Skatteudvalget 2019-20
L 175
Offentligt
2181424_0001.png
26. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilke tiltag der tages for at sikre, at der sker mindst mulig svindel med ordningen, til skatteministeren
2181424_0002.png
Spørgsmål
Hvilke tiltag tages der for at sikre, at der sker mindst mulig svindel med ordningen? Der
tænkes både på digitale stopklodser, men også andre kontrolforanstaltninger.
Svar
Med lovforslaget foreslås det at etablere en låneordning, hvor virksomheder kan låne et
beløb svarende til tidligere angivet moms og lønsumsafgift.
For at mindske risikoen for tab og svig med låneordningen foreslås det, at en række virk-
somheder udelukkes fra ordningen på baggrund af objektive kriterier. Særligt med henblik
på at mindske risikoen for svig med låneordningen, foreslås det, at virksomheder, der har
stillet eller er blevet pålagt at stille sikkerhed, udelukkes fra låneordningen, ligesom virk-
somheder, der inden for de sidste 3 år har fået fastsat et skatte- eller afgiftstilsvar forelø-
bigt, som ikke er erstattet af en angivelse. Herudover foreslås, at virksomheder, hvor en
person i ejerkredsen eller ledelsen mv. inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller
afgiftssvig, udelukkes fra ordningen. Disse virksomheder foreslås udelukket, idet de tidli-
gere ikke har levet op til de krav og forpligtelser, der er i skatte- og afgiftslovgivningen.
Derudover foreslås, at virksomheder, der i perioden fra den 9. april 2020 (hvor regeringen
præsenterede muligheden for en låneordning på baggrund af tidligere angivelser) til den
15. juni 2020 (anmodningsfristen for lån) har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen, ude-
lukkes fra ordningen. Disse virksomheder foreslås udelukket for at mindske risikoen for
svig, hvor legitime virksomheder med en moms- eller lønsumsafgiftsangivelse for den re-
levante periode, overdrages til en person med svighensigter, som herefter anmoder om et
lån uden at have til hensigt at tilbagebetale lånet, og uden at der er reelle værdier tilbage i
virksomheden.
Der vil således være en førkontrol i form af screening af låneanmodningen på baggrund
af bl.a. ovennævnte kriterier ved modtagelsen af anmodningen. Endelig vil der være en
efterkontrol baseret på risiko og væsentlighed.
Side 2 af 2