Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 175:

Forslag til lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 21.04.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for ordet. På en trist og sørgelig baggrund har vi alle igennem de seneste mange uger lært om corona og covid-19. Danmark er i lighed med alle andre lande ramt af en verdensomspændende sundhedskrise, og det berører på alle måder mennesker og samfund. Ultimativt værst er det for dem, der har mistet livet til sygdommen, for dem, der har mistet et familiemedlem eller en ven, og for dem, der er blevet alvorligt syge. Sundhedskrisen er også slem for de mennesker, der har mistet deres arbejde, og for de ejere af en virksomhed eller butik, som oplever, at det økonomiske grundlag smuldrer mellem hænderne.

Vi kan ikke andet end at blive stærkt berørt af krisen, tragedierne og dens omfang. Ingen kan således være i tvivl om omfanget af den situation, som Danmark står i både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Vi har fra starten sagt, at vi vil gøre, hvad der skal til, for at Danmark kommer bedst ud af den her krise, og at vi skal gøre alt for at undgå, at virksomheder må lukke og mennesker miste deres arbejde. Det har hele Folketinget også sagt og samarbejdet omkring. Derfor skal der også herfra lyde en stor tak og anerkendelse til hele Folketinget for at stå sammen, når det virkelig gælder.

Det hastelovforslag, som vi behandler her i dag, er fremkommet på baggrund af den aftale, som regeringen og et samlet Folketing indgik den 18. april 2020, om at give yderligere likviditetshjælp til en række virksomheder, som i øjeblikket er hårdt ramt af coronakrisen.

I lovforslaget foreslås det, at små og mellemstore virksomheder kan få udbetalt et beløb svarende til den moms, der er indbetalt den 2. marts 2020, som et rentefrit lån. For virksomheder omfattet af metode 4 i lønsumsafgiftsloven foreslås det, at der kan udbetales et beløb svarende til den lønsumsafgift, der er opgjort for første kvartal 2020, og et beløb svarende til en fjerdedel af lønsumsafgiften for overskuddet for indkomståret 2019 – igen som et rentefrit lån. Det foreslås, at der skal kunne anmodes om lån fra og med den 4. maj og til og med den 15. juni i 2020.

Herudover foreslås det, at betalingsfristerne for lønsumsafgift, der betales efter metode 4, forlænges for det andet og tredje kvartal 2020 med henholdsvis 6 og 4 uger. Desuden foreslås det at afskaffe loftet på skattekontoen midlertidigt. Dette foreslås af systemmæssige grunde gennemført, ved at beløbsgrænsen forhøjes så markant, at det reelt svarer til en ophævelse af beløbsgrænsen. Endelig foreslås det, at skatteministeren kan forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som knytter sig til fristerne i skattekontrollovens § 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for grupper af skattepligtige at opfylde fristerne.

Jeg ved, at det her lovforslag får stor betydning for mange mennesker og virksomheder i Danmark. Der er allerede en del, der har givet positive tilkendegivelser på mail og over telefon. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Ja, tak for det. Vi bakker naturligvis op om det her lovforslag – vi har været med til at forhandle det igennem. Men jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets skatteordfører, om Socialdemokratiet er tilfreds med de udsigter, som regeringen har stillet for dansk økonomi i fremtiden. Altså, får vi svar nok fra regeringen, i forhold til hvor lang tid den her nedlukning skal vare og hvor lang tid den skal have indflydelse på virksomhedernes økonomi? For det, vi gør med det her lovforslag, er, at vi hjælper virksomhedernes økonomi i en situation, hvor samfundet er blevet nedlukket i høj grad af regeringen. Men synes Socialdemokratiets ordfører, at der gives svar nok på, hvor lang tid det her skal vare, og hvad der skal til, for at vi igen åbner samfundet op, så økonomien kan komme i gang igen?

Værsgo.

Det er jo et særdeles væsentligt spørgsmål, som ordføreren stiller her: Hvor lang tid skal det her vare? Men jeg må bare indrømme, at det svar er jeg overhovedet ikke i stand til at give. Jeg tror, at vi alle sammen er dybt berørt over situationen, sundhedskrisen, dybt berørt over dens konsekvenser for vores samfund, for mennesker, for virksomheder, for job – og ikke mindst de konsekvenser, der er for de mennesker, der bliver syge. Men hvor lang tid det her vil vare, er jeg ikke i stand til at svare på, men jeg mener, at de prioriteringer, som regeringen og Folketinget sammen har gjort sig, er de rigtige; at det først og fremmest gælder om sundhedsmæssigt at sikre en kapacitet på vores sygehuse. Det her handler om mennesker, at vi skal undgå, at mennesker bliver syge, at mennesker dør. Og det her handler om at holde hånden under vores virksomheder, at holde hånden under økonomien, at undgå, at mennesker mister deres arbejde – og det er så det, vi gør med det her lovforslag, som vi hastebehandler her i dag. Så jeg kan desværre ikke give et andet svar til ordføreren, om end jeg gerne ville.

