L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20, Boligudvalget 2019-20
L 176 Bilag 1, L 177 Bilag 1, L 178 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

24. marts 2020

2020-1418

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov æn-

dring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforhol-

dene (Styrkelse af lejerne)

Transport- og Boligministeriet hørte den 21. februar 2020 en række myndighe-

der og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til lov æn-

dring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styr-

kelse af lejerne).

Høringsfristen udløb den 20. marts 2020.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Advokatrådet, Advokatsamfundet,

BOSAM, Byggesocietetet, Danmarks Lejer-

foreninger, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Lejere, Danske Udlejere,

Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening,

EjendomDanmark, Finans Dan-

mark, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Revisorer, Grundejernes Investe-

ringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Justitsministeriet, Lejer-

nes Landsorganisation, P+, Præsidenten for Vestre Landsret.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Andelsboligernes Fællesrepræsentation, Erhvervsministeriet, KL,

Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet,

Skatteministeriet, Social- og Indenrigsmini-

steriet, Præsidenten for Østre Landsret.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget:

Beskæftigelsesministeriet, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Bygherrefor-

eningen i Danmark, Dansk Byggeri, Dommerfuldmægtigforeningen, Fi-

nansministeriet, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrug &

Fødevarer, SAPU og Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet,

Statsministeriet.

4. Øvrige høringssvar

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Transport- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra følgen-

de høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

Barfoed Group, Danske Advokater, DEAS A/S og Husen Advokater.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets

Boligudvalg.

1. Væsentlig

EjendomDanmark

vurderer, at lejeværdien under alle omstændigheder fast-

sættes ved et skøn, og at der også uden sikker lovhjemmel må indrømmes et

vist spænd i skønsprægede afgørelse. På den baggrund forekommer det ikke

gennemtænkt at fjerne ”væsentlighed” fra lejeværdibestemmelsen i relation til

de 5.2 moderniserede lejemål.

LLO

foreslår, at væsentlighedskravet fjernes i forhold til alle huslejer, der er

fastsat efter det lejedes værdi, det vil sige i både regulerede og uregulerede

kommuner. Herudover bør ordet ”væsentligt” også fjernes fra den nuværende

BRL § 5, stk. 5, sidste pkt.

LLO

foreslår, at ophævelsen af væsentlighedskravet fjernes for alle kontrakter, i

det mindste ved kontraktændringer uanset, om lejeaftalen er indgået før eller

efter lovændringens ikrafttræden.

LLO

foreslår, at det ikke skal være muligt at sammenligne lejemål, hvor aftalen

er indgået uden ”huslejebremse”, med lejemål, hvor lejeaftalen er indgået uden

huslejebremse i forbindelse med lejefastsættelse efter det lejedes værdi.

BOSAM

mener, at det vil være ønskeligt, hvis der i forbindelse med fjernelse af

væsentlighedskriteriet bliver taget stilling til, med hvilken stigningstakt to ens

lejligheder i samme ejendom skal skønnes efter ift. det lejedes værdi.

BOSAMs

opfattelse er, at stigningen bør være efter nettoprisindekset.

Danmarks Lejerforeninger

stiller sig kritisk over for ministeriets udtrykte for-

ventning om, at en fjernelse af væsentlighedskriteriet i sig selv vil have mærk-

bar virkning. I praksis er der langt mellem det lejeniveau, som huslejenævnets

Side 2/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

afgørelse i en konkret sag tilsiger, og det lejeniveau, som udlejerne kan fremvi-

se med en bunke nye lejekontrakter (uprøvede lejeniveauer).

Finans Danmark

anfører, at det vil få en negativ betydning for ejendommes

værdiansættelse, når lejemål, som er vurderet og værdiansat ud fra et lejeni-

veau, hvor der er indregnet en væsentlighedsvurdering, ved genudlejning ikke

må opkræve samme husleje, som det tidligere har været muligt.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

peger på, at afskaffelsen af

væsentlighedskriteriet medfører, at nævnene fremover vil nedsætte lejen, så-

fremt denne i medfør af en gyldigt vedtaget pristals- eller trappelejeregule-

ringsklausul er reguleret til at overstige det lejedes værdi i uvæsentlig grad.

Endvidere vil lejere kunne kræve lejenedsættelse, hvor nævnene i tidligere af-

gørelser har fastslået, at lejen ligger over, men ikke væsentligt over det lejedes

værdi.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

bemærker endvidere, at der,

hvor der er aftalt lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og

udlejer varsler forhøjelse af den omkostningsbestemte del af lejen efter boligre-

guleringslovens § 7, stk. 2, må forventes, at nævnene vil afvise forhøjelsen, så-

fremt den bringer lejen ubetydeligt op over det, der vurderes at være det lejedes

værdi.

Danske Advokater

bemærker, at med den foreslåede bestemmelse udgår væ-

sentlighedskriteriet, hvorved man imødekommer det politiske ønske om, at

huslejeniveauet for § 5, stk. 2-lejemål ikke presses op. Der peges på, at be-

stemmelsen risikerer at medføre flere retssager om småjusteringer. Der opfor-

dres derfor til, at bestemmelsen overvejes suppleret med en bagatelgrænse.

Danske Udlejere

peger på, at der er behov for at bevare væsentlighedskravet,

da det er vanskeligt at vurdere lejen så præcist, som lovens formulering lægger

op til uden

ordet ”væsentligt”.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Efter gældende retspraksis kan det lejedes værdi opgøres på en sådan måde, at

det kan afgøres, om huslejen

væsentligt

overstiger det lejedes værdi. Uanset, at

der i opgørelsen ligger et vist element af skøn, vil det derfor være muligt at op-

gøre det beløb, som huslejen i givet fald overstiger det lejedes værdi med. Det

ligger derfor inden for gældende praksis, at huslejenævn og domstole i de kon-

krete tilfælde kan fastsætte den leje, som

ikke

overstiger det lejedes værdi. Der

findes således ikke at være behov for en bagatelgrænse. Det vurderes ikke at

ændringen vil medføre flere sager, da der allerede efter den gældende retsstil-

ling træffes afgørelser om, hvorvidt en konkret husleje ligger

væsentligt

eller

uvæsentligt

over det lejedes værdi.

Side 3/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at ændre på lejefastsættelsen i andre

sammenhænge end ved lejefastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2,

herunder ved fjernelse af væsentlighedskravet i lejelovens § 47. Fjernelse af

væsentlighedskravet i boligreguleringslovens § 5, stk. 5, hvorefter det ved ind-

bringelse af sag for boligretten påhviler udlejeren at godtgøre, at den aftalte leje

ikke

væsentligt

overstiger det lejedes værdi, vil blive medtaget i lovforslaget

som en konsekvensændring.

Fjernelse af væsentlighedskravet indføres, så det får virkning ved genudlejning.

I eksisterende lejeforhold vil lejeren derfor ikke med henvisning til lovændrin-

gen kunne forlange huslejenedsættelse under henvisning til, at huslejen - ikke

væsentligt - overstiger det lejedes værdi. Baggrunder herfor er, at lovændringen

med virkning for eksisterende lejeforhold hermed efter ministeriets opfattelse

ville få tilbagevirkende kraft og dermed rejse spørgsmål om ekspropriation.

Når lejemålet efter lovforslagets ikrafttræden er genudlejet, vil lejeren kunne

forlange lejenedsættelse, hvis den aftalte leje uvæsentligt overstiger det lejedes

værdi også i tilfælde, hvor lejen for det pågældende lejemål ved en tidligere

afgørelse er godkendt.

Hvis der i et lejeforhold, som er indgået efter lovens ikrafttræden, er aftalt leje-

fastsættelse efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og udlejeren forhøjer den

omkostningsbestemte del af lejen efter boligreguleringslovens § 7, stk. 2, kan

nævnene afvise forhøjelsen, såfremt lejen derved bringes uvæsentligt over det

det lejedes værdi. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det er ministeriets opfattelse, at huslejen for et § 5, stk. 2,-lejemål, som er ind-

gået efter lovens ikrafttræden, hvor lejen reguleres efter nettoprisindekset, som

følge af lovændringen vil kunne nedsættes, hvis sådanne huslejereguleringer

bringer lejen til at overstige det lejedes værdi, selvom der ikke er tale om en

væsentlig overstigelse. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det bemærkes samtidig, at trappelejeaftaler ikke kan indgås efter 1. juli 2015.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved tvister om det leje-

des værdi for § 5, stk. 2,-lejemål, hvis der sammenlignes med lejemål, hvor af-

talen

er indgået uden ”huslejebremse”, skal tages højde

for den forskel i husle-

jen, der hermed kan være tale om. Det er således forudsat, at det ved sådanne

tvister skal vurderes, om der er grundlag for at justere lejen i sammenlignings-

lejemålet. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Ved lovforslagets ikrafttræden vil der ikke findes lejeforhold, som er indgået

uden ”huslejebremse”. Hvis der ikke kan sammenlignes med lejemål uden

”huslejebremse”, ville den fornødne sammenligning ikke kunne finde sted.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at ændre den løbende huslejefastsæt-

telse for § 5, stk. 2,-lejemål, herunder at fastsætte, at den hidtidige husleje ved

Side 4/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

genudlejning kun må forhøjes i forhold til udviklingen i nettoprisindekset. Det

er således fortsat en del af ordningen, at huslejen kan fastsættes efter reglerne

om det lejedes værdi.

