Skatteudvalget 2019-20
L 175 Bilag 11
Offentligt
2182165_0001.png
Til lovforslag nr.
L 175
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. april 2020
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og
fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐
ges ved 3. behandling.
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be‐
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand‐
ling.
2. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
3. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af <>:
Til § 5
1)
I
stk. 1, nr. 8,
ændres »der foreligger« til: »anmodnin‐
gen om lån ledsages af«, og », at ejerskiftet er sket med hen‐
blik på at drive virksomheden videre« ændres til: »ejerskif‐
tet«.
[Ændret ordlyd vedrørende kravet om revisorerklæring ved
ejerskifter]
2)
I
stk. 2
ændres »§§ 1-5« til: »denne lov«.
[Lovteknisk ændring]
3)
I
stk. 3
ændres »nr. 9« til: »stk. 1, nr. 9,«, og »nr. 8«
ændres til: »stk. 1, nr. 8«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 8
4)
Stk. 3
affattes således:
»Stk. 3.
Anmodning om fremrykket udbetaling efter stk. 1
skal ledsages af en erklæring fra en uafhængig godkendt re‐
visor. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indhol‐
det af erklæringen.«
[Ændring således at der stilles krav om revisorerklæring ved
anmodning om fremrykket udbetaling af skattekreditter og
bemyndigelse til udstedelse af bekendtgørelse om det nær‐
mere indhold af erklæringen]
DokumentId
Journalnummer
L 175 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning
2182165_0002.png
2
Til § 10
5)
I
stk. 1
ændres »den 5. maj 2020« til: »ved bekendtgø‐
relsen i Lovtidende«.
[Ændret ikrafttræden]
Ny paragraf
6)
Efter § 11 indsættes:
Ȥ 01
I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28.
marts 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 688 af 8. juni 2017
og § 2 i lov nr. 92 af 31. januar 2020, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 87
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Fristen på 3 måneder i stk. 2, 2. og 4. pkt., udlø‐
ber for indkomståret 2019 den 1. december 2020.««
[Præcisering af dødsboskattereglerne som følge af lovforsla‐
gets § 12]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at virksom‐
heder, der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med
den 15. juni 2020 har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkred‐
sen, udelukkes af låneordningen, medmindre der foreligger
en erklæring fra en uafhængig, godkendt revisor om, at ejer‐
skiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre.
Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at ordlyden i be‐
stemmelsen ændres, således at anmodningen om lån skal
ledsages af en revisorerklæring om ejerskiftet.
Baggrunden for ændringsforslaget er henvendelse af 26.
april 2020 til Skatteudvalget fra FSR – danske revisorer,
hvor der gøres opmærksom på, at ordlyden kan forstås som,
at revisor skal afgive erklæring om fremtidige handlinger.
Hensigten med bestemmelsen er, at der bliver stillet krav om
revisorerklæring ved ejerskifter på 50 pct. eller mere.
I lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det at bemyndige skat‐
teministeren til at fastsætte det nærmere indhold af erklærin‐
gen. Forventningen er, at der bl.a. vil skulle erklæres, om
der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i perioden, om
der foreligger en overdragelsesaftale for ejerskiftet, og om
der er aktiver tilbage i virksomheden.
Til nr. 2 og 3
De foreslåede ændringer er af lovteknisk karakter og æn‐
drer således ikke på det materielle indhold af bestemmelser‐
ne.
Til nr. 4
I lovforslagets § 8, stk. 3, foreslås det, at anmodning om
fremrykket udbetaling efter stk. 1 skal påtegnes af en uaf‐
hængig godkendt revisor.
Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at ordlyden i be‐
stemmelsen ændres, således at der i stedet i forbindelse med
anmodningen vil skulle indsendes en erklæring fra en uaf‐
hængig godkendt revisor.
Baggrunden for ændringsforslaget er henvendelsen af 26.
april 2020 til Skatteudvalget fra FSR – danske revisorer, jf.
bilag 6, hvor der gøres opmærksom på, at lovforslagets krav
om en påtegning medfører, at revisor skal afgive en erklæ‐
ring på et fuldstændigt regnskab med generelt formål. FSR –
danske revisorer redegør for, at dette forudsætter, at der
foreligger et færdiggjort skatteregnskab, og i praksis derfor
også et årsregnskab, hvor revisor forholder sig til hele skat‐
teregnskabet og ikke kun til de forhold, som vedrører lig‐
ningslovens § 8 X om skattekreditter. Dette indebærer efter
FSR – danske revisorers opfattelse, at revisor skal afgive en
erklæring med høj grad af sikkerhed.
Dette vil efter FSR – danske revisorers vurdering medfø‐
re store omkostninger for virksomhederne og kan give an‐
ledning til forsinkelser ved udarbejdelse af anmodningerne.