Spørgeren.

Det er bare interessant, fordi ingen andre i det danske samfund ved, om den her nedlukning skal vare, indtil der måske bliver fundet en effektiv vaccine. Og der kunne jeg tænke mig at høre, om det er blevet formidlet til Socialdemokratiets folketingsmedlemmer, at nedlukningen skal vare, indtil der er fundet en effektiv vaccine, eller om det er noget med, at man vil åbne samfundet op tidligere, end når der er fundet en effektiv vaccine. For det kan jo vare et år eller halvandet år, inden der kommer en vaccine. Har Socialdemokratiets folketingsmedlemmer og skatteordfører fået at vide, at det er så lang tid, det skal vare med den her nedlukning af samfundet?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi alle sammen, alle mennesker på hele jordkloden, går og venter på, at vi skal få en effektiv vaccine, en effektiv behandling af covid-19. Indtil da må vi, der er ansvarlige – eksempelvis politikere i det danske Folketing – jo træffe de nødvendige foranstaltninger, eksempelvis med det lovforslag, som vi hastebehandler i dag, hvor vi forsøger økonomisk at holde hånden under vores virksomheder og holde hånden under mennesker, så de ikke mister deres arbejde. Og så vil vi jo gradvist kunne åbne samfundet, i takt med at også sundhedsmyndighederne giver os nogle anbefalinger, men det er jo på det niveau, det foregår. Vi træffer nogle politiske slutninger, også på baggrund af nogle anbefalinger, som vi får fra nogle sundhedsmyndigheder, som er de fremmeste folk på det her felt, og hvor prioriteringen så igen for mig og for regeringen må være, at det først og fremmest handler om at sikre sundheden, at vi har kapaciteten i vores sundhedsvæsen, og at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at sikre økonomien i vores samfund, for vores virksomheder, så vi undgår ledighed, og at mennesker mister deres job. Så derfor er jeg rigtig glad for det her lovforslag i dag, og derfor støtter vi det naturligvis.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at hvis man havde bevaret § 27 i epidemiloven, ville virksomhederne være bedre stillet, end de er i dag.

Ordføreren.

Stor respekt for, at man gerne vil brede debatten ud, også ud over det lovforslag, vi behandler her i dag. § 27 i epidemiloven kan bestemt debatteres, men jeg mener ikke, at det her er det rette sted at gøre det. Jeg synes, vi skal koncentrere vores kræfter i dag om det her lovforslag, vi hastebehandler.

Spørgeren.

Jamen det er da yderst relevant, for § 27 handler om, om virksomhederne kan få dækket deres tab, hvis de bliver påbudt at lukke. Så det er da yderst relevant at sige, at grunden til, at vi har den her hjælpepakke, og grunden til, at vi står og debatterer det her lovforslag, er, at man ændrede § 27 i epidemiloven. Så jeg forstår overhovedet ikke, at ordføreren kan sige, at det ikke er relevant. Vi står her kun, fordi man ændrede den paragraf, og så spørger jeg bare til, om man efter ordførerens opfattelse ville være bedre stillet, hvis § 27 var blevet bevaret, i forhold til nu. Det er et ganske simpelt spørgsmål, og det har da yderst meget relevans.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et retorisk spørgsmål. Det, det handler om her for mig som ordfører, er at bakke op omkring et lovforslag, som vi hastebehandler, og som vil holde hånden under likviditeten hos vores virksomheder, som vil betyde, at vores virksomheder får bedre muligheder for at komme helskindet igennem den her krise, sådan at vi undgår lukninger, og sådan at vi undgår tab af arbejdspladser.

Tak til hr. Troels Ravn. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hjertelig velkommen til fru Marie Bjerre fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Danmark står i en alvorlig situation – en meget alvorlig situation. Mens vi behandler det her lovforslag, er både dansk og international økonomi så småt ved at gå i stå; et scenarie, der bare for få måneder siden virkede fuldstændig utænkeligt for os. Og meget tyder desværre på, at vi risikerer en økonomisk krise, der kan trække så dybe spor, at finanskrisen til sammenligning kan synes som små krusninger på overfladen.

