Skatteudvalget 2019-20
L 175
Offentligt
2181864_0001.png
27. april 2020
J.nr. 2020 - 3026
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 175 - Forslag til Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og løn-
sumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 26. april 2020.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-20 fra FSR - danske revisorer om adgang til rentefrie lån og fremrykning af udbetaling af skattekreditter, til skatteministeren
2181864_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. april 2020 fra FSR
danske revisorer,
jf. L 175 - bilag 6.
Svar
Med lovforslaget foreslås det at etablere en låneordning, hvor virksomheder kan låne et
beløb svarende til tidligere angivet moms og lønsumsafgift og fremrykke udbetalingen af
skattekreditter.
FSR
danske revisorer (FSR) har overordnet to bemærkninger til den foreslåede låneord-
ning og en bemærkning til den foreslåede fremrykning af udbetalingstidspunktet for skat-
tekredit.
1.
FSR er bekymrede for, om kravet om en revisorerklæring for virksomheder, som har
foretaget ændringer i ejerkredsen, vil imødegå risikoen for snyd med ordningen. FSR be-
mærker, at revisorens kontrol kun vil have effekt, hvis ejerskiftet er registreret behørigt på
tidspunktet for anmodningen om lånet. FSR er i den forbindelse skeptiske over for, om
personer, som vil forsøge at snyde, fx vil registrere et ejerskifte forud for ansøgningen.
Derudover bemærker FSR, at lovforslaget i sin nuværende form lægger op til at pålægge
revisorerne en opgave, som en uafhængig godkendt revisor ikke kan løse inden for ram-
merne af standarderne og den gældende lovgivning. FSR ser derfor et behov for, at skat-
teministeren ændrer de forhold, som revisor skal erklære sig om. FSR anfører en række
forhold, som en revisor ville kunne erklære sig om.
Kommentar
Kravet om revisorerklæring ved ejerskifter foreslås for at mindske risikoen for svig med
låneordningen. En revisorerklæring vil dog ikke kunne sikre ordningen mod svig.
Hensigten med bestemmelsen er ikke, at revisor skal erklære om fremtidige forhold. På
den baggrund fremsættes et ændringsforslag, som præciserer ordlyden af bestemmelsen.
Som det fremgår af lovforslaget, vil de nærmere konkrete forhold, som revisor vil skulle
erklære om, blive fastlagt i en bekendtgørelse. Skatteministeriet er i gang med at afklare,
hvilke relevante forhold der vil skulle erklæres om. Forventningen er, at der bl.a. vil skulle
erklæres, om der sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i perioden, om der foreligger en
overdragelsesaftale for ejerskiftet, og om der er aktiver tilbage i virksomheden.
2.
FSR foreslår endvidere, at lovforslaget tilrettes, så lønsumsafgiftspligtige virksomheder
har valgfrihed mellem, om anmodningen om lån sker på baggrund af indkomståret 2019
eller første kvartal 2020.
Kommentar
Efter lovforslaget foreligger denne valgfrihed allerede. En virksomhed, der afregner løn-
sumsafgift kvartalsvis af virksomhedens lønsum, kan således vælge at anmode om et lån
Side 2 af 4
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-20 fra FSR - danske revisorer om adgang til rentefrie lån og fremrykning af udbetaling af skattekreditter, til skatteministeren
2181864_0003.png
på baggrund af angivelsen for første kvartal 2020 og/eller for en andel af indkomståret
2019, hvis virksomheden har angivet et overskud for dette indkomstår.
3.
I forhold til den fremrykkede udbetaling af skattekreditter er FSR af den opfattelse, at
kravet i den foreslåede lovbestemmelse om, at anmodningen om fremrykket udbetaling
skal påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor, vil medføre relativt høje omkostninger
og en betydelig forsinkelse. De forhold, som revisor skal erklære sig om, forudsætter såle-
des efter FSR´s opfattelse, at virksomheden har færdiggjort skatteregnskabet og dermed
også årsregnskabet, og at revisor skal forholde sig til hele skatteregnskabet og ikke kun de
afholdte udgifter.
FSR henviser desuden til, at lovforslagets formuleringer betyder, at der skal afgives en er-
klæring med høj grad af sikkerhed, hvilket er en stor omkostning for virksomheden, som
følge af det omfattende arbejde revisor skal udføre, når der skal udarbejdes en erklæring
med høj grad af sikkerhed. Det står i kontrast til, at der sædvanligvis ikke er krav om er-
klæring om virksomheders skatteforhold.
FSR foreslår i stedet at anvende formuleringen
”anmodning skal udarbejdes med bistand
fra en uafhængig godkendt revisor” eller ”anmodning skal ledsages af en erklæring fra en
uafhængig godkendt revisor”.
FSR er herudover af den opfattelse, at det under alle omstændigheder er vigtigt, at der ud-
arbejdes klare retningslinjer for, hvilke udgifter ligningsloven § 8 X omfatter, da lignings-
loven § 8 X indeholder en lang række afgrænsningsproblemer, som vil kunne give anled-
ning til kontrolsager og efterreguleringer af den udbetalte skattekredit.
I forhold til fristen for ansøgning anmoder FSR om, at det revurderes, om fristen kan
rykkes til den 1. juni 2020.
Kommentar
I forhold til FSR´s kommentarer vedrørende karakteren af revisors bistand bemærkes, at
der altid vil være en balance mellem de udgifter og byrder, virksomhederne pålægges, over
for hensynet til omgåelse af reglerne.
Det er fundet væsentligt, at anmodningen om fremrykket udbetaling af skattekreditter
ledsages af en udtalelse fra en revisor, der bl.a. har til hensigt at give sikkerhed for, at virk-
somheden konkret har afholdt de udgifter, der søges om fremrykket udbetaling på bag-
grund af.
Fremrykket udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019 indebærer således, at sags-
behandlingstiden for Skatteforvaltningen mellem ansøgning og udbetaling forkortes væ-
sentligt, og at Skatteforvaltningen ikke kan nå at gennemføre kontrol i sædvanligt omfang.
Dette øger risikoen for omgåelse. Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 14, me-
ner jeg derfor, at det er nødvendigt at stille krav om revisorbistand.
Side 3 af 4
L 175 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om kommentar til henvendelsen af 26/4-20 fra FSR - danske revisorer om adgang til rentefrie lån og fremrykning af udbetaling af skattekreditter, til skatteministeren
2181864_0004.png
Efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 8 skal der være tale om, at anmodningen på-
tegnes af en uafhængig revisor. Jeg forstår dog FSR´s henvendelse således, at kravet om
en påtegning medfører, at revisors bistand vil være ret omfattende og derfor give en risiko
for, at anmodningerne ikke kan nå at blive indsendt rettidigt. Det har ikke været hensig-
ten. Jeg er derfor indstillet på at ændre lovforslaget ved et ændringsforslag, som præcise-
rer ordlyden af bestemmelsen og dermed revisors rolle.
I forhold til afgrænsningen af de udgifter, der kan kvalificere til fremrykket udbetaling,
bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved afgrænsningen af de udgifter, der kan udbetales
skattekredit på baggrund af.
Endelig mener jeg, at det vil være problematisk at rykke ansøgningsfristen til 1. juni 2020,
da den fremrykkede udbetaling af skattekreditter skal ske i løbet af juni måned. Hvis fri-
sten rykkes til 1. juni, har Skatteforvaltningen ikke den fornødne tid til at foretage den
fornødne kontrol inden udbetaling.
Side 4 af 4