve et flertal af

samtlige andelshavere, uanset om disse deltager i generalforsamlingen eller ej.

Den i lovforslagets § 2 nr. 1 foreslående 4/5 regel opfylder dette kriterie, idet værste tilfælde her

vil være en beslutning fra 16/25 (4/5*4/5) eller med andre ord 64 % af samtlige andelshavere.

Andelsboligforeningen Milebuen anbefaler derfor at § 3 stk. 3 udgår af lovforslaget.

Ad LF Energikrav høring

Ad § 2 nr. 2 nyt stk. 3: Andelsboligforeningen Milebuen sætter pris på den beskyttelse af de

eksisterede andelsboligforeningers værdi/vurdering, som 1. punktum i det nye § 5 stk. 3 er udtryk

for.

Dette ikke mindst set i lyset af, at der, i hvert fald på udbudssiden, er et stort set ikke

eksisterende marked for salg af andelsboligforeningers ejendomme til udlejningsformål, og

dermed at den overvældende del af andelsboligforeningerne skal vurderes ud fra en going

concern betragtning.

Andelsboligforeningen finder derimod 2. punktum for upræcis. At vurderingen bare skal ”…være

indhentet inden 1. juli 2020”, betyder principielt at en forening kan finde en 5 år gammel valuar

vurdering frem og benytte denne. Vi anbefaler, at 2. punktum ændres så den indhentede valuar

vurdering skal være gyldig efter lovens § 5 stk. 2 litra b, dvs. højst 18 måneder gammel, for en

vedtagelse på en generalforsamling den 1. juli 2020.

Dette kan i praksis opnås ved at ændre 2. punktum til:

”En vurdering af ejendommens værdi efter stk. 2, litra b, der ikke er lagt til grund for

fastsættelse af andelsværdier, kan alene fastholdes efter 1. pkt., hvis det dokumenteres

ved en note i årsregnskabet eller en revisorerklæring fremlagt på generalforsamlingen, at

vurderingen er indhentet efter 31. december 2018 og inden den 1. juli 2020.”

En yderligere fordel ved denne formulering er, at det sikres at en fastholdt valuar vurdering er

udarbejdet efter Bekendtgørelse om vurdering af ejendomme tilhørende private

andelsboligforeninger ved valuar (BEK 978 af 28/6 2018), der trådte i kraft 1. oktober 2018, og

dermed er en vurdering efter Discounted Cash Flow (DCF) principperne og ejendomsmæglernes

branchestandard.

Derudover finder vi, at 2. punktum ikke tager højde for at langt fra alle andelsboligforeninger

anvender kalenderåret som regnskabsår.

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Konkret er Milebuens regnskabsår 1/7 – 30/6 med en ordinær generalforsamling i slutningen af

september. Vi har siden regnskabsåret 2005/2006 anvendt valuar vurdering, hvor vi hvert år

primo juni anmoder vores valuar om en vurdering af ejendommens værdi pr 30/6 pågældende år.

Den vurdering anvendes så ved fastsættelsen af andelsværdien på førstkommende ordinære

generalforsamling ultimo september i året.

Vi planlægger også i år at anmode vores valuar om en vurdering, og vil, såfremt denne viser en

uændret eller stigende ejendomsværdi, eller sågar en faldende, hvis faldet er indenfor den ca.

10% buffer vi har i ejendomsværdien i forhold til den vedtagne andelskrone, foreslå denne

anvendt på den ordinære generalforsamling den 24. september 2020. Det betyder, at vi bliver

omfattet af 2. punktum, og dermed skal have en note i årsregnskabet.

Hvis vi derimod oplever et fald på mere end vores buffer vil vi naturligvis fastholde valuar

vurderingen fra 2019, der er anvendt til fastsættelsen af andelskronen på den ordinære

generalforsamling den 19. september 2019. I dette tilfælde er vi omfattet af 1. punktum og skal

ikke oplyse noget i årsregnskabet.

Vi finder at et årsregnskab skal være så retvisende som muligt, og rumme tilstrækkelig

information til potentielle købere af en andel kan tage stilling til foreningens økonomiske forhold.