Coronakrisens økonomiske efterspil kan faktisk gå hen og blive grimt – rigtig grimt. Derfor støtter Venstre selvfølgelig som udgangspunkt alle initiativer, der kan bidrage til, at så mange virksomheder som muligt kan komme helskindet igennem krise. Det her lovforslag om skattepolitiske initiativer, som vi hastebehandler i dag, udspringer af den politiske aftale, der blev indgået i weekenden, og som et enigt Folketing står bag. Det er vigtigt for mig at påpege, at flere af tiltagene faktisk er nogle, som Venstre sammen med andre partier igennem længere tid har presset på for at få gennemført, f.eks. at små og mellemstore virksomheder nu kan få den moms og lønsum, de har indbetalt, retur som rentefrit lån; det er tiltag, som vil give mange virksomheder den likviditet, som de har så hårdt brug for netop nu. Og hvad angår de virksomheder, som heldigvis har den fornødne likviditet, ja, der suspenderer vi loftet på skattekontoen. Det betyder, at de her virksomheder, som har lidt flere penge på kistebunden, undgår at betale negative renter i banken, og så giver tiltaget desuden god mening, fordi staten, som de fleste vil vide, p.t. har et temmelig stort lånebehov. Så for nu at sige det på godt dansk, er det en win-win-situation.

Med det sagt vil jeg gerne nævne, at Venstre på trods af vores umiddelbare begejstring for lovforslaget også har et par spørgsmål til det. F.eks. undrer vi os lidt over de varige økonomiske konsekvenser, ligesom vi undrer os over, hvorfor det er nødvendigt at stille krav om såkaldt revisorpåtegning i forhold til skattekreditten; altså, der er jo ikke tale om andet end en tidsmæssig fremrykning af udbetalingen. Desuden er det heller ikke helt klart, om det er i strid med reglerne, hvis virksomheder indbetaler et større beløb på skattekontoen end den likviditetsfordel, som de har opnået takket være fristudskydelserne. De spørgsmål ser vi i Venstre frem til at få afklaret i den korte udvalgsbehandling af forslaget.

Men for nu at vende tilbage til det centrale vil jeg sige, at Venstre naturligvis støtter forslaget. Oven i hatten er Venstre glade for, at regeringen endelig har lyttet til nogle af vores forslag, der jo ene og alene tager sigte på at hjælpe dansk økonomi igennem krisen; noget, vi alle burde kunne bakke helhjertet og hurtigt op om.

Selv om de her tiltag er gode, bliver jeg også nødt til at sige, at det langtfra er nok. I øvrigt er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre gerne havde set, at regeringen havde gjort endnu mere for at støtte dansk erhvervsliv. Kort sagt er Venstre bestemt ikke af den opfattelse, at regeringen gør nok. Der er f.eks. brug for at gøre endnu mere for iværksætterne for slet ikke at nævne de mange selvstændige, som hver og en er hårdt ramt af nedlukningen. Hvis vi ikke gør mere, end vi allerede har gjort, så risikerer vi simpelt hen, at der bliver gjort uret og skade på Danmark af den simple årsag, at erhvervslivet er livsnerven i dansk økonomi og dermed i velfærdssamfundet. Hvis erhvervslivet dør, kan vi vinke farvel til velfærdssamfundet, som jo ikke kan eksistere uden erhvervslivet. Så lad os nu komme op i omdrejninger – det er Danmark, det gælder. Tak for ordet.

Selv tak til fru Marie Bjerre. Der er ingen korte bemærkninger, så vi iler videre til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi behandler jo her en hastelovgivning på baggrund af covid-19-krisen. Baggrunden for præcis det her lovforslag er aftalen, som blev indgået bredt i lørdags, omkring en hjælpepakke for erhvervslivet. Det er en aftale, som er med til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser – med det her lovforslag ved at sikre likviditet til virksomhederne og hjælpe iværksættere. Det synes vi da er rigtig positivt, og derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for, at vi er en del af den aftale.

Lovforslaget indeholder jo flere forskellige elementer. Det første, jeg vil nævne, er den her hjælp til små og mellemstore virksomheder, hvor de kan søge om at få udbetalt et rentefrit lån på baggrund af deres moms- og lønsumsafgiftsindbetalinger. Samlet vil det bidrage med op mod 35 mia. kr. i øget likviditet for virksomhederne, og det er jo rigtig positivt, for jeg tror, at det her på den korte bane er helt oplagt, at det er likviditet, der mangler. Så kommer vi jo til en situation senere, hvor vi skal se, om vi kan få gang i økonomien igen. Det må vi så tage senere. Men at vi hjælper med at give likviditet til virksomheder, synes jeg helt sikkert er ganske positivt.

