L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
L 173 Bilag 1
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

18. februar 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

krisecenter).

J.nr. 20-3625

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

18.02.2020

J.nr. 3.5.10/sgh

Om psykologbehandling til kvinder i krisecenter

(Ændring af serviceloven)

Børnerådet tilslutter sig forslaget, der indebærer, at kvinder på krisecenter får ret til op til 10

timers psykologbehandling under eller umiddelbart efter opholdet.

Børnerådet kan helt tilslutte sig den vurdering, at psykologstøtte til kvinder på centrene vil

styrke den omsorg, som kvinderne kan drage for deres børn (Bem. 2.2.). Videre er det også

rådets opfattelse, at udbyttet af psykologbehandlingen til de ledsagende børn vil øges i takt

med, at moren får mulighed for psykologbehandling af de problemer, der knytter sig til

opholdet, typisk vold i familien.

Børnerådet formoder, at det stadigt øgede antal ledsagende børn på krisecentrene også har

medført et øget behov for behandling, som børnene allerede har ret til efter SEL §109, stk. 8.

Rådet understreger betydningen af, at de behandlende psykologer besidder den erfaring og

ekspertise, som følgerne af vold i familien og i forældrerelationen kræver.

Rådet kan derfor også støtte det synspunkt, at kommunen og krisecenteret med fordel kan

koordinere tilrettelæggelsen af den behandling, som moren nu vil få, med behandlingen til det

ledsagende barn, fx i forhold til, at hjælpen skal varetages af den samme psykolog.

Med venlig hilsen

Mette With Hagensen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til

kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter), sagsnr. 2019-9616

I Danner, hvor vi gennem årtier har arbejdet specialiseret med voldsramte kvinder og deres børn, er vi meget

positive overfor forslaget om at give alle kvinder på krisecenter adgang til psykologhjælp.

Vi ved at den psykiske belastning efter langvarig partnervold

–

ofte psykisk vold i kombination med andre

voldsformer er enorm. 44% af kvinder, der flytter fra et krisecenter har symptomer på PTSD (Socialstyrelsens

Årsstatistik, 2016) og alle, der bor på krisecenter har større eller mindre symptomer på depression, angst og

manglende redskaber til at tackle, de psykiske belastninger de har haft på grund af volden.

Når en kvinde ikke får mulighed for psykolog-behandling til psykisk helbredelse, så fortsætter hun med at være

plaget, af de traumer og ar på sjælen, som volden har forårsaget.



Hun kan blive re-traumatiseret, når hun møder episoder, der minder hende om voldelige hændelser,

Hun bevæger sig i de samme tankemønstre, som fastholder hende i mistrivsel og med manglende

selvværd

Hun formår ikke at tage sig af sine børns sundhed

Hun har svært ved at fastholde kontakten til familie, venner og arbejdsmarked, hendes tilstand

forværres.

Kvinden forhindres i at genfinde et liv med selvtillid, sunde relationer, arbejds- og forældreevne, hvis hun ikke

tilbydes psykologhjælp som en del af et krisecentertilbud efter at have været udsat for vold i nære relationer.

Tilbuddet styrker også hendes eventuelle børn. Psykisk vold påvirker forældreevnen i en sådan grad, at børn af

voldsudsatte kvinder har brug for særlig omsorg og støtte fra professionelle

–

derfor er psykologhjælp til

voldsramte børn obligatorisk. Børnene har også brug for en bevidst og anerkendende mor, derfor er mors

psykiske stabilitet afgørende for hele barnets livsfundament. Oplevelser med vold i barndommen kan følge én

resten af livet, derfor skal vi som samfund iværksætte de mest effektive og dokumenterede for at børn i

voldelige familier, får det bedste fundament til at leve videre på.

Vi har to opmærksomhedspunkter i forbindelse med lovgivningen. Først og fremmest er menneskers psykiske

heling efter langvarigt pres, frygt og utryghed essentiel, en heling, der kun kan varetages meningsfyldt af en

voldsfaglig psykolog, som har særlig kendskab til målgruppens særlige problematikker og voldens

kompleksitet. Vi vil derfor indstille til, at kun psykologer med indsigt og erfaring omkring vold varetager

opgaven. Vi stiller os gerne til rådighed for de psykologer, der har brug for et kompetenceløft. I Danner har vi 3

psykologer i hhv. vores krisecenter og vores ambulante rådgivningstilbud, psykologer med årelang erfaring i at

hjælpe kvinder videre efter vold.

For det andet har vi et opmærksomhedspunkt i relation til længden af behandlingen. Vi anser antallet af

samtaler som et relevant og rimeligt antal. Vi bemærker os,

at formuleringen ”Tilbuddet skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf” bør være tilstrækkelig elastisk, således at resterende

samtaler, der afholdes i forlængelse af kvindens ophold på krisecenteret, med baggrund i en faglig vurdering

kan anvendes løbende for at fastholde kvinden i et liv uden vold, samt for at hjælpe hende med i den svære

overgang fra krisecenter til egen bolig. Det vil være fornuftigt for at fastholde kvindens gode udvikling. Vi vil

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

derfor lægge op til en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til

ordlyden ”i umiddelbar forlængelse af”, da en

sådan pragmatisme vil skabe den største værdi for både kvinden, hendes børn og samfundet.

Vi glæder os på vegne af de mange kvinder, der hvert år må flytte på krisecenter til denne styrkelse af

krisecentertilbuddet. Danner har i mere end et år samlet underskrifter ind for at sætte fokus på behovet for

psykologhjælp. Mere end 17.000 har skrevet under på, at de er enige. Tak for lydhørheden.

Danner den 13. februar 2020

Lisbeth Jessen

Direktør

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Taastrup, den 17. februar 2020 / SO/jsk

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

kvindekrisecenter)

_______________________________________________________________________

Dansk Handicap Forbund takker for at blive hørt.

Ifølge høringsmaterialet foretages følgende ændring:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling

til kvinder, der får ophold

i boformer efter stk. 1. Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Pligten til at

tilbyde psykologbehandling gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal

iværksættes under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.”

Dansk Handicap Forbund finder det meget positivt, at man tilbyder psykologhjælp til

kvinder, som får ophold krisecentre. Vi har været centrale i arbejdet med at sikre kvinder

med handicap fysisk mulighed for at få ophold på krisecentrene. Vi har derfor en del

viden om den virkelighed, der gør sig gældende for disse kvinder.

I forbundet er det vores erfaring, at mennesker med handicap i mødet med forskellige

fagligheder (herunder psykologer) kan opleve, at der mangler viden om de specifikke

behov og forhold, som gør sig gældende for denne gruppe. Kvinder med indgribende

fysiske handicap befinder sig i en særlig sårbar situation, som betyder, at man ikke har

mulighed for at trække sig i en kritisk situation

–

ligesom det kan være forbundet med

store udfordringer akut at flytte sig fra eget hjem med hjælpemidler etc. Det placerer

målgruppen i en særligt udsat position, som de pågældende psykologer skal have indsigt

i for at kunne håndtere mest hensigtsmæssigt.

I forbindelse med tilbuddet er det derfor meget vigtigt for os, at det i lovbemærkningerne

tydeliggøres, at der kan være tale om kvinder med meget forskellige baggrunde og

behov. I den forbindelse må det derfor sikres, at de fagpersoner, som skal yde den

pågældende hjælp har indsigt i de forhold omkring kvinder med handicap og det bør

tydeliggøres, at der skal være adgang til specialiseret viden om emnet (evt. gennem

VISO), såfremt den ikke er til stede i det pågældende krisecenter eller hos de psykologer,

man vælger at anvende lokalt.

Vi stiller os naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovenstående. Der

kan indgås aftale om dette gennem henvendelse til vores sekretariat på 39 29 35 55.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen, landsformand

Blekinge Boulevard 2

DK-2630 Taastrup

Telefon +45 39 29 35 55

E-mail [email protected]

www.danskhandicapforbund.dk

CVR 55 26 98 15

Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Dato 17. februar 2020

HEN

Side 1 af 2

Høringssvar til lovforslag om psykologbehandling til kvinder på

kvindekrisecentre

Dansk Socialrådgiverforening takker for muligheden for at give høringssvar til

lovforslag om ændring i Serviceloven vedr. psykologbehandling til kvinder på

krisecentre.

Vi støtter fuldt op om forslaget, der giver kvinder, der har været udsat for vold, ret

til psykologforløb med 10 samtaler uden egenbetaling. Lovforslaget er et vigtigt

samfundsmæssigt signal om, at der er opbakning til at styrke indsats og tilbud til

kvinderne, og psykologindsatsen er et vigtigt supplement til den indsats, som

kvindekrisecentrene allerede yder. Vi ved, at socialrådgiverne på centrene i længere

tid har understreget, at denne mulighed burde etableres. Ikke mindst fordi der er

gode erfaringer med den fra en tidligere forsøgsordning.