Dette bør her komme til udtryk ved, at indhentningstidspunktet af en fastholdt valuar vurdering

skal fremgå af en note i årsregnskabet, uanset om fastholdelsen sker efter 1. eller 2. punktum. Vi

foreslår derfor følgende 3. punktum tilføjet.

”Indhentningstidspunktet for en fastholdt vurdering efter 1. eller 2. punktum skal fremgå af

en note til årsregnskabet.”

Endelig er vi utrygge ved bemærkningen til 1. punktum i første afsnit på side 20 af

høringsmaterialet, der lyder:

”Det forhold, at den foreslåede § 2, nr. 2, 1. pkt., giver mulighed for at fastholde en

valuarvurdering udarbejdet inden den 1. juli 2020 udelukker ikke, at den fastholdte

valuarvurdering vil kunne blive underkendt i forbindelse med en senere sag om overpris i

henhold til den gældende retspraksis herom.”

Hvis vi i juni 2021 indhenter en valuar vurdering, men vælger ikke at anvende denne på grund af

et fald i ejendomsværdien eller af tilsvarende årsager vælger ikke at anvende den vurdering vi vil

indhente i juni i år, må det antages at foreningen som juridisk person handler culpøst, hvis vi ved

en salg af en andelsbolig accepterer at tage udgangspunkt i den i det godkendte årsregnskabs

fastsatte andelsværdi, baseret på en fastholdt vurdering efter 1. eller 2. punktum, alene med

tillæg/fradrag for stand samt tillæg for forbedringer.

Dette vil enten føre til at andelsboligforeningerne undlader at bede om nye valuar vurderinger, og

dermed holde sig i ikke ansvarspådragende uvidenhed, eller at foreningerne skal til at føre et

dobbeltbogholderi over andelsværdien – et sæt andelsværdier efter den regnskabsmæssige

ejendomsvurdering og et andet sæt andelsværdier efter den senest indhentede vurdering til brug

for salg af en enkelt andelsbolig.

Ministeriet bør derfor som minimum udarbejde et cirkulære eller en vejledning til

andelsboligforeningerne, der sikrer klare retningslinier for hvordan foreningerne, og her ikke

mindst de selvadministrerende som Milebuen, skal forholde sig for ikke at optræde culpøst.

Ad LF Huslejebremse og styrkelse af lejerne Høring

Andelsboligforeningen Milebuen har ikke bemærkninger til dette lovforslag.

Med venlig hilsen

Andelsboligforeningen Milebuen

Jan Saltoft Andersen

Formand

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 625245 -- BILAG 28 -- [ Høringssvar - Anders Faurby ] --

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-

version (ikke vedlagt)

Udskrevet

19-03-2020

Anders Faurby ([email protected])

TRM Jacob Lichtenstein (Sagsbehandler, Kontoret for

Boliglovgivning)

Bemærkninger til lovforslaget vedr. andelsboliger

614239

TRM Jacob Lichtenstein

Bemærkninger til lovforslaget vedr. andelsboliger

20-03-2020

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

-- AKT 614239 -- BILAG 1 -- [ Bemærkninger til lovforslaget vedr. andelsboliger ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TRM Jacob Lichtenstein ([email protected])

Anders Faurby ([email protected])

Bemærkninger til lovforslaget vedr. andelsboliger

19-03-2020 23:03:24

Kære Jacob Lichtenstein

Som overordnet bemærkning haves, at det er svært forståeligt, at der blandt forligspartierne er enighed om, at aftalens

initiativer ikke skal have negative konsekvenser for andelsværdierne, når der så lægges op til en nominel fastholdelse

af valuar vurdering. Det er vel rettelig blot en overgangssordning, og burde vel også kaldes det, når det fastholdes nominelt,

så man her og nu ikke står med et tab, men at ens opsparing står stille i en årrække indtil, at vurderingen efter de nye regler

er kommet op på niveau, mens priserne fx på ejerboligerne hægter alle andre af. Ville nogen i ramme alvor turde fastholde

folkepensionen nominelt og så påstå, at det ikke får negative konsekvenser.