Det er ministeriets vurdering, jf. bemærkningerne til lovforslaget, at fjernelse af

væsentlighedskriteriet vil få en mærkbar virkning på huslejedannelsen for § 5,

stk. 2,-lejemål. Det bemærkes, at det samtidig fastsættes, at lejeforhold med en

prøvet lejefastsættelse skal tillægges større vægt som sammenligningslejemål,

og at det lægges til grund, at der ved tvister om det lejedes værdi tages højde for

sammenligningsmål, hvor lejeforholdet er indgået før lovændringen.

Ministeriet er bekendt med, at afskaffelsen af væsentlighedskriteriet vil have

betydning for ejendommes værdiansættelse. Det fremgår således af lovforsla-

gets økonomiske bemærkninger, at forslaget alt andet lige vil medføre tab for

erhvervene.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte justeringer.

2. Forbud for udlejere til at tilbyde lejere betaling eller lignende

med det formål at få lejeren til at bringe lejeforholdet til op-

hør

DEAS A/S

anfører, at bestemmelsen i lovforslaget har et indhold, som uhen-

sigtsmæssigt forhindrer løsning af almindelige konflikter fx lejerne imellem.

EjendomDanmark

vurderer forbuddet som værende uhensigtsmæssigt og groft

oversanktioneret. I stedet anbefaler

EjendomDanmark,

at det gøres obligato-

risk, at lejer repræsenteres ved advokat eller lejerorganisation ved indgåelse af

frivillige aftaler om fraflytning.

BOSAM

er meget positive over for forslaget, men frygter, at lejerne ikke kan

bevise det, da det stadig er lovligt at indgå en frivillig aftale.

BOSAM

ønsker

derfor helst alle former for kompensation for at flytte ulovliggjort.

FSR - danske revisorer

(FSR) støtter op om initiativet, men opfordrer til, at

ministeriet overvejer behovet for at kunne undtage kompensationstilbud fra

udlejer, såfremt det grunder i fornødne ændringer af udlejningsejendommen,

f.eks. overgang fra udlejningsejendom til erhvervsformål.

HUSEN Advokater

(Husen) anfører, at forslaget bør afstemmes med lejerorga-

nisationerne, da det oftest er lejerne, der tilbyder udlejer at fraflytte mod beta-

ling.

Danske Lejere

anfører, at der er mange måder at chikanere på, og at de alle bør

kunne straffes.

Side 5/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Danske Advokater

finder det uhensigtsmæssigt at lovgive alene på baggrund af

presseomtale i en kort periode, og uden evidens for særlige problemer på om-

rådet.

Danske Advokater

anfører ligeledes, at dette kan medføre, at erstat-

ningsbeløb vil falde, da udlejers incitament til at betale en høj erstatning må

formodes at falde, når initiativet til at fraflytte kommer fra lejeren.

Danske Udlejere

anfører, at det kan give anledning til mange retssager, når det

anføres, at udlejer ikke må tilbyde betaling, men lejer gerne må forlange penge

for at fraflytte.

Danske Udlejere

mener i øvrigt ikke reglen bør vedtages.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det må forudsættes, at forslaget

justeres således, at ikke alle udlejere omfattes af begrænsningen ift. at tilbyde

en lejer kompensation for at opsige lejemålet. Det læses ikke som hensigten

med aftalen, at f.eks. private personer, der udlejer enkeltværelser i egen bolig,

eller har lejet en for nuværende usælgelig ejendom ud for at kunne flytte efter

arbejdsplads, eller har udlejet en beboelseslejlighed i et tofamiliehus, vedkom-

mende selv i øvrigt bebor, skal være afskåret at tage initiativ til en kompensati-

on af en lejer, der i så fald frivilligt vil opsige lejemålet efter aftale. Der bør ind-

føjes undtagelsesbestemmelser, f.eks. i tråd med lejelovens bestemmelser om

opsigelse iht. § 82. Således vil man stadig havde afskåret professionelle udlejere

fra at ”lokke” lejere, der ikke kan stå imod, som det synes at være hensigten. Og

således risikerer en uforvarende køber af en tidligere udlejet ejerbolig ikke, at

en tidligere lejer, som vedkommende ingen relation har til, kræver et lejefor-

hold reetableret. Sidstnævnte konsekvens af en overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse synes at være lidet proportional, idet den ikke blot generer over-

trædende udlejer, men i særlig grad den lejer, der formodentlig nu bor i det

omtvistede lejemål.

Advokatrådet

bemærker, at det er specielt at udarbejde en særlig lovregel, som

forhindrer, at 2 parter forhandler sammen om et specielt emne

–

at bringe leje-

forholdet til ophør.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Efter den foreslåede ordning vil det være ulovligt for udlejeren at tilbyde lejere

betaling for at bringe lejeforholdet til ophør. Det indgår ikke i den boligpoliti-

ske aftale at ændre på forudsætningerne for at tilbyde lejerne betaling for at

fraflytte ved at gøre det obligatorisk at lejer at repræsenteres ved advokat eller

lejerorganisation, ligesom dette heller ikke ville imødekomme den utryghed,

som lejer kan føle ved ikke at føle sig velkommen i eget hjem efter at blive til-

budt penge for at fraflytte.

Der findes ikke at være omstændigheder, som begrunder, at ikke-professionelle

udlejere bør undtages fra den foreslåede ordninger, idet gældende regler om fx

tidsbegrænsning af lejeaftaler efter lejelovens § 80 eller muligheden for fri op-

sigelighed efter lejelovens § 82 allerede giver disse udlejere mulighed for at

Side 6/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

varetage de interesser, som særligt gør sig gældende for ikke-professionelle

udlejere.

Det vurderes, at der ikke bør gøres undtagelser fra den foreslåede ordning, da

det dermed risikeres, at formålet forspildes.

Det vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til at undgå at begrænse lejernes hand-

lemuligheder ikke at ulovliggøre, at lejerne uopfordret kan tilbyde at fraflytte

mod betaling.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes.

3. Sammenligningslejemål

DEAS A/S

EjendomDanmark

anfører, at det hensigtsmæssigt bør være

samtlige prøvede lejemål, og ikke blot lejemål prøvet hos huslejenævnene. Her-

udover anbefaler

EjendomDanmark,

at den frie bevisbedømmelse i form af

relevante uprøvede sammenligningslejemål opretholdes.

FinansDanmark

bakker op om den foreslåede bestemmelse, men anfører også,

at der vil komme en overgangsperiode efter lovens ikrafttrædelse, hvor der vil

være stor usikkerhed i forhold til, hvilke referenceejendomme der kan tillægges

vægt.

FinansDanmark

anfører derfor, at det er meget vigtigt, at der hurtigt

opbygges adgang til og gennemsigtighed omkring huslejenævns afgørelser.

Danmarks Lejerforeninger

(DL) finder formuleringen i den foreslåede be-

stemmelse helt utilstrækkelig. I stedet foreslås, at bestemmelsen skærpes såle-

des, at der som udgangspunkt ikke kan indgå sammenligningslejemål med

uprøvede huslejeniveauer. Samtidig anføres, at det bør tillægges vægt, når

sammenligningslejemål har været i kraft i lang tid. Dette begrundes med, at

sammenligningslejemål af lang varighed er udtryk for, at lejeren er tilfreds med

lejevilkårene, og at dette derfor reelt afspejler det lejedes værdi. Det anføres

også, at der ikke bør kunne anvendes sammenligningslejemål, der er indgået

med en erhvervsdrivende, som fremlejer til boliglejere. Dette begrundes med,

at firmaerne er villige til at betale en meget høj leje, for at kunne tiltrække kva-

lificerede medarbejdere, som skal bo i boligerne. Slutteligt anføres, at der heller

ikke bør kunne sammenlignes med lejemål beliggende i ejendomme, der direk-

te eller indirekte er ejet af den samme udlejer, som er part i tvisten. Dette be-

grundes med, at sådanne lejemål er atypiske og griber forstyrrende ind i bolig-

retternes bevisbedømmelse.