Vi mener, at det optimale i den konkrete udformning vil være, at krisecentrene selv

kan etablere et samarbejde med kliniske psykologer, der har voldsfaglig

kompetence. Det bør derfor fremgå klart af lovforslaget. Det kan fx være psykologer

i lokalområdet, der kan komme fysisk på det pågældende krisecenter. Eller man kan

bruge psykologer, der allerede er ansat på krisecentrene.

Der skal være sikkerhed for, at samtalerne kan afholdes på krisecentret, hvor

kvinderne er sikre og trygge. I dag oplever socialrådgiverne på centrene, at der ved

psykologsamtaler med børnene ofte stilles krav om, at kvinden skal møde i

hjemkommunen. Vi frygter samme problem ved psykologsamtaler til kvinderne, især

hvis kommunerne vil være udfører på opgaven. Dermed kan udmøntningen af

tilbuddet i praksis afvige fra de gode anvisninger i lovforslaget, der henviser til at

samarbejde med krisecentrene om ordningen.

Et koordineret samarbejde mellem handlekommune og krisecenter er det bedste for

at sikre et godt forløb. Med sikkerheden i orden, med den tryghed af kvinderne, at

det er et samlet og helhedsorienteret forløb samt med et samarbejde mellem

kvinden, krisecentret og psykologen. Det vil skabe bedst mulig sammenhæng

mellem den terapeutiske og den voldsfaglige indsats.

Som kommentar til formuleringerne vedrørende lovforslaget vil vi bemærke, at det

nævnes, at kvinden skal have hjælp til at

”bryde

voldsspiralen”. Vi mener, at det

kan opleves som indirekte victimblaming, selvom det sikkert ikke er utilsigtet.

Kvinden skaber ikke en sådan spiral, og kan dermed ikke have

ansvar for at ”bryde”

den. De har brug for dels den voldsfaglige indsats, som der ydes af krisecentret

(udviklingsstøtte ud fra en krisecenterfaglig /voldsfaglig tilgang), dels psykologforløb

og -behandling, som de nu får mulighed for. Den voldsfaglige indsats, som der

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 2

arbejdes med under opholdet på kvindekrisecentrene, er et grundlæggende og

centralt element i indsatsen over for kvinderne.

Endelig vil vi nævne, at arbejdet med volden og sikkerhedsplanlægningen kræver et

kvalificeret forløb, før man kan vurdere, om kvinden er klar til udslusning.

Kommunerne må ikke kunne sætte pres på opholdets længde, når de forpligtes til at

tilbyde et psykologforløb til kvinderne under eller efter endt ophold. De 10 samtaler

må ikke i sig selv blive en anledning til udflytning. Udflytning må altid afhænge af

kvindens konkrete situation og af udviklingen i den voldsfaglige indsats til kvinderne.

Med venlig hilsen

Ditte Brøndum

Næstformand

Dansk Socialrådgiverforening

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

22. januar 2020

J.nr. 2020-11-0349

Dok.nr. 172328

Sagsbehandler

Pernille Ørum Walther

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

kvindekrisecenter)

Ved brev af 20. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget indebærer en behandling af oplysninger om de pågæl-

dende personer, der med forslaget skal tilbydes 10 timers psykologbehandling, herunder i for-

bindelse med eventuel udveksling af oplysninger til brug for en koordineret indsats mellem de

enkelte fagpersoner samt ved tilrettelæggelse af det enkelte psykologbehandlingsforløb. Op-

lysningerne kan omfatte særlige kategorier af oplysninger, herunder helbredsoplysninger, der

er omfattet af forbuddet mod behandling i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.

Datatilsynet har i den forbindelse noteret sig, at det fremgår på s. 6 i de almindelige lovbe-

mærkninger til forslaget, at behandlingen af oplysninger vil ske under iagttagelse af de data-

beskyttelsesretlige regler.

Datatilsynet skal dog opfordre til, at det beskrives i lovbemærkningerne på hvilket databeskyt-

telsesretligt grundlag, behandlingen af oplysninger vil ske.

Endvidere skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på særligt vigtigheden af at afklare

dataansvaret mellem de enkelte aktører samt iagttagelse af oplysningspligten med henblik på

at give den enkelte registrerede mulighed for at udøve sine øvrige rettigheder efter databe-

skyttelsesreglerne.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Pernille Ørum Walther

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

17. februar 2020

Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til

kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Det er vigtigt at voldsudsatte kvinder, der får ophold på et kvindekrisecenter, har mulighed for at

få psykologsamtaler, så de kan få bearbejdet eventuelle følgekonsekvenser af den vold, de har

været udsat for. Dialog mod Vold hilser derfor den nye lov velkommen.

Vi er ligeledes enige i, at behandlingen skal udføres af autoriserede psykologer med relevant

fagligt kendskab til vold i nære relationer, social kontrol mv. for at sikre kvaliteten af

behandlingen.

Vi har følgende forslag til tilføjelser til lovforslaget:

1. Mænd kan også blive udsat for partnervold. Udfra et ligestillingsperspektiv mener vi

derfor, at retten til 10 samtaler med psykolog også bør omfatte mænd, der tager ophold

på et mandecenter (§ 110) som følge af vold i nære relationer. Vi foreslår at dette tilføjes i

lovforslaget.

2. Vi anbefaler ligeledes, at det tilføjes i lovforslaget at kommunen, i forbindelse med at en kvinde -

eller mand - tager ophold på et krisecenter på grund af at de har været udsat for vold, har pligt til

at tage kontakt til den partner/ekspartner, der har udøvet volden. Dette for at vurdere om der er

den nødvendige sikkerhed i hjemmet for eventuelle børn, der har samvær med denne forælder,

samt for at vurdere sikkerheden i tilfælde af, at den voldsudsatte kvinde vælger at flytte tilbage til

udøver.

3. Vi anbefaler endvidere at det indskrives i lovforslaget, at kommunen har en forpligtelse til at

vurdere om der er behov for en særskilt indsats til udøverev fx i form af specialiseret

psykologbehandling for at forhindre gentagelse af den voldelige adfærd.

Med venlig hilsen

Susanne Magnusson

Direktør

Dialog mod Vold

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.:

[email protected]

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325632

SINL@HU MA NR IGHT S .DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/00370 -2

18. FEBRUAR 2020

HØRING VEDRØRENDE UD KAST TIL FORSLAG TIL LOV

OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE

(PSYKOLOGBEHANDLING TIL KVINDER, DER FÅR

OPHOLD PÅ ET KRISECENTER)

Social- og Indenrigsministeriet har sendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får

ophold på et krisecenter) i høring. Med lovudkastet foreslås at indsætte

et nyt stykke i servicelovens § 109, som indeholder et tilbud om ti

timers psykologbehandling til kvinder, der får ophold i boformer til

kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovudkastet:

PSYKOLOGBEHANDLING T IL MÆND

Det fremgår af lovudkastets afsnit 3, at det skønnes, at 38.000 kvinder

og 19.000 mænd i Danmark i 2017 var udsat for fysisk partnervold.

Det

fremgår endvidere, at ministeriet på den baggrund vurderer, at der er

et stort behov for at sætte ind med hjælp og støtte over for voldsramte

kvinder.

Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet

understøtter kvinders behov for at bearbejde konsekvenserne ved

volden og dermed komme hurtigere på fode igen.

Det bemærkes, at social- og indenrigsminister Astrid Krag i endeligt svar

på spørgsmål nr. 220 (alm. del) fra Folketingets Social- og

Indenrigsudvalg af 7. februar 2020

har oplyst, at regeringen ikke på

nuværende tidspunkt har planer om at indskrive mænd i servicelovens

Vold og seksuelle krænkelser, Statens Institut for Folkesundhed 2018.

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SOU/spm/220/index.htm

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

§ 109. Det fremgår endvidere, at der findes boformer efter

servicelovens § 110, som er særligt målrettet mænd i krise, herunder

mænd som er udsat for vold i nære relationer.

Instituttet anbefaler på den baggrund, at der tilføjes et tilsvarende

behandlingstilbud om ti timers psykologhjælp til mænd, der får ophold i

boformer efter servicelovens § 110. På den måde sikres, at de udsatte

mænd og de udsatte kvinder bliver ligestillet i forhold til tilbuddet om ti

timers psykologbehandling.



Instituttet anbefaler, at ministeriet tilføjer et tilsvarende

behandlingstilbud om ti timers psykologhjælp til mænd, der får

ophold i boformer efter servicelovens § 110.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2019 - 9616.