Hvis man ville sikre andelsværdierne, som jo ofte er andelshavernes eneste opsparing, så burde værdien kunne fremskrives

med enten inflationen eller udviklingen i det øvrige boligmarked, så man ikke over en lang årrække får en opsparing,

som ikke har den store værdi, hvis man fx gerne ville prøve at flytte videre. Jeg kender ikke spekulanter blandt andelshavere,

så udgangspunkt er helt skævt, at man for at ramme Blackstone, rammer en masse andelshavere, som ikke har gjort noget

galt, og da særligt når man sagtens kunne lave en fremskrivning af værdier, så det ikke skulle stå stille nominelt.

Konkrete bemærkninger.

Fastfrysning af valuarvurderinger og offentlig vurdering

Det ser ud til, at foreningerne fremover kan tillægge forbedringer til valuarvurderingen foretaget før lovens vedtagelse. Det

er særdeles positivt, for det vil gøre det muligt for foreningerne også fremadrettet at kunne modernisere ejendommene,

selvom vurderingen er fastlåst nominelt. Det ville være meget hjælpsomt for foreningerne, hvis man i lovarbejdet kunne

præcisere hvordan det vil kunne ske. I dag vil det være sådan, at fx nye energivinduer til afløsning af udtjente vinduer, efter

administrators opfattelse vil tælle med som 50 pct. Dvs. at halvdelen bliver taget som almindeligt vedligeholdelsestab, mens

resten aktiveres, som derefter afskrives. Igen hvis ønsket er at fastholde andelsværdierne foreslås det, at man i stedet kan

aktivere det fulde beløb, forudsat at det er en rimeligt afholdt udgift, og således at udgiften ikke afskrives. Det ville

medvirke til at beskytte andelsværdier, og mindske behovet for nye valuarvurderinger. Det ville også fremskynde

energirenoveringerne i ejendommene i stedet for, at det alene gøres når det er strengt nødvendigt. Konkret er der også

mange foreninger, der gerne vil etablere altaner for beboerne, og hvis det kører som med valuar eller hvis beboerne selv

foretager investeringen, så kan det tælle som 100 pct. forbedring, som ikke afskrives. Det er meget vigtigt, at det også kan

ske i det nye system, for ellers vil det ikke være muligt at få skabt de fælles løsninger, for der vil altid være nogle

andelslejligheder, der ikke kan få altan, og de vil så få et tab med det samme. Det vil være meget hjælpsomt, hvis man fik

taget stilling til det spørgsmål i lovarbejdet. Vores ejendom står konkret med den situation, at det er besluttet at sætte altaner

op ved fælles gæld, mod at dem der får altaner får en ekstra husleje, og fordi at det tæller med som 100 pct. forbedring der

ikke afskrives. Det vil få store negative konsekvenser, hvis den slags investeringer ikke længere kan ske i fællesskab, for der

er store fordele ved at få sat så mange altaner op samtidigt i stedet for, at de kommer drypvist efterhånden som de enkelte får

råd dertil. Som det er nu, ved vi ikke om den fælles model stadig er mulig, i stedet man insisterer på, at det fremover skal

køre enkeltvist. Det vil være stor hjælp og i tråd med andelstanken, at vi kan køre den slags fælles, også når vi har fastlåst

valuarvurdering.

Hvis der er ønske om energirenoveringer, kan det også støttes ved at disse specifikt kan medgå til vurderingen. Som det er i

dag, så er der en del ejendomme, hvor der er energitiltag, som kun vil komme en/to lejligheder til gavn, og de bliver ikke

foretaget, selvom de er rentable, for de er rene udgifter for alle andre, og det vil ikke have en størrelse, så det bliver opført

som et aktiv. Hvis man ønsker at fremme energirenovering, så får man det ikke med det nuværende forslag, udover at alle

andelshavere jo også gerne vil gøre noget godt for klimaet.

Mvh.

Anders Faurby,

Andelshaver, Korsørgade 22, 3. tv., 2100 København Ø.