Skatteudvalget 2019-20
L 175
Offentligt
2182277_0001.png
28. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 19 af 27. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Marie Bjerre (V).
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm., om det vil være en fordel for staten, hvis virksomheder, som har et højt likviditetsberedskab, skyder yderligere ind på skattekontoen, ud over virksomhedens indeholdte A-skatter og moms m.v., til skatteministeren
2182277_0002.png
Spørgsmål
Vil det være en fordel for staten, hvis virksomheder, som har et højt likviditetsberedskab,
skyder yderligere ind på skattekontoen udover virksomhedens indeholdte A-skatter og
moms mv. og indenfor den midlertidige tidsperiode, således at indskuddene kan være
med til at dække statens likviditetsbehov?
Svar
Som det fremgår af mine svar på L 175
spørgsmål 1, 2 og 16, har den foreslåede afskaf-
felse af loftet på skattekontoen til formål at sikre, at virksomhederne ikke risikerer at
skulle betale mere i negativ bankrente fra og med den 7. maj 2020 som følge af udskydel-
sen af betalingsfristerne, ligesom det lånebehov, som staten har som følge af forlængelsen
af betalingsfristerne, vil blive reduceret.
Det er derimod ikke formålet, at skattekontoen skal fungere som alternativ til en bank-
konto, hvor virksomhederne indskyder ekstra kapital på skattekontoen ud over inde-
holdte A-skatter og moms m.v., for hvilke betalingsfristerne er udskudt.
Det er heller ikke formålet, at der placeres midler på skattekontoen til kortsigtet kapital-
forvaltning, f.eks. som alternativ til at købe helt korte rentebærende papirer som f.eks.
korte statsobligationer eller de obligationer, der ligger til grund for rentetilpasningslån til
boligejerne.
Selv om statens lånebehov måtte blive yderligere reduceret, hvis virksomheder på skatte-
kontoen indskyder beløb, der overstiger størrelsen på virksomhedernes udskudte betalin-
ger af skatter og afgifter, er det således ikke formålet, at afskaffelsen af loftet på skatte-
kontoen skal give anledning til sådanne yderligere indbetalinger på skattekontoen.
Hvis det viser sig, at virksomhederne generelt indbetaler beløb, der væsentligt overstiger
det beløb, der skal anvendes til de udskudte betalinger af skatter og afgifter, vil regeringen
være klar til at lovgive for at dæmme op for en sådan anvendelse af skattekontoen.
Side 2 af 2