L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 174 Bilag 6
Offentligt

27. maj 2020

J.nr. 2019-11703

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema til tidligere oversendt hø-

ringsskema (L 174

–

bilag 1) med mine kommentarer til vedlagte høringssvar af 26. maj

2020 fra Danske Advokater vedrørende forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved ind-

drivelse af skatter og afgifter m.v. (Restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af for-

dringer med dataproblemer, forældelse m.v. samt fradrag for seniormedlemskabskontin-

gent i arbejdsløshedskasser).

Morten Bødskov

/ Annemette Ottosen

L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Danske Advokater er enig i, at der

kan være behov for at styrke og

sikre den offentlige gældsinddri-

velse.

Danske Advokater bemærker dog,

at de foreslåede regler om at styrke

og sikre den offentlige gældsind-

drivelse ikke forekommer at være

helt proportionale, når det tages i

betragtning, at den manglende

gældsinddrivelse overvejende skyl-

des fejl og mangler ved inddrivel-

sessystemerne i det offentlige.

Danske Advokater tilslutter sig så-

ledes bemærkningerne i hørings-

svar af 3. marts 2020 fra FSR, hvor

der udtrykkes bekymring for, at

lovgivningen og forvaltningen til-

passes IT-systemernes formåenhed

og ikke omvendt.

Med henvisning til høringssvar af

5. marts 2020 fra Dommerforenin-

gen bemærker Danske Advokater,

at det giver anledning til retssikker-

hedsmæssige betænkeligheder, at

lovforslaget ikke indeholder nogen

overvejelser om formålet og hen-

sigten med de almindelige foræl-

delsesregler, som man konkret ”ta-

ger ud af drift”, når det kommer til

det offentliges gældsinddrivelse og

fordringer. Danske Advokater be-

mærker i den forbindelse, at hen-

synene og det overordnede formål,

som ligger til grund for indførelsen

af forældelsesfrister

–

herunder

særligt en absolut forældelsesfrist

–

og som er kommet til udtryk i for-

ældelsesloven, forsat gælder. Dan-

ske Advokater er på baggrund

heraf af den opfattelse, at borgere

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer (L 174

–

bilag 1).

Der henvises til kommentaren til

Den Danske Dommerforening (L

174

–

bilag 1).

Side 2 af 5

L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

og virksomheder som udgangs-

punkt ikke bør kunne blive mødt

med meget gamle krav, uanset at

kreditor er det offentlige.

Danske Advokater bemærker, at

det fremgår af lovforslagets be-

mærkninger, at det er urimeligt, at

andre borgere betaler for dem, der

ikke betaler. Danske Advokater

bemærker hertil, at det i en meget

lang periode har været meget van-

skeligt for borgere og virksomhe-

der ved en henvendelse til Gælds-

styrelsen at få en klar besked om

oprindelse og status i forhold til en

gæld, som de pågældende måtte

have til det offentlige, og at udta-

lelser herom fra Gældsstyrelsen

har indeholdt forbehold om gæl-

dens retskraft og korrekte opgø-

relse, hvilket den enkelte borger

som oftest ikke har haft en reel

chance for at vurdere. Danske Ad-

vokater påpeger i den forbindelse,

at skyldnerens manglende betaling

af gælden i visse tilfælde kan skyl-

des, at gældens størrelse var helt

eller delvist ukendt, og at det ikke

kan forventes, at skyldnere betaler,

når der ikke har været sikkerhed

om kravets størrelse og beretti-

gelse.

Vedrørende lovforslagets del om

forlængelse af forældelsesudsky-

delse henviser Danske Advokater

til de overordnede bemærkninger

vedrørende de retssikkerhedsmæs-

sige overvejelser, som en sådan

fravigelse af forældelseslovens al-

mindelige regler naturligt må give

anledning til, herunder når det sker

Formålet med lovforslaget er bl.a.

at foreslå en yderligere udskydelse

af forældelsen af gæld under ind-

drivelse for at sikre, at gæld ikke

forældes utilsigtet, fordi Gældssty-

relsen ikke har nået at forholde sig

til gældens retskraft. Det er natur-

ligvis en generel forudsætning, at

der kun inddrives på gæld, der er

retskraftig, og der pågår et omfat-

tende oprydningsarbejde i Gælds-

styrelsen mhp. at afklare tvivl om

retskraft.