Forsikring & Pension

mener, at boligretsafgørelser vedrørende det lejedes vær-

di bør tillægges samme vægt som prøvelser i huslejenævn, hvad angår sammen-

ligningslejemål.

Side 7/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Lejernes Landsorganisation

(LLO) mener, at det skal forbydes, at der for leje-

mål, som er underlagt huslejebremsen, sammenlignes med lejemål, som ikke er

underlagt huslejebremsen. Begrundelsen herfor er, at

LLO

mener, at det i prak-

sis vil være vanskeligt at sondre mellem forskellen i lejeniveau mellem disse to,

og det derfor er den klareste løsning ikke at tillade sammenligningen.

LLO

til-

føjer, at såfremt der er et politisk ønske om alligevel at tillade en sammenlig-

ning, bør det fastslås, hvordan sammenligningen skal ske.

LLO

mener desuden,

at den foreslåede bestemmelses bemærkningers gode ordlyd bør skrives ind i

loven, så domstolene får en klar og entydig rettesnor.

LLO

mener desuden, at prøvede lejemål bør kunne benyttes, uanset om lejemå-

let konkret er besigtiget af boligretten. Dette begrundes med, at det oftest er

vanskeligt at få lejeren til at lukke boligretten ind, når der skal besigtiges sam-

menligningslejemål, samtidig med, at det er fast antaget, at ikke-besigtigede

lejemål tæller mindre end besigtigede.

LLO

ønsker desuden understreget, at

der ikke kan sammenlignes med lejemål omfattet af BRL § 29 c, når der skal

findes sammenligningslejemål for lejemål omfattet af § BRL 5, stk. 2.

Slutteligt opfordrer

LLO

til, at det understreges i bemærkningerne, at husleje-

nævn stadigvæk kan træffe afgørelse efter deres generelle kendskab til lejeni-

veauet, uagtet indførelsen af de nye regler om sammenligningslejemål.

HUSEN Advokater

(Husen) anfører, at det er nødvendigt at kræve en meget

kvalificeret behandling af sagerne i huslejenævnene. Mange nævn er uden til-

strækkelig kendskab til lejelovgivningen og har svært ved overhovedet at oplyse

den korrekte hjemmel for deres afgørelser. Der bør afsættes betydelige midler

til at skaffe den nødvendige opgradering af huslejenævnene.

Husen

anfører

tillige, at der skal være pligt for boligretterne til at meddele nævnene, når deres

afgørelser har været indbragt for retten, og resultatet af retssagen. Slutteligt

anføres, at bestemmelsens krav om,

at den særskilte prøvelse skal være ”hos

huslejenævnet” bør udgå. Afgørende må være,

om sammenligningslejemålet

har været genstand for prøvelse, hvad enten den er foretaget af huslejenævn,

Ankenævnet eller domstolene.

Danske Advokater

bemærker, at sammenligningslejemål, som er blevet afprø-

vet i huslejenævn, ankenævn eller ved domstolene, allerede efter gældende ret

naturligt har mere vægt end uprøvede sammenligningslejemål.

Vestre Landsret

finder det betænkeligt, hvis det i loven defineres, at visse bevi-

ser skal tillægges særlig vægt, og særligt betænkeligt, når det i forarbejderne

anføres, at uprøvede sammenligningslejemål kun kan tillægges bevisværdi, hvis

der ikke findes det fornødne antal prøvede sammenligningslejemål. Landsret-

ten bemærker i den forbindelse, at bevistemaet fortsat er en sammenligning

med den almindeligt gældende leje for tilsvarende lejemål, jf. lejelovens § 47,

stk. 2, og at en huslejenævnsprøvelse, som normalt ikke sker på baggrund af

konkrete sammenligningslejemål, men i stedet efter nævnets generelle kend-

Side 8/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

skab til lejeniveauet, ikke gør det konkrete sammenligningslejemål mere sam-

menligneligt.

Vestre Landsret

mener, at bevisbedømmelsen fortsat bør være

fri, herunder ved at huslejenævnene og domstolene i den samlede bevisvurde-

ring kan inddrage om prøvede sammenligningslejemål må anses for mere re-

præsentative til at belyse den almindeligt gældende leje.

Dommerforeningen

har særlig hæftet sig ved forslaget til ny bestemmelse af

lejelovens § 47, stk. 3, som indebærer, at der indføres en lovregulering af bevis-

bedømmelsen. Bevisbedømmelse udgør en central del af domstolenes kompe-

tence og opgave.

Dommerforeningen

er bekendt med Vester Landsrets hø-

ringssvar om den foreslåede lovfæstede bevisbedømmelse.

Dommerforeningen

kan fuldt ud tilslutte sig landsrettens høringssvar.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Den foreslåede ordning har til formål at sikre, at sammenligningslejemål, hvori

lejen har været prøvet, tillægges mere vægt end sammenligningslejemål med en

uprøvet leje. Ordningen har ikke til hensigt at muliggøre, at lejemål, som ikke

er sammenlignelige, kan anvendes som sammenligningslejemål, når det blot er

prøvet. Det er således stadig sammenligningslejemål i henhold til de i lejelo-

vens § 47, stk. 2 oplistede kriterier. Dette vil blive præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

En leje, der er prøvet i boligretten, har først været prøvet i huslejenævnet. Det

har ikke været intentionen, at sammenligningslejemål med en leje, som er prø-

vet hos en instans over huslejenævnene ikke skulle tillægges mere vægt. Træffer

en højere instans afgørelse i en sag, hvori huslejenævnet har truffet afgørelse,

er det naturligvis den øverste instans afgørelse, som er gældende. For at fjerne

denne tvivl, vil lovforslaget blive korrigeret, ved at lade ”hos huslejenævnet”

udgå af lovforslaget.

Det har været hensigten at formulere ordningen, så det står klart for samtlige

instanser, at sammenligningslejemål med en prøvet leje skal vægtes tungere,

end sammenligningslejemål med en uprøvet leje. Samtidig har det været hen-

sigten ikke at formulere den, så bestemmelsen kan tolkes således, at sammen-

ligningslejemål med en uprøvet leje slet ikke kan anvendes til sammenligning.

Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.

Det lejedes værdi findes efter principperne angivet i lejelovens § 47, stk. 2, og

den foreslåede ordning har til formål at bistå til korrekt at finde det lejedes

værdi. Det er ministeriets vurdering, at det ikke vil bistå til at finde det lejedes

værdi at tillægge lejemål mere værd, alene fordi de har varet i en længere tid.

Da lejelovgivningen gælder, uanset om lejeren er en person eller en virksomhed

m.v., jf. lejelovens § 1, finder ministeriet det ikke begrundet, at der er behov for

Side 9/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

at differentiere reglerne afhængig af, om lejeren er en fysisk eller juridisk per-

son.

Efter gældende retspraksis kan der sammenlignes med lejemål, som er belig-

gende i samme ejendom som det omtvistede lejemål. Det er ministeriets vurde-

ring, at den gældende praksis formår at balancere vægtningen og de momenter,

som gør sig gældende, når der sammenlignes med lejemål beliggende i den

samme ejendom som det omtvistede lejemål.

Det er ministeriets vurdering, at huslejenævnene er kompetente til at skelne

imellem lejemål med en leje, som kan overstige det lejedes værdi, når det blot

ikke er væsentligt, og lejemål med en leje, som ikke må overstige det lejedes

værdi. Det er i øvrigt ministeriets vurdering, at der ikke kan opstilles faste ret-

ningslinjer for, i hvilket omfang der ved sammenligninger skal ske fx skøns-

mæssig reduktion i forhold til den leje, som gælder i det lejemål, som der sam-

menlignes med, idet det vil bero på en konkret vurdering hvorvidt og i hvilken

grad lejen for dette lejemål overstiger det lejedes værdi.

Ministeriet finder, at det af praksis fremgår, at der kan sammenlignes med le-

jemål, som er omfattet af BRL § 29 c, når blot de øvrige betingelser herfor er

opfyldt.

Det er ikke hensigten med den foreslåede ordning at forhindre, at huslejenæv-

nene kan afsige afgørelser med henvisning til deres generelle kendskab til leje-

niveauet i området. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Som det fremgår af lovforslaget, er det hensigten med lovforslaget, at der tilfø-

res huslejenævnene midler.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at tilpligte domstolene en meddelel-

sespligt over for huslejenævnene.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte justeringer.

Side 10/2626

4. Meddelelse til beboerrepræsentationen alternativt lejere

DEAS A/S

anfører, at bestemmelsen efter ordlyden medfører, at samtlige afgø-

relser i deres helhed skal meddeles, også sager om fx god skik og orden, hvor

huslejenævnet kan have meddelt advarsel eller gjort lejeforholdet betinget, og

hvor sagerne indeholder fortrolige personoplysninger.