Med venlig hilsen

Sinja Laursen

JURIDISK R ÅDGIV ER

2/2

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Til

Social

–

og indenrigministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Sara Rasmussen

Hørringsvar tilbud om psykologtilbud for kvinder på krisecenter

KFUKs Sociale Arbejder repræsenterer blandt andet følgende institutioner for hvem høringsvaret er

afgivet på vegne af: Redernes Krisecenter, KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter, RI’s Krisecenter for

ofre for menneskehandel

KFUks Sociale Arbejde bakker overodnet stærkt op om forslaget om tilbud om 10 timers

psykologbehandling til kvinder på krisecentre.

Vi møder voldsudsatte kvinder, der i høj grad har brug for psykologbistand for at kunne komme videre i

livet. De kvinder vi møder har brug for hjælp til at håndtere både fysiske og psykiske skade efter vold og

mange har brug for hjælp og støtte til at bryde med et liv med vold.

Ordningen med psykologbehandling til kvinder på krisecentre har tidligere været afprøvet med succes,

og vi mener, det vil have positive langsigtede effekter både for de enkelte kvinder og

samfundsøkonomisk at genindføre ordningen og gøre denne permanent.

Vi har følgende bemærkninger til selve udformningen af loven:



Det tager ofte lang tid at opbygge tillidsrelationer til kvinder på krisecentrene. Det er derfor

vigtigt, at kvinder der ønsker at benytte en psykolog knyttet til et konkret krisecenter, fordi hun

her føler sig tryggest, får mulighed for dette. I bemærkningerne nævnes netop muligheden for at

bruge den psykolog, der allerede er knyttet til krisecenteret, men omvendt vil det stå den enkelte

kommune frit for, at bruge en anden psykolog. Vi foreslår, at kvinden selv får mulighed for at

vælge mellem flere psykolog under forudsætning af at disse er godkendte og autoriserede.

Reden Internationals Krisecenter til ofre for menneskehandel er finansieret via handleplanen

mod menneskehandel og fremgår ikke som §109 tilbud i serviceloven.

De kvinder vi møder på RI’s krisecenter er ofre for menneskehandel og mange har været udsat

for yderst voldsomme og traumatiserende oplevelser.

Vi mener, at disse kvinder har yderst stort behov for psykologhjælp og også bør være omfattet af

ordningen, selvom de ikke er indskrevet på et §109 tilbud efter serviceloven.

Det drejer sig om et begrænset antal kvinder på årsbasis, og dette vil ikke belaste ordningen

økonomisk i nogen nævneværdig grad. Til gengæld kan det gøre en stor forskel for ofrene for

menneskehandel i praksis.



KFUKs Sociale Arbejde ser frem til at ordningen bliver en realitet og vil meget gerne understøtte dette i

praksis, så flere kvinder udsat for vold kan få den rette hjælp til at komme videre i livet.

Vi står til rådighed for evt. uddybende spørgsmål

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

På vegne af KFUKs Sociale Arbejde

Marie Louise Løvengreen

Udviklingschef

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

1(1

KL's Bemærkning til lovforslag om indførsel af psykologhjælp til

kvinder på krisecentre

KL har modtaget ovenstående lovforslag fra Social- og Indenrigsministe-

riet den 29 januar 2020. Ministeriet udbeder sig KL's bemærkninger se-

nest 18 februar 2020. Grundet den korte tidsfrist har det ikke været mu-

ligt, at behandle sagen politisk, hvorfor KL tager forbehold for eventuelle

senere politiske bemærkninger.

KL har en række generelle bemærkninger til lovforslaget.

•

KL er tilfreds med, at det er kvindens hjemkommune, der skal til-

byde kvinden psykologhjælpen, og at dette ikke skal indgå som

en del af krisecenterets indsats.

KL er af den opfattelse, at det giver det god mening, at hjælpen

ydes i kvindens hjemkommune og i nærmiljøet, idet mere end

25% af opholdene har en varighed på max en uge, og andre 40%

har en varighed på 3 uger.

Der eksisterer allerede en psykologordning for kvinder, der er ud-

sat for vold i nære relationer. Denne ordning er dog ikke gratis-

men med et tilskud. Da psykologhjælpen skal tilbydes straks ved

indskrivning, og forsætter efter udskrivningen skal der følges op

for, at sikre, at det er den rette målgruppe, der modtager psyko-

loghjælpen.

KL er bekymret over den hastighed ordningen implementeres i.

Det er de færreste kommuner, der har ansat psykologer, som har

ledig kapacitet til, at tilbyde op til 10 timers psykologhjælp. Der er

derfor behov for en længere implementeringsperiode til dels at få

ansat psykologer med de rette vold srelaterede kompetencer eller

til, at indgå aftaler med privatpraktiserende psykologer.

Dato: 19. februar 2020

Sags ID: SAG-2014-07005

Dok. ID: 2874836

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3486

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

•

Med venlig hilsen

1-2

Janet Samuel, Ko'?ftorhef

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og indenrigsminsitereiet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Taastrup, d. 17. februar 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psyko-

logbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

LOS - Landsorganisation for sociale tilbud vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at afgive

høringssvar til nærværende forslag til ændring af lov om social service. Hertil har LOS nedenstående

bemærkninger.

Lovforslaget har til formål at sikre, at kvinder, der er i målgruppen for kvindekrisecentre, hurtigt får

den hjælp, de har brug for. LOS bifalder lovforslaget i sin helhed, eftersom den pågældende målgruppe

har behov for særligt tilrettelagte indsatser for at skabe en tryg tilværelse i forbindelse med opholdet på

krisecenteret og i dennes videre livsførelse.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til kvinder, der får op-

hold i krisecenter efter servicelovens § 109. LOS mener, at den nuværende fremgangsmåde ved læge-

henvisning med efterfølgende tilskud efter sundhedslovens § 69 eller bevilling af psykologhjælp efter

servicelovens § 102 ikke er tidsmæssigt foreneligt med det det behov for psykologbehandling, som

kvinden have på det givent tidspunkt. Ved at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde kvinden psy-

kologbehandling vil kunne afhjælpe noget af den proces, som både besværliggør det pædagogiske ar-

bejde og samtidig kan virke hæmmende for kvindens personlige forløb. LOS’ medlemmer kan be-

kræfte, at behovet for psykologbehandling er højaktuelt for kinder på ophold på kvindekrisecentre.

For at indsatsen skal være hensigtsmæssigt og medføre den ønskede virkning for kvinden, er den auto-

riserede psykologs kompetencer afgørende. LOS anbefaler, at der skal stilles yderligere krav til, at

kommunalbestyrelsen anvender psykologer med fagligt kendskab og behandlingsmæssig erfaring. Bo-

former efter servicelovens § 109 har som oftest allerede kontakt til en psykolog, hvorfor det ville være

hensigtsmæssigt at påbegynde samarbejdet med denne forinden anvendelsen af eksterne. Den foreslå-

ede løsning ved benyttelse af disse gennem krisecenteret er derfor fordelagtigt. Det skal dog understre-

ges, at det er kommunalbestyrelsen forpligtigelse at skaffe den nødvendige autoriserede psykolog – og

denne forpligtigelse eller det administrative arbejde forbundet hermed må ikke pålægges krisecenteret,

såfremt den tilknyttede psykolog ikke har mulighed for at indgå i et samarbejde eller lignende.

Forslaget anvender ordlyden

”(..) eller i umiddelbar forlængelse heraf”,

hvilket naturligvis er positivt

set i forhold til at ydelsen ikke er bundet op på selve opholdet. LOS mener dog, at det bør indskrives,

at tilbuddet bør iværksættes så hurtigt som muligt for at sikre et hensigtsmæssigt ophold og medarbej-

derne kan tilrettelægge deres indsats på bedst muligvis i samarbejdet med kvinden – og evt. psykologen,

såfremt kvinden anmoder herom efter aftale med psykologen. At kvinden har modtaget tilbuddet del-

vist, afbrudt eller afvist tilbuddet bør ikke medføre, at kvinden ikke efterfølgende bør tilbydes tilbuddet

igen. Erfaring viser, at tidspunktet for hvornår kvinden ønsker at tage imod tilbuddet om psykologisk

behandling er meget forskelligt, hvorfor tilbuddet bør tilbydes flere gange, såfremt kvinden afslår dette

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

eller kan iværksættes igen på kvindens anmodning herom. Det bør endvidere fastslås, at anvendelse af

tilbuddet efter forslagets § 109, stk. 9 ikke begrænser kvindens mulighed for at anvende de eksisterende

muligheder for at anvende psykologbehandling.