Der henvises til kommentaren til

FSR

–

danske revisorer (L 174

–

bilag 1).

Side 3 af 5

L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med henblik på at lovgive af hen-

syn til systemudvikling.

Vedrørende lovforslagets del om

lempelse af krav om sædvanlig ryk-

kerprocedure og underretning ved

overdragelse af fordringer til ind-

drivelse bemærker Danske Advo-

kater, at lovforslaget er udtryk for

en skærpelse af reglerne og en æn-

dring af den praksis, der er på om-

rådet. Danske Advokater finder

det betænkeligt at indføre en gene-

rel lempelse af kravene om sæd-

vanlig rykkerprocedure og under-

retning ved overdragelse af for-

dringer til inddrivelse

–

navnlig

henset til, at lovforslaget ikke ses

at indeholde nogen nærmere be-

grundelse for behovet for en sådan

generel lempelse af reglerne. Dan-

ske Advokater henviser derudover

til, at hvis manglende iagttagelse af

rykker- og underretningsprocedure

ikke medfører en retsvirkning, så

er der risiko for, at overholdelsen

af reglerne svækkes. Danske Ad-

vokater mener derfor, at lovforsla-

get på dette punkt er udtryk for en

væsentlig forringelse af skyldners

rettigheder, hvorfor Danske Advo-

kater opfordrer til, at begrundelsen

og behovet herfor klargøres.

Som det fremgår af lovforslaget, er

det nødvendigt at undgå usikker-

hed om, hvorvidt gennemførelse

af sædvanlig rykkerprocedure og

foretagelse af underretning ved

overdragelse af fordringer til ind-

drivelse er gyldighedsbetingelser,

for at fordringer kan overdrages til

inddrivelse. De foreslåede ændrin-

ger af reglerne herom har til for-

mål at sikre dette. Det findes ikke

betænkeligt at foreslå, at rykker- og

underretningsprocedure ikke skal

være en gyldighedsbetingelse for

overdragelse af gæld til inddrivelse,

idet en skyldner må forvente, at

hvis vedkommende ikke betaler

sin gæld, vil gælden blive sendt til

inddrivelse. Der er ved udformnin-

gen af lovforslaget foretaget en

nøje vurdering af på den ene side

hensynet til, at skyldnere skal vide,

om gælden fortsat er under op-

krævning eller er kommet under

inddrivelse, og på den anden side

hensynet til at foretage en effektiv

inddrivelse af gæld. Det er vurde-

ringen, at lovforslaget er udtryk for

en rimelig balance mellem disse

hensyn. Som det også fremgår af

lovforslaget, skal fordringshaveren

således fortsat så vidt muligt gen-

nemføre sædvanlig rykkerproce-

dure og underrette skyldneren om

overdragelsen til inddrivelse. Det

skal således være muligt at sende

gæld til inddrivelse, selv om skyld-

neren har ukendt adresse, f.eks.

fordi skyldneren er flyttet til udlan-

det.

Side 4 af 5

L 174 - 2019-20 - Bilag 6: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vedrørende lovforslagets del om

afskæring af forældelsesindsigelser

tilslutter Danske Advokater sig det

anførte i Dommerfuldmægtigfor-

eningens høringssvar af 6. marts

2020. Danske Advokater finder, at

forslaget på dette punkt er særde-

les indgribende, og henviser til, at

visse fristafbrydende inddrivelses-

skridt (f.eks. modregning og bero-

stillelse grundet skyldnerens mang-

lende betalingsevne) ikke fordrer

en egentlig stillingtagen fra skyld-

ner til spørgsmålet om forældelse,

og at spørgsmålet om forældelse

ofte er juridisk komplekst og ikke

nødvendigvis er til at overskue for

den enkelte skyldner, der uden ju-

ridisk bistand risikerer at fortabe

retten til at gøre indsigelsen gæl-

dende, hvis skyldneren først på et

senere tidspunkt bliver opmærk-

som på, at fordringen var forældet.

Der henvises til kommentarerne til

Den Danske Dommerforening og

Dommerfuldmægtigforeningen (L

174

–

bilag 1).

Side 5 af 5