DEAS A/S

ønsker, at det

konkretiseres, hvilke afgørelser der skal meddeles.

DEAS A/S

ønsker endvide-

re, at strafbestemmelsen udgår eller som det mindste lempes.

EjendomDanmark

anfører, at bestemmelsen er dyr og bureaukratisk, ligesom

det forekommer formålsløst at orientere om banale forhold som fx afgørelser i

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

flytte- og varmesager.

EjendomDanmark

anbefaler i stedet at sørge for, at afgø-

relser om huslejens størrelse offentliggøres på huslejenævn.dk. Ligesom

DEAS

A/S

anfører

EjendomDanmark

ligeledes, at dette kan medføre problemer i

forhold til personoplysninger, og ønsker at strafbestemmelsen udgår eller som

det mindste lempes.

FinansDanmark

bakker op om den foreslåede bestemmelse, og foreslår, at

denne meddelelsespligt udvides til at angå panthavere også, da det kan have

betydning for værdiansættelsen og belåningen af ejendommen.

Forsikring & Pension

finder det uhensigtsmæssigt, at manglende overholdelse

af meddelelsespligten af bestemmelsen er strafbelagt. Dette begrundes med, at

overholdelsen af bestemmelsen anses for ganske omfattende, og at der derfor

er en ikke ubetydelig risiko for fejl, som kan medføre straf.

HUSEN Advokater og Barfoed Group

(HUSEN

& BG)

anfører, at det ved op-

fyldelse af orienteringspligten er vanskeligt for udlejer at gennemskue, hvornår

der må ekstraheres i afgørelserne for at undgå at videregive personoplysninger

og dermed risikere overtrædelse af persondatalovgivningen.

HUSEN & BG

an-

befaler, at bestemmelsen præciseres, da det vel er tanken, at lejer-

ne/beboerrepræsentationen skal orienteres om sager om lejeværdi og ikke ek-

sempelvis husordenssager.

I relation til persondatalovgivning bemærker

HUSEN & BG,

at der også i sager

angående lejeværdi er personoplysninger, herunder kan der også være følsom-

me personoplysninger, eksempelvis i form af lejers indlæg til huslejenævnet,

referat af lejemålets stand/indretning, der kan have baggrund i lejers

sundhedsmæssige forhold og dermed være følsomme personoplysninger.

Husen advokater

(HUSEN) anfører, at pligten til at orientere alene bør gælde i

de ejendomme, hvor der er beboerrepræsentation, da det ellers vil medføre en

uforholdsmæssig byrde for udlejerne, hvilket ikke stemmer overens med, at

bestemmelsen er strafbelagt.

Danske Advokater

bemærker, at bestemmelsen indfører en orienteringspligt

for udlejer, som i praksis kan være vanskelig at håndtere.

Danske Advokater

savner endvidere en nærmere redegørelse for de persondataretlige problemstil-

linger, der ses at være knyttet til reglen, henset til at huslejenævnsafgørelser

kan indeholde oplysninger om personlige og private forhold.

Danske Udlejere

mener, at bestemmelsen bør præciseres således, at det tyde-

liggøres, om meddelelsen både skal indeholde tvistens emne og afgørelsens

resultat samt en kopi af afgørelsen, eller om det er tilstrækkeligt med en frem-

sendelse af en kopi af afgørelsen. Herudover mener

Danske Udlejere,

at GDPR-

reglerne kan være til hinder for, at udlejer må videregive alle oplysninger i af-

gørelsen. Danske Udlejere spørger i øvrigt til, hvorvidt beboelseslejerne også

Side 11/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

skal have en meddelelse om afgørelser, der vedrører erhvervslejere i ejendom-

men.

Danske Udlejere

efterspørger ligeledes en præcisering af ”uden ugrundet

ophold” og mener det bør være fx 4 uger efter at afgørelsen er endelig.

Danske

Udlejere

ønsker slutteligt en helt nøjagtig præcisering af hvilke formkrav udle-

jeren skal overholde for at undgå de meget voldsomme sanktioner, som er op-

regnet i bestemmelsens stk. 3.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Det er bestemmelsens formål at styrke lejernes grundlag for at prøve sager. Det

har ikke været hensigten med bestemmelsen at påføre udlejere pligten til at

meddele lejerne afgørelser, som ikke styrker lejernes retsstilling. Det er derfor

ministeriets vurdering, at udlejeren kan undlade at meddele afgørelser, hvor

lejeren ikke får medhold i noget samt husordenssager, uden at dette vil svække

styrkelsen af lejerne. Dette vil blive korrigeret i lovforslaget.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at øge udlejerens meddelelsespligt

over for panthavere og øvrige tredjemænd. Det er i øvrigt ministeriets vurde-

ring, at panthavere som oftest er bedre rustet til at vurdere lejeniveauet og øv-

rige forhold om boliglejemål set i forhold til almindelige lejere.

Det er ministeriets vurdering, at sanktionsbestemmelsen er medvirkende til en

øget overholdelse af reglen.

Det er hensigten, at reglerne om GDPR skal overholdes. Dette medfører, at

udlejer må anonymisere afgørelsen i det omfang det indeholder personoplys-

ninger. Lejemålets adresse må dog ikke anonymiseres i det omfang, det har

relevans for afgørelsens indhold. Dette vil blive præciseret i lovforslagets be-

mærkninger.

Det er ministeriets opfattelse, at bestemmelsens formål kun vil blive opfyldt i

mindre grad, såfremt den alene skulle angå ejendomme med en beboerrepræ-

sentation. Det er ministeriets vurdering, at byrden lempes væsentligt, idet udle-

jeren gives mulighed for at gøre meddelelsen tilgængelig på en digital platform.

Som det fremgår af lovforslaget, skal meddelelsen både indeholde tvistens em-

ne og afgørelsens resultat, samt en kopi af afgørelsen. Det er ministeriets opfat-

telse, at dette fremgår tilstrækkeligt klart af bestemmelsens ordlyd.

Det har ikke været hensigten med bestemmelsen, at afgørelser, der vedrører

erhvervslejere i ejendommen, skal meddeles lejerne. Dette vil blive præciseret i

lovforslaget.

Ministeriet anerkender behovet for en præcisering af fristen for at meddele

lejerne. Denne vil blive indsat i lovforslaget.

Side 12/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte justeringer.

5. Besigtigelse forud for gennemgribende modernisering

DEAS A/S

opfordrer til, at der i lovteksten angives en kort frist for huslejenæv-

net til at træffe afgørelse i besigtigelsessager, samt at der tages stilling til kon-

sekvensen, såfremt huslejenævnet ikke overholder fristen.

EjendomDanmark

ønsker forslaget opgivet, og som det mindre ligesom

DEAS

A/S

en kort frist for huslejenævnene til at besigtige og træffe afgørelser. Herud-

over ønsker

EjendomDanmark

også sanktion, som minimum en tilbagebeta-

ling af gebyret, hvis huslejenævnet ikke overholder fristen.

FinansDanmark

anfører, at det er vigtigt, at den foreslåede bestemmelse ikke

får karakter af en opstramning eller bremse i forhold til at kunne foretage for-

bedringer efter BRL § 5, stk. 2.

FinansDanmark

ønsker også, at der fastlægges

nogle gennemsigtige og objektive kriterier for vurderingen af, om et lejemål er i

en stand, der berettiger en gennemgribende modernisering efter § 5, stk. 2.

Herudover ønsker

FinansDanmark,

at der sikres ensartet huslejenævnspraksis

i hele landet, og at kriterierne, der fastsættes for vurderingen, bruges ens. Sam-

tidig ønsker

FinansDanmark,

at det er et krav, at huslejenævnene får professi-

onel byggeteknisk bistand i besigtigelsessagerne, samt at der sikres en evalue-

ring af den praktiske håndtering på tværs af kommunerne. Slutteligt anfører

FinansDanmark,

ligesom

DEAS A/S

EjendomDanmark,

vigtigheden af en

hurtig behandling, og foreslår i den forbindelse, at hvis huslejenævnet ikke

overholder 4 ugers fristen, kan det overvejes, om det skal være en stiltiende

accept, således at der kan foretages en gennemgribende modernisering efter

BRL § 5, stk. 2.

Danmarks Lejerforeninger

(DL) støtter formålet med den foreslåede bestem-

melse, men anfører, at der set i forhold til aftalen fra januar mellem forligspar-

tierne er tilføjet et nyt indhold, at nævnet skal vurdere, hvorvidt lejemålet har

en stand, som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

finder

det uhensigtsmæssigt at lægge flere samtidige formål ind i nævnets besigtigel-

se, og tilråder på det kraftigste, at dette nye indhold pilles ud af lovforslaget. DL

finder det i øvrigt også kritisabelt at indlægge et formål, som skal tilgodese ud-

lejer, i en nævnsproces, hvor lejer ikke er repræsenteret.

mener i givet fald,

at lejerforeninger skal tillægges partsstatus i alle nævnssager om forhåndstil-

kendegivelse og lignende sager, hvor der ikke er en aktuel lejer med partssta-

tus.

ønsker desuden tilsvarende i lejelovens §§ 59 a-f, § 73, stk. 3 og boligre-

guleringslovens § 25 c.

BOSAM

anfører, at den foreslåede bestemmelse giver et godt og oplyst grund-

lag, hvilket er med til at sikre den bedst mulige retsstilling. For at sikre at ven-

tetiden i huslejenævnene ikke stiger, foreslår

BOSAM

at der i huslejenævnene

ansættes en byggetekniker til at lave disse registreringer.

Side 13/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

anfører, at nævnene ved be-

sigtigelserne skal træffe afgørelse,

om lejemålene har en stand, som ”på tids-

punktet for besigtigelse

muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi”.

Da det lejedes værdi kan forøges på mange måder, anfører

Huslejenævns- og

Beboerklagenævnsforeningen,

at det må forventes, at det i afgørelserne ofte vil

blive konkluderet, at modernisering er mulig, også selv om moderniseringsgra-

den i lejligheden allerede er ganske høj.

Huslejenævns- og Beboerklagenævns-

foreningen

antager imidlertid, at der eksisterer en række lejemål udlejet efter §

5, stk. 1, som før lovens ikrafttræden reelt er gennemgribende moderniserere-

de, således at det ikke er muligt væsentligt at forøge det lejedes værdi. Sådanne

lejemål vil med lovens ordlyd ikke de første mange år kunne udlejes efter § 5,

stk. 2, medmindre de er undtaget i den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelses

§ 3, stk. 3.

Med henblik på at lette nævnenes vurdering, foreslår

Huslejenævns- og Bebo-

erklagenævnsforeningen,

at udlejerne inden nævnsbesigtigelsen pålægges at

indsende beskrivelse af de planlagte arbejder til nævnene, således som det kræ-

ves i forbindelse med forhåndsgodkendelse efter lejelovens § 59 a, stk. 2 og 3.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

foreslår desuden, at der bør

tilføjes et krav om, at afgørelserne skal være udsendt til udlejer inden, der er

forløbet et nærmere angivet antal uger.

Huslejenævns- og Beboerklagenævns-

foreningen

finder desuden, at det bør præciseres, at udlejer skal sørge for ad-

gang til lejemålet i forbindelse med besigtigelsen, ligesom at nævnet i forbin-

delse med besigtigelsen er berettiget til at optage fotodokumentation. Slutteligt

bemærker Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, at det er dennes

umiddelbare fortolkning, at såfremt udlejer inden besigtigelsen har fjernet

sædvanlige bygningsdele, men uden at nye er sat i stedet, kan der ikke træffes

afgørelse, idet der er indledt en modernisering, og at såfremt denne fortolkning

er korrekt, kan det overvejes at præcisere dette i bemærkningerne til lovforsla-

get, ligesom det bør præciseres, at det er nævnets afgørelse og ikke besigtigel-

sen, som er gyldig i 3 år.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

forudsætter, at anke af et

københavnsk huslejenævns afgørelse efter den foreslåede § 5, stk. 3 (forslagets

§ 2, nr. 3), vil skulle ske efter gældende regler herom, således at der alene op-

kræves gebyr som angivet i boligreguleringslovens § 44, stk. 4.

Forsikring & Pension

finder det uklart, hvilke konsekvenser det har såfremt

huslejenævn ikke lever op til de tidsmæssige rammer for besigtigelse af § 5, stk.

2-lejemål forud for en § 5, stk. 2-modernisering.

Forsikring & Pension

mener

at det bør tilføjes loven, at huslejenævnets overholdelse af tidsfristen er en for-

udsætning for opretholdelse af kravet om besigtigelse efter tidsfristens udløb.

Forsikring & Pension

finder desuden, at det bør være muligt for en udlejer af

en ejendom omfattet af karensperioden, jf. Forslag til Lov om ændring af lov

om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om andelsboligforeninger

og andre boligfællesskaber (Karensperiode ved erhvervelse mv. af udlejnings-

Side 14/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

ejendomme og lovfæstning af krav til opløsning af andelsboligforeninger), at

bede huslejenævnet foretage en besigtigelse med henblik på at konstatere, om

standen muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

FSR - danske revisorer

(FSR) anfører, at tiltagene ikke må bureaukratisere

beslutningsprocessen om modernisering, herunder miljøtiltag, da der fortsat er

ældre udlejningsejendomme med stort (også grønt) udviklingspotentiale, her-

under de andelsboligforeninger, der i ældre ejendomme driver udlejningsvirk-

somhed i større omfang.

FSR

finder det derfor væsentligt, at huslejenævnene

tilføres de fornødne ressourcer til at opfylde lovforslagets forslag til tidsfrist for

besigtigelser mv.

HUSEN Advokater

(HUSEN) anfører, at det kan blive en stor belastning for

huslejenævnene nogle steder, hvis der skal foretages mange besigtigelser. Det

bør kunne klares ved fotos, eventuelt taget af en repræsentant for nævnet. Som

lovforslaget hænger sammen med BRL § 42, stk. 1, må det forventes, at der går

op til 8 uger fra anmodningen, til der foreligger en afgørelse. Først derefter kan

udlejer træffe beslutning om modernisering skal iværksættes og dernæst rekvi-

rere håndværkere. Der kan være tale om betydelige tomgangsperioder. Tom-

gangslejen og gebyr for nævnsbesigtigelsen indgår i moderniseringsregnskabet,

men hvis moderniseringen opgives, er både tomgangsleje og gebyr for nævns-

besigtigelsen rent tab, medmindre det anerkendes som en driftsomkostning,

der kan indgå i den omkostningsbestemte leje.

HUSEN

mener desuden, at det i

lovteksten bør angives, at gebyret kan indgå ved beregning af forbedringsforhø-

jelsen. Slutteligt anføres det af

HUSEN,

at det bør fremgå af den foreslåede

BRL § 5, stk. 3 og ikke af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at lejligheder, som er

tidligere gennemgribende forbedret, ikke er omfattet af kravet om besigtigelse.

Danske Lejere

anfører, at der bør være en byggefaglighed repræsenteret ved

besigtigelsen, og at det kan overvejes, om ikke besigtigelsen kan foretages af en

byggekyndig, der så kan forelægge resultatet for nævnet.

Danske Advokater

opfordrer med henblik på en hensigtsmæssig udmøntning

af denne nye og ganske omfattende opgave for de danske huslejenævn til, at

lovforslaget nærmere forholder sig til de ressourcemæssige og sagsbehand-

lingsmæssige behov, der i sagens natur vil opstå, herunder eksempelvis således

at besigtigelsen bør gennemføres inden for 4 uger fra modtagelsen af anmod-

ningen.

Danske Advokater

skal samtidig opfordre til, at reglen suppleres med

en bestemmelse om, at huslejenævnets afgørelse skal foreligge inden for 8 uger

fra modtagelsen af anmodningen, henset til de store konsekvenser som mang-

lende eller sen behandling har for udlejer, hvis der ikke sker behandling eller

denne sker sent. Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvem der skal kontrol-

lere, at en privat udlejer er berettiget til at gennemføre § 5, stk. 2,-forhøjelser,

eller om udlejer er omfattet af karensperioden i § 5, stk. 4.

Danske Advokater

skal opfordre til at det overvejes, om huslejenævnet bør forpligtes til samtidig

med besigtigelsen at kontrollere, at den anmodende udlejer er berettiget til at

Side 15/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

gennemføre § 5, stk. 2,-renoveringer, således at også dette element indgår i

huslejenævnenes afgørelse.

Danske Udlejere

anfører, at det ikke bør kunne medføre, at en gyldig gennem-

ført forbedring efter BRL § 5, stk. 2, kan tilsidesættes, såfremt en besigtigelse

ikke er gennemført inden, men at det alene er en mulighed, som udlejere kan

tilvælge, såfremt disse ønsker at sikre sig.

Danske Udlejere

ønsker yderligere

uddybet, hvad huslejenævnet skal vurdere ved besigtigelsen, herunder om det

forlanges, at udlejer skal fremkomme med et konkret projekt med tilbud på

priser og materialebeskrivelser m.v.

Danske Udlejere

mener i øvrigt at det er

usikkert, hvorvidt besigtigelsen kan ske, mens en lejer bebor lejligheden, eller

det er et krav, at lejligheden er fraflyttet.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Ministeriet anerkender behovet for, at der er klarhed over, hvor hurtigt der skal

træffes en afgørelse. Ministeriet vurderer, at huslejenævnene er i stand til hur-

tigt efter en besigtigelse at træffe afgørelse og derfor fastsættes en frist på 2

uger. Dette vil blive indsat i lovforslaget.

Huslejenævnene er pligtige til at overholde gældende lovgivning, og forventes

at overholde denne forpligtelse. Det er derfor ikke ministeriets vurdering, at

der er behov for at fastsætte konsekvenser for tilfælde, hvor huslejenævnene

ikke overholder deres forpligtelser.

Hvorvidt et lejemål har en stand, som muliggør en gennemgribende moderni-

sering, er en konkret vurdering. Det er derfor ministeriets opfattelse, at det ikke

er muligt at fastsætte objektive kriterier for, hvornår et lejemål kan gennemgri-

bende moderniseres.

Huslejenævnene besigtiger, som en del af deres kompetence, lejemål og vurde-

rer lejeværdien heraf, ligesom de er kompetente til at vurdere forøgelsen i det

lejedes værdi som følge af forbedringer. Det er derfor ministeriets vurdering, at

huslejenævnene besidder fornødne kompetencer til at vurdere, hvorvidt et le-

jemål kan gennemgribende moderniseres. På den baggrund er det ikke ministe-

riets opfattelse, at det er nødvendigt med et krav om, at huslejenævnene skal

have professionel byggeteknisk bistand. Det står dog huslejenævnene frit for at

gøre dette, skulle de finde behovet herfor.

Ministeriet skal bemærke, at forslaget ikke indeholder tiltag, som tilgodeser

udlejerne, ligesom forslaget efter ministeriets opfattelse ikke indeholder andet

end det, som er omfattet af aftalen om initiativer mod kortsigtede investeringer

i private udlejningsboliger af 30. januar 2020.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at give tredjemand partsstatus i sa-

ger, hvor disse ikke opfylder de sædvanlige kriterier for at blive part i sagen.

Side 16/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Lejerforeninger vil derfor efter den foreslåede ordning ikke have partsstatus i

sager om besigtigelse.

Det er hensigten, at lejemål, som allerede er gennemgribende moderniseret,

men er lejet ud efter BRL § 5, stk. 1, ikke skal være omfattet af pligten til at fo-

retage besigtigelse. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, som angår tids-

punktet for moderniseringers gennemførelse, og ikke hvorvidt lejemålet er ud-

lejet efter BRL § 5, stk. 2. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærknin-

ger.

Det er ikke hensigten at pålægge udlejere en forpligtelse til at få forhåndsgod-

kendt arbejderne. Dette vil øge byrden væsentligt for udlejeren. Derfor vil der

ikke med den foreslåede ordning kræves, at udlejerne fremlægger de planlagte

arbejder til nævnene i forbindelse med besigtigelsen.

Besigtigelsen kan fx foretages, mens den bebos af en lejer. Det er udlejerens

pligt at sørge for, at nævnet får adgang til lejemålet i forbindelse med besigti-

gelsen. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det er hensigten med besigtigelsen, at huslejenævnet får kendskab til lejemå-

lets stand før moderniseringen for at modvirke moderniseringer, der ikke reelt

medfører en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi. Dette formål kan opfyldes

ved fotodokumentation. Det er derfor hensigten, at huslejenævnene skal kunne

optage fotodokumentation. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærk-

ninger.

Besigtigelsen skal angå standen før moderniseringen. Er moderniseringen på-

begyndt, fx ved nedrivning, vil besigtigelsen ikke kunne foretages. Dette vil

blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det vil efter den foreslåede ordning være muligt for en udlejer af et lejemål,

som er omfattet af en karensperioden, at få foretaget en besigtigelse med hen-

blik på at få afgjort, om standen muliggør en gennemgribende modernisering.

Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Ministeriet bemærker, at besigtigelsen er gebyrbelagt, således at huslejenæv-

nene tilføres de fornødne ressourcer til at opfylde den foreslåede forpligtelse til

at besigtige lejemål.

Det gebyr, som betales for besigtigelsen, kan indgå til opfyldelse af beløbskra-

vene efter BRL § 5, stk. 2. Det er efter ministeriets opfattelse tilstrækkeligt, at

det fremgår af bemærkningerne, og det findes ikke nødvendigt, at dette frem-

går af ordlyden. Det er ikke hensigten, at der skal kunne opkræves en særskilt

forbedringsforhøjelse over for en lejer for udgiften til besigtigelsen, såfremt den

gennemgribende modernisering ikke gennemføres.

Side 17/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Ministeriet er enig i, at gebyret for anke af en besigtigelse til ankenævnet, opgø-

res efter BRL § 44, stk. 4, herunder anke af huslejenævnets afgørelse efter be-

sigtigelser.

Udlejeren, som påtænker at gennemføre en gennemgribende modernisering, er

nærmest til at undersøge, hvorvidt denne opfylder betingelserne for at gennem-

føre en gennemgribende modernisering efter BRL § 5, stk. 2. Skulle dette indgå

i denne proces, vil besigtigelsen ikke nødvendigvis kunne gennemføres i samme

hastighed eller til samme omkostninger. Ministeriet vurderer det derfor uhen-

sigtsmæssigt, at tilføje dette moment i processen.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte præciseringer.

6. Forhøjelse af gebyret for huslejenævnssager, hvor lejer får

fuldt medhold.

EjendomDanmark

finder forøgelsen urimelig og voldsom og anbefaler, at be-

tingelserne for at påligne gebyret ændres således, at gebyret ikke pålignes for

rene bagateller eller på grundlag af huslejenævnenes tilfældige skøn.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

anfører, at bestemmelsen om

tillægsgebyr har hidtil været anvendt på meget forskellig vis af landets husleje-

nævn, og der er endnu ikke i retspraksis skabt klarhed over, hvorledes bestem-

melsen skal forstås. Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen er enig i,

at det ikke kan kræves, at lejere nedlægger egentlige påstande for nævnene.

Nævnene må derfor ”se på tvistens omdrejningspunkt og se, hvor meget med-

hold lejer og udlejer har fået ved afgørelsen”,

jf. lovforslagets bemærkninger.

Denne formulering ses dog ikke at løse den herskende tvivl mht., om udlejerne

kan pålægges tillægsgebyr i alle lejefastsættelsessager, hvor lejen nedsættes, og

lejerne ikke præcist har angivet, hvad de mener, at lejen bør nedsættes til. End-

videre gælder der en vis usikkerhed, hvor nævnene ex officio tager stilling til

delspørgsmål, som lejerne ikke har været opmærksomme på ved indbringelse

af sagerne, men som fører til, at lejerne får fuldt medhold. Da tillægsgebyret

fremover får en anseelig størrelse, der ofte vil overstige de omtvistede beløb, og

da gebyrerne har pønal karakter, bør der gives en klarere hjemmel for, hvornår

gebyrer kan pålægges.

Danske Lejere

foreslår, at der efter lovens vedtagelse gennemføres en oplys-

ningskampagne, hvor der bl.a. lægges vægt på regler som denne. Dette begrun-

des med, at der vil være udlejere, som vil blive overrasket over udgiftens stør-

relse første gang den rammer dem, og at disse vil kunne hjælpes til at undgå

gebyret ved at kende bestemmelsen og prisen.

Danske Udlejere

anfører, at hvis der er behov for en stigning i gebyret, så bør

dette gradueres i forhold til, hvor mange lejemål udlejeren disponerer over, evt.

efter samme grænse, som er gældende for udarbejdelse af ind- og fraflytnings-

Side 18/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

rapporter.

Danske Udlejere

mener også, at der bør indføres en bestemmelse

om, at lejere, der indbringer sager for huslejenævnet og ikke får medhold, bli-

ver pålagt et gebyr til fordel for huslejenævnets økonomi.

Byggesocietetet

anfører, at stigningen i gebyret til 6.000 kr., som pålægges

udlejer, når lejer får fuldt medhold virker grebet i luften og ikke som et reelt

bidrag til at løse konflikter bedst muligt og mest rimeligt.

Advokatrådet

bemærker, at der er tale om en væsentlig forhøjelse af det gebyr,

som udlejer skal betale ”når lejeren får fuldt medhold i Nævnet”. Advokatrådet

finder derfor anledning til at opfordre boligministeren til at præcisere begrebet

”fuldt medhold”, idet dette bliver administreret forskelligt i landets Husleje-

nævn. En lejer kan indbringe en sag om gældende husleje blot med krav om

nedsættelse men ikke med et præcist krav om en nedsættelse. Nedsætter Hus-

lejenævnet derfor lejen endog bagatelagtigt, får lejeren fuldt medhold, og udle-

jer skal betale beløbet til Huslejenævnet. Det er på den baggrund Advokatrå-

dets vurdering, at disse forhold bør præciseres i bestemmelsen.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Det er ministeriets opfattelse, at der ikke kan opstilles objektive kriterier for,

hvornår lejeren får fuld medhold. Det vil være en konkret vurdering på bag-

grund af sagens karakter, og det af parterne anførte. Det er ikke ministeriets

vurdering, at lejere kan fortabe muligheden for at få fuld medhold alene fordi

der ikke gives en tilstrækkelig klar påstand. Dette vil blive præciseret i be-

mærkningerne.

Det er desuden ministeriets opfattelse, at gebyret stadig efter den foreslåede

stigning har en størrelse, hvor det ikke er nødvendigt med en graduering i for-

hold til, hvor mange lejemål udlejeren disponerer over.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at indføre gebyrer over for lejere, som

ikke får medhold i sager indbragt af disse for huslejenævnet.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte præciseringer.

7. Udveksling af oplysninger mellem huslejenævn og Grund-

ejernes Investeringsfond

EjendomDanmark

finder bestemmelsen uhensigtsmæssig, da tvisterne ofte vil

angå udgifter, der endnu ikke er indberettet til Grundejernes Investeringsfond,

ligesom Grundejernes Investeringsfond skal rette ind efter huslejenævnenes

afgørelser. I stedet anbefaler

EjendomDanmark,

at der indføres en pligt for

huslejenævnene til altid at sende afgørelser om disse spørgsmål til Grundejer-

nes Investeringsfond.

Side 19/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

BOSAM

er positive for en samkøring af oplysningerne mellem huslejenævn og

Grundejernes Investeringsfond, men anfører, at der kan være et lille smuthul,

hvis en udlejer først udlejer den gennemgribende moderniserede lejlighed efter

BRL § 5, stk. 1 og først når den næste lejer flytter ind udlejer efter BRL § 5, stk.

2, idet vedligeholdelsesudgifterne vil kunne indgå i udgifter til udvendig vedli-

gehold, når der udlejes efter BRL § 5, stk. 1, i modsætning til udlejning efter

BRL § 5, stk. 2.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

anfører, at nævnene kun vil

have gavn af de oplysninger, der indhentes hos Grundejernes Investeringsfond

(GI), hvor der foreligger faktureringsmateriale og lignende, som nævnet ikke

modtager under sagens behandling, og hvor der er foretaget stikprøvekontrol-

ler af de regnskaber, som udlejerne har indsendt.

Huslejenævns- og Beboer-

klagenævnsforeningen

forventer derfor, at langt størsteparten af henvendel-

serne fra nævnene efter bestemmelsen vil være forgæves og alene give anled-

ning til unødigt bureaukrati og længere sagsbehandling hos såvel nævnene som

hos GI. Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen anfører, at det samme

gør sig gældende omvendt. På den baggrund foreslår Huslejenævns- og Bebo-

erklagenævnsforeningen, at der indføres et relevanskriterium, således at næv-

nene kun fremsender en kopi af afgørelserne, som vurderes at have en værdi

for GI eller alternativt, med henblik på at opnå en mere ensartet praksis, at det

overlades til GI at efterspørger kopier af afgørelser og andet relevant materiale,

når GI finder, at det kan have betydning.

Huslejenævns- og Beboerklage-

nævnsforeningen

påpeger endvidere, at udveksling af information mellem

nævn og GI ikke nødvendigvis vil føre til ensartet fastsættelse af fordelingen

mellem udgifter til vedligeholdelse og forbedring. Nævnene og GI må forventes

også fremover selvstændigt at træffe de afgørelser, der findes mest rigtige.

Hus-

lejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

bemærker slutteligt, at det kan

være vanskeligt at vurdere præcist, hvornår der er gået tre år fra arbejdernes

udførelse. En eksakt afslutningsdato fremgår oftest ikke af dokumentationsma-

terialet og kan heller ikke bestemmes ud fra en besigtigelse af ejendommen.

Grundejernes Investeringsfond

(GI) bakker op om formålet, men tilføjer, at

hvis regnskabet for en given ejendom ikke har været udtaget til kontrol, vil de

oplysninger, som

er i besiddelse af være begrænset til de af ejer indberettede

vedligeholdelsesudgifter for hele ejendommen, hvilket ikke vil have værdi for

huslejenævnet ved dets behandling af en konkret verserende sag, hvori

spørgsmålet om fordeling mellem forbedring og vedligeholdelse indgår. Derud-

over er langt de fleste indberetninger af vedligeholdelsesudgifter til

(knap

75%) fordelt på fag (f.eks. udgifter til elektriker, tømrer, VVS), hvorfor de ikke

vil være brugbare for huslejenævnet i dets sagsbehandling. Huslejenævnet vil

således fortrinsvis have gavn af at indhente oplysninger hos

i de begrænsede

antal af tilfælde, hvor regnskabet for den pågældende ejendom har været udta-

get til kontrol, og hvor den i huslejenævnet verserende tvist måtte omfatte ar-

bejder, som fremgår specifikt af

GI’s

afgørelse. Måden, hvorpå huslejenævnene

indhenter oplysninger fra

GI,

vil have betydning for ressourceforbruget og

Side 20/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

sagsbehandlingstiden hos huslejenævnene og

GI.

Manuel ekspedition af kon-

krete forespørgsler fra huslejenævnene i alle sager, hvori spørgsmålet om for-

deling mellem forbedring og vedligeholdelse indgår, vil være tids- og ressour-

cekrævende.

Med henblik på at effektivisere fremgangsmåden for udveksling af oplysninger

og samtidig begrænse ressourceforbruget for både huslejenævnene og

GI,

fore-

slår

GI,

at der etableres en portal (evt. i

GI-regi),

der giver det enkelte husleje-

nævn adgang til de af udlejer indberettede vedligeholdelsesregnskaber samt

GI´s

afgørelser i kontrolsager. Har det pågældende huslejenævn som led i

sagsbehandlingen brug for yderligere relevant materiale, vil huslejenævnet

kunne indhente dette ved en konkret henvendelse til

GI.

For at sikre efterlevelse forslår

GI,

at der gives ministeren hjemmel til admini-

strativt at fastsætte nærmere regler for huslejenævnenes adgang til oplysninger

fra

ved brug af elektronisk dataportal.

I forhold til udlevering af afgørelser fra huslejenævnene til

GI,

anfører

GI,

Opfyldelse af bestemmelsens formål uden unødigt brug af ressourcer vil efter

GI´s

opfattelse kunne opnås ved i boligreguleringslovens § 61 a, som 2. punk-

tum, at indsætte en bestemmelse om, at

i sager, som involverer fordeling

mellem vedligeholdelse og forbedring, skal indhente oplysninger om afgørelser

og forhåndsgodkendelser fra huslejenævnene. Herved sikres, at

i alle tilfæl-

de, hvor det er relevant for

GI´s

sagsbehandling - og kun i disse sager - får in-

formation om den pågældende type afgørelser og forhåndsgodkendelser. Skulle

på baggrund af det modtagne materiale finde yderligere oplysninger nød-

vendige, vil disse efterfølgende kunne indhentes. Det vil være yderligere res-

sourcebesparende, hvis der på sigt etableres en elektronisk portal, hvor

kan

indhente oplysning om, hvorvidt huslejenævnet har truffet afgørelse i en given

sag, som er under behandling i

GI,

og hvori spørgsmålet om fordeling mellem

vedligeholdelse og forbedring indgår. Er dette tilfældet, vil

som foreslået

ovenfor skulle indhente den pågældende afgørelse samt andet relevant materia-

le fra huslejenævnet. Herved undgås, at

forgæves retter henvendelse til hus-

lejenævnene i sager, som ikke har været under behandling i huslejenævnene

med forsinkelse af sagsbehandlingen i

til følge.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Det er hensigten med ordningen, at den instans, som først træffer afgørelse

vedrørende en ejendom, kan bistå den anden instans, når denne skal træffe

afgørelse vedrørende samme ejendom.

Da den foreslåede ordning ikke alene angår arbejder efter BRL § 5, stk. 2, men

alle arbejder, hvor der sker en fordeling mellem forbedring og vedligeholdelse,

er det ikke ministeriets opfattelse, at ordningen kan omgås ved at et gennem-

gribende moderniseret lejemål udlejes efter BRL § 5, stk. 1, først.

