Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 9309
Doknr.
180610
Dato
28-05-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. december 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 174 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V) og Anni Matthiesen
(V).
Spørgsmål nr. 174:
”Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at
sidestille mænds og kvinders ret til krise-
hjælp
efter servicelovens §§ 109 og 110?”
Endeligt svar:
Tilbud efter servicelovens §§ 109 og 110 er begge midlertidige boformer, men har for-
skellige formål og målgrupper. Servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) vedrører bofor-
mer til midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i nære relationer. Kvinderne kan være ledsaget af børn. Service-
lovens § 110 (forsorgshjem mv.) vedrører boformer til midlertidigt ophold for personer
med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
Eftersom servicelovens § 110 allerede er målrettet både mænd og kvinder, omfatter be-
svarelsen alene en vurdering af merudgifter ved at tilføje mænd til målgruppen for til-
bud efter servicelovens § 109.
Der tages beregningsteknisk afsæt i de samlede driftsudgifter for kvindekrisecentre i
2018, jf. Danmark Statistik. Desuden er udgifter til den nye psykologordning på §109
inkluderet. Dermed forudsættes implicit, at udgifterne pr. voldsramt mand i gennem-
snit svarer til udgifterne pr. kvinde i dag. Med det afsæt skønnes det, at en udvidelse af
målgruppen til at omfatte mænd vil indebære merudgifter svarende til ca. 160 mio. kr.
årligt (2020-pl).
Beregningerne er forbundet med usikkerhed. Det er blandt andet forudsat, at andelen
af voldsramte mænd, som vil søge hjælp på et krisecenter, svarer til andelen af kvin-
der. Til beregningen er det forudsat, at det fornødne antal pladser til mænd vil være
halvdelen af den eksisterende kapacitet på kvindekrisecentrene, da en undersøgelse
viser, at halvt så mange mænd rammes af fysisk partnervold som kvinder
1
.
Selvom andelen af voldsramte kvinder som søger hjælp, erfaringsmæssig er lille, så er
der alligevel formentlig tale om et overkantsskønt, idet mænd generelt er endnu mere
1
Andelen af mænd beror på antal af mænd udsat for fysisk partnervold, jf. Statens institut for Folkesund-
heds rapport ”Vold og seksuelle krænkelser” (2018)