Skatteudvalget 2019-20
L 175
Offentligt
2184650_0001.png
4. maj 2020
J.nr. 2020 - 3026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 30. april 2020.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-20 fra KPMG Acor Tax om opfølgende spørgsmål til svar på spm. 20 om skattekontoen og acontoskat, til skatteministeren
2184650_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. april 2020 fra KPMG Acor Tax, jf. L
175 - bilag 15.
Svar
1.
KPMG Acor Tax henviser til svaret på L 175
spørgsmål 20 og bemærker, at det af
ministerens svar fremgår, at selskaberne i 2018 har indbetalt 11,4 mia. kr. som første fri-
villige acontoskatterate (senest den 20. marts 2018), svarende til ca. 1/3 af de samlede fri-
villige acontoskatter på 34,3 mia. kr. for 2018. Da selskaberne i alle årene 2015-2018
havde mulighed for at udskyde den frivillige acontoskat indtil den 20. november i året (2.
frivillige rate) og stadig undgå restskat og rentetillæg til staten, kan det ifølge KPMG Acor
Tax konstateres, at 1/3 af acontoskatterne i 2018 reelt har været indbetalt som en 8 mdrs.
frivillig kapitalanbringelse hos staten og angiveligt med det formål at spare negative ren-
ter. For alle årene 2015-2018 handler det om 38,1 mia. kr.
KPMG Acor Tax spørger, om ministeren mener, at det er et mindre problem, at selska-
berne senest den 20. marts 2018 har forudbetalt 11,4 mia. kr. i acontoskat, som selska-
berne i stedet kunne have indbetalt senest den 20. november 2018, i forhold til hvis skat-
tekontoen anvendes til at forudbetale andre forventede skatter og afgifter frem til den 1.
april næste år, og hvis beløbet ligger på samme niveau.
Kommentar
Som det fremgår af mit svar på L 175
spørgsmål 20, kan betalingen af frivillig aconto-
skat ikke sammenlignes med muligheden for at indbetale store beløb til skattekontoen, da
der er tale om to vidt forskellige formål.
Ordningen med betaling af frivillig acontoskat skal som nævnt i svaret tilgodese ønsket
hos selskaber m.v. om at undgå restskat. Selskaber m.v. kan selv vælge, hvor meget de øn-
sker at indbetale i frivillig acontoskat, og hvornår det skal ske, når blot det sker inden for
de gældende frister.
Afskaffelsen af loftet på skattekontoen
hvilket af systemmæssige grunde er gjort ved at
hæve loftet til 100 mia. kr. i perioden fra og med den 7. maj 2020 til og med den 1. april
2021
skal derimod tilgodese likviditetsstærke virksomheders ønske om at undgå nega-
tive bankrenter af beløb svarende til de betalinger, for hvilke betalingsfristerne er blevet
udskudt i forbindelse med coronakrisen.
Men det er, som jeg har nævnt i mit svar på L 175
spørgsmål 22, ikke formålet med af-
skaffelsen af loftet på skattekontoen, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en
bankkonto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde-
holdte A-skatter og moms m.v., for hvilke betalingsfristerne er udskudt.
Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital-
forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks.
Side 2 af 3
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/4-20 fra KPMG Acor Tax om opfølgende spørgsmål til svar på spm. 20 om skattekontoen og acontoskat, til skatteministeren
2184650_0003.png
korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til
boligejerne.
Selv om statens lånebehov måtte blive yderligere reduceret, hvis virksomheder på skatte-
kontoen indskyder beløb, der overstiger størrelsen på virksomhedernes udskudte betalin-
ger af skatter og afgifter, kan det have uønskede afledte effekter. Hvis øgede indskud på
skattekontoen medfører væsentligt lavere efterspørgsel på korte rentebærende papirer,
kan det øge renterne på korte statsobligationer og på korte rentetilpasningslån til bolig-
ejerne. Sidstnævnte vil hverken være en fordel for staten, boligejerne eller den samlede
økonomi.
Hvis det viser sig, at virksomhederne generelt indbetaler beløb, der væsentligt overstiger
det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger af skatter og afgifter, vil regeringen
være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan anvendelse af skattekontoen.
2.
KPMG Acor Tax beder ministeren oplyse, hvad selskaberne har indbetalt som første
frivillige acontoskatterate i 2019 og 2020.
Kommentar
I tabel 1 er vist indbetalt acontoskat i 2019 og 2020. Det bemærkes, at der for 2020 endnu
kun er betalt 1. rate. Som det ses af tabellen, er der indbetalt i alt 13 mia. kr. i 1. ordinære
og frivillige rate i 2020, mens der i 2019 tilsvarende var indbetalt 22,9 mia. kr. Det kan be-
mærkes, at særligt den frivillige rate har været lavere i år end sidste år.
Tabel 1. Indbetalt acontoskat i 2019 og 2020
Mia. kr.
1. ordinære rate
Nedsættelse
1. frivillige rate
1. ordinære og frivillige rate i alt
2. ordinære rate
Nedsættelse
2. frivillige rate
3. frivillige rate
I alt
Kilde: Skatteministeriet
2019
13,9
-1,9
10,9
22,9
13,9
-2,8
30,6
6,1
70,7
2020
14,4
-4,0
2,6
13,0
-
-
-
-
-
Side 3 af 3