Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 170, forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Digital håndhævelse af miljøzoner og ændring af trinkrav for lastbiler og busser)
stillet den 28. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 3 til L 170
”Kan
ministeren oplyse, om politiet kan tilgå data om færden i miljøzoner til andre formål
som f.eks. at opklare en forbrydelse som i sig selv ikke har noget med miljøzonen at gøre?”
Svar
Som følge af datalovgivningen er der indbygget en løbende dataminimering i de systemer, som
anvendes til at indsamle data om trafikken. Det betyder, at alle observationer af køretøjer, der opfylder
kravene i miljøzonerne, slettes med det samme. Alene billeder af køretøjer, hvor systemet ikke
automatisk kan konstatere, hvorvidt køretøjet overholder reglerne, og billeder af køretøjer, der ikke
overholder reglerne samt af udenlandske køretøjer, vil blive gemt til brug for sagsbehandling og til
brug for en evt. efterfølgende sag om overtrædelse af reglerne.
Det digitale håndhævelsessystem vurderes således ikke at være anvendeligt i forhold til øvrige
politiopgaver.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk