Til lovforslag nr.
L 171
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 28. april 2020
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af SU-loven
(Udvidet mulighed for slutlån som følge af covid-19)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. be‐
handling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behand‐
ling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå
30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
ved 3. behandling.
2. Indstillinger
[Udvalget indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
]
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku‐
rin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
der i den aktuelle situation er behov for, at vi understøtter de
studerende, som ikke har flere su-klip til rådighed. Det vigti‐
ge er, at der ikke er nogen studerende, som tvinges til at
stoppe på studiet, fordi studiejobbet som følge af covid-19-
krisen er forsvundet, og de derfor ikke har nogen indtægt.
Denne ordning kan på samme måde som den tidligere ved‐
tagne lov nr. 328 af 31. marts 2020 om udvidede muligheder
for studielån og slutlån m.v. benyttes af alle studerende, som
er godkendt til at modtage su, herunder også de vandrende
arbejdstagere, som på det grundlag får su i Danmark. Derfor
er det vigtigt for DF at understrege, at loven er en midlerti‐
dig ordning, som ophører om få måneder, og at DF herefter
vil fortsætte arbejdet med at sikre, at su, finansieret af den
danske stat, forbeholdes danske studerende. Med de be‐
mærkninger støtter Dansk Folkeparti forslaget.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 21. april 2020 og var til 1.
behandling den 23. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. be‐
handling henvist til behandling i Uddannelses- og Forsk‐
ningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [1] bilag på lovfor‐
slaget.
DokumentId
Journalnummer