Det fremgår ikke af forslaget, at de ti timer er for hvert nyt ophold på et krisecenter. Eftersom det ikke

er behandlet yderligere, antager LOS naturligvis, at samme kvinde tilbydes ti timer ved hver optagelse

på et kvindekrisecenter.

Samarbejdet med medarbejderne på kvindekrisecenteret er bygget på faglighed, tryghed og fortrolig-

hed. Det er derfor meget vigtigt, at kommunalbestyrelsen holder en tæt dialog om tilbuddets tilrette-

læggelse med stedets ledelse eller den bemyndigede hertil med de begrænsninger, som følger af gæl-

dende lovgivning.

Med venlig hilsen

Anne B. R. Rugholt

Juridisk konsulent

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

LAP

"[email protected]"

Sara Rasmussen

LAP Høringssvar. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til

kvinder, der får ophold på krisecenter)

23. januar 2020 10:15:04

image004.png

Odense, 23.01 2020

LAP Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter)

LAP ser med velvilje på selve indføringen af gratis psykologhjælp på krisecentre, men må på

det kraftigste pointere, at i ligestillingens navn bør alle uanset køn og alder kunne få tildelt

gratis psykologhjælp, ikke kun kvinder.

De bedste hilsner

LAP arbejdsgruppe for presse og lov.

Ole Nielsen, Steen Moestrup, Bo Steen Jensen

På vegne af

LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere

Store Glasvej 49

5000 Odense C.

Tlf.: 66 19 45 11

Mail:[email protected]

Web:www.lap.dk

Bemærk venligst at denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger, der skal håndteres og

opbevares korrekt samt slettes efter brug.

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

København, den 14. februar 2020

Høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter)

Overordnede bemærkninger

Lev Uden Vold hilser forslaget om gratis psykologbehandling i tilknytning til et

krisecenterophold velkomment. Det er vores klare opfattelse, at målgruppen har et stort behov for

psykologbehandling,

og at det nugældende krav om lægehenvisning samt egenbetaling for

behandlingen er en betydelig forhindring for, at kvinderne i dag hurtigt kan få den hjælp, de har

brug for.

Ligestilling af mænd og kvinder i serviceloven

Det er Lev Uden Volds klare opfattelse, at behovet for psykologbehandling er det samme for

voldsudsatte mænd, som er indskrevet på et mandecenter/i et botilbud under servicelovens § 110.

Helt grundlæggende mener Lev Uden Vold, at serviceloven bør give kvinder og mænd lige

adgang til hjælp

–

også når det gælder vold i nære relationer. I skrivende stund er §§ 109 og 110

de eneste bestemmelser i serviceloven, hvori der gøres forskel på retsstillingen på baggrund af

køn. Vi mener ikke, at vi i et moderne samfund kan acceptere, at ikke alle er lige for loven.

Istanbulkonventionen

fastslår da også, at de tiltrædende stater

”….skal

træffe de

lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme og beskytte

retten for alle mennesker……….til at leve uden vold i såvel den offentlige som den private

sfære.”

Vi mener på den baggrund, at servicelovens § 109 skal udvides til at omfatte alle borgere

uanset køn.

Ret til gratis psykologbehandling til mænd indskrevet under § 110

–

og til medfølgende

børn

Da nærværende lovforslag ikke angår mænds adgang til indskrivning på krisecenter under § 109,

må vi i stedet insistere på, at målgruppen for nærværende lovforslag udvides til også at omfatte

mænd, som indskrives i et § 110-tilbud, når indskrivningsårsagen er vold,

trusler om vold eller

tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

På tilsvarende vis er det vores anbefaling, at også de børn, som på grund af vold i nære relationer,

følger med deres far i et § 110-tilbud, opnår ret til 10 timers gratis psykologhjælp på lige vilkår

med børn, som medindskrives på landets krisecentre under § 109. Det er helt åbenlyst uretfærdigt,

Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Artikel 4 (2).

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

at børn, som følger med deres far på et mandecenter, ikke har samme rettigheder, som børn der

indskrives på krisecenter i følge med deres mor.

Af nærværende lovforslags punkt 3 fremgår, at lovforslaget vurderes at have positive

ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder samlet set. Denne vurdering deler vi ikke, idet vi

mener, at den omstændighed, at mænd har en ringere retsstilling, end kvinder har, ikke kan siges

at udgøre en fordel for kvinderne. Tværtimod er det vores opfattelse, at lovforslaget rummer

negative ligestillingsmæssige konsekvenser for voldsudsatte mænd.

Konkret foreslår vi derfor, at der

–

så længe servicelovens § 109 alene vedrører kvinder

–

ligestillingsmæssige hensyn foretages følgende to tilføjelser til servicelovens § 110:

”Stk.

7 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbehandling til personer, der på grund

af vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, får ophold

i boformer efter stk. 1……”.

”St.

8 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager en

forælder under dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse, når indskrivningsårsagen er

vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold”……..”

Disse forslag skal imidlertid alene ses som et forslag til en midlertidig løsning på

ligestillingsproblematikken.

Tidspunktet for iværksættelse af psykologbehandlingen

En betydelig del af kvinderne på landets krisecentre har været udsat for traumatiserende

oplevelser, og det er derfor væsentligt, at kvinderne hurtigst muligt efter indskrivningen på

krisecentret får tilbudt psykologbehandling. Det er derfor vores anbefaling, at bestemmelsen i

lovforslagets § 1 formuleres således, at tilbuddet om psykologbehandling skal iværksættes

”….hurtigst

muligt efter indskrivningen, og senest når forberedelsen til udflytningen

påbegyndes.” På denne måde vil tilbuddet om behandling fremrykkes til glæde for kvinderne og

deres børn, som er afhængige af deres mors omsorg og nærvær.

Sikring af de indskrevne kvinders ret til anonymitet

Vi mener, at det er væsentligt, at det sikres, at løftet om anonymitet under indskrivning på

krisecenter til enhver tid kan opretholdes; også selvom kvinden vælger at gøre brug af tilbuddet

om psykologbehandling. Vi mener derfor ikke, at psykologlovens regler om pligten for

autoriserede psykologer til at føre ordnede optegnelser skal være en hindring for, at kvinderne

garanteres, at deres anonymitet opretholdes over for krisecentret og kommunalbestyrelsen. Vi er

enige i, at anonymitet ikke kan opretholdes over for den psykolog, som udfører behandlingen, men

da den pågældende har tavshedspligt, ses dette ikke at være en hindring.

Præcisering af betalingsansvaret

Erfaringerne fra Lev Uden Volds juridiske rådgivning viser, at betalingsansvaret for kvinders

ophold på krisecenter i praksis hyppigt giver anledning til tvivl. Det er samtidig vores indtryk, at

tvivlen afføder et betydeligt merarbejde for krisecentrenes administrative personale. Vi foreslår på

den baggrund, at det med nærværende lovforslag præciseres, hvorvidt det er den ansvarlige

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

handlekommune efter § 9, stk. 7 i lovbekendtgørelse nr. 826 af 16/8 2019 om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), der bærer ansvaret for at give kvinden

tilbud om gratis psykologbehandling både under og efter opholdet i et § 109-tilbud.

Af retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 8 fremgår, at ”(betalingsforpligtelsen)….består,

så længe

personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud eller et tilbud omfattet

af stk. 9”.

Der kan derfor være tvivl om, hvorvidt der efter denne bestemmelse er hjemmel til at

pålægge hjemkommunen betalingsansvaret for den eventuelle psykologbehandling, som måtte

finde sted efter udskrivningen fra krisecentret. Hvis det er ministeriets holdning, at det er den i §

9, stk. 8 omtalte hjemkommune, der skal bære den fulde betalingsforpligtelse, vil vi derfor foreslå,

at det undersøges, hvorvidt retssikkerhedslovens § 9, stk. 8 rummer hjemmel hertil.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Theilgaard

Juridisk konsulent

Lev Uden Vold

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt til

[email protected]

København, den 17. februar 2020

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter) 2019-9616

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), som er medlems- og interesseorganisation for 51

kvindekrisecentre, har med interesse læst ovenstående lovforslag.

LOKK ser meget positivt på at regeringen ved lov vil sikre at alle kvinder udsat for vold, som tager ophold på

kvindekrisecenter, får tilbudt 10 timers psykologbehandling, og byder lovforslaget velkommen. LOKK har

kæmpet for netop dette siden afslutningen på den SATS finansierede forsøgsordning som løb mellem 2012

og 2015. LOKK administrerede puljen til brug for tilbud om psykolog til kvinder på krisecenter, og tilbuddet

var så efterspurgt, at Simon Spies Fonden i en årrække donerede midler til LOKK, som krisecentrene kunne

søge og som dækkede udgifterne til psykologsamtaler til mange kvinder indtil disse midler var opbrugt i

midten af 2018.