Jeg har dog et par forbehold, som jeg vil prøve at nævne, og som jeg vil prøve at spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Vi støtter naturligvis lovforslaget, fordi vi er en del af aftalen, men jeg synes, at vi som partier, der er med i aftalen, må prøve at drøfte, om den her tilbagebetalingsperiode er realistisk. For lånene på de op imod samlet 35 mia. kr. skal betales tilbage inden for 11 måneder. Jeg må sige, jeg synes, at det ikke virker så realistisk, at vi på så kort tid kan have en dansk økonomi, der er kommet så meget på fode, at man kan tilbagebetale så store lån. Jeg tror og håber på, at man kommer frem til en situation, hvor man kan have overskud på driften i virksomhederne, men at man samtidig kan få så meget luft under vingerne, at man kan tilbagebetale de her store summer, tror jeg bliver rigtig svært. Jeg synes, vi bør genoverveje, om vi tror, at 11 måneder er realistisk for en tilbagebetaling, altså om man ikke kunne afdrage over længere tid eller bare få en udskudt frist. Kan det ikke lade sig gøre, må vi jo selvfølgelig stå ved det, vi har aftalt, men jeg håber, at vi kan prøve at tage en drøftelse blandt partierne for at finde ud af, om det kan være en vej eller en måde at gøre det på.

Så har jeg nogle spørgsmål i udvalgsbehandlingen omkring kontrollen af det her. Som skatteordfører bliver man altså lidt bange sådan erfaringsvis, for når der er penge, der bliver betalt ud af statskassen, er der rimelig mange eksempler på, at der så bliver et åbent vindue for, at man kan snyde og svindle. Det har vi set på mange områder. Det mest kendte er jo det med udbytteskatteskandalen, hvor vi blev snydt for rigtig mange milliarder kroner. Det håber jeg ikke sker her, men jeg har en del spørgsmål omkring, hvordan man kan afgrænse det og sikre, at der ikke kommer til at ske en uhyggelig masse svindel. Man kan f.eks. have fået en skønsmæssig ansættelse af moms. Når man betaler den skønsmæssige ansættelse, kan man så stadig væk godt få udbetalt det lån, som man lige har indbetalt? Det kan jeg ikke ligefrem se af lovforslaget. Det håber jeg ikke at man kan komme til. Vi må sikre os mod nogle, der tidligere har svindlet. Skal de så stadig væk kunne få det her lån? Nej, det skal de jo nok ikke. Så der er masser af ting, man kan gøre, både for ikke at udbetale lånene, altså med sådan nogle digitale stopklodser inden, men også ved det, man så laver af kontrol efterfølgende for at sikre, at man så ikke har ramt de forkerte. Så det har jeg en del spørgsmål til, for at vi i hvert fald får rammet det ind i udvalgsbehandlingen.

Så er der nogle andre gode elementer i lovforslaget. Det er jo bl.a. det her med skattekreditten, som også er nævnt af de andre ordførere, altså noget, der typisk er noget, der hjælper iværksættere. Det synes jeg da er super positivt. For ud over at vi skal holde hånden under de virksomheder, der er der, så skal vi jo helt åbenlys også holde hånden under dem, der er fremtidens arbejdspladser. Her er det jo egentlig bare fremrykning af noget udbetaling af nogle penge, så det er egentlig et ret lille tiltag, men det kan jo være en kæmpe håndsrækning til de små virksomheder, som kan have svært ved at overleve her i starten af deres leveår.

Så er der udskydelsen af betaling for lønsumsafgift, som jeg også synes giver rigtig god mening. Det er ikke noget, der sådan er stort i kroner og øre, men de typiske små virksomheder, som det her er – en fysioterapeut, eller hvad det kan være – kan have rigtig stor gavn af det. Et sidste tiltag, som også er nævnt i forslaget, er at afskaffe loftet over skattekontoen. Det kan måske virke sådan lidt spøjst for mange danskere derude, når de ved, at man er i en krisesituation. Men der er altså nogle virksomheder derude, som faktisk har åbent og har en rigtig positiv likviditet og har mange penge på kistebunden, hvor de jo så kommer til at betale negativ rente, fordi vi udskyder mange af de her frister for, hvornår man skal betale moms og A-skat og andre ting. De får så en negativ rente i banken. Det modvirkes ved, at man så hæver det til 100 mia. kr., hvilket jo de facto er en ophævelse af loftet, altså at folk så kan indskyde pengene på det, der hedder skattekontoen, og derved undgå at få en negativ rente i banken. Det synes jeg også er ganske fornuftigt, selv om det måske kan lyde sådan lidt underligt, tror jeg, i manges ører i en krisetid, nemlig at der er mange, der har problemer med at have for mange penge. Men der er altså nogle virksomheder, som kan have den udfordring. Så det er fint, at vi også afhjælper det.

