Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 6
Offentligt
2198497_0001.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected] og [email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2020-021745
Dato 26. maj 2020
Vedr: Høringssvar om lovforslag nr. L 174 om lov om ændring af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Skatteministeriet har 16. april 2020 fremsat lovforslag nr. L 174 - Forslag til lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. i høring (i det følgende
lovforslaget).
Lovforslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der
fungerer som Danske Advokaters skattefagudvalg. Lovforslaget giver Danske
Advokater anledning til nedenstående bemærkninger, som herved eftersendes, idet
det ikke var muligt at fremkomme med bemærkninger i forbindelse med den
offentlige høring over et udkast til lovforslaget.
1. Overordnede bemærkninger
Danske Advokater er enig i, at der kan være behov for at styrke og sikre den offentlige
gældsinddrivelse. Dog skal Danske Advokater helt overordnet bemærke, at de
foreslåede regler herom i lovforslaget ikke forekommer at være helt proportionale,
når det tages i betragtning, at den manglende gældsinddrivelse hel overvejende
skyldes fejl og mangler ved inddrivelsessystemerne i det offentlige. Danske
Advokater kan således tilslutte sig de bemærkninger, som er kommet til udtrykt i
høringssvaret af 3. marts 2020 fra FSR
–
danske revisorer, hvor der udtrykkes
bekymring for, at lovgivningen og forvaltningen tilpasses IT-systemernes
formåenhed og ikke, at IT-systemerne tilpasses lovgivningen.
 L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Det må således give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som
udtrykt af Dommerforeningen i høringssvar af 5. marts 2020, at lovforslaget ikke
indeholder nogen afvejning eller overvejelser omkring formålet og hensigten med de
almindelige forældelsesregler, som man konkret ”tager
ud af drift”,
når det kommer
til det offentliges gældsinddrivelse og fordringer. De hensyn og det overordnede
formål, som ligger til grund for indførelsen af forældelsesfrister
–
herunder særligt
en absolut forældelsesfrist
–
og som er kommet til udtryk i forældelsesloven, gælder
forsat. Borgere og virksomheder bør på den baggrund som udgangspunkt ikke kunne
blive mødt med meget gamle krav, uanset at kreditor er det offentlige.
Det fremgår indledningsvis af lovforslagets bemærkninger, at det er urimeligt, at
andre borgere betaler for dem, der ikke betaler. Dette udsagn kan ingen være uenig i.
Det bør imidlertid hertil bemærkes, at det i en meget lang periode har været meget
vanskeligt for borgere og virksomheder ved en henvendelse til Gældsstyrelsen at få
en klar besked om oprindelse og status i forhold til en gæld, som de pågældende
måtte have til det offentlige. Udtalelser herom fra Gældsstyrelsen har indeholdt
forbehold om, at gælden var retskraftig og korrekt opgjort, hvilket den enkelte borger
som oftest ikke har haft en reel chance for at vurdere. Henset til den manglende
sikkerhed omkring en borgers eller virksomheds gæld til det offentlige, kan det
således påpeges, at manglende betaling af gælden i visse tilfælde kan skyldes det
forhold, at gældens størrelse var helt eller delvist ukendt ikke blot for skyldneren,
men også for Gældsstyrelsen. Det kan således ikke forventes, at borgere og
virksomheder har skulle indbetale, når der ikke har været sikkerhed for kravets
størrelse og berettigelse.
2. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget
Lovforslaget indeholder bl.a. følgende forslag:
1.
Yderligere udskydelse af forældelsen af fordringer under inddrivelse.
2.
Forlængelse af paralleldriftsperioden, hvor inddrivelsen sker i flere
systemer.
3.
Lempelse af krav om sædvanlig rykkerprocedure og underretning
ved overdragelse af fordringer til inddrivelse.
4.
Indsigelse om forældelse skal senest ske i forbindelse med et
inddrivelsesskridt.
5.
Ændring med henblik på at undgå fordringer i 3 niveauer.
6.
Opsplitning af hoved- og underfordringer under inddrivelse hos
Gældsstyrelsen m.v.
7.
Anvendelse af registreret modtagelsesdato for tidligere konverterede
fordringer.
8.
Mulighed for at inddrive fordringer ved fejl i de registrerede
stamdatoer.
9.
Undladelse af at beregne rente ved sammenblandet gæld.
10.
Hjemmel til at undlade at pålægge rykkergebyr.
11.
Forenkling af regler om forrentning ved modregning i udbetalinger
fra det offentlige.
