Før vi går i gang med forhandlingen, skal jeg gøre opmærksom på, at vi i Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler – det gælder både minister- og ordførertaler og de korte bemærkninger – bliver afviklet fra medlemmernes pladser. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. Man vil som normalt kunne se den resterende taletid nederst til højre i afstemningspanelet på pladsen.
Så vender vi tilbage til andenbehandlingen af lovforslag nr. L 172. Der er ikke stillet ændringsforslag.
Ønsker nogen at udtale sig?
Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.