Men Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag, men har jo som sagt et par spørgsmål i udvalgsbehandlingen bare for at få rammet alle de ting ind.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tak, formand. Jeg har ikke så meget yderligere at tilføje til mine kollegers udmærkede indlæg; det har været en grundig gennemgang. Jeg har dog gerne lige det ekstra, jeg synes er interessant i den her sammenhæng at tilføje, til det her forslag, som vi i Radikale Venstre i øvrigt naturligvis støtter varmt, og det er, at alle de her tiltag og alle de her ideer, vi har til, hvordan vi på skatteområdet kan holde hånden under Danmarks erhvervsliv i den her tid, jo kun kan lade sig gøre, hvis vi samtidig hele tiden virkelighedstjekker det med Skattestyrelsen og med de gode medarbejdere, vi har siddende derinde: Kan det administrativt virkelig lade sig gøre at låne så mange penge ud? Og: Hvordan og hvorledes skal det sådan helt teknisk foregå med it-systemer, med timer, med mandskabskraft osv.?

Der synes jeg, at det er værd at bide mærke i, hvad der rent faktisk har kunnet lade sig gøre i den her periode, og hvad der nu også yderligere bliver tilføjet til bunken. Det betyder faktisk, at vi er i gang med at genoprette forvaltningsområdet i skatteforvaltningen. Det synes jeg godt lige vi i sådan et øjebliks refleksion kan træde et skridt tilbage og kigge lidt på. Det er jo faktisk det, som er hele grundlaget for, at alle de her ting overhovedet kan lade sig gøre.

Det var egentlig det.

Tusind tak. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er en ulykkelig situation, vi står i lige nu, med coronavirus, men jeg glæder mig over, at vi som Folketing kan finde sammen om at afbøde nogle af de problemer, som vi står over for.

Lovforslaget her vil give virksomhederne ekstra likviditet ved at udbetale allerede indbetalt moms og lønsumsafgift som rentefrie lån. Vi afskaffer også loftet på skattekontoen i en midlertidig periode, vi udskyder betalingsfristerne for lønsumsafgift, og udbetalingen af skattekreditter for 2019 fremrykkes fra november til juni 2020.

Jeg er glad for, at lovforslaget her hjælper de små og mellemstore virksomheder. De har brug for en håndsrækning i den her tid, og det er vigtigt, at lånene er rentefrie. Det giver tryghed.

Vi har en lang dag i salen foran os, så jeg har ikke mere at tilføje. Tak for ordet.

Tusind tak. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Enhedslisten er jo med i aftalen sammen med Folketingets andre partier, og vi er glade for den aftale, der er lavet, og derfor bakker vi selvfølgelig op om dette lovforslag, hvor vi især hjælper små og mellemstore virksomheder ved at give dem mere likviditet gennem en række midlertidige lempelser og lånemuligheder. Vi synes samlet set, at balancen i lovforslaget er fin mellem på den ene side at sikre noget nu og her, som faktisk virker, og på den anden side at passe på pengene i vores statskasse.

Den eneste kommentar, som Enhedslisten vil bringe op, er – det er ikke kun møntet på dette lovforslag, men mere det generelle tiltag, der er lavet i forbindelse med coronakrisen på skatteområdet – at vi skal overveje, om der vil være behov for yderligere ressourcer til kontrol. Det går meget stærkt i øjeblikket, men vi ved også, at der er svindlere derude, som med stor kreativitet uden tvivl vil forsøge at udnytte hjælpeordningerne til at snyde statskassen. Det er noget, som Enhedslisten har meget stor opmærksomhed på, og vi er glade for, at man med lovforslaget har lavet en række afgrænsninger, så virksomheder, der må formodes at være i en form for risikogruppe, i forbindelse med at de har uorden i deres virksomhed – det kan være virksomheder, der er under konkursbegæring, rekonstruktion, tvangsopløsning eller likvidation – bliver fritaget for at kunne få de her favorable muligheder. Vi har også noteret os, at hvis der er sket ejerskifte på det allerseneste i nogen virksomheder, kan de også blive undtaget fra, at denne lov gælder for dem.

Så Enhedslisten vil have fokus på at følge op på, om den løbende kontrol af den her nye lov er tilfredsstillende, så det ikke kommer til at blive en ny skatteskandale. Men Enhedslisten kan støtte lovforslaget, som det ligger.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Jeg ser ikke nogen repræsentanter for Det Konservative Folkeparti, og jeg går ikke ud fra, at andre har fuldmagt til at tale på deres vegne. Så vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak, og jeg skal gøre det kort: Nye Borgerlige kan støtte forslaget. Vi vil også godt komme med en opfordring til regeringen om at bevare og måske udbygge og kontrollere det godt, så man også får de skattekroner, som kommer ud her, tilbage igen, og der ikke er svindlere og fuskere, som tømmer kassen, men at det rent faktisk hjælper de rigtig, rigtig mange gode selvstændige erhvervsdrivende derude, som vi gerne vil hjælpe med det her forslag.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er adgang til, at Konservatives ordfører får en mulighed nu. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil bare sige, at hr. Rasmus Jarlov er blevet forhindret i at være her i dag, men at Det Konservative Folkeparti støtter det her lovforslag.