LOKK bemærker, at det er vigtigt at alle aktører erindrer de erfaringer krisecentrene, kommunerne og

kvinder og børn har gjort sig i forbindelse med tilbuddet om op til 10 samtaler med en psykolog til børn,

som er med deres mor på kvindekrisecenter, samt den viden der blev indhentet med Socialstyrelsens

evalueringsrapport om psykologsamtaler til kvinder på krisecentre, der udkom i 2015.

I forbindelse med lovforslaget har LOKK følgende anbefalinger:

LOKK anbefaler,

at psykologsamtaler til kvinder bliver et takstfinansieret tilbud dvs. at krisecentrene/ejerne

af krisecentre kan lægge udgiften til psykologsamtaler til kvinder i taksten for døgnophold på krisecenter.

LOKK anbefaler,

at kvinder, som modtager behandling med brug af tolk får tildelt behandling på op til 20

timer.

LOKK anbefaler,

at alle udgifter til tolk til psykologbehandling dækkes som en del af ordningen og at

finansieringen af tolkeudgifterne nævnes specifikt i loven.

Følgende begrunder LOKKs anbefalinger:

Takstfinansiering af tilbuddet.

Fordelene ved at udgiften til psykologsamtaler til kvinder integreres i

døgntaksten for ophold på kvindekrisecenter er:



Det går hurtigt, sparer tid og penge, og støtten koordineres efter kvindens behov.

Alle kvinder får tilbuddet i det øjeblik de tager ophold på et krisecenter, og fortsat i løbet af deres ophold

på krisecentret. Krisecentermedarbejdere vil i samarbejde med kvinden støtte hende i beslutningen om

hvilket tidspunkt der vil være bedst for hende at begynde et samtaleforløb, og vil kunne organisere dette

hurtigt.

___________________________________________________________________________________________________________

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK

–

1790 København V

www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email:

[email protected]

CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren



Erfaringer viser, at megen tid spildes mens der ventes på delegation eller tilsagn fra kommuner.

I sammenhæng med psykologtilbuddet til børn har krisecentrene oplevet, at der kan være kommunale

procedurer, der kan forsinke tilvejebringelse af tilbuddet i meget lang tid, hvilket kan betyde at barnet

måske ikke har får samtalerne overhovedet.

Da de fleste kvinder på krisecentrene kommer fra andre kommuner end den kommune hvor krisecentret

ligger, skal der tilvejebringes delegationsaftaler eller betalingstilsagn. Dette tager ofte lang tid og kræver

megen opfølgning af krisecenteret, ofte hos adskillige samarbejdspartnere i adskillige kommuner.

Krisecentret har heller ikke mulighed for at lave aftaler om samtalerne med det samme en kvinde får

ophold, idet de må afvente delegationsaftalen. Det betyder at barnet(i den nugældende ordning om

psykologsamtaler til børn) ikke kan få hjælpen øjeblikkeligt, og at krisecentermedarbejderne ikke sammen

med mor og barn kan planlægge så barnet påbegynder støtten på det optimale tidspunkt.

Det er tidskrævende at afvente tilsagn på en ydelse om er lovpligtig. Krisecentrene samarbejder med

mange kommuner fra hele landet. Det er meget tidskrævende, hvis der skal indgås aftaler med forskellige

kommuner. Fx hvis et krisecenter har 10 pladser og der opholder sig 10 kvinder med 10 forskellige

hjemkommuner. Så skal krisecentret sikre en aftale for hver enkelt kvinde. Processen forsinker tilbuddet og

mindsker krisecentrets mulighed for bedst muligt at planlægge indsatsten under opholdet.



Forsinkelserne går hårdt ud over kvinder og børn.

Man kan frygte at samme forsinkelser, som krisecentrene kan opleve i forhold til tilbuddet om psykolog til

børn, vil ske når kvinder skal have psykologhjælp, med de samme alvorlige negative resultater. Af samme

grund har adskillige krisecentre integreret tilbuddet om psykolog til børn i deres takster i dialog med

Socialtilsynet, og oplever at dette er den nemmeste og mest effektive løsning for alle.



Hvis ydelsen er inkluderet i taksten, kan krisecentret beslutte om de kan og vil ansætte en psykolog

på krisecentret, hvilket nogle vil foretrække, eller de ønsker at arbejde med en eller flere eksterne

psykologer.

Dette betyder at man sikrer at de psykologer der arbejder med kvinderne har den relevante viden om vold,

voldens dynamik og voldens konsekvenser. Der er tale om specialviden, som kommunale og private

psykologer ofte ikke har, men som kan tilvejebringes i et tæt samarbejde mellem psykolog og krisecenter.

Der sikres et tæt samarbejde mellem krisecentret og psykologen om tilrettelæggelsen af indsatsen, så der

arbejdes i samme retning, og så kvinden oplever, at hjælpen er koordineret og sammenhængende. Dette

kan være en stor udfordring med børnepsykologordningen, når nogle kommuner insisterer på at bruge

deres egen psykolog, som f.eks. er ansat i et deres egne tilbud. Den sammenhængende og koordinerede

indsats er i de tilfælde ofte ikke mulig.

Der kan også være et sikkerhedsaspekt ved brug af en psykolog med base i kvindens hidtidige

hjemkommune, idet dette betyder at kvinden må rejse dertil og kan risikere at blive observeret af

voldsudøver eller dennes omgangskreds.



Behandlingen kan iværksættes med det samme.

Krisecentret kan iværksætte tilbuddet, så snart en kvinde giver udtryk for at hun ønsker at tage imod

tilbuddet. Ved et tæt samarbejde mellem psykolog og krisecenter kan man sikre den nødvendige

fleksibilitet, f.eks. at psykologen kan være fleksibel i forhold til at tilbyde samtaler på forskellige tidspunkter

og når det passer og er muligt for kvinderne. Kvinderne er kriseprægede, nogle melder ofte afbud, nogle

glemmer aftaler etc., så psykologen skal være både fleksibel og tæt på kvinden, og det er en stor fordel, når

psykologen kan træde til med kort varsel, når der er akut behov, og at samtalen kan foregå på

krisecentret. Denne fleksibilitet er ofte ikke mulig, hvis samtalerne skal tilbydes af psykolog ansat i

kommunalt regi, som f.eks. i familieafdeling eller familiebehandlingstilbud.

___________________________________________________________________________________________________________

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK

–

1790 København V

www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email:

[email protected]

CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren



Kvinden får mulighed for at tale med en psykolog som har viden om vold, voldens dynamik og

voldens langsigtede konsekvenser, som er erhvervet igennem et samarbejde med krisecentret.

Krisecentrene har tidligere oplevet, at mange psykologer, både kommunale og private, ikke har viden om

volden, voldens dynamik og de langvarige konsekvenser det kan have, at have levet i et forhold hvor

kvinden er udsat for vold. Ved at enten ansætte en psykolog eller samarbejde tværfagligt kan krisecentret

sikre, at kvinderne får hjælp af psykologer som har erhvervet viden om volden, hvilket er en meget vigtig

forudsætning for et godt forløb.



Kvinder, som har behov for tolk, har brug for flere behandlingstimer, og ordningen må dække de

betydelige udgifter til tolke.

Socialstyrelsens evalueringsrapport fra 2015 konkluderede, at kvinder, som havde behov for tolkning under

psykologsamtalerne, de facto kun fik �½ times samtale pr. time. Antallet af timer der tilbydes disse kvinder

børn derfor fordobles.

Samtidig er udgifterne til tolke høje og bør følge tilbuddet således at kommunen dækker udgifter til tolk i

forbindelse med ordningen dvs. enten via taksten eller separat. Det er vigtigt at disse betydelige udgifter

nævnes i lovteksten, da man ellers administrativt kan beslutte ikke at dække tolkning, hvorved

krisecentrene står med en udgift de ikke har midler til. I yderste konsekvens vil kvinder med behov for

tolkning ikke modtage tilbuddet, hvis ikke disse udgifter tydeligt er dækket af ordningen og eksplicit

inkluderet.



Timing af tilbuddet.

udkastet står der at ” kvi der e til ydes psykologsa taler før eller efter opholdet.” Det ka

åske

læses som om en kommune kan beslutte hvornår tilbuddet skal igangsættes. Dvs. fx at vælge at fortolke

således at det først er efter opholdet tilbuddet gives. LOKK foreslår derfor at teksten ændres således at der

står ”at kvi der e til ydes psykologsa taler u der og efter opholdet på krise e tret”.

Det er meget vigtigt at kvinden og krisecentret sammen kan drøfte og vurdere det passende tidspunkt for

opstart af et behandlingsforløb, og at krisecentret kan koordinere andre ydelser på tilbuddet i forhold til

den udvikling der kan ske i forbindelse med psykologbehandling. Der er også større sandsynlighed for at et

forløb påbegyndes når der er støtte til dette.



Uklarhed om betalingsansvar af tilbuddet.

Hvis det er kommunalbestyrelsen, der også efter endt ophold har pligt til at tilbyde psykologbehandling,

hvilken kommune skal stå for tilbuddet, hvis en kvinde flytter til an anden kommune efter

krisecenteropholdet? Kan det betyde at kvinden skal skifte psykolog, fordi hun flytter til en anden

kommune? Dette bør tydeligt præciseres så en langstrakt dialog mellem forskellige mulige betalere undgås.

Vi håber at ovenstående tages i betragtning og står naturligvis til rådighed til yderligere uddybning.

Med venlig hilsen

Trine Lund-Jensen

Sekretariatschef

___________________________________________________________________________________________________________

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK

–

1790 København V

www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email:

[email protected]

CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Cecilia Lawson Vinje

Sara Rasmussen

Udsatte og Civilsamfund, postkasse

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder,

der får ophold på krisecenter) (Id nr.: 2394384)

22. januar 2020 13:15:38

e273ea0642f3415ea6ae349bed804c81.png

Til Social- og Indenrigsministeriet

Lægeforeningen har ingen bemærkninger til dette lovforslag.

Venlig hilsen

Cecilia Vinje

Cecilia Lawson Vinje

Konsulent

Politik & Koordinering

Tlf: +45 3544 8222 (Direkte)

Tlf: +45 2177 3450 (Mobil)

E-mail: [email protected]

Lægeforeningen

Tlf: +45 3544 8500

Web: www.laeger.dk

Vi passer godt på dine oplysninger. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores

privatlivspolitik

her.

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet ([email protected])

Sara Rasmussen ([email protected]), Elsebeth Jensen ([email protected])

Lovekspeditionen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling

til kvinder, der får ophold på krisecenter)

Sendt:

20-01-2020 13:11

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

17. februar 2020

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om

social service (psykologbehandling til kvinder, der får

ophold på kvindekrisecenter)

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforsla-

get.

Mødrehjælpen støtter på det kraftigste, at der ydes bedre hjælp og støtte til voldsudsatte i

Danmark. Det er derfor ubetinget positivt, at regeringen med lovforslaget vil sikre kvinder, der

tager ophold på krisecenter, ret til ti timers psykologbehandling.

Der er i dag store forskelle på den type af tilbud og hjælp, som det enkelte kvindekrisecenter

tilbyder; herunder også faglig kvalificeret rådgivning og/eller behandling af voldens psykiske

følger. For et flertal af voldsudsatte vil volden have markante psykiske følger, der kan udmønte

sig i bl.a. PTSD, angst eller depression. Det er derfor helt centralt, at voldsudsatte får hjælp til

at adressere disse følger, hvilket vil øge den voldsudsattes trivsel, styrke selvbilledet og øge

forældreevnen for dem, der har børn.

Mødrehjælpen kunne imidlertid godt ønske sig, at regeringen fortsatte sit fokus på at styrke

og udbrede ambulante rådgivningstilbud til voldsudsatte - også i denne sammenhæng. Netop

koblingen mellem krisecentre og ambulante tilbud er desværre overset. Således vil det

–

for

den voldsudsatte, dennes familie og ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv

–

være mere

fordelagtigt løbende at vurdere, hvilket tilbud den voldsudsatte (og familien) bedst profiterer

af i den givne situation. F.eks. vil voldsudsatte, hvor der ikke længere er sikkerhedstrusler mod

dem og deres situation er stabiliseret, kunne modtage psykologbehandling og anden relevant

støtte ambulant efter ophold på kvindekrisecenter. Men det kræver, at disse tilbud er til stede

for at krisecenteret eller hjemkommunen har mulighed for at visitere den voldsudsatte hertil.

Voldsudsatte, der ikke er i målgruppen for krisecentre eller ikke ønsker at indskrive sig på dis-

se, bør - hvis der er et fagligt dokumenteret behov - have samme ret til psykologisk hjælp,

som personer med ophold på krisecenter. Det er ikke tilfældet i dag, selvom regeringen har

taget initiativer til at sikre en fast finansiering af eksisterende ambulante rådgivningstilbud til

voldsudsatte og voldsudøvere.

Samme billede gør sig gældende for børn, der er udsat for eller vidne til vold i familien. Selv-

om børn, hvis mor tager ophold på krisecenter, efter loven er sikret ret til psykologhjælp, er

det Mødrehjælpens vurdering, at langt fra alle børn på kvindekrisecentre får den hjælp, de

Side 1 af 2

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

burde være sikret. Desuden står børn fra familier med vold, hvis mor ikke indskrives på kvinde-

krisecenter, helt uden lovsikrede tilbud. Mødrehjælpen mener derfor, at den lovsikrede hjælp

til børn på kvindekrisecentre bør implementeres mere grundigt, samt at børnene får tilbudt

hjælp, også hvis deres mor ikke er på krisecenter, ved at udbrede og finansiere relevante am-

bulante tilbud med psykologbehandling.

Opsummerende støtter Mødrehjælpen lovforslaget og ser det som yderst positivt, at regerin-

gen sikrer en fælles, og højere, standard for den psykologiske hjælp til voldsudsatte på kvin-

dekrisecentre. Mødrehjælpen mener dog, at regeringen til stadighed bør arbejde for, at der

sikres en bredere vifte af lovsikrede, offentlige finansierede tilbud til voldsudsatte voksne og

børn, hvormed voldsudsatte med forskellige behov og ønsker imødekommes på lige fod. En

større bredde og kapacitet i tilbuddene til voldsudsatte er afgørende for, at flere af de knap

60.000 danske mænd og kvinder, der årligt udsættes for fysisk partnervold, det endnu større

antal, der udsættes for psykisk partnervold, og de mere end 30.000 børn, der er vidne til vold i

hjemmet, modtager den relevante hjælp og kan bryde med volden og dens følger.

Spørgsmål til høringssvaret kan stiles til politisk konsulent Jacob Holch via e-mail

[email protected].

Trine Schaldemose

Vicedirektør

Jacob Holch

Politisk konsulent

Side 2 af 2

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Fredericia, den 23. januar 2020

Sagsnr. 2019-9616

–

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social ser-

vice (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Offerrådgivningen i Danmark kan tilslutte sig lovudkastet og byder det velkommen, da vi gen-

nem vores arbejde netop ved, hvor stor betydning et psykologforløb og samtaler kan få for

kvindernes mulighed for at bryde et voldeligt forhold og komme videre i livet.

Vi håber også, at ministeren vil overveje samme mulighed for voldsramte mænd, da det også

her er vores erfaring, at behovet er til stede.

Med venlig hilsen

Offerrådgivningen i Danmark

Knut A. Gulbrandsen

Landsformand

1/1

Landsformand for Offerrådgivningen i Danmark | Knut A. Gulbrandsen| Vesterballevej 5 | 7000 Fredericia | Tlf. 2925 4335

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Projekt Q-værk

Netværk for voldsudsatte kvinder

[email protected]

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Først og fremmest takker vi for invitationen til at afgive høringssvar vedr. lovforslaget.

29. januar 2020

Projekt Q-værk bifalder initiativet om lovpligtigt tilbud om 10 timers psykologbehandling til kvinder,

der får ophold på et krisecenter, særligt at det omfatter alle kvinder uafhængigt af længden af opholdet.

Vi ser derfor lovforslaget som et skridt i den rigtige retning, hvad angår en styrket hjælp til voldsudsatte

kvinder, da vi møder mange kvinder, der efterspørger psykologbehandling uden betaling.

Udbred retten til psykologbehandling

Vi må dog gøre opmærksom på, at retten til psykologbehandling kun hjælper en ganske lille del af den

samlede målgruppe, da flertallet af voldsudsatte kvinder i dag ikke er eller har været på krisecenter. Som

det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, havde kun 2.019 kvinder ophold på et krisecenter i

2018, mens det skønnes, at 38.000 kvinder årligt udsætte for bare fysisk vold (Lev Uden Vold).

I vores netværk kommer mange voldsudsatte kvinder, der ikke har været eller ikke er i kontakt med

krisecentrene. Enten fordi de allerede har etableret sig i ny bolig væk fra voldsudøver, står på venteliste

til et krisecenter eller af andre årsager ikke har behov for ophold på. Fælles for dem er, at de også

efterspørger psykologbehandling samt generel hjælp til at bearbejde den vold, de har været udsat for.

Som følge af det nuværende lovforslag vil der derfor opstå situationer, hvor vi må oplyse en voldsudsat

kvinde om, at hun

kun

kan få den ønskede hjælp, hvis hun indskrives på et krisecenter.

Dette strider i vores optik imod principper om at tilbyde tidlige og mindst muligt indgribende indsatser.

Hvis vi virkelig skal forebygge og sætte effektivt ind mod vold, så burde retten til psykologhjælp gælde

alle voldsramte kvinder – uafhængigt af om de har etableret sig i egen bolig uden ophold på et

krisecenter.

Med det nuværende lovforslag, skal volden allerede være eskaleret, før voldsudsatte kvinder kan få

retten til psykologhjælp, hvilket vi mener er uhensigtsmæssigt og imod den overordnede intension på

socialområdet om tidlige og forebyggende indsatset.

Har I spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at kontakte os.

På vegne af foreningen,

Birgitte Toft-Petersen, projektleder

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

4. februar 2020

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

Sagsnr. 2019 - 9616

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Red Barnet takker for høringsskrivelsen og har følgende kommentarer til ændringsforslaget.

Red Barnet ser positivt på, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilbyde kvinder, der får ophold på

krisecenter efter servicelovens § 109, ti timers psykologbehandling. Det er allerede fastlagt, at

kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling til alle børn, som ledsager moderen under

dennes ophold i boformer efter denne bestemmelse. Erfaringerne viser, at en indsats for at fremme

omsorgsgiverens trivsel også har stor betydning for, at også barnet kommer i trivsel.

Red Barnet vil dog samtidig gøre opmærksom på den forskelsbehandling, der sker over for børn og

deres omsorgsgiver, hvis det er faderen/manden, som har behov for midlertidigt ophold på en institution

sammen med sine børn på grund af kriser i familien. Dette ophold vil ske efter servicelovens § 110, og i

den situation har hverken børnene eller faderen det samme krav på psykologbehandling. Der er

således indbygget en kønsdiskrimination i loven, som rammer barnet, hvis barnet på grund af vold eller

andre kriser i samlivsforholdet følger med faderen til et midlertidigt opholdssted.

Red Barnet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.

Faglig kontaktperson: Psykolog Kuno Sørensen, [email protected], tlf. 25140069

Med venlig hilsen

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande.

Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder.

Vi er Save the Children

–

verdens førende uafhængige organisation for børn.

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att:

[email protected]

18. februar 2020

Høring om forslag til lov om ændring af social service (Psykologbehandling til kvinder, der

får ophold på krisecenter)

Røde Kors takker for invitationen til at afgive høringssvar om forslag til lov om ændring af social

service. Med lovforslaget skal kommunerne fremadrettet tilbyde ti timers psykologbehandling til

kvinder efter endt ophold på et krisecenter uanset varigheden af opholdet. Tilbuddet skal iværksættes

under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Røde Kors bakker op om regeringens lovforslag og finder det positivt, at voldsudsatte kvinder

gennem psykologbehandling kan få hjælp til at bearbejde voldsoplevelser og få mere overskud til at

finde fodfæste i deres liv. Vi ved, fra vores sociale arbejde med voldsudsatte kvinder og børn, at

overgangen fra krisecenter til et almindeligt hverdagsliv er svær, og at voldens eftervirkninger ofte

rækker langt ud over voldens ophør.

Mange kvinder er på krisecenter flere gange, før det lykkes dem at etablere en ny hverdag. Desuden

er børn, der vokser op i et voldeligt miljø, i en særlig udsat position og har behov for støtte til at

bearbejde deres oplevelser. Gennem vores arbejde med voldsudsatte kvinder og børn oplever vi, at

ved at styrke mødrene, hjælper vi også børnene bedst muligt.

Det er derfor Røde Kors’ forventning,

at lovændringen vil skabe bedre forudsætninger for, at voldsudsatte kvinder kan etablere en ny

hverdag uden vold og få mere overskud til at drage omsorg for deres børn.

Røde Kors hilser det velkomment, at pligten til at udbyde psykologbehandling gælder alle kvinder på

krisecentre, uanset opholdets varighed, da længden af et ophold ikke nødvendigvis hænger sammen

med, hvor traumatiseret kvinden er. Røde Kors finder det positivt, at det tilsigtes, at behandlingen

kan tilbydes hurtigt og ubureaukratisk, og det ikke er egen læge, som skal visitere

psykologbehandlingen. Kvinder på krisecentre har behov for hurtig hjælp for at mindske senfølgerne

af deres oplevelser, hvorfor det er vigtigt, at behandlingen igangsættes hurtigst muligt.

I forlængelse af dette lovforslag vil Røde Kors gerne pege på behovet for psykologhjælp blandt de

kvinder, som modtager behandling i ambulante tilbud. Denne gruppe er også i en udsat position og

vil i høj grad drage nytte af at få tilbudt psykologbehandling foruden den rådgivning og behandling,

de modtager i de ambulante tilbud. Røde Kors foreslår derfor, at der samles op på erfaringerne fra

implementering af den i lovforslaget forslåede rettighed med henblik på at vurdere, hvilke fordele der

vil være ved også at give kvinder i ambulant behandling samme rettighed.

Gør en forskel

RødeKors.dk

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af disse bemærkninger.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

RødeKors.dk

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Til Social- og Indenrigsministeriet

HØRINGSSVAR

Dato: 17 februar 2020

Kontor: Sekretariatet

Sagsbeh.: MNS

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Ifølge Socialstyrelsens evaluering af krisecentertilbuddene udgjorde etniske minoritetskvinder i 2013-

2015 50 % af kvinderne på centrene, og tallet er desværre stigende. Mange af kvinderne på

krisecentrene har været udsat for æresrelaterede vold, hvilket inkluderer alt fra fysisk- eller psykisk

vold til negativ social kontrol og tvangsægteskaber. Det er derfor nødvendigt at kvinderne får den

tilstrækkelige hjælp, de har behov for, og Rådet for Etniske Minoriteter ser med tilfredshed på

lovforslaget. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at den psykologbehandling, der tilbydes

kvinderne, skal udføres af kvalificerede psykologer, der kender til kvindernes problemer. Derudover

er det vigtigt at tilbyde tolkebistand til de kvinder, der ikke mestrer det danske sprog, idet en

behandling ellers vil være formålsløs. Mens det således er positivt, at der gives mulighed for

psykologbehandling, vil Rådet gerne påpege, at kvinderne også kan være meget trængt økonomisk.

Den netop vedtagne L 1550 om midlertidigt børnetilskud hjælper desværre ikke disse kvinder.

Reglerne kræver en fælles folkeregisteradresse, og det er ikke altid muligt at ændre børnenes

folkeregisteradresse til trods for, at de bor på centrene med deres mor. Ifølge den tidligere nævnte

rapport har 59 % af kvinderne på krisecentrene børn. Disse kvinder er i højere grad på

kontanthjælp og har et lavere uddannelsesniveau end kvinder uden børn på krisecentrene.

Udgangspunktet er, at kvinder betaler for opholdet gennem deres arbejdsindtægt, pension,

kontanthjælp eller anden indtægt. Børn af kvinder på krisecentre har ofte brug for yderlige hjælp,

og det er derfor problematisk, at de ikke får gavn af det midlertidige børnetilskud.

Med venlig hilsen

Halima El Abassi

Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter

Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter

Carl Jacobsens Vej 39

2500 Valby

Telefon: 72 14 24 00

Mail:

[email protected]

Web: www.rem.dk

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

18. februar 2020

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (psykologbehandling

til kvinder, der får ophold på krisecenter)

Rådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte udkast.

Rådet kan kun bakke op om bestræbelsen på at forbedre vilkårene for kvinder, der har været

udsat for vold i nære relationer. I den forbindelse er adgangen til psykologhjælp et vigtigt

bidrag.

Rådet bemærker i øvrigt, at servicelovens § 109 kun omfatter kvinder. Det bemærkes, at

mænd, der er udsat for vold i nære relationer, også kan have behov for psykologhjælp.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

J.nr. 2019-9616

Doknr.190096

Att.

[email protected]

kopi til

[email protected]

17-02-2020

Høringssvar over Forslag til Lov om ændring af lov om social service

(Psykologbehandling til kvinder, der får ophold på krisecenter).

SAND

- De Hjemløses Landsorganisation skal hermed takke for det

fremsendte høringsmateriale.

Som udgangspunkt har vi ingen bemærkninger til fremsendte lovforslag, da en

ret til psykologbehandling for kvinder i krise er både fagligt og menneskeligt

berettiget.

SAND ser store sammenfald mellem målgrupperne på henholdsvis

kvindekrisecentre og forsorgshjem, som historien også bevidner. De var under

samme paragraf i flere år. Begge målgrupper har komplekse og sammensatte

problemstillinger.