Side 21/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Det er hensigten, at ordningen skal sikre en mere ensartet behandling af sager-

ne og sikre, at der ikke kan opnås en gevinst ved at indberette forskellige oplys-

ninger til de to instanser. På baggrund af høringssvarene vil ministeriet i stedet

foreslå en ordning, hvorefter Grundejernes Investeringsfond pålægges at ind-

hente oplysninger fra huslejenævnene, når de behandler sager, som omhandler

fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring.

Samtidig foreslås det, at Grundejernes Investeringsfond skal orientere det rele-

vante huslejenævn, når der foretages kontrol i en ejendom, således at husleje-

nævnene orienteres om, at der for så vidt angår disse ejendomme, skal indhen-

tes oplysninger fra Grundejernes Investeringsfond, hvis nævnet får en sag, som

involverer fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring.

Slutteligt foreslås det, at huslejenævnene forpligtes til at indhente oplysninger

fra Grundejernes Investeringsfond, når de behandler en sag, som involverer

fordelingen mellem vedligeholdelse og forbedring, og de for den omhandlede

ejendom, har modtaget orientering om, at der er foretaget kontrol for den om-

handlede ejendom inden for de seneste [3] år.

Det er hensigten, at den nævnte ordning skal effektiviseres ved etablering af en

portal i Grundejernes Investeringsfonds regi. Det foreslås, at ministeren be-

myndiges til at fastsætte nærmere regler herom. Dette vil blive tilføjet til lov-

forslaget.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes, med ovennævnte ændringer og præci-

seringer.

8. Ikrafttræden

Danmarks Lejerforeninger

ønsker, at lovændringen skal omfatte alle lejeafta-

ler, som indgås efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår lejligheden er moder-

niseret.

P+, Pensionskassen for Akademikere,

bemærker, at det fremgår af bemærk-

ninger til lovforslagets, at ændringen af princippet om lejefastsættelse gælder

for de aftaler, som indgås efter lovens ikrafttræden, og anfører, at der er risiko

for, at dette får konsekvenser med tilbagevirkende kraft ved genudlejning af

moderniserede lejligheder. Det bør også fremadrettet være muligt at udleje § 5,

stk. 2 lejemål, som er moderniseret før lovens ikrafttrædelse, til den nuværende

leje under hensyntagen til at lejefastsættelsen er korrekt under de nugældende

regler.

Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen

anfører, at det forekommer

uklart, om lejemål, der allerede er gennemgribende moderniserede i et sådant

omfang, at de opfylder beløbsgrænsen i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, men

som på ikrafttrædelsestidspunktet er udlejet efter boligreguleringslovens § 5,

Side 22/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

stk. 1, (”slumrende 5, stk. 2-lejemål”) tillige er omfattet af undtagelsen i ikraft-

trædelsesbestemmelsens stk. 3.

Danske Udlejere

anfører, at det bør sikres, at ændringen kun finder anvendelse

på lejemål, som er indgået efter lovforslagets ikrafttræden.

Danske Advokater

opfordrer til, at det præciseres, at reglen om Huslejenæv-

nets besigtigelse i § 5, stk. 3, alene gælder for nyetablerede § 5, stk. 2-lejemål,

således at alle tidligere § 5, stk. 2-lejemål, også efter 1. juli 2020 kan genudlejes

som § 5, stk. 2 lejemål

–

uanset om de på et tidspunkt måtte have været udlejet

som § 5, stk. 1 lejemål.

Advokatrådet bemærker, at det i ikrafttrædelsesbestemmelsens stk. 3 bør præ-

ciseres, at reglen om Huslejenævnets besigtigelse alene gælder for nyetablerede

§ 5, stk. 2 lejemål således, at alle tidligere § 5, stk. 2 lejemål også efter 1. juli

2020 nu kan genudlejes som § 5, stk. 2 lejemål.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Fjernelse af væsentlighedskravet indføres, så det får virkning ved genudlejning.

Begrundelsen herfor er, at lovændringen med virkning for eksisterende lejefor-

hold hermed efter ministeriets opfattelse ville få tilbagevirkende kraft og der-

med rejse spørgsmål om ekspropriation. Med den foreslåede ordning er der

ikke tale om at lovgive med tilbagevirkende kraft.

Det er hensigten, at lejemål, som allerede er gennemgribende moderniseret,

men er lejet ud efter BRL § 5, stk. 1, ikke skal være omfattet af pligten til at fo-

retage besigtigelse. Der henvises til lovforslagets § 5, stk. 3, som angår tids-

punktet for moderniseringers gennemførelse, og ikke hvorvidt lejemålet er ud-

lejet efter BRL § 5, stk. 2. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærknin-

ger.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes med ovennævnte præcisering.

9. Øvrigt

Danmarks Lejerforeninger

(DL) mener, at der er et behov for at lejerne får

forbedret mulighed for at få indsigt i gældende lejeniveauer og sammenlig-

ningslejemål nu, og foreslår derfor, at huslejenævnene i alle afgørelser om leje-

værdi skal angive konkrete sammenligningslejemål, og ikke blot henvise til

nævnets almindelige kendskab til lejeniveauet. Derudover foreslår

at husle-

jenævnet ikke skal anonymisere sagsadressen ved udlevering af sagsakter til

tredjepart som led i aktindsigt.

mener i øvrigt, at modernisering ved bytte er en væsentlig hindring for le-

jers mulighed for at bytte, og foreslår, at lejelovens § 73, stk. 3 og 4, ophæves og

Side 23/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

ændres til en bestemmelse om, at udlejer ved bytte ikke må ændre lejevilkårene

væsentligt.

ønsker i øvrigt en omtale af forhøjelsen af beløbet til beboerrepræsentan-

terne i lovforslaget, trods det skal revideres i bekendtgørelsen om beboerrepræ-

sentation.

LLO

foreslår, at det gøres til et lovkrav at det i kontrakten oplyses, at der er tale

om et lejemål der udlejes efter § 5, stk. 2, og at manglende oplysning herom

medfører, at lejeforholdet er omfattet af § 5, stk. 1.

Slutteligt ønsker

et mere præcist og entydigt ordvalg i lovforslaget, idet

anfører,

at ordet ’lejemål’ betyder lejeaftale eller lejeforhold og ikke normalt

kan betyde lejlighed eller lokale, som det anvendes som i lovforslaget.

Danske Advokater

anbefaler, at opdatere alle tal til 2020-niveau, da det med-

fører unødig administration, når forskellige bestemmelser anvender forskellige

år som baggrund for pristalsregulering.

Transport- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke følgende:

Det er ministeriets vurdering at et krav om, at samtlige huslejenævn altid skal

henvise til konkrete sammenligningslejemål, ikke er en del af officialprincippet,

og vil være en væsentlig byrde for huslejenævnene, som vil kunne forlænge

sagsbehandlingstiden og medføre forøgede omkostninger hos huslejenævnene.

Det indgår ikke i den boligpolitiske aftale at ændre reglerne for bytte af lejlig-

heder. Det er således fortsat muligt at foretage gennemgribende moderniserin-

ger i forbindelse med bytte af lejligheder.

Det indgår ligeledes heller ikke i den boligpolitiske aftale at indføre krav om, at

det oplyses i lejeaftalen, at lejen fastsættes i henhold til boligreguleringslovens

§ 5, stk. 2, ligesom det af ministeriet vurderes uhensigtsmæssigt at tilføje for-

melle gyldighedskrav, som kan få uforholdsmæssigt store konsekvenser for

udlejere, når det ikke er konstateret, at den gældende retstilstand ikke fungerer

hensigtsmæssigt.

Da det ikke kræver en lovændring, men alene en ændring af bekendtgørelsen

om beboerrepræsentation for at forhøje det beløb, som kan opkræves fra lejer-

ne af beboerrepræsentationen, er det er ministeriets vurdering, at det ikke er

nødvendigt med en omtale af forhøjelsen i lovforslaget.

Det indstilles, at lovforslaget fastholdes.

Side 24/2626

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Side 25/2626

Bilag 1. Høringsliste

Advokatrådet

Advokatsamfundet

Andelsboligernes Fællesrepræsentation

–

Danmarks Almene Boliger

BOSAM

Byggesocietetet

Bygherreforeningen i Danmark

Danmarks Lejerforeninger

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

L 176 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra boligministeren

Danske Lejere

Danske Udlejere

Den Danske Dommerforening

Dommerfuldmægtigforeningen

EjendomDanmark

Finans Danmark

Forsikring&Pension

Side 26/2626

FSR

–

Danske Revisorer

rundejernes Investeringsfond

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen

Københavns Kommune

Landbrug & Fødevarer

Lejernes Landsorganisation

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Østre Landsret

P+

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

SAPU

Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.