Tusind tak, det var kort og klart. Jeg vil gerne byde velkommen til hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Vi står her med et lovforslag, som alle Folketingets partier har aftalt at gennemføre, fordi det er et positivt forslag, som hjælper danske virksomheder med penge her i en tid, hvor økonomien er i krise som følge af den coronaepidemi, vi har, og den nedlukning af det danske samfund, vi har. Vi støtter også lovforslaget af den grund.

Jeg vil dog sige, at regeringen har valgt en kurs, som gør det ekstra hårdt for det danske samfund at gå igennem coronaepidemien. Nedlukningen er ekstra hård. Hver gang der skal træffes beslutninger, hvor man kan udvise tillid til danskernes dømmekraft og adfærd, så vælger regeringen den strategi, der er en følge af den mindst mulige tillid til danskernes fornuft og adfærd. Det er jo sådan, at det faktisk er lykkedes ret godt i det danske samfund at forhindre en spredning af coronavirus – det er lykkedes så godt, at vi ikke har fået det her kapacitetspres på hospitalerne – og det skyldes ifølge sundhedsmyndighederne, at danskerne har været rigtig, rigtig gode til at holde afstand, til at vaske hænder, til at spritte hænder, til ikke at besøge de ældre, og de ældre har været gode til at isolere sig selv, og hvis man kunne have tillid til, at det ville fortsætte sådan cirka på den måde, ville man også kunne hæve nogle af de restriktioner, som er på det danske samfund. Men regeringen har ikke den tillid. Regeringen læner sig op ad en tvivlsom meningsmåling, som er blevet lavet af Epinion, hvor en meget lille procentdel af danskerne antyder – med alle de usikkerheder, der er – at de i dag er lidt mindre forsigtige, end de var for 3 uger siden. Det er ligesom regeringens baggrund for at fastholde en ret stram nedlukning af det danske samfund: en mangel på tillid til, at danskerne kan finde ud af at gøre det, som de allerede gør i dag. Det rammer dansk økonomi ekstra hårdt, og det øger behovet for, at vi vedtager det her lovforslag.

Noget andet, som regeringen gør, og som øger behovet for den her lov, er, at regeringen skaber maksimal usikkerhed om, hvornår vi igen kommer ind til mere normale tilstande. Statsministeren har sagt, at vi måske aldrig nogen sinde får et samfund igen som det, vi kendte, før coronaepidemien kom – et synspunkt, hun ikke har haft lyst til at uddybe, og som er meget tvivlsomt og svært at forstå. Men ikke desto mindre har hun sagt det. Regeringen har skabt maksimal usikkerhed om, hvad der skal til, for at vi igen åbner dansk økonomi. Det antydes, men vi får det ikke at vide, at vi ikke kan åbne rigtigt igen, før der er udviklet en effektiv vaccine imod coronavirus. Det kan tage et år, det kan tage halvandet år, og vi ved faktisk ikke engang, om det kan lade sig gøre at lave en effektiv vaccine mod coronavirus. Derfor står alle erhvervsaktører, forbrugere, boligejere osv. i den maksimale usikkerhed, at der, hvis de følger regeringens synspunkter og myndighedernes udsagn om det her, så er den mulighed, som statsministeren jo også har sagt, at vi aldrig nogen sinde kommer tilbage til normale tilstande, heller ikke for dansk økonomi, eller at det i hvert fald kan have meget, meget lange udsigter. Det kunne regeringen jo godt skabe en større sikkerhed om, ligesom regeringer i andre lande har gjort, ved at sige, hvilke forudsætninger der skal til, for at regeringen kan anbefale en større oplukning af det danske samfund.

Men det ønsker regeringen ikke. Regeringen svarer konsekvent uden om spørgsmålet, senest her i tirsdags i statsministerens spørgetime med partilederne, hvor statsministeren simpelt hen ikke ville svare på hvornår, og hvad planen er fra regeringens side i forhold til oplukningen af det danske samfund, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at det kan ske.

Så fordi regeringen altid vælger den maksimale nedlukning, fordi regeringen har skabt maksimal usikkerhed om, hvornår vi må åbne igen, så er der også maksimal usikkerhed for dansk økonomi, og derfor er det desto mere vigtigt, at vi holder hånden under økonomien med det her lovforslag, som Liberal Alliance stemmer for.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere ordførere, der ønsker ordet, så turen er kommet til skatteministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tusind tak for debatten og den jo altså entydige opbakning her til lovforslaget. Jeg vil gerne starte med over for Folketingets partier at kvittere for endnu en gang at støtte op om det, som alle jo er enige om er en helt ekstraordinær situation, og som selvfølgelig gør, at vi også bør – og dermed igen ros til Folketinget – kunne behandle de nødvendige initiativer efter en ekstraordinær hasteproces, som det her jo også er udtryk for. Vi skal nok gøre vores til, at vi kan besvare de spørgsmål i udvalgsbehandlingen, der er rejst her i salen. Det sikrer vi selvfølgelig.

For at holde hånden under danske arbejdspladser og danske lønmodtagere har regeringen og det flertal, der har været på talerstolen her i dag, gennemført en række markante hjælpepakker. Bl.a. har vi tilført virksomhederne hele 165 mia. kr. i ekstra likviditet ved at udskyde betalingen af skat og moms. Udbruddet af den forfærdelige coronavirus sætter dansk økonomi under et helt ekstraordinært pres, som regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget hele tiden arbejder intenst på at afbøde. Og nu er regeringen og flertallet så blevet enige om yderligere initiativer, der øger virksomhedernes likviditet med jo altså op til hele 35 mia. kr. ekstra.

Formålet med det her forslag er som sagt mere konkret at give virksomhederne ekstra likviditet ved at udbetale allerede indbetalt moms og lønsumsafgift som rentefri lån. Samtidig afskaffes, som det også har været omtalt, loftet på skattekontoen i en midlertidig periode frem til den 1. april 2021. Derudover foreslås betalingsfristerne for lønsumsafgift udskudt, og udbetaling af skattekreditter for indkomståret 2019 foreslås fremrykket fra november til juni her i år, altså i 2020. Der er tale om en stor likviditetsindsprøjtning til virksomhederne. Samtidig er det også første gang, at der gives lån fra statens side på baggrund af moms- og lønsumsangivelser.

Konkret foreslår regeringen, at små og mellemstore virksomheder rentefrit kan låne et beløb svarende til den moms, der er angivet i marts måned. Samtidig skal låneordningen også omfatte virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4, og som skal kunne få udbetalt et beløb svarende til angivelsen af lønsumsafgift for første kvartal 2020 og en fjerdedel af lønsumsafgiften for overskuddet, de havde, for indkomståret 2019. Og lånet skal tilbagebetales den 1. april 2021.

Jeg vil gerne understrege, at det her jo er en meget stor ordning sammen med de andre, men vi har forsøgt at lave en så simpel lånemodel som muligt for at sikre, at erhvervslivet hurtigt kan få adgang til den her håndsrækning, samtidig med at vi skal forsøge at mindske statens tab på ordningen. Der er derfor visse virksomheder, der afskæres fra ordningen, f.eks. fordi de ikke har indsendt de angivelser, de skal, eller fordi de tidligere er dømt for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen eller er under konkursbehandling.

For det første stilles der med den foreslåede låneordning som sagt i alt 35 mia. kr. til rådighed for erhvervslivet i op til 11 måneder. Man kan f.eks. tage en mellemstor virksomhed med en omsætning på 30 mio. kr., som for 6 uger siden indbetalte 1 mio. kr. i moms for fjerde kvartal 2019. Den her virksomhed vil således kunne få et rentefrit lån på 1 mio. kr. udbetalt og derved få styrket likviditeten tilsvarende i op til ca. 11 måneder.

For det andet foreslås det at forlænge betalingsfristen for virksomheder, der betaler lønsumsafgift efter metode 4, for andet og tredje kvartal. Det gælder eksempelvis fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandlæger og også taxavognmænd og andre af en lignende størrelsesorden. Det betyder, at der i alt stilles godt 275 mio. kr. ekstra til rådighed i 6 uger vedrørende andet kvartal og ca. 275 mio. kr. i 4 uger vedrørende tredje kvartal. Et eksempel herpå kunne være en mindre fysioterapeutvirksomhed med f.eks. fire ansatte og med en samlet lønsum på 3 mio. kr. om året, der afregner omkring 30.000 kr. i lønsumsafgift, altså i kvartalet. Det her forslag vil så medføre, at der i forhold til afregningen på de her 30.000 kr. altså nu vil være længere betalingsfrister.

For det tredje foreslås det at fremrykke udbetalingen af skattekreditter for indkomståret 2019 fra november måned i år til juni måned i år. Udbetalingen af skattekreditter betyder, at der konkret sker udbetaling af skatteværdien af det fradrag for udgifter til forskning og udvikling, som virksomheden har. Vi udbetaler ca. 1 mia. kr. om året i skattekreditter, så det betyder, at der kan stilles 1 mia. kr. ekstra til rådighed for virksomheder allerede i juni måned 2020. Det vil bidrage til at styrke likviditeten, specielt i de mindre vækstvirksomheder, der investerer i forskning og udvikling.