2/4
 L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2198497_0003.png
2.1. Forlængelse af forældelsesfristen
I relation til første forslag vedrørende udskydelse af forældelsen af fordringer under
inddrivelse, kan der henvises til de overordnede bemærkninger vedrørende de
retssikkerhedsmæssige overvejelser, som en sådan fravigelse af forældelseslovens
almindelige regler naturligt må give anledning til, herunder når set sker med henblik
på at lovgive af hensyn til systemudvikling.
2.2. Lempelse af krav om sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved
overdragelse af fordringer til inddrivelse
Der lægges med forslaget om til at ændre reglerne, således at gennemførelse af
rykkerprocedure og underretning ikke er en gyldighedsbetingelse for inddrivelsen.
Forslaget begrundes med en usikkerhed omkring retstilstanden vedrørende
manglende overholdelse af sædvanlig rykkerprocedure og underretning ved
overdragelse af fordringer til inddrivelse, og der henvises til praksis. Det fremgår af
forarbejderne til lovforslaget, at Landsskatteretten og byretten i to sager har anset
iagttagelsen af rykkerprocedure og underretning som en gyldighedsbetingelse for
eksempelvis afbrydelse af forældelse og opkrævning af inddrivelsesrenter. Henset
hertil er der således næppe tvivl om den nugældende retstilstand, og lovforslaget er
dermed udtryk for en skærpelse af reglerne og en ændring af den praksis, der er på
området.
Formålet med rykkerprocedure og underretning om overdragelse af fordringer til
inddrivelse er at sikre, at borgere og virksomheder kender status vedrørende krav,
der sendes til inddrivelse. Danske Advokater finder det på den baggrund betænkeligt
at indføre en generel lempelse af kravene om sædvanlig rykkerprocedure og
underretning ved overdragelse af fordringer til inddrivelse
–
navnlig henset til, at
lovforslaget ikke ses at indeholde nogen nærmere begrundelse for behovet for en
sådan generel lempelse af reglerne.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at når reglerne får karakter af en
ordensforskrift, hvis manglende iagttagelse ikke medfører en retsvirkning, så er der
risiko for, at overholdelsen af reglerne svækkes. At der er en risiko for manglende
overholdelse af reglerne er i øvrigt adresseret i lovforslagets bemærkninger:
”… bør
det tilstræbes, at ordensforskrifterne i videst muligt omfang overholdes, uanset at
manglende overholdelse heraf ikke afføder retsvirkninger for det konkrete
retsforhold.”
Lovforslaget ses således på dette punkt at være udtryk for en væsentlig forringelse af
skyldners rettigheder. Danske Advokater skal opfordre til, at begrundelsen og
behovet herfor klargøres.
2.3. Indsigelse om forældelse skal senest ske i forbindelse med et inddrivelsesskridt
Det fremgår af lovforslaget, at skyldneren kan fortabe retten til at gøre forældelse
gældende, og at ”indsigelsen
skal senest fremsættes i forbindelse med en klage over
eller indsigelse imod det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge
skyldneren er indtrådt.”
3/4
 L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Danske Advokater kan tilsluttes sig Dommerfuldmægtigforeningens høringssvar af 6.
marts 2020, hvorefter det er betænkeligt, at adgangen til at påberåbe sig forældelse
af en fordring afskæres fuldt ud, hvis ikke indsigelsen er fremsat senest i forbindelse
med det første forældelsesafbrydende skridt, der foretages af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter det tidspunkt, hvor forældelsen ifølge
skyldneren er indtrådt.
Danske Advokater finder således, at forslaget på dette punkt er særdeles indgribende.
Hertil kommer, at lovforslagets bemærkninger ikke adresserer det forhold, at visse
fristafbrydende inddrivelsesskridt ikke fordrer en egentligt stillingtagen fra skyldner
til spørgsmålet om forældelse. Her kan nævnes modregning og berostillelse grundet
skyldnerens manglende betalingsevne mv. Derudover forholder lovforslagets
bemærkninger sig heller ikke til, at spørgsmålet omkring forældelse ofte er juridisk
komplekst og således ikke nødvendigvis til at overskue for den enkelte skyldner, der
således uden juridisk bistand risikerer at fortabe retten til at gøre indsigelsen
gældende, hvis skyldner først på et senere tidspunkt bliver opmærksom på, at
fordringen var forældet.
Med venlig hilsen
Jeanie Sølager Bigler
Retschef
[email protected]
4/4