Hjemløshed kan ligesom vold være en traumatisk oplevelse. Derfor anbefaler

SAND, at man giver samme ret til psykologbehandling til hjemløse på

forsorgshjem, som på kvindekrisecentrene.

I SAND oplever vi at rigtig mange hjemløse efterspørger psykologhjælp, men

kommunerne giver det meget sjældent.

I samme moment kan SAND blot drømme om at forsorgshjem og herberg

landet over modtager samme økonomiske vitaminindsprøjtning, som det har

været tilfældet med tilførslen af midler på § 109 området, og som det er nu

igen med uddelingen af reserven. Hjemløse har for langt de fleste

vedkommende brug for samme helhedsorienterede og koordinerende hjælp

som kvinder i krise.

Uden at skulle lyde som den forsmåede lillebror, er presset på herberger og

forsorgshjem (§ 110) mindst lige så stort som på kvindekriseområdet. Det er

f.eks. nærmest umuligt at finde en § 110 plads i hovedstadsområdet.

Venlige hilsner

René Nielsen

Socialrådgiver og Udviklingskonsulent

SAND- De hjemløses Landsorganisation

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att:

[email protected]

kopi til

[email protected]

6. februar 2020

Høringssvar vedr. forslag om at forpligte kommunen på at tilbyde kvinder med

ophold på et krisecenter psykologbehandling

Overordnede bemærkninger

Selveje Danmark har den 20. januar 2020 modtaget et udkast til forslag til lov om ændring af lov om

social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter). Selveje Danmark

har med interesse læst forslaget og bakker helt og fuldt op om forslaget.

Socialstyrelsen har påvist, at knap halvdelen af kvinderne på landets krisecentre har symptomer på

Posttraumatisk Stresstilstand (PTSD) på grund af den vold, der er begået imod dem. Derfor er det helt

essentielt, at voldsramte kvinders tilbydes psykologbehandling til at få bearbejdet traumer.

Specifikke bemærkninger til forslaget

Vedr. § 109 indsættes stk. 9

Selveje Danmark finder det særdeles positivt og helt nødvendigt for at hjælpe voldsramte kvinder

effektivt, at kommunerne forpligtes til at tilbyde 10 timers psykologbehandling til kvinder, der har haft

ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109.

Selveje Danmark foreslår, at det præciseres i forslaget, at psykologbehandlingen kan bruges fleksibelt,

så behandlingen også kan være en del af efterforsorgen for at forhindre tilbagefald.

Afsluttende bemærkninger

Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kåre Skarsholm

Chefkonsulent, Selveje Danmark

Mail: [email protected]: 41 87 08 04

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Socialpædagogerne

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Mail:

[email protected]

i kopi til

[email protected]

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

17-02-2020

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Socialpædagogerne har i et brev af den 20. januar 2020 modtaget invitation til at komme med

bemærkninger til forslag om psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

kvindekrisecenter.

Socialpædagogerne takker for invitationen til at afgive høringssvar. Vi ser positivt på

ændringsforslaget og anerkender, at Folketinget arbejder på at forbedre hjælpen til voldsramte

kvinder.

Det er ikke rimeligt, at voldsramte kvinder selv skal betale for at bearbejde de traumer, de har

fået påført af andre. 44 pct. af kvinderne på de danske kvindekrisecentre viser symptomer på

PTSD, forvoldt af den psykiske og/eller fysiske vold, der er udøvet af deres ægtefælle,

samlever eller familiemedlemmer. Derfor er de ti timers psykologhjælp, som

kommunalbestyrelsen skal tilbyde kvinder på krisecenter, helt uundværlige for, at kvinderne

kan blive fri for symptomer og få startet deres liv op på ny

–

både til gavn for dem selv og

deres eventuelle børn.

Socialpædagogerne vil gerne understrege vigtigheden af, at psykologhjælpen bliver foretaget

af en psykolog med særlig viden og kompetencer omkring vold og kendskab til målgruppens

særlige problematikker og voldens kompleksitet.

Derudover er det positivt, at ikke-afholdte psykologsamtaler kan afholdes efter endt ophold, da

de kan bidrage til at fastholde den enkeltes gode udvikling og undgå tilbagefald. Det er dog

vigtigt, at tilrettelæggelsen af de resterende samtaler baserer sig på en social- og

psykologfaglig vurdering, og at de kan tilrettelægges løbende, når behovet er der.

Udover psykologhjælpen bør der være opmærksomhed på, at krisecenteret sammen med

kommunen sikrer, at kvinden og eventuelt børnene får tilbudt yderligere relevant socialfaglig

støtte efter endt ophold, så hun får færdigbearbejdet traumer, og kan koncentrere sig om at

komme på fode igen, samt være en tilstedeværende og støttende mor for hendes eventuelle

børn. Herunder er det vigtigt at være opmærksom på at bryde den sociale arv for børnene.

Socialpædagogerne står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående måtte give anledning til

spørgsmål.

Venlig hilsen

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet

Att: Sara Rasmussen

Sendt til

[email protected]

Dato:

10-02-2020

Sagsnr:

00.15.00-A00-10-20

Høringssvar til forslag om ændring over af lov om social service (psykologbehandling til

kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Lovforslaget indeholder forslag om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ti timers psykologbe-

handling af autoristeret psykolog til kvinder, der får ophold i boformer efter lov om social service §

109 stk. 1. Behandlingen skal iværksættes uanset opholdets varighed og skal iværksættes under

selve opholdet eller i umiddelbart forlængelse heraf.

Socialtilsyn Hovedstaden er overordnet positiv over for forslaget.

Socialtilsynet bemærker, at kommunernes forpligtigelse til, at tilbyde autoriseret psykologbehand-

ling til kvinder kan medfører, at nogle kvindekrisecentre vil vælge, at ansætte egen autoriseret

psykolog. Ansættelse af egen autoriseret psykolog, kan få betydning for krisecenterets budget,

eftersom de vil få en højere udgift til personaleomkostninger, der skal dækkes ind over taksten.

På baggrund heraf, forventer Socialtilsyn Hovedstaden, at krisecentre der ansætter egen autori-

steret psykolog, skal indsende et nyt og retvisende budget, der herefter skal godkendes af Soci-

altilsynet. Endelig forventer Socialtilsyn Hovedstaden, at ansættelse af egen psykolog vil få be-

tydning for taksten, der vil ændre sg i løbet af budgetåret.

Venlig hilsen

Malene Larsen

Socialtilsyn Hovedstaden

www.socialtilsyn.frederiksberg.dk/

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

11. februar 2020

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service

(psykologbehandling til kvinder, der får ophold på kvindekrisecenter)

Socialtilsyn Midt takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov

om ændring af lov om social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

kvindekrisecenter).

Socialtilsyn Midt foreslår, at kravene til psykologens faglighed præciseres, idet fagområdet

fordrer højt specialiseret hjælp til såvel kvinder som børn. En overvejelse kunne være, at

psykologen samarbejdede med andre fagpersoner, eks. en specialiseret socialrådgiver, da

det er vigtigt at skal have et omfattende og indgående kendskab til en række fagområder

herunder viden om henvisnings- og behandlingsmuligheder samt juridisk indsigt i familieret

og forvaltningsret.

Venlig hilsen

Karina Høimark Hjermitslev

Jurist

Karina Høimark Hjermitslev

Direkte tlf: 29 12 37 94

[email protected]

Socialtilsyn Midt

Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg

Søvej 1 · 8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 10 00

www.silkeborg.dk

L 173 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Hjørring Kommune

Socialtilsyn Nord

Social- og indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til:

[email protected]

Postadresse:

Springvandspladsen 5

9800 Hjørring

Telefon 7233 6930

[email protected]

www.socialtilsynnord.hjoerring.dk

Den 17-02-2020

Sagsnr.: 00.01.00-A50-4-14

Sagsnr. 2019-9616 – Høring over udkast til forslag til lovændring af lov om

social service (psykologbehandling til kvinder, der får ophold på

kvindekrisecenter)

Social- og Indenrigsministeriet sendte den 20. januar 2020 udkast til forslag til Lov

om ændring af lov om social service i høring hos blandt andet Socialtilsyn Nord,

Hjørring Kommune.

Socialtilsyn Nord takker for denne lejlighed til at afgive høringssvar.

Socialtilsyn Nord tager, på baggrund af det fremsendte, udkastet til efterretning og

har ingen kommentarer til udkastet i øvrigt.

-o0o-

Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte jurist Lene Skougaard

Magle på telefon 72 33 69 38 eller på mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Sigrid Fleckner

Tilsynschef