For det fjerde foreslås det at afskaffe loftet på skattekontoen i en midlertidig periode frem til den 1. april 2021, så virksomhederne ikke utilsigtet skal opleve, at omkostningerne stiger, fordi skat og moms ikke skal afregnes til normal tid. Samtidig vil, som det også har været fremme, statens lånebehov, der følger af forlængelsen af betalingsfristerne, jo altså også dermed blive mindre.

For det femte foreslås det, at jeg eller den, jeg bemyndiger hertil, skal kunne forlænge frister i skatte- og afgiftslovgivningen, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattelovens §§ 10-13, når det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt, som det hedder, for grupper af skattepligtige at opfylde de her frister. Forslaget skal ses i lyset af, at stort set alle grupper af skattepligtige for indkomståret 2019 har fået forlænget oplysningsfristen, tidligere også benævnt selvangivelsesfristen, til den 1. september 2020.

Baggrunden for den her forlængelse af oplysningsfristen er, at der for tiden er et stort pres på revisorerne, som bl.a. hjælper mange virksomheder med ansøgninger om hjælpepakker, og derfor er der udfordringer med at få den forudsatte bistand til rette tid i forhold til at opfylde oplysningsfristerne i skattekontrolloven. Forslaget supplerer forlængelsen af oplysningsfristerne, fordi skatte- og afgiftslovgivningen visse steder indeholder frister, som er fastsat under hensyn til oplysningsfristerne i skattekontrolloven, som derfor ligeledes bør forlænges.

Endnu en gang tak for opbakningen til det forslag, som jo er en udmøntning af den aftale, som vi lavede her i weekenden. Tak, fordi Folketinget er klar på igen at stå sammen i en så vigtig situation for Danmark. De spørgsmål, der måtte være, er jeg glad for at høre at man også er indstillet på at vi afklarer hurtigt i den udvalgsbehandling, som kommer i Folketinget efter dette møde.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Det her lovforslag er jo en nødvendighed som følge af coronaepidemien og den strategi, som er valgt her af regeringen og Folketinget, men det kan jo også være nødvendigt at gøre det igen og igen, hvis det her skal vare i meget lang tid. Der vil jeg spørge skatteministeren, ligesom jeg spurgte Socialdemokratiets skatteordfører: Har statsministeren formidlet til skatteministeren, hvor lang tid denne nedlukning af store dele af dansk erhverv skal vare? Har statsministeren til skatteministeren formidlet, om den skal vare, indtil der er fundet en effektiv vaccine imod coronavirus?

Svaret er nej.

Spørgeren.

Så skatteministeren ved lige så lidt om, hvad regeringens strategi er på det her område, som resten af befolkningen ved om det? Synes skatteministeren, at det er betryggende for den økonomiske politik, som føres i det her land, at skatteministeren ikke er blevet oplyst om, hvorvidt mange danske virksomheder skal være nedlukket i et år eller halvandet eller måske endda mere, indtil der er opfundet en vaccine imod coronavirus?

Ministeren.

Nu drager hr. Ole Birk Olesen nogle konklusioner, som ikke kan udledes af det første svar, jeg gav. Danmark står i en usædvanlig alvorlig situation, og jeg tror, jeg må sige, at jeg er utrolig glad for, at vi på trods af den her form for debat og andet er i stand til at samles om at lave hjælpepakker på baggrund af flere forskellige indspil rundtomkring, i tæt dialog med lønmodtagerne, tæt dialog med erhvervslivet og tæt dialog med Folketingets partier i et omfang, som er helt, helt uset, når man ser på, hvad vi ellers arbejder med i det her Ting. Et beløb på 400 mia. kr. nærmer vi os i hjælpepakker.

Vi betræder ukendt land. Situationen er uhyre alvorlig både for det danske samfund, for Europa og for verden som følge af det her, og forudsætningen for, at vi kommer igennem det her, er, at vi holder sammen, at vi læner os op ad sundhedsmyndighederne, og at vi sammen forsøger at finde en løsning på den alvorlige situation. Lige nu foregår der drøftelser lidt længere nede ad Vandrehallen bag den her dør, som jeg kigger på nu. Dem synes jeg også at Liberal Alliance skal engagere sig i, og så er jeg helt sikker på, at vi sagtens kan finde holdbare løsninger på den alvorlige situation, Danmark står i.

Tak til ministeren. Og selv om man svarer meget kort på det første spørgsmål, opsparer man ikke tid. Men tak for indsatsen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.