På den baggrund foreslås det at nyaffatte bestemmelsen i
lovens § 8, stk. 3, således at der i forbindelse med anmod‐
ningen om fremrykket udbetaling af skattekreditter i stedet
vil skulle indsendes en erklæring fra en uafhængig godkendt
revisor.
Derudover forslås det at indsætte en bemyndigelse til
skatteministeren til at fastsætte de nærmere regler om ind‐
holdet af erklæringen.
Det er hensigten at udnytte denne bemyndigelse til i en
kommende bekendtgørelse eksempelvis at stille krav om, at
revisor i forbindelse med udstedelse af erklæringen forhol‐
der sig til, om virksomheden ud fra de foreliggende bilag må
anses for at have afholdt udgifter i indkomståret, der beretti‐
ger til udbetaling af skattekreditter efter bestemmelsen i lig‐
ningslovens § 8 X. Endvidere skal revisor forholde sig til,
om det ud fra de foreliggende bilag må anses for sandsyn‐
ligt, at virksomheden vil have underskud i indkomståret
2019.
Til nr. 5
I lovforslagets § 10, stk. 1, foreslås det, at loven træder i
kraft den 5. maj 2020.
Med ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at lo‐
ven skal få virkning hurtigst muligt. I henhold til grundlo‐
vens § 42, stk. 1, kan lovforslaget tidligst stadfæstes den 5.
maj 2020, hvis lovforslaget vedtages af Folketinget den 30.
april 2020.
For at loven skal kunne få virkning fra den 5. maj 2020,
men efter stadfæstelsen denne dag, og da stadfæstelsen af
lovforslaget vil skulle ske samme dag som lovens ikrafttræ‐
den, jf. ovenfor, foreslås det, at loven træder i kraft ved be‐
kendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 6
Efter dødsboskattelovens § 87, stk. 1, gælder, at har afdø‐
de betalt for lidt i skat vedrørende indkomstår forud for
dødsåret, hæftes der for den skyldige skat.
Efter bestemmelsens stk. 2 skal skattekravet fremsættes
over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3
L 175 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning
2182165_0003.png
3
måneder efter, at Skatteforvaltningen har modtaget en opgø‐
relse over boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en
formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22.
Efter stk. 2, 2. pkt., gælder, at indsendes opgørelsen eller
formueoversigten inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for at afgive oplys‐
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret
før dødsåret. Ligeledes gælder i stk. 2, 4. pkt., at træffer
skifteretten afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om
skifte af dødsboer inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for at afgive oplys‐
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2
for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først
fremsættes senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for indkomståret
før dødsåret.
Overholder Skatteforvaltningen ikke fristen for fremsæt‐
telse af skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af skat‐
ten, jf. § 87, stk. 2, 5. pkt.
Forslaget går ud på at præcisere, at fristen på 3 måneder i
§ 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., for indkomståret 2019 er den 1.
december 2020.
Baggrunden for ændringen er, at de frister, som skattemi‐
nisteren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter forsla‐
get i § 12, alene er frister, hvor en ændring vil være til gunst
for borgerne eller virksomhederne. I modsætning hertil inde‐
holder dødsboskattelovens § 87, stk. 2, 2. og 4. pkt., frister
for Skatteforvaltningen til at gøre et skattekrav gældende
mod dødsboet, dvs. frister, som grundlæggende er til ugunst
for de skattepligtige.
Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.5.1, er oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§
10-12 for indkomståret 2019 blevet forlænget for stort set
samtlige grupper af skattepligtige til den 1. september 2020.
Det betyder, at henvisningen i dødsboskattelovens § 87, stk.
2, til oplysningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10 og 11
for indkomståret 2019 også må forstås sådan, at de nævnte
oplysningsfrister er den 1. september 2020 for indkomståret
2019. For at der ikke kan opstå tvivl om, at de 3 måneder i §
87, stk. 2, 2. og 4. pkt., herefter skal regnes fra den 1. sep‐
tember 2020, går forslaget som nævnt ud på at præcisere, at
fristen i de to punktummer er den 1. december 2020 for ind‐
komståret 2019.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2020 og var til 1.
behandling den 23. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <1> møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke inden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <10> bilag på lov‐
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <6> skrift‐
lige henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <19> spørgs‐
mål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som ministe‐
ren har besvaret].
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)
fmd.
Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Rasmus Nordqvist (UFG) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Marie Bjerre (V) Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
48
Liberal Alliance (LA)
3
L 175 - 2019-20 - Bilag 11: 2. udkast til betænkning
2182165_0004.png
4
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
42
16
16
14
13
13
4
